Ballade om biobrændstof - igen

Børge Holm Christensen gjorde det for Danmarks skyld: Skrev en mail til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) om de, efter hans mening, tvivlsomme forskningsresultater, der er gået forud for biobrændstoffirmaet BioGasols ansøgning om at få del i de 85 millioner gode danske skattekroner, som EUDP skulle uddele i december.

“Vi står over for millard-investeringer i biobrændstof, og det vil koste Danmark dyrt, hvis vi investerer forkert. Med BioGasols teknologi risikerer vi at blive helt til grin på klimatopmødet på grund af en teknologi, der ikke virker,” siger Børge Holm Christensen om bevæggrunden for, at han sendte den kritiske rapport til EUDP, der hører under Energistyrelsen.

Rapporten er lavet af Risø Biosystems på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) efter, at direktøren for BioGasol, professor Birgitte Ahring, blev fritstillet fra sin stilling på DTU igennem tyve år i foråret 2008. Fyringen gik ikke stille af, og Birgitte Ahring mente selv, at årsagen var de mange penge som hendes forskning tiltrak sig. Ahring er i dag professor på Washington State University og Aalborg Universitet.

I BioGasol opfatter de rapporten fra DTU som makværk. Selv om den lille biobrændstofvirksomhed, som det eneste danske firma er landet blandt de 100 mest innovative virksomheder i verden, så generer de fem sider fra DTU deres forretning voldsomt.

“Vi kunne have modtaget de 85 millioner allerede før jul, hvis det her notat ikke var kommet i vejen. Og selv om vi helst ikke vil bruge ressourcer på at retfærdiggøre os over for en person, som helt klart har en interesse i at miskreditere os, så kan vi ikke sidde kritikken overhørig, fordi den reelt set stopper vores drift,” forklarer direktør for forretningsudvikling i BioGasol, Niels Bo Langvad.

Selvom BioGasol skulle ende med at få del i de 85 millioner, så kan de to måneders udskydelse betyde, at det lille spinoff firmas demonstrationsanlæg ikke bliver klar til klimatopmødet, forklarer Niels Bo Langvad.

Intet personligt

Børge Holm Christensen er privat rådgiver inden for biobrændsel og tidligere storaktionær og medgrundlægger af biobrændstofvirksom-heden Inbicon, som i dag er en del af DONG. Selvom Biogasol er DONG-firmaets største konkurrent, har Inbicon dog allerede tidligere på året fået penge til bygge Danmarks første demonstrationsanlæg for anden generations biobrændstof. Derfor mener Børge Holm Christensen heller ikke, at han personligt har noget i klemme:

“Jeg synes bare, det var på tide at gøre opmærksom på, at Biogasols og Birgitte Ahrings metode til fremstilling af bioethanol er så dyr, at det bliver uinteressant. De har solgt deres teknologi på fermenteringsmetode, som alle de hidtil tilgængelige data viser, har alt for lav produktivitet og alt for høje omkostninger.”

Inhabilt

Børge Holm Christensen har efter eget udsagn fået den interne rapport fra DTU i fortrolighed. Ingen af de ansatte på DTU havde lyst til at stå offentlig frem, derfor valgte Børge Holm Christensen at gøre det, fordi EUDP i sin forvaltning af store offentlige midler har krav på fuld indsigt i forskningen bag teknologien.

Jan Bünger, der er projektkonsulent i EUDP, forklarer, at den indsendte rapport i en hvis forstand kan opfattes som et partsindlæg. Men ifølge lovgivningen er Energistyrelsen nødt til at forholde sig til de nye oplysninger.

“Det er ikke hverdagskost, at vi uopfordret modtager kritiske rapporter om ansøgningerne. Men det er de faglige vurderinger og bestyrelsens overvejelser, der vejer tungest,” siger Jan Bünger.

Også ved sidste uddeling af støtte til anden generations biobrændstofprojekter var der stor ballade, fordi blandt andet BioGasol mente, at det var uretfærdigt, at alle pengene gik til det statsejede DONG.

“Tonen er skærpet voldsomt i forhold til, hvad vi er vant til, men der er også stort fokus og mange penge i biobrændstof og jo flere midler, der er i spil, jo skarpere går de implicerede aktører også til hinanden. Det handler ikke bare om penge til udvikling af forsøgsanlæg, men også om engagement og om at mange gerne vil have markedsandele ud af de her projekter, som måske i fremtiden kommer til at tjene rigtig mange penge,” mener Jan Bünger.

Jens Morten Hansen har som tidligere direktør i Forskningsstyrelsen i otte år modtaget tusindvis af ansøgninger om forskningsmidler, og han har aldrig hørt om noget lignende.

“Det er ikke forbudt at komme med et tip. Og der er masser af konflikter i forskningen, men de kampe plejer at foregå i andre fora end omkring ansøgningerne, fordi de som regel er anonyme,” siger Jens Morten Hansen.

Det undrer ham dog ikke, at der er så meget polemik omkring pengene til udvikling af anden generations biobrændstof, fordi der er store penge og stor ære for forskerne i området.

Jens Morten Hansen mener dog ikke, at notatet vil få de store konsekvenser for uddelingen, fordi det er DTU, der står bag, samtidig med, at de også er en af ansøgerne til de 85 millioner.

“I betragtning af beløbets størrelse vil det være afgørende for hele institutionens udvikling, hvis de får pengene, derfor mener jeg ikke, at et notat fra DTU kan anses for at være habil information i den her sag,” siger Jens Morten Hansen.