15 klager, 18 vidneudsagn og en del videomateriale. Det er, hvad foreningen Forældre mod Politibrutalitet har indsamlet til statsadvokaten. Det hele skal bruges som dokumentation for politiets opsigtsvækkende håndtering af Gaza-demonstrationen den 13. januar.

Og klagerne stopper ikke her, understreger gadekoordinator i Forældre mod politibrutalitet Lisbeth Bryhl:

Vi forventer op til 20 klager mere,” siger hun.

Én af klagerne kommer fra den 17-årige palæstinenser Fatma Ghadban fra Brøndby Strand. Sammen med et par veninder og sin lillesøster deltog hun i demonstrationen, som sluttede på Christiansborg Slotsplads.

Ved et uheld blev hun af demonstranter, der kom bagfra, skubbet ind i en betjent og kom til at gribe fat i hans hjelm, forklarer hun.

Han lagde mig ned på jorden og satte sin fod på mit hoved for at holde mig der. Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg var i chok - det var rædsomt,” husker Fatma Ghadban.

Den 17-årige pige blev anholdt og taget med på politistationen.

Det er typisk jer,” var nogle af de første ord, hun ifølge eget udsagn blev mødt med fra en betjent på stationen. Hvad betjenten mente med det, gik han ikke i detaljer med.

12 timer uden tørklæde

Efter lidt ventetid blev Fatma Ghadban bedt om at tage sit hovedtørklæde af, fordi hun skulle fotograferes.

Da hun af religiøse årsager nægtede, blev en kvindelig betjent tilkaldt. Beskeden lød, at hvis hun ikke selv fjernede det, ville de gøre det for hende.

Jeg græd og følte mig nøgen, for jeg har været vant til at have mit tørklæde på, siden jeg var syv år. Jeg kunne ikke klare mere til sidst,” siger Fatma Ghadban, der sad i detentionen 12 timer uden mad og drikke. Og uden sit tørklæde.

Efter episoden har Fatma Ghadban haft det dårligt:

Jeg har svært ved at sove om natten og bliver hurtigt stresset,” siger hun.

Hvis politiet havde fulgt et cirkulære fra 2001, havde Fatma Ghadban måske ikke haft grund til at klage.

En lignende sag fandt nemlig sted i Asylcenter Sandholm for syv år siden. Her nægtede en kvindelig asylansøger at afklæde sig sit tørklæde, da hun skulle fotograferes, og hun fik medhold af Rigspolitiet. Da der ingen lov findes på området, tog de udgangspunkt i bekendtgørelse 161 om pas. I § 6 stk. 3 er følgende anført: “Politiet kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning, såfremt ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom”.

I det tilhørende cirkulære er uddybet:

Tilladelsen til at bære hovedbeklædning efter § 6 stk. 3 kan meddeles efter konkret vurdering, såfremt ansigtets hovedtræk tydeligt fremgår af fotografiet. Det betyder, at ansigt, hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke må være tildækket. Disse retningslinjer gælder også ved personfotografi af asylansøgere.”

I orden at bære tørklæde

Derfor er jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Niels-Erik Hansen, ikke i tvivl:

Så gælder det også på politistationen, når de skal fotografere i forbindelse med anholdelse.”

Han førte sagen for kvinden i Sandholm og fører også Fatma Ghadbans sag.

Informationschef hos Københavns politi, Flemming Steen Munch, forklarer, at det da heller ikke er normal praksis:

Hvis man kan identificere en person med tørklæde, så er det ikke nødvendigt at bede personen om at tage det af,” siger han, men understreger, at han ikke kommenterer personsager.

Folketingsmedlem for SF Kamal Qureshi kalder politiets fremfærd “meget voldsom”. Han spurgte i går justitsminister Brian Mikkelsen (K), om han ville tage initiativ til at få undersøgt politiets fremfærd ved demonstrationen.

Det afviste ministeren:

Jeg har meget stor tiltro til det københavnske politi. De har en forpligtelse til at behandle alle folk ordentligt - også verbalt. Hvis man ikke mener, det er sket, kan man klage til statsadvokaten. Jeg er imod, at det skal gøres til en politisk sag, hver gang folk klager,” lød det.