Hermed en advarsel til de store, stærke kvinder, der går og skovler små, bløde mænd ind under tøflen: Det er slut nu. Finito. Passé. For hankøn af enhver slags er begyndt at snakke i krogene. Tale ud, konspirere og lægge planer mod nyfeminismens såkaldte dæmonisering af manden, sådan helt generelt.
Jeg har selv flere gange gjort konen opmærksom på, at jeg er led og ked af skyld, skam og samvittighedsnag. For jeg har tidligere vitterligt begrædt, at det ikke var mig, der lagde krop til de hårde fødsler.
Og jeg har bedyret, at jeg bestemt går ind for at mænd tager hele barselsorloven. Og at det er helt okay, at jeg skal have lov til at gå ud med gutterne.
Jeg husker at undskylde, at fædre, historisk set, måske nok har hængt lidt for meget ud nede på hjørnet, men at en ny generation af mænd såmænd godt kan gå på værtshus (og hjem igen) med fornuften i behold.
“Tag du bare en lang dag på jobbet,” sagde jeg for eksempel forleden morgen. “Jeg henter ungerne, køber ind og laver mad. No prob, vi ses.”
Ti stille, mand - kvinden taler
Men onsdag aften lærer jeg, at mine meldinger er den sikre vej til skilsmisse.
Det sker på 4. sal i Jorcks Passage i det indre København. Under overskriften Mande Empowerment har Lucas Alexander, til daglig heavyrocksanger, i samarbejde med kvinden Pia Struck, til daglig orgasmeterapeut, indkaldt for at stifte en ny mandebevægelse.
“I kan ikke åbne kæften uden at blive slagtet,” lyder det således fra Pia Struck, selskabets eneste kvinde, da jeg forsigtigt finder en klapstol og sætter mig blandt de i alt fem fremmødte mandfolk. De diskuterer prostitution. Om hvorvidt et forbud er det første skridt på vejen mod kontrol af al seksuel adfærd.
“Vi skal skabe en manderevolution. Hvordan gør vi,” afbryder den kvindelige terapeut. Der går et spøgelse gennem det lille kontor. Tavshed. Vi tænker.
Her på avisen spørger min kvindelige redaktør, om ikke mandekampen er lidt af en tabersag. Jeg forstår hende godt. Tag for eksempel Carl-Mar Møller og hans drengerøvsterapi.
Folk af begge køn griner af hans efterhånden legendariske tomatkampe og ‘bar røv i mudder’-lege, men lidt ret har manden vel, når han påstår, at mænd er som døgnkiosker. At vi styrter rundt for at tilfredsstille alt og alle, og alligevel bliver vi bebrejdet, at vi ikke gør det godt nok.
“Vi mænd er blevet som kvinder. Fyldt med skyldkomplekser,” mener Carl-Mar Møller. Måske er det derfor, mange moderne mænd elsker at hade Carl-Mar.
Mandeterapi er dog populært som aldrig før. Både i bogform og som reel coaching. Den storsælgende og dobbeltfraskilte mandeterapeut Martin Østergaard, der nu har udgivet hele syv mandemanualer, påstår, at hankønnet rent kommunikationsmæssigt kører op ad bakke i en gammel Toyota-varevogn. Så han får også kritik, når han stikker snuden for langt frem i bedrevidende kredse. Ligesom politikeren Søren Pind, som sidste sommer i nærværende avis forudså en manderevolution og opfordrede herrerne til at reflektere over deres køn og kræve deres plads. Og især stå imod kvindernes moraliseren og kællingesnak. To måneder senere blev han skilt.
Filminstruktøren Søren Fauli skrev en kronik i Politiken, hvor han leverede en vred bredside til feminismen. Det fik han at høre for. Og Jørgen Leth fik hug, fordi han besteg sin stuepige.
Den dødsensfarlige magt
I Jorcks Passage diskuterer man, om ordet ‘manderevolution’ er negativt ladet eller rent faktisk har det rette blikfang. De kan ikke blive enige. Samtidig kan jeg ikke få øjnene fra reolen i Pia Strucks sexterapilokale. Bag mig ligger en pakke orgasmecreme (med mintsmag), en dvd med titlen Self Anal Massage og litteratur a la Når du bliver far, Den lesbiske mand og Gensidig terapi.
Initiativtager Lucas Alexander er i gang med at skrive en bog om mænd. Han har mødt masser af mænd, der føler sig undertrykte. Især følelsesmæssigt.
“Mænd tør ikke være individuelle og udtrykke sig af frygt for at blive undertrykt. Og dem, der undertrykker mænd mest, er andre mænd og dem selv. Dernæst er det kvinderne, der undertrykker mændene,” siger han og bruger sit eget gennemførte sorte goth-udtryk som eksempel på at turde stå ved sig selv.
En herre ved navn Erik Hansen-Hansen sidder overfor og nipper til sin brændenældete iført sømandssweater og baggy Carhartt-bukser.
“Det er meget komplekst, det der,” indvender han. “Jeg synes, vi skal blive enige om, at vi mænd skal afdæmoniseres. Vi skal væk fra, at mænd er krænkere. At vi undertrykker andre. For kvinder har også fordele,” påpeger den midaldrende forskningsadjunkt og nævner, at kvinder lever længere, begår færre selvmord og fylder langt mindre i fængslerne.
“Det er dødsensfarligt så meget magt, feministerne har,” fortsætter han.
“De der ‘direktørfeminister’ vil for en hver pris frisætte toppen af kvinderne, ikke kvinderne i bunden af samfundet. Hvorfor kun snakke om chefstillinger? Hvorfor ikke snakke om, hvorfor der ikke er særlig mange kvindelige taxachauffører? Er der mon undertrykkelse inden for taxaerhvervet? Hvad med de ikke særligt lukrative områder? Hvad med kønskvoter for dørmænd?”
Akademiske tøffelhelte
De andre nikker. Især Steen, der tidligere har arbejdet som dørmand, men nu er sygemeldt. Han banker sin sorte stok bemalet med rødgule flammer i gulvet og ryster sin skaldede isse.
“Jeg forstår ikke den metroseksuelle type. De er ikke mænd for mig, de er tøffelhelte. De gør jo præcis, hvad kæresten derhjemme siger.”
“Tja, de værste tøffelhelte er nu akademikere. De render rundt og gemmer sig ude på KUA,” smiler Erik Hansen-Hansen.
Lucas Alexander tager ordet og siger:
“Jeg har mødt mænd, der nærmest oplever, at de har udgangsforbud. At konen bestemmer alt.”
Erik Hansen-Hansen har en personlig historie, han gerne vil dele med mig. Om en mand, der gik derhjemme og ordnede hus, børn og mad i så grundig en grad, at hans kvinde holdt op med at tænde på ham seksuelt. Hun fik ganske enkelt afsky for hans mangel på mandighed.
“De fleste kvinder hader i virkeligheden mænd, der er tøffelhelte. Og det ender med skilsmisse, hvis manden bare underkaster sig,” siger han uden at blinke.
Skilsmisse. Jeg ser mig selv fanget i en fem-ni-deleordning, men terapeut Pia Struck afbryder:
“Nå, hvordan starter vi en mandebevægelse? Hvad med et navn? Jeg har tænkt på Mænds Vilkår, Dansk Selskab for Mænds Livskvalitet og Mændenes Verdensråd.”
Hun har masser af forslag, men ikke nogen, mandegruppen kan blive helt enige om.
Karrieremord - og selvmord
Da to journalister sidste år dannede et modtræk (med tilhørende manifest) mod det kvindelige netværk K2, der arbejder for flere kvindelige chefer i mediebranchen, kaldte de sig blot K1. Indtil videre har K1 dog kun to medlemmer, nemlig redaktør på den liberale avis 180 Grader, Ole Birk Olesen og journalist Jakob Marschner. Faktisk havde de nøje udvalgt og inviteret cirka 50 højt estimerede mænd i branchen, som de mente delte deres holdninger, men de fleste takkede altså nej. Én med argumentet: “Nok betragter jeg mig som en rimelig modig mand, men ligefrem selvmorder-“
Alligevel holder Marschner fast i, at det er muligt at stikke hovedet frem i kønsdebatten uden at få det revet af. Hvis man holder tungen lige i munden:
“K2’s bærende påstand er, at kvinder bliver holdt væk fra ledende stillinger af den grund, at de er kvinder. Det har vi i K1 flere gange bedt K2 om at dokumentere: Hvilke kvinder, hvilke job, hvilke chefer? Men K2 har aldrig svaret. Derfor er status, at K2 ønsker at besvare en påstået, men aldrig dokumenteret diskrimination imod kvinder med en de facto diskrimination rettet mod mænd. I form af kvoter. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt,” siger Jakob Marschner, der siden er blevet kaldt ‘ude af trit med tiden’ af K2-formanden.
“Det er blevet farligt og usundt at have en anden dagsorden end visse kvinders. Men der er også kvinder, der støtter os, dog mest på tomandshånd. Og selv om K1 antalsmæssigt ikke er nogen succes, så har vi i hvert fald afsøgt terrænet.”
Og K1 har mere på plakaten. Næste initiativ bliver at uddele ‘Årets skrigeballon’.
Mellem hjerte og pik
På Mande Empowerment-mødet oppe på 4. sal taler de om politisk korrekthed og nypuritanisme.
Om retten til at enlige fædre får børnene. Om mænd, der bliver slået af konen. Om fordomme mod homoseksuelle. Om, hvordan man definerer dét at være mand.
Det viser sig at Preben, mødets ældste deltager og tidligere rigsarkivar, er biseksuel, og i tidernes løb har forført “mangen en flot, ung håndværker”. Og en enkelt rocker også, tilføjer han.
“Selv kronprinsen tør jo stå ved sine mere feminine sider. Han er jo typen, der græder. Også selv om han rummer mere maskuline sider.”
Dørmanden har også prøvet at have sex med en mand. Det var ikke lige ham.
“Jeg vil bare gerne have lov at være en mand. Det er derfor, jeg er kommet i dag,” siger han.
Det er Lucas Alexander ikke enig i.
“Det her handler ikke kun om mænd, men om mennesker. Jeg synes ikke, det skal handle om at slås mod nogen og være imod noget, feministerne for eksempel.”
En ung jurist med vest, kort hår og pæne sko har ikke sagt så meget, men udbryder nu:
“Det, du siger, Lucas, er ikke så aktivistisk. Det er mere- reflekterende.”
“Ja, så kan du vel lige så godt starte en nyreligiøs bevægelse og begynde at plante træer. Ja, undskyld mig,” supplerer dørmanden.
“Men så synes jeg, vi skal tage op til Carl- Mar, hvis vi skal sidde som urmænd og gnave ben,” lyder svaret fra Lucas. Så bryder Pia Struck ind med et lille fif om at få helet forbindelsen mellem hjerte og pik.
“Man skal huske kærligheden,” siger hun.
Hun har hentet syv forskellige pizzaer. Vi andre debatterer, hvorfor så mange karrierekvinder er singler.
“Jo højere uddannelse, jo tørrere kusse,” siger Pia Stuck pludselig.
Det er alle vist enige i.
DR2 ind i mandekamp
Mandekampen er også nået op i fjernsynshøjde. På DR2 er tilrettelæggerne Dorthe Gad Thuemoes og Sofia Fromberg i gang med at producere en tv-serie, der sætter fokus på manden i parforholdet.
“Mange mænd oplever, at deres koner styrer, brokker sig eller stiller krav - og ofte glemmer mændene sig selv undervejs. Nu får mændene hjælp,” står der på DR’s ‘vi søger medvirkende’-hjemmeside.
“Vi har fået overraskende mange positive henvendelser, også i forhold til andre programmer. Og det er ikke kun mænd under tøflen, der har kontaktet os. Det er mænd, der bare gerne vil lidt ind i kampen,” siger Dorthe Gad Thuemoes.
“Vi vil gerne give mænd en række udfordringer, i forhold til dem selv. Så de lærer at tackle den omvæltning, det er at få for eksempel at få børn. Mange mænd giver op og gider ikke tage en konflikt. De tænker: ‘Hun får ret, jeg får fred’. Bare det, at mænd skal spørge om lov til at tage til fodboldkamp. Det er da et problem.”
- Ja, det kender jeg -
“Som om mænd er børn,” lyder det fra tilrettelæggeren, der slutteligt oplyser, at hendes næste programserie formentlig skal bære titlen De sure kvinder.
Det værste, de kan sige-
På Pia Strucks manderevolutionskontor smiler værtinden og udbryder: “Nå, drenge. Hvad er vores mission og vision? Hvad er vores taktik, vores fede og tydelige punchlines? Hvilke politikere, erhvervsfolk, medier, showbiz-folk kan vi nå? Og hvad med kvindernes modtræk? Det er kvindernes kampdag den 8. marts. Sidste år kørte de ‘Tag stilling mand’-kampagnen, hvor de var ude på at få mænd til at hetze på andre mænd - rigtig led manipulation. Hvad er det værste, de kan sige om os?”
“Det værste de kan sige, er at vi er en flok mandschauvinistiske røvhuller, for det er nok, det sidste, vi er,” mener dørmanden Steen.
Det er alle fuldstændigt enige om. Men en ny deltager er mødt op, tre timer forsinket. Hans navn er Tomas Friis, han er coach og mandeterapeut, og han er ikke imponeret over vores sniksnak.
“Det er kællingesnak,” snerrer han og sætter sig omvendt på klapstolen, så stoleryggen fungerer som en slags skridtskjold. Han er tændt, benene tripper, og han suger godt med luft ind, inden han affyrer en ny salve om sit verdensbillede og om maskuline versus feminine værdier.
“Hvad er gaven? Hvad er meningen? Hvis vi bare skal løbe rundt efter nogen, som vi kan være noget for, har jeg ikke tid.”
Tomas Friis stiller sig op, med den ene skulder lænet op ad dørkarmen og armene over kors. Vi kigger på hinanden, alle virker lidt frustrerede over, at der ikke er skyggen af et manifest på plads endnu.
“Jeg er mandeterapeut, og jeg vil godt tage jer som en gruppe,” siger han og efterlader en række visitkort og en reklame med ‘7 regler for god dialog’.
“Det kan godt være det er noget klynk, men det handler altså om manden som offer,” forsøger dørmanden en sidste gang.
Fire en halv time er gået. Vi skal mødes igen. At starte en manderevolution er sværere end først antaget. Mest fordi mænd åbenbart er forskellige.
Personligt vil jeg bare gå hjem og være en godt, gammeldags mandig. Ellers risikerer man åbenbart en skilsmisse.
Kommentarer
manderevolution? Sikke noget p.. Lav en basisgruppe.
med venlig hilsen Lennart
Hvis det blot drejer sig for manden om at få fedtet rotten, så kommer han ikke udenom Lennart Berthelsen, der i indslaget bl.a. trækker flittigt på sine erfaringer fra 70’erne.
I den lidt mere alvorlige, men også kun lidt, afdeling så kan man i indslaget “Den omsorgssvigtede pik”, der indgik i en DR2 temalørdag sidste efterår, få forvisset sig om, at hr. Møller ikke er helt så dum og primitiv, som mange ynder at gøre ham.
Der må være noget jeg har overset. Hvor stod artiklen i papiravisen?
Har Information mon gang i endnu en lille provokation her op til weekenden?
Men altså … rigtig morsom artikel, jeg tror nu ikke jeg bider på ;-).
“Jo højere uddannelse, jo tørrere kusse,” siger Pia Stuck pludselig.
Det er alle vist enige i.
Ikke alle … læs min egen yndslingsblog (sammen med 375.000 andre, der gør det samme):
http://blog.penelopetrunk.com/2009/01/06/high-inco…
Skøn artikel i øvrigt …
yndlings mener jeg selvfølgelig …
Kære Annegrethe Rasmussen
Hvor ville jeg ønske, at bloggen var på dansk. Jeg orker altså ikke det dér. Jeg er for gammel og for lidt inde i det engelske sprog. Men jeg har skam forstået den første sætning:
“It is well known in the sex research arena that the more educated a woman is the more often she will receive oral sex.”
;-)
Selv om jeg godt kan forstå at der kommer en reaktion på alt denne institutionaliserede feminisme, så er det en anelse for patatisk efter min smag.
De hopper jo med på “offerrolle” mantraet, som man efterhånden hører om i tide og utide.
Det er konstant en kamp om at blive identificeret som offergruppe, og dernæst få tilstået rettigheder og goder som man er blevet nægtet.
Som en af debattørerne udtrykker det, er mødet udtryk for “kællingesnak”.
Istedet burde de hellere på et personligt plan gøre op med den øgede feminisering af samfundet, og undgå at spille feminiserede ofre.
”mandschauvinistiske røvhuller” contra ”kællingesnak” og ”øget feminisering af samfundet”, ”bløddyr” o.s.v.
Hvori består forskellen mellem skældsudtrykkene og opfattelserne? Og hvor i dette univers ser man en vilje til samarbejde?
Det er åbenbart et stort problem, for dem som ikke formår disciplinen. Jeg er dog ret sikker på, at en ”mandeterapeut” hverken kan gøre fra eller til. Du er helt på herrens/egen mark, for lige netop her gælder, at du er din egen lykkes smed.
Det er fantastisk. Nu har en gruppe mænd (og en sur kvinde?) taget kampen op mod et spøgelse fra 70’erne. En eller anden slags betonfeminisme krydret med husmoderautoriteter.
Jeg tror det er en stråmand i slås med kære venner. Men en sådan er selvfølgelig også lettere at slå i gulvet end en modstander af kød og blod.
”I stedet burde de hellere på et personligt plan gøre op med den øgede feminisering af samfundet”
Det er altså lidt morsomt, at ”den øgede feminisering af samfundet” er blevet et ’problem’ – efter at det i århundreder ikke har været en problem med den overvejende maskuline magt og overvægt. - Lige præcis nu, hvor kvinder så småt er ved at komme med på vognen, uden på nogen måde at være en ’trussel’ dér hvor det sner.
Kvinder har jo ikke på nogen måde fået magt i forhold til deres antal (det kunne ellers kaldes demokrati) men er i den grad er blevet pålagt, og har påtaget sig deres del af opgaven med familiens forsørgelse – for eksempel ;-).
Vil I mænd stampe i gulvet, eller måske slå et hul i luften? Eller forsøge at indrette jer på en ny tid - alternativt gå i ’krig’?
Rolf Rasmussen
Jeg tænkte nok at du havde nogle bemærkninger her ;-)
En detalje:
Der står “nyfeminismens såkaldte dæmonisering af manden”. Jeg tænker, der nok bør stå den ‘radikale feminisme’ for det er den, der sætter kvinder foran manden. Nyfeminismen handler om mangfoldighed og frihed for begge køn. I England og USA er de store skridt foran os i deres opfattelse af hvad feminisme og kønsstudier indebærer - herhjemme halter vi bagefter på universiteternes fakulteter…
@Camilla
“Nyfeminismen handler om mangfoldighed og frihed for begge køn. ”
Du har også lært newspeak kan jeg forstå på det hele. “Mangfoldighed” er blevet sådan et forvrøvlet plus ord som folk strør om sig i håb om accept.
Nyfeminismen handler, så vidt jeg kan gennemskue det, om at kønskvotere, så man kan få flere kvinder ind i ledelses lokalerne. Det skal helst ske på bekostning af mænd, dvs. køn bliver en kvalifikation i sig selv.
“I England og USA er de store skridt foran os i deres opfattelse af hvad feminisme og kønsstudier indebærer - herhjemme halter vi bagefter på universiteternes fakulteter…”
Jeg tvivler på at det passer at DK er bagud på det punkt. Men hvis det er rigtigt, må det virkeligt stå sløjt til ovre på den anden side af Atlanten. Da kan jeg så kun prise mig lykkelig for at DK er bagud.
@Inger Sundsvald
“Det er altså lidt morsomt, at ”den øgede feminisering af samfundet” er blevet et ’problem’ – efter at det i århundreder ikke har været en problem med den overvejende maskuline magt og overvægt. ”
Det er en myte at kvinder ikke har magt eller indflydelse. De kontrollerer almindeligvis hjemmefronten, reproduktionen og retten til børnene i tilfælde af skilsmisse.
Traditionelt har arbejdsmarkedet så været overladt til manden.
Nu er man så godt igang med at overflødiggøre mandens rolle, sådan at kvinderne kan kontrollere alle aspekter af både det civile og samfundslivet.
Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en “højrerabiat tumpe”, fordi jeg har tilladt mig at være uenig med den frelste frøken Sundsvald.
Nyfeminismen handler om mangfoldighed og frihed for begge køn.
He he… hvem hopper nu på den. Feminisme er chauvinisme, ensrettet kønsfikseret chauvinisme, intet andet i al sin enkelthed ;-)
Forbavsende at nogen (andre end visse matrikaliserede og radikaliserede kvinder naturligvis) tror på at kvinden er generelt politisk undertrykt. Har man da helt glemt at der er flere kvindelige politiske ledere end mandlige ;-)
Noget helt andet er, at gravide viser sig at være diskriminerede hvad angår ansættelsforhold, men det skyldes ikke at kvinden som sådan er undertrykt, men at afstumpede, som oftest mandlige virksomhedsledere ikke forstår meget andet end penge, især i økonomiske nedgangstider som vi har nu.
De værste chauvinistiske feminister er nok Kvinder For Frihed, KFF eller K4F som de også kalder sig, med Vibeke Manniche i front, som en censurende dominerende forkvinde. Specielt et af medlemmerne, den anonyme Helene udviser chauvinisme.
Dansk Kvindesamfund’s ledelse er ikke så slem, men mange af de menige medlemmer er stadig at sammenligne med deres mandlige modstykke mandschauvinisten.
@Inger Sundsvald
Det er altså lidt morsomt, at ”den øgede feminisering af samfundet” er blevet et ’problem’ – efter at det i århundreder ikke har været en problem med den overvejende maskuline magt og overvægt. - Lige præcis nu, hvor kvinder så småt er ved at komme med på vognen, uden på nogen måde at være en ’trussel’ dér hvor det sner.
Har du fuldkommen glemt hvordan feminister på det skammeligste forsøgte at nedgøre fædre i den nyligt overståede debat om forældreansvarsloven? Hvor svært er det lige at forstå, at jo mere feminisme, desmere antifeminisme.
Hvorfor skulle en mand stole på en feminist, uden at kende hende personligt? Der findes naturligvis feminister med en god moral, men de hænger ikke på træerne?
Øjjjj! - fed tråd, - og jeg læste endda Renés skriveri io fredags, men jeg så ikke at der var gang i snakken (nok fordi den virker så poppet, at jeg regnede med at der ikke kunne komme seriøs debat ud af den).
Såhhhh, - er der lige plads til en provokation?
Når nu det ikke var noget problem at leve med et maskulint/patriarkalsk samfund i - ikke århundreder, men årtusinder - kan det så have noget at gøre med, at begge kønsfløje instinktivt og uforbeholdent har erkendt at det var og er den bedste styringsmodel for store systemer?
Kvinder er jo indiskutabelt fokuserede på det nære, og selv med tre smukke rødstrømper i min parforholdshistorie, må jeg konstatere at det er uomgåeligt at hjemmet skal være iorden, før kvinder kan tænke på naboen, mens det er mænd der foragtes for at hjælpe venner med et utæt tag, når hans egen familie sidder i sne til knæene ;-)
… Egentligt kunne det være sjovt hvis vi ikke havde stemmehemmelighed til valgene, for jeg er ret sikker på at der er mange kvinder der stemmer mere højreorienteret end de påstår overfor venner og bekendte ;-)
I kan godt spare jer, I provokatører. Vi bider ikke på ;-).
Kvinder For Frihed, KFF eller K4F som de også kalder sig, er ledet af forkvinde læge Vibeke Manniche. Gruppen består af en lille restgruppe af den tidligere knaldrøde kvindefrigørelsesfeminisme, ikke at forveksle med ligestillingsfeministerne fra Dansk Kvindesamfund. Det kan nævnes at ligestillingsfeministerne ikke kan lide frigørelsesfeministerne. Oplysninger om den lesbiske anarkafeminisme kan findes her http://www.google.com/search?client=saf … p;oe=UTF-8
Hvad angår KFF, er de som nævnt en lille næsten uddød version af kvindelige chauvinister. Det er imidlertid værd at lægge mærke til, at flere af medlemmerne, udover at være chauvinister også er dyssociale (sociopater), med i hvertfald en undtagelse; den tidligere næstforkvinde Karen West der nu har trukket sig, tilsyneladende på grund af KFF’s grundlæggende forbuds-politik, som hun ikke længere kunne tage. Her finder man også Britta Mogensen der sammen med Lone Nørgaard, har gjort sig fortjent til samme status med adskillige chauvinistiske artikler i dagbladene.
Vibeke Manniche administrerer KFF’s blog med censurisk dominas, der ikke tillader at specielt et af medlemmerne, der kalder sig “Helene”, og som er udpræget narsissistisk dyssocial, modsiges, medfølgende argumenterende dokumentation ændrer ikke ved dette, vil Helene reagere med den aggressivitet der er så typisk for patienten med den dyssociale personlighedsstruktur. Envidere forsvarer Helene, den af den europæiske torturkommission kritiserede praksis på de danske sindsygehospitaler, den alt for store anvendelse af bæltefiksering. Der nævnes i artiklen at intet andet land bruger denne fiksering så omfattende som danmark. Dette medtager jeg kun her, fordi Helene hævder at være ansat i psykriatrien, hvor hun har et overordnet ansvar. He he… undskyld jeg griner.
Grundlæggende er der kun at hævde, at al kønsligt ensrettet politisk organisatorisk virksomhed er chauvinistisk, på grund af den kønsspecifikke smalsporede tankemåde, uanset om det stammer fra patriakalsk eller matriakalsk observans, anarkisk eller ej. Der er dog ingen grund til at antage at alle mands- kvindechauvinister og feminister er dyssociale, men kun at de psykopatiske træk, generelt er overrepræsenteret blandt obsessive/kompulsive chauvinister og feminister i forhold til befolkningen som helhed ;-)
Rettelse:
Linket er rettet til http://www.google.com/search?client=safari&rls=en&…
Det er lidt et paradoks…hvis man som mand i dag ønsker at udfolde maskuliniteten er det første man(d) skal gøre at tage et opgør med offermentaliteten i samfundet - det at alting er synd for alle og, ikke mindst, at moderstaten skal afhælpe alle problemer med beskyttende omsorg.
Men hvis man offentlig påtaler problemet i at alle børn fra vuggestuen via skolerne og til de højere undervisningsanstalter socialiseres af kvinder til de kvindelige dyder, så påduttes man nemt offerollen, som jo netop er det der skal gøres op med.
Løsningen er at selv stå ved sin maskulinitet og at sikre at kommende generationer ikke udelukkende opfostres i et system hvor de kvindelige dyder promoveres, mens de mandlige straffes.
Hej, sikken herlig debat (med enkelte undtagelser)!
Jeg vil imidlertid nøjes med at se på kvaliteten i det journalistiske produkt - ved at spole tilbage til artiklen sidste uge. Prøv at nærlæse den.
Både jeg og min kone opfattede den som et forsøg på via stilen at latterliggøre personerne og deres synspunkter. Og den måde, journalist René Fredensborg bruger sproget på, skal indirekte vise, at han skam har en tydelig distance til emnet. Han tør simpelthen ikke tage det alvorligt.
Jeg har siden fået at vide, at han har fejlciteret nogle undervejs, og at han havde indgået en aftale om at lade én af dem læse artiklen igennem inden tryk. Men det løfte gad han ikke holde.
Så du mangler tilsyneladende to ting, som en rigtig mand bør have, René Fredensborg: Etik og nosser.
Vh Jesper
Mænd er undertrykte og skal lære at sige fra. Sådan lyder tidens nødråb fra alverdens hankøn og især deres terapeuter.
Mon ikke det var bedre at se det som: Der findes mænd (og kvinder), der vælger at lade sig undertrykke.
At gøre alle mænd til undertrykte er en fis i en hornlygte.
@ Rolf Rasmussen
Gretelise har altid været en kær skrappedulle, og hvad angår genfærdsminister Karen Jespersen, så er hun vist et problem i sig selv. Og ingen fornuftig mand lader sig vel undertrykke af de to kvinder, med mindre de selv vil.
“demokratiets vagthunde.”
Det er jo heller ikke helt forkert, heldigvis, nogen skal jo tage initiativ til at føre slægten videre ;-).
Og alle siger, at Nille slår, men ingen spørger hvorfor ;-).
Tillad denne læser at komme med ldt passende begrebsgenealogi.
En af mine venner er klassisk filolog og har fortalt mig at det latinske ord for dyd eller moral er “virtus” (på engelsk “virtue”), som kommer af det latinske ord “vir” som betyder mand.
Lidt groft sagt kan man således sige, at det netop er moralsk at handle maskulint eller mandigt om man vil. Det er altså rent faktisk umoralsk, i særdeleshed for en mand, at handle umandigt, dvs underdanigt og føjende for femimine køn.
Hej Nanna ;-)
Forestil jer lige den modsatte situation:
en mand stiller sig på en ølkasse og tilbyder at tale alle kvinders sag imod de “slemme” og “forhadte” mænd.
Utænkeligt - ikke sandt! Den slags idioti beskæftiger mænd sig ikke med.
Åh nej Nanna… Et af de bedste eksempler på det er familieadvokat Viggo Bækgaard, et skræk eksempel på en mand der ikke har forstået simpel moral ;-)
Hvorfor tror du ikke at en mand kan kritisere visse andre mænd? Jeg vil da gerne melde mig under denne fane, på lige for med kritik af visse kvinder ;-)
Du har nemlig helt ret når du siger:
Er virkeligheden så sort/hvid? Nej vel?
Nanna G.: En psykoterapeut kunne sikkert få meget ud af Pia Struck… ;-) Bare ikke Per Holm Knudsen, for de kender sikkert hinanden… ;-)
Du kender hende åbenbart bedre end jeg, jeg kender hende kun fra internettet.
Hej igen søde Nanna
Jeg kan give dig et eksempel på en mand der har fungeret til nærmest ufattelig skade for fædre sådan helt generelt. Faktisk har jeg allerede gjort det i mit sidste indlæg. Jeg kender ikke Pia Struck bortset fra denne artikel.
Tjah, det kan han vel, men hans bekvemmelighed og ønske om at bevare sin plads i flokken af hanner gør vel sommetider sit til det modsatte. ;-)
Ja, der adskiller kønnene sig nok ikke fra hinanden. Mænd er bare endnu ikke så gode til at slutte sig sammen som kvinder har været det igennem de sidste hundrede års tid, men det ser ud til at ændre sig nu, dels som modreaktion på den hidtidige forældreansvarspraksis, dels som modreaktion på alle de mange feministiske blogge i æteren, der mest styres af middelalderlige kvinder.
Fjendebilleder slipper vi nok ikke for, vi må bare håbe de er rettet mod obsessivitet istedet for køn, så fokus kan rettes på medmenneskelighed i stedet for kønsinteresser.
Som du ved er jeg imod at man som køn finder sammen for at kritisere sin bedre halvdel, men er af den opfattelse af mennesker af begge køn hellere skulle slutte sig sammen mod de fundamentalistiske og radikaliserede chauvinister af begge køn.
Det er måske allerede ved at ske, idet at tilslutningen til feministiske institutioner ser ud til at have mistet de unge kvinders interesse, hvorefter man kunne forvente at de patriakalske organisationer heller ikke får så stor indflydelse, hvis der ikke er et behov. Det vil nok mest afhænge af den danske retspraksis vedr. forældreansvaret, der nok er et af de områder der kan få sindene mest i kog.
Nu må vi se, for noget tyder på at danmark stadig er bagefter udlandet på dette punkt, som tilsyneladende har større ligestilling som udgangspunkt, sikkert på grund af de danske EU forbehold, der ikke kræver de samme gældende regler som resten af EU, og hvor de stadig mange, men hensynende matriakalske foreninger, ser ud til at miste indflydelse.
”styres af middelalderlige kvinder”
Ja det er godt nok gammeldaws :)
Ja fri os fra Middelalderens kvindesyn ;-)
Ja, nu er jeg jo selv middelaldrende, og det var da heller ikke for at nedgøre nogen, men mere for at pointere at fremtiden er de unges ;-)
Ja hvis ikke medierne holder sig politisk neutrale udgør de et problem. Deres opgave er jo bare at lade folk komme til orde uden at pålægge censur, uanset hvilke meninger man måtte finde forsvarlige, og vi så jo også artiklerne fra proaktive kønsfikserede organisationers skiftende angreb på hinanden, mange med en skjult dagsorden, og udokumenteret agumentation, for at påvirke politikerne til egen fordel,
Nanna G: ilden kønnene imellem
Ild mellem kønnene er nu ikke at kimse ad. ;-)
Det må vi jo se om de også vil til den tid, og at de har opsparet tilstrækkelig pension, for ikke at blive økonomisk afhængige af deres ægtefælle. Det kunne jo godt gå hen at blive et problem for ligestillingen, og det kunne jo også tænkes at fædrene ikke bare sådan lige vil overlade forældreansvaret ensidigt til moderen ;-).
Hvis f.eks. kigger på England og USA, så vil jeg da håbe, at alle danske feminister en gang, enten i dette liv, eller i et af de næste, bliver sat ned i USA eller England. Så kan de hygge sig med en mand, der arbejder 80 timer, og med 3 børn, der skal køres hvorsom helst og nårsomhelst..— der er nemlig ingen offentlige børnepasnings-muligheder i hverken USA (eller England?) før børnene er 3 eller 4 år gamle….
Og ja, det er muligt at man på universiteterne i USA render rundt og stadig leger offer - og klager over, at mændene holder dem tilbage, kvinderne. Men her i 2009 er offerets tid forbi; folk må selv tage ansvar og sørge for at de får et godt liv; ingen andre end folk selv kan gøre det. Offer-rollen hænger man altså kun fast i…
Og der skal vel være en gnist imellem kønnene for at vidunderlig, fræk erotisk ild kan opstå? Og jeg har nu aldrig lagt mærke til det med at jo højere uddannelse, jo tørrere skede hos kvinden - men det kan jo være, jeg har været heldig…
At påstå at manden på ingen måde kan være undertrykt i hjemmet, er det samme som at sige at kvinden på ingen måde kan være undertrykt i erhvervslivet.
Jeg er klar over at det er svært at generalisere, men det kan dog være nødvendigt for at skabe en pointe der giver nogenlunde mening.
De fleste mænd jeg kender, har indrømmet at de ofte kan havne i en situation hvor de spørger deres koner/kærester om lov til at deltage i forskellige arrangement; om ikke andet informerer om deres planer med aller største ydmyghed. Kort sagt, de føler at de skal have accept, som var det en dreng der spurgte mor om lov. Omvendt er mange af disse kvinder (jeg kender) dog klar over at der er en ulige fordeling i forhold til forventningen til hinanden, og at de generelt stiller større krav til manden end omvendt. Mange mænd forventer egentlig bare at have en kvinde der er glad og nogenlunde tilfreds når de kommer hjem.
En hverdag skal naturligvis hænge sammen, og både mænd og kvinder skal gøre deres for at det kan lade sig gøre. Men vi mænd er blevet så blødsødne at vi knap nok tør tale om at vi er utilfredse med de hjemlige forhold, og at vi føler at vores eget liv er blevet sat på autopilot, indprogrammeret til at please en kvinde der ikke gider os når vi laver for lidt i hjemmet, og absolut ikke gider os når vi laver for meget, da respekten og lysten til os som mænd er forsvundet. Den dag vi overgiver os til at blive totale androgyne mennesker, så forsvinder selve den lidenskab som kvinden har for manden fordi han er MAND, og ikke en lille nikkedukke forklædt i mandeklæder. Jeg gider da heller ikke en over-maskulin kvinde, ligesåvel som en kvinde ikke gider en over-feminin mand. Så kvinder skal gøre sig det klart at de ikke kan få hele pakken, men kun dele af den.
Men det er vores egen skyld, da vi skulle have fremelsket forskelligeheden imellem kønnene i stedet for at nedbryde den. VI BLIVER ALDRIG MASKULINE KVINDER, og kvinder bliver aldrig feminine mænd (men det har vi jo sjovt nok heller aldrig ønsket)………………….
Jeg mener at det er ganske fair at anerkende at mænd også er kommet lidt bagefter på nogle områder. Ellers drukner vi bare i politisk korrekthed, og skilsmisseraten vil forblive ekstrem. Der er foskel på kønnene, og jeg har en formodning om at denne forskel kun kan undertrykkes i meget korte perioder.
Så MAND Jer dog op, det er min forestilling at det faktisk er det kvinden vil have.
Men igen, jeg skriver naturligvis ud fra egne erfaringer, udfra mit eget liv, og udfra min egen viden og forestilling om den større sammenhæng.
Så vi kan vælge at konkludere at de mænd der udtaler sig om dette emne og viser deres bekymring ganske enkelt tager fejl, og at vi selv ved bedre, eller vi kan vælge at anerkende, at siden at mange har det på denne måde, så må det være fordi der måske er et problem som trænger til noget opmærksomhed. Jeg tror der er et problem, men lur mig om mange andre ikke synes at det hele går ganske fremragende, og at mænd aldrig i denne verden kunne ligge under for nogen form for undertrykkelse. Men som endnu en følelseskold mand der er lavet af støv og beton, så tager jeg jo nok også fejl, ligesom andre mænd der mener det samme………………………………………..
Men jeg mener at debatten er vigtig, fordi jeg tror den fylder meget rundt omkring i de små hjem.
Uden at jeg gider at kommentere på nogen af de horrible udtalelser i artiklen, så er jeg dog enig i en overordnet ting - nemlig at mænd også er undertrykte. At integrerer yin og yang eller det kvindelige og det mandlige i sig selv , samtidig med at men acceptere at kvinder og mænd er fundamentalt forskelige og har store individuelle forskelle er kunsten.
Drengebørn har massere af kvindelige sider og kvinder massere af mandlige sider , men de bliver i stort omfang undertrykt i opdragelsen. At mænd ofte er så dårlige til at yde egenomsorg viser sig tydeligt i statistikken over hvor galt det for ofte går når de bliver skilt. Man ser også hyppigt at de hurtigt finder sig en ny partner, for de kan ikke finde ud af at være alene.
Undertrykkelsen forsætter i øvrigt så både fra andre mænds og kvinders side.
Helt ærligt burde de klynkende mænd i artiklen klappe i….og gøre noget…eller sige noget til deres koner og kærester; tage et skænderi med dem når tid og sted retteligt er….
Der er INGEN kvinder der kan lide klynkende mænd; kvinder tænder ikke på mænd der klynker og som synes det er synd for dem.
Som jeg skrev i en anden tråd (den om Darwin på godt og ondt) så findes der maskuline kvinder og feminine mænd. Og maskuline skal her forstås symbolsk; det samme skal feminine mænd forstås
- altså symbolsk. Ofte ser man, at feminine mænd tiltrækker maskuline kvinder, mens meget feminine kvinder tiltrækker maskuline mænd. Og så er der de mænd, som måske er feminine, som har et potentiale for at udvikle deres maskulinitet, dvs. det legende, det grænsesættende, det varme, det målrettede. Og som derfor tiltrækkes af meget feminine kvinder…
Pointen er at dette sikrer en balance indeni i enhver person samt i et ethvert forhold, så man komple-menterer hinanden.
Karsten Aaen
Jeg vil nu ikke helt udelukke, at der skulle findes en M/K et eller andet sted, som ville nyde at have en partner med talent for at klynke eller spille offer
;-).
Men ellers er det jo netop pointen om balancen i ethvert forhold der gælder.
Vi (Danmark) har allerede en manderevolution… “Netværksgruppen Dadman” - http://dadman.dk - som har fungeret ganske udemærket i snart 5 år…
@Karsten Aaen
Hej Martin… ;-)
Der er INGEN kvinder der kan lide klynkende mænd; kvinder tænder ikke på mænd der klynker og som synes det er synd for dem.
Det har du sikkert ret i Karsten, og så kan jeg så lige tilføje, at hvis der er noget vi mænd tænder af på, så er det klynkende kvinder. Ingen gider i det hele taget alt det klynkeri, og både mænd og kvinder kan godt glemme at forsøge at bruge det som et magtmiddel.
@Sanne M
At mænd ofte er så dårlige til at yde egenomsorg viser sig tydeligt i statistikken over hvor galt det for ofte går når de bliver skilt
Jeg er meget enig i hvad du siger, og vil gerne kommentere din ovenstående konklusion.
En af de vigtigste årsager at det går så galt for mange mænd, var den gamle forældreansvarslov der i, så godt som alle domstolsafgørelser, fratog fædrene forældreretten, og reducerede dem til statister, udelukkende fordi moderen forlangte det, også selvom begge forældre var erklæret lige egnede.
Moderen havde frit spil til, hvis hun ville, oven i købet helt at forhindre faderen i at se sine børn. Noget tyder på at denne retspraksis ikke er helt forsvundet endnu.
Der er set flere eksempler på at falske anklager ikke bliver sanktioneret af domstolene, og at LOKK stadigvæk ikke magter at spotte hvem der lyver, fordi optagelsesprocenten vedblivende er næsten et hunderede procent, hvorpå man skal være usædvanlig naiv for at tro på det.
Hvem siger at mænd der siger fra klynker?
En mand der kræver fællesbørnenes adresse flyttet til sig, klynker ikke, han er derimod mere mand og mere maskulin end Joan Ørting nogensinde bliver kvinde…
Jeg kan forvisse enhver om at mænd der kæmper for deres børn klynker ikke. De mænd der sidder på værtshuset og har givet op - klynker derimod.
Som B.S. ville have sagt det:
“Kun de døde fisk følger med strømmen…”
Hej Dennis ;-)
Det er jo rigtigt. Ikke alle klynker, desværre er værtshusene fyldt med mænd der har givet op, selvmordsprocenten er den højeste blandt mænd, men os der kæmper håber naturligvis på, at dette ændrer sig, ikke mindst med den forbedrede forældreansvarslov, og som skal gøres endnu bedre hen af vejen.
Eventuelle kompulsive, vel især feminister, skal få kamp til stregen ;-)
Må jeg anbefale mændene at købe et par piske. :-)
Kvinder bliver så medgørlige under en S/M-session. :-)
Ja, det er rigtigt! Lad os følge tidens mantra om konfrontation, konflikt og sanktioner.
Hvad med lidt dialog, samarbejde og kompromis, - hvad med lidt dæmpning af gemytterne og mægling af parterne …?
Hvad med lidt fred og fordragelighed?
Når mor forfølger far i statsamtet, så er det jo i 9 af 10 tilfælde, fordi der er en uafsluttet konflikt i parforholdet.
Om det så er mor eller far der er skyld i at forholdet gik i stykker er sådan set ligegyldigt, for det er ikke det der er det egentlige problem.
Det egentlige problem ligger derimod i mænds og kvinders forskellige holdning til den ultimative problemløsning: bruddet.
Kvinder har for svært ved at give slip, og mænd har for nemt ved at give slip. Efter bruddet har kvinden stadig et stort behov for at fortælle manden hvad han gjorde galt, hvor såret hun er, osv., mens manden mener, at nu er man jo blevet enige om at skilles, og så er der vel ingen grund til at tærske langhalm på fortiden.
Hvis manden vil have et godt brud, og gøre sine børn en tjeneste, så skulle han tage at foreslå kvinden at de tager 5-10 konsultationer hos en psykolog efter separationen, så de kan få lukket og slukket det kapitel i deres liv.
På den måde kan de også få begrænset de halvhjertede genoptagelser af parforholdet, som er så almindelige, men som i de fleste tilfælde alligevel ikke fører til noget, - det er jo for det meste bare lidt nostalgisk sex, som ender med nye konflikter, og gør barnet endnu mere forvirret.
Nanna G
Fint link ;-).
Er det ikke det jeg siger. Kvinder er mere tilfredse og derfor mindre utålelige, de har nemlig igennem generationer lært at tåle ;-)