De var bekymrede, Carsten Jensens kæreste, datter og søster. Deres kære skulle til Afghanistan og rapportere fra den krig, som danske tropper på ottede år er involveret i. Og var det ikke farligt?
Nej, kunne han berolige dem. Ifølge den danske hærs oberst Henrik Sommer var de dansk-kontrollerede områder af Helmand-provinsen ikke spor farlige. Der var styr på det. Okay, der vil altid være kriminelle. Folk der laver lidt uroligheder. Men sådan er det jo også i Danmark, ikke?
Den virkelighed, som de menige soldater fortalte Carsten Jensen om under hans ti dage lange ophold, lignede dog langtfra Danmark. Vejsidebomber og morterraketangreb var hverdag. At færdes udenfor de befæstede militærbastioner bortset fra i kampvogne var ikke tilladt. Områder på størrelse med Jylland var lukket land for de vestlige styrker. Der havde Taliban kontrollen.
Den manglende lighed mellem den officielle fortælling om krigen og den reelle situation på stedet blev temaet for en debat om det danske engagement i den syv år lange militære kamp mod Taliban og Al Queda på Borups Højskole torsdag aften.
Små og spredte sejre
’Vi bliver i den grad løget for af politikere og militær’, sagde Carsten Jensen. ’Den reorik, men mødes med, ’Vi er der for at hjælpe afghanerne’, har ikke hold i virkeligheden. Der er afsat alt for få ressourcer til genopbygning. Vi må stoppe hykleriet og spørge os selv, om vi virkelig vil hjælpe. Og hvis svaret er ja, må vi leve med prisen: 10-15 år mere i landet med betydelige militære tab og økonomiske ofre.’
Jensen vendte igen og igen tilbage til den sparsomme genopbygning af Afghanistans infrastruktur. Hovedvejene, der stadig ikke er reparerede. Broen over den centrale Helmand-flod, der stadig ikke er repareret. Sundhedsklinikkerne, der heller ikke fungerer. Skolerne på landet, der ikke engang bygges, fordi Taliban lukker dem det øjeblib, de åbnes.
’Kan det være rigtigt, at verdens rigeste nationer ikke har midler til at investere i disse basale funktioner, som er nødvendige, hvis et samfund skal opbygges og de små fremskridt skal konsolideres?’, spurgte Jensen.
’Soldaterne tror ganske givet på retorikken. Det er ikke sjovt at være udstationeret i Afghanistan. De ser en lille pige, der smiler. En brønd, der bliver bygget. Og så tror de, at der sker fremskridt. Men sejrene er for små og for spredte.’
Nattens dæmoner
I den fyldte sal var atmosfæren intens og minerne alvorlige. Flere efterlyste, at debatten kom ud i bredere kredse. ’Kan du gå på TV-avisen med dine iagttagelser?, spurgte en mand. Regeringen må stilles til ansvar, var holdningen.
Andre forsøgte at formulere løsninger på Afghanistans problemer:
’Kan man ikke lukke grænsen til Pakistan, så de terrorister, der støttes af den pakistanske efterretningstjeneste ISI, ikke kan komme ind i landet?, foreslog en mand af afghansk afstamning.
Aftenens dramatiske højedepunkt kom, da en ung dansk soldat fra Afghanistan fik ordet.
’Det er vigtigt, at journalister er objektive, når de rapporterer fra krig. Og jeg synes ikke, at du har været objektiv i aften’, sagde han.
Soldaten fremhævede en del af debatten, hvor Carsten Jensen såede tvivl om det ’kælenavn’, nattens dæmoner, som de danske soldater ifølge en nyudgivet bog af samme navn går under blandt Taliban-krigerne.
’Talibanerne synes ikke, vi er heroiske. De synes tværimod, vi er ynkelige’, sagde Jensen, der affejrede udtrykket som ’en tolks forsøg på at smigre hans danske arbejdsgivere’.
’Det, du siger, passer ikke’, svarede soldaten fra salen. Han fortalte, at udtrykket var kommet frem, da en dansk soldat, der taler pashto (det ene af Afghanistans officielle sprog), aflyttede Talibanernes telefonlinjer.
’Så må du jo have ret’, sagde Jensen, der forsikrede om, at han ikke var ude på at forklejne soldaternes indsats. Hans kritik var vendt mod Bush, Fogh og resten af krigskoalitionen for ikke at dedikere nok ressourcer til det opbygningsarbejde, som kunne gøre landet og dermed soldaternes liv sikrere:
’Jeg har stor respekt for det arbejde, I udfører. Jeg ved ikke, om det er for meget at sige sige, at I bliver forrådt. Men jeg synes i hvert fald, at I bliver misbrugt i en politisk sammenhæng.’
Kommentarer
“Løgnen er det foretrukne sprog”
Det er så sandt, som det er sagt…
Hvis man følger linket i artiklen ser man CJ udtale:
‘Jeg var skeptiker, da jeg ankom, og tilhænger af invasionen, da jeg rejste hjem.’
Så mangler vi bare at få at vide hvorfor.
@ Inger Sundsvald
Med al respekt, jeg tror du har misforstået ordene:
De drejer sig ikke om CJ’s seneste besøg. Ordenen stammer fra en af de første artikler og de drejer sig om et andet besøg.
Jeg undrede mig selv indtil jeg heldigvis opdagede sammenhængen.
Per Jongberg
Ja det havde jeg misforstået. Tak for oplysningen ;-)
Også en tak fra undertegnede til Jongberg.
Primært på grund af denne meget tvetydige formulering antog jeg fejlagtigt i første omgang, at Carsten Jensens artikelserie, blot var endnu et udslip af den sædvanlige krigsliderlige Rambo-journalistik, som det udsendte danske journalister har excelleret i siden 2001.
Sjovt at læse Carsten Jensen himle om den nedrige løgns ondskab og så høre ham selv blive fanget i en løgn foran en forsamling. Sjovt, men også lidt ynkeligt. Men sådan er det vel for det meste når man selv har konklusionen, før de nødvendige præmisser.
Nej, ingen vil tale om krigen:
Regeringspartierne vil ikke af let forståelige grunde … folketingsmedlemmerne, og sikkert også de fleste ministre, undrer sig jo nok inderst inde over, hvad mon det hele drejer sig om. Og håber vel på, at Rasmussen på en eller anden måde trækker Danmark sejrrigt ud … ligesom i Irak.
DF har jo glade dage … Dannevirke midt i Afghanistan, tager vel stadig kegler blandt partiets vælgere.
Oppositionen … hmmee, ja den var jo med dengang ,og igen ifm det seneste valg til folketinget, bortset Enhedslisten og måske enkelte andre - jeg gider ikke kigge efter, for det er jo så ligegyldigt.
De pårørende til ”soldaterne”, de tåbelige villige, har jo sikkert nok i at bekymre sig om deres kære.
Soldaterne, der jo så gerne vil derned … jo, de siger da en gang i mellem noget … i bøger (Rambo) , i artikler (vi gør en forskel … hvem mon har lært dem den sætning ?).
Man hører ikke meget fra de ansatte i Forsvaret, der faktisk befales derned !!! Tør de ikke udtrykke sig, eller er de simpelthen i den grad overbevist om nytten af Rasmussens profilering af sig selv, at de ikke har noget negativt at sige om skandalen i Afghanistan. Hvis det sidste, kunne de så ikke overtales til at sige noget posetivt. Vi trænger til det !
Og den øvrige befolkning, ja her på det sidste er det jo nok ”købekraften”, der bekymrer den. Afghanstan koster vel ikke den enkelte familie ret meget i forhold til finanskrisen ?
Og forsvarudgifterne går jo trods alt i hovedparten, til de resterende 23-24.000 ansatte, der sidder på deres flade på et kontor i Danmark og …. Ja., hvad mon de egentlig fortager sig ?
@ Mikkel Hansen
“… så høre ham selv blive fanget i en løgn foran en forsamling.”
Mener du faktisk, at Carsten Jensen løj (bevidst udtalte sig mod bedre vidende) ?
@ Pia Kadornikow II
Har du selv været dernede ? Nej, det har jeg heller ikke, men jeg læser andre artikler, statsministerens og forsvarministerens pressemeddelelser, enkelte bøger og jeg forsøger at “lægge tngene sammen” .
Det er sidst på aftenen, så tag mig nu endelig ikke for alvorligt. Godnat.
Per Thomsen:
“…Rambo-journalistik … siden 2001.”
Fox News er det værste jeg har set.
Men der ér undtagelser. Også i Informations
artikelarkiv, og jeg har set BBC-udsendelser,
hvor journalister med videokamera har vovet
sit ind i områder udenfor ISAF’s kontrol.
Nævnte artikler og Carsen Jensens tegner nogen-lunde samme forstemmede billede af korruption, afpresning og narkomani og om talibanernes brutale menneskesyn. Også vansirende syreangreb på småpiger på skolevejen forekommer.
Hårdt tiltrængt demokratisering af Afghanistan er
beklageligvis et Shangri-La, som ingen kan finde.
Vi gør, hvad vi kan i en god hensigt, men gør måske
ondt værre og skaber mere terror, end vi fjerner?
Om det er løgnen eller fortielsen, der er foretrukket,
det ved jeg ikke, men regeringens billede af situationen i Afghanistan er ikke retvisende. Også en del danske soldater synes at være af samme mening.
Jeg er føst lige kommet ind her i dag, så jeg er lidt bagud, som man kan se (onde tunger vil sige, at det er jeg altid, bagud - så behøver ingen skrive det til mig ;-)) )
Mikkel Hansen skriver ovenfor:
“Sjovt at læse Carsten Jensen himle om den nedrige løgns ondskab og så høre ham selv blive fanget i en løgn foran en forsamling. Sjovt, men også lidt ynkeligt. Men sådan er det vel for det meste når man selv har konklusionen, før de nødvendige præmisser.”
Det er pudsigt, som både det sete afhænger af øjnene, der ser, og det hørte af ørerne, der hører.
JEG hørte for eksempel ikke Carsten Jensen “himle …”, eller at han blev “fanget i en løgn foran en forsamling”.
Tværtimod synes jeg netop han ofte gav udftryk for ikke at besidde sandheden, og efter min overbevisning også tog kommentaren til sig.
Ellers, Mikke! Tør du svare på en lille quiz? l: Hvis, ja, så: nævn mindst 5 ministre i den nuværende regering, der er blevet fanget i en løgn (forsvarsministeren gælder ikke her, da Carsten Jensen selv nævnte ham!).
;-) Hans Houmøller
Jeg er først lige kommet ind her i dag, så jeg er lidt bagud, som man kan se (onde tunger vil sige, at det er jeg altid, bagud - så behøver ingen skrive det til mig ;-)) )
Mikkel Hansen skriver ovenfor:
“Sjovt at læse Carsten Jensen himle om den nedrige løgns ondskab og så høre ham selv blive fanget i en løgn foran en forsamling. Sjovt, men også lidt ynkeligt. Men sådan er det vel for det meste når man selv har konklusionen, før de nødvendige præmisser.”
Det er pudsigt, som både det sete afhænger af øjnene, der ser, og det hørte af ørerne, der hører.
JEG hørte for eksempel ikke Carsten Jensen “himle …”, eller at han blev “fanget i en løgn foran en forsamling”.
Tværtimod synes jeg netop han ofte gav udftryk for ikke at besidde sandheden, og efter min overbevisning også tog kommentaren til sig.
Ellers, Mikke! Tør du svare på en lille quiz? l: Hvis, ja, så: nævn mindst 5 ministre i den nuværende regering, der er blevet fanget i en løgn (forsvarsministeren gælder ikke her, da Carsten Jensen selv nævnte ham!).
;-) Hans Houmøller
Jeg er først lige kommet ind her i dag, så jeg er lidt bagud, som man kan se (onde tunger vil sige, at det er jeg altid, bagud - så behøver ingen skrive det til mig ;-)) )
Mikkel Hansen skriver ovenfor:
“Sjovt at læse Carsten Jensen himle om den nedrige løgns ondskab og så høre ham selv blive fanget i en løgn foran en forsamling. Sjovt, men også lidt ynkeligt. Men sådan er det vel for det meste når man selv har konklusionen, før de nødvendige præmisser.”
Det er pudsigt, som både det sete afhænger af øjnene, der ser, og det hørte af ørerne, der hører.
JEG hørte for eksempel ikke Carsten Jensen “himle …”, eller at han blev “fanget i en løgn foran en forsamling”.
Tværtimod synes jeg netop han ofte gav udftryk for ikke at besidde sandheden, og efter min overbevisning også tog kommentaren til efterretning.
Ellers her en lille quiz: Nævn mindst 5 ministre i den nuværende regering, der er blevet fanget i en løgn (forsvarsministeren gælder ikke her, da Carsten Jensen selv nævnte ham!).
Det rigtige svar kender jeg ikke selv, men tallet er mere end en håndfuld, så det skulle være nemt!
Det at skrive sin løsning på quizzen er i sig selv præmien!
;-) Hans Houmøller
Jeg skal da ellers lige love for, at jeg kom ind her!
Jeg ville rette i mit første indlæg, så min lille quiz ikke kun skulle gælde Mikkel Hansen, men alle.
Jeg beklager ;-)