Politikeren, de studerende på RUC og betjentene på politiets rejsehold har en ting til fælles: De er alle sammen for dårlige til logik, mener professor i filosofi på Roskilde Universitet Vincent Hendricks, og derfor har han sat sig for at lære danskerne logikkens takt og tone. I sin seneste bog Vincent vender virkeligheden gennemgår han nidkært udsagn fra både burgerbaren og mediestrømmen for inkonsistens. Han er særligt ude efter politikere og andre meningsproducenter, som spytter holdninger ud uden at undersøge deres logiske sammenhæng først.
“Alle bør vide, at sproget er underlagt nogle retningslinier, som man skal følge - for ellers siger man noget vrøvl. Vi kunne slet ikke føre denne her samtale, hvis vi ikke fulgte disse regler.”
- Men kan vi ikke de regler intuitivt?
“Hvis alle kunne de regler intuitivt, så sagde Naser Khader ikke, at han ville have en dronningerunde, men at han pegede på Anders Fogh, som statsminister, for en dronningerunde betyder jo, at statsministeren går af. Indvandrerdrengene ville heller ikke sige ‘Wallah, jeg knepper den burger eller noget’ for hvad betyder det? Det er også blevet meget moderne at aflutte alle diskussioner med at sige: ‘alt er jo relativt’, men i sagens natur er det en selvmodsigelse, for hvis alt er relativt, må der være noget at stå i relation til. Ergo må der være noget, som er absolut, og så kan alt ikke være relativt. Jeg hørte den sidste gang under vejrudsigten, hvor speakeren siger: ‘Vi får 6-7 grader varme i morgen, men alt er jo relativt’ og så sidder jeg bare og skriger: ‘Til hvad? Relativt til hvad!?’”
Meninger er ligegyldige
Vincent Hendricks hjem lever ikke op til fordommene om en støvet filosof-rede fyldt med læderindbundne bøger med guldtryk og sur piberøg. Han bor lyst og lækkert med en gigantisk syntheziser langs væggen og ligner selv en mild udgave af en gangstarapper, men er bare et helt almindelig dansk akademikerbarn som har taget bolig i en sort mands krop. Hans far er en sort ingeniør fra USA, hans mor er en dansk hippie, men selvom filosofi er den hvide mands sidste højborg, var det ikke det, der generede ham som ung studerende. Vincent Hendricks blev derimod grundigt træt af filosofiens evige diskussion af det gode liv og den korrekte etik.
“Filosofi er meningernes holdeplads. Det var pro og contra og pro og contra. Her var logikken god, fordi den giver nogle entydige svar på nogle entydige præmisser og det appellerede enormt meget til mig… Meninger keder mig.”
- Alles meninger?
“Jeg er interesseret i meninger, hvis der kan gives et argument for dem. Det er kun interessant at have en kvalificeret mening, hvor dine meninger følger af nogle præmisser, som vi så kan diskutere lødigheden af. Jeg har arbejdet en del sammen med politikere, som jo faktisk ofte er akademikere. Men alt, hvad de har lært om almindelig akademisk lødig praksis, forsvinder jo, så snart de går ind på Christiansborg - så har de bare meninger, og det er lidt forstemmende.”
Eksisterer racisme?
At få ryddet op i selvmodsigelserne og de politiske diskussioner har været et af filosofiens vigtigste formål lige siden Aristoteles, for menneskerne har altid haft tendens til at modsige sig selv i kampen om magten. Alligevel mener Vincent Hendricks at, informationssamfundets væld af tilfældige oplysninger gør behovet for logik og stringens større end nogle sinde før.
“Hvis du tager forsiden af B.T., så står der jo alt fra ‘vind en mobiltelefon’ til ‘Hvad skete der med stjernene fra X- faktor’ og i bunden af siden kan du så få rabat på fyringsolie. Oplysningstidens opråb var sapere aude - vov at vide, men der er ikke meget vovemod over sådan en forside på B.T. Mange siger, at vi lever i den moderne oplysningstid, men hvis Kant og kammeraterne havde vidst, at oplysning bare betød fordummende information, så havde de ønsket sig tilbage til den mørke middelalder. Dengang var der trods alt principper og retningslinier. Vi er nødt til at have et bedre filter til at sortere i alle oplysningerne, og her mener jeg, at logik kan bruges som en slags melsigte, hvor vi kan få rystet klumperne ud af informationsstrømmen.”
Vincent Hendricks egne bøger er sirligt opstillet på små bogpiedestaler på hans reol. Det er både tunge akademiske lærebøger og et populært kursus i logik og kommunikation, Tal en tanke, som han har skrevet sammen med Frederik Stjernfelt. Den bog bruger han blandt andet, når han skal gøre det danske politi bedre til at løse mordgåder ved at undervise dem i ræsonmenter og logik.
Henover bogudgivelserne hænger et ungdomsbillede af Vincent Hendricks bedstemor og hendes søstre. De ligner nogle, der kunne gå direkte ind i et Motown-pladestudie og få en tjans som korpiger. Vincent Hendricks kender det sorte USA gennem sin fars familie og er flasket op med cornbread, soulfood og gospelkor, men havde alligevel aldrig inkluderet faktorer som racisme og minoritetsattitude, når han forsøgte at forstå sin egen position i verden.
“Jeg har svært ved at se mig selv som tilhørende en minoritetsgruppe, hverken i Danmark eller USA, for jeg ser selv på individer, før jeg ser på race, og hvis du har den selvopfattelse, så projicerer du den også ud på verden. Da jeg boede i USA, besøgte jeg engang min farmor og spurgte hende, om der var noget om den der racisme. Hun svarede bare ‘Honey, how many black boys are in your class?’ og der var jo ikke andre end mig. Og det satte da nogle tanker i gang. Jeg er godt klar over, at en sort professor i filosofi er en statistik interessant konfiguration, men det betyder ikke så meget for mig personligt, for jeg har aldrig mødt racisme.”
- Jeg havde hørt om ham den sorte professor i filosofi, så der må altså være nogen, som har svært ved at se individet før racen, også i Danmark?
“Jamen Helge Sander troede jo, at jeg var basketballspiller, da jeg skulle modtage eliteforskerprisen, og det er da klart, at jeg spiller på min fremtoning på den måde. Den er jo utrolig velegnet til at bryde fordomme ned med. Når jeg står over for de nye studerende på RUC’s internationale humanistiske basisuddannelse, så slår jeg hånden i bordet og råber ‘I believe in discipline and the bible, so now put your trust in the lord because your arse belongs to me’. Og så sidder de bare nede på rækkerne og måber. Så har jeg slået tonen an og fortalt dem, at det er hårdt arbejde at studere filosofi, men jeg har samtidig brudt nogle fordomme ned om filosoffer, som sådan nogle tørre nogle, som sidder i olielampens skær.”
- Er det fordommene om at være sort eller fordommene om at være filosof, som du vil bryde ned?
“Jeg er nok mest optaget af at gøre op med filosof-rollen. Jeg hader at blive kaldt filosof, for filosoffer er vi alle sammen. Men at blande det højakademiske sprog med at være en gadedreng er en god metode til at gøre filosofien interessant. Og så er det også udtryk for, at jeg vil begge dele. Jeg vil både formidle folkeligt og samtidig lave et ordentlig bevis. Vi har et godt udtryk på engelsk ‘To have your cake and eat it too’. Jeg vil også begge dele, og sådan kører jeg min karriere.”
Vincent Hendricks er født 1970 i København, og uddannet fra Københavns Universitet med ophold ved blandt andet Columbia University og Carnegie Mellon University.
Professor siden 2007 i formel filosofi på Roskilde Universitet. Modtager af eliteforskerprisen i 2008 og kåret som årets underviser på RUC.
Udgivelser tæller blandt andet ‘Vincent vender virkeligheden’, 2009, ‘Tal en tanke’, 2007 og ‘Moderne elementær logik’, 2002, samt en del bøger på engelsk
Kommentarer
Vincent Hendricks citeres i artiklen for: “For jeg har aldrig mødt racisme.”
Man undrer sig og husker tilbage på for Vincent Hendricks deadline 2. sektion optræden i forbindelse med Obama’s valg. (5 oktober)
Da dømte han Dk som racistisk nation pga en lufthavnstolder som ikke troede på at “gangsta” mulatten var professor i filosofi.
Sjovt var det netop den manglende logik i ræsonnementet jeg bed mærke i dengang.
Han ska nok passe bedre på at projektet (mediekarrieren) ikke korrumperer fagligheden og logikken.
@Peter jensen
Jeg tænkte præcis det samme da jeg læste artiklen. For jeg kan huske at han var inviteret ind til Deadline i forbindelse med Obamas valgsejr.
Her bed jeg mærke i, at han sagde at der var racisme i DK. Han nævnte en anekdote der inkluderede sig selv. Han var efter endt Phd nede på de offentlige kontorer for at melde sig arbejdsløs. Her blev han eftersigende mødt med en racistisk attitude, og konkluderede dermed at der findes racisme i DK.
Fair nok.
Men hvorfor påstår han så det modsatte nu;
“For jeg har aldrig mødt racisme.”
Jeg vil ihverfald råde ham til at holde styr på sine udtalelser, ellers ender han med at havne i en række kontradiktioner. :)
Jeg kom ikke selv i tanke om de udtalelser fra Deadline, men jeg tror I husker rigtigt. Nu er et interview jo ikke en artikel af forfatteren, så helt så bombastisk har han måske ikke udtalt sig?
Jeg er helt enig med ham, hvad angår hans argumentation om meninger - - forhåbentligt er det dog acceptalt at tilslutte sig en mening uden at gentage argumentationen :-)
Formuleringen er lidt uheldig kan jeg godt se og mangler konteksten. Spørgsmålet gik på hvorvidt jeg har oplavet racisme i akademia, ikke generelt, og her må jeg tilstå, at jeg ikke har mødt det i akademia. Det er præcis også derfor jeg formulerer spørgsmålet for min bedstemor i USA. Racisme har jeg mødt, såvel i DK som i USA, men ikke i akademisk sammenhæng. - Vincent
Man kan næppe tro, at Vincent Hendricks hukommelse har spillet ham et puds, så mon ikke sandheden bare er, at han som det overskudsmenneske han helt åbenbart er, slet ikke har opfattet, de to hændelser som racisme.
Nice Fregean Discount, V.H.
Mener du virkelig det??
“‘alt er jo relativt’, men i sagens natur er det en selvmodsigelse, for hvis alt er relativt, må der være noget at stå i relation til. Ergo må der være noget, som er absolut, og så kan alt ikke være relativt.”
fordi gyldighed er bestemt af hvad der relateres til - hvorfor skulle dette så være absolut??
udtrykket er nedslidt - medgivet - men det undergraver da ikke des rigtighed eller betydningen i dets anvendelse?
det er jo blot et forbehold vejrdamen tager for at underbygge sandheden i hendes ordvalg, populistisk ja, forkert nej
hvis endelig, i relation til logik og sprogets regler, er slutingen på hendes formulering, vel netop logikken tro, ved at anderkende at gyldigheden af det normative der ligger i ordvalget er bestemt af konteksten?
Jeg er enig med Kristian Broe i, at Vincents kommentar om vejredamen er lidt mærkelig, især fordi Vincent er uddannet filosof. Det er vel ikke nødvendigt, logisk set, at der skal være noget der er absolut for at noget kan stå i relation. To relativer kan vel også stå i relation til hinanden. Man bruger gerne disse tanker i kaosmatematikken, hvor alt står i relationer til hinanden og påvirkes af hinanden. Så alt er vel relativt, for ellers ville det vel være intet?
Kan en tænkning indeholde modsigelser og dog være fejlfri ? At det aldrig kan være tilfældet er vist aldrig bevist ( IMO : af gode grunde ).
At modsigelser i tænkning kan bevirke fejl er klart -
men altid ?
http://www.comnet.ca/~pballan/logic2.htm
Vincent må jo være bekendt med den slags indvendinger imod hans synspunkter - så hvorfor SÅ bombastiske udmeldinger ?
P.S: Hvis nogen af os nogensinde får nogen nødvendighed(!) i at kende noget absolut -
har vedkommede et problem.
Vincent tænker abstrakt, hvor han burde tænke konkret.
F.eks. med vejrdamen.
På den anden side set:
A’propos dialektik:
En debatør er vel egentligt ikke “forpligtiget” til selv at modere sine bombastiske ( provokerende ) startudmeldinger - det er jo netop med og mod-debatørenes og debatforløbets opgave at gøre det.
@Torben Nørby Sørensen
“To relativer kan vel også stå i relation til hinanden”
Hm… Det lyder som ren blodskam ;-)
Jeg synes V.H. virker som et begavet og sympatisk menneske udfra hans udtalelser. Det er altid nemt at drukne en vigtig mening eller debat i kløveri om ordene, da vi alle som læsere kan vælge enten at læse betydningen af det der bliver skrevet, eller i stedet forholde os til måden det er skrevet på; kort sagt, vi fejlfinder. Meningen må være det gældende, ellers er vi tilbage til at diskutere for diskusionens skyld. Det kan naturligvis også være morsomt nogle gange. Men sjovt nok synes jeg vi alle sammen (inklusive mig selv), netop har denne mening for meningens skyld, så det der bliver skrevet i forummet drukner i vores egen selvforherligende retorik.
Jeg forstår hvad V.H. udtaler, og det gør jeg hver gang har har udtalt sig i medierne. Det er nok hans styrke, at kunne formulere hvad han mener på “menneskesprog”, og ikke holde sig til termer der bliver brugt i debatten…….
Måske er jeg dum, men jeg har jo heller ikke en doktorgrad i filosofi (har dog læst et enkelt semester på et engelsk universitet).
Men hvad jeg læser i debatten handler udelukkende om at prøve at finde nogle ting i artiklen der kan betvivles, for dernæst at bevise at vi alle kan spille med på det høje niveau.
Lad nu indholdet skinne igennem, i stedet for at overanalysere det. Hvis man vil have en mening, så hav en mening om emnet, og ikke måden det er formuleret på. For jeg går ikke udfra at V.H. havde intentioner om at lærdommen skulle være en tekstanalyse. Men igen, med så mange “eksperter” i filosofi, så er det nok Jer der har forstået budskabet, og mig der har misforstået det.
God kamp om de mest velmormulerede ord.
“Det er et bånd, taler” : indlæggene til snapshot
interviewet med Vincent H, synes at illustrere
tesen hos Rosenbaum & Sonne.
Tesen, eller: et sæt af hypoteser blev fremført i 1978
for første gang i publiceret form.
Kommatering: komma efter: “et sæt af hypoteser”.
Således ingen verbal-former “før” verbet “blev”.
Følger kommatering “tankens” struktur?
Cf. Mikkel Wallentin, CFIN, 2002-2008.
Jeg er mægtig glad for Vincent Hendrick og Stjernfelts bog Tal en tanke, den er underholdende og lærerig. Også jeg kender til det at irriteres over den almindelige fejlbehæftede argumentation i hverdagens ytringer, men jeg har også måttet sande, at ingen kan sige sig fri og at man derfor ikke bør være alt for hård i sine bedømmelser - kan Hendricks selv sige sig fri for at begå fejl? Han anfører eksempler på oplevelser, der skulle bevise, at der findes racisme i DK - er den slags induktive slutninger gyldige? Hvor mange “racistiske” oplevelser skal der til for at mange kan generalisere og udtale, at der findes racisme i DK? Hvordan kan Hendricks være sikker på, at der ikke er tale om en fordom hos ham selv og ikke den reelle motivation hos lufthavnstolderen eller Helge Sander? Er der ikke tale om Hendricks mening? I så fald ville han efter eget udsagn vel kede sig i sit eget selskab ….
At irriteres over at folk siger ting som “alt er relativt” er vel heller ikke særligt konstruktivt. Det er jo ikke svært at forstå hvad de mener, hvis man prøver med lidt tålmodighed at tænke over det. Man kan sige så meget, men det afhænger altid af omstændighederne hvordan det skal forstås. Siger vejrdamen, at det bliver 6 - 7 grader imorgen men alt er relativt, mener hun måske, at det afhænger af andre ting som fx vindstyrken der som bekendt har indflydelse på den reelt oplevede temperatur. Måske mener hun, at det afhænger af hvor i landet man befinder sig, fordi der er forskelle alt efter lokalitet, men at hun ikke har tid til at gå i detaljer…
Og som Torben Nørby Sørensen skriver
“To relativer kan vel også stå i relation til hinanden” - det er i al fald ikke noget man har gavn af at latterliggøre så kontant. Man kan godt bruge lidt tid til at tænke over det. Også selvom meteorologen måske ikke tænkte i de baner.
Skulle Hendricks selv blive afkrævet et argument på sin overbevisning om, at sprogets regler ligger fast som en konstans, som han lader til at antage, behøver man blot at læse Wittgensteins regelfølgeovervejelser for at indse, at denne skråsikkerhed ikke finder sit stålsatte fundament indenfor logikken eller i andre “optegnelser”.
Barmhjertighedsprincippet er ofte fornuftigere og mere relevant end man lige umiddelbart skulle tro.
En meget temperamentsfuld mand, denne Vincent, der kommer til at skrige, fordi en sagesløs speaker siger noget så uskyldigt, som at alt er relativt.
Samtidig blottet for forståelse, ja, han forsøger end ikke.
Speakeren mener formodentlig noget så enkelt som, at nogle vil synes, 6-7 grader er en høj temperatur (for årstiden - hvilket i sig selv er relativt), andre (dem, der helst ville bo i Spanien), at det er en lav temperatur.
Men mon ikke bare, at V. har valgt et uheldigt eksempel i farten? Lad os bære over med ham, og lade ham skrige, hvis det er, hvad han har behov for.
@Ilselil Bagger ang racisme, netop.
Jeg syns heller ikk at det er specielt logisk at Hendrix aflæser tolderens opførsel som racisme når Hendrix bevidst leger med sociale koder.
Når tolderen fejlaflæser hendrix’s koder så er det racime efterr Hendrix’s mening.
ja meninger er sgu kedelige, især når der ikke gøres de store forsøg på at udgå fra et fælles syn på en art fakta/virkelighed.
Så taler meninger mest til følelser og det er effekt mere end logik, konsistens der tager stik (mest hos ligesindede).
Oss når det gælder Hendrix.
Deligt til slut at være enige selv på løst grundlag. ;-)
@Ilsellil Bagger
“Og som Torben Nørby Sørensen skriver
“To relativer kan vel også stå i relation til hinanden” - det er i al fald ikke noget man har gavn af at latterliggøre så kontant. ”
Det var heller for at gøre grin med det at jeg skrev at det lyder som ren blodskam - det var et hint:
At hver af vore udmeldinger og holdninger - bla.a. om synet på det relative kontra det absolutte - er påvirket af ( og skifter med ) hver af vore indre og ydre materielle omstændigheder.
Formodning: Da kun relativer kan være virkelige -
kan kun relativer stå i relation til hinanden - og gør det uundgåligt: Jvf. gammel testamente: Fortællingen om Onan.
Materialismen er vigtig at påpege, for:
Mange logikere, religiøse og matematikkere har en kedelig tilbøjelighed til at fremstille sagerne: Som
sagerne er kommet dumpende ned fra himmelen! Og det altså jo ikke Dannebrog vi taler om her !
@Rolf Rasmussen
Der er jo intet nyt under Solen -
unge mænd kører nu engang råddent -
det vidste allerede de gamle grækere,
er der ikke en eller anden fortælling om at Helios søn engang fik næsten fik hele kloden svedet af -
da han ville styre sin faders vogn ?
Civilisationens forfald begyndte, da hjulet blev opfundet.
For så kunne og dermed skulle det gå stærkt.
@Rolf Rasmussen
Rolig Rolf - jeg sigter ikke til noget som helst der ikke - i det mindste i princippet - ville kunne bortforklares til enhver positivist’s fulde tilfredshed.
–-
Hvis alt er beslægtet - at det kun er et gradsspørgsmål om hvor tæt/fjernt -
er blodskam uundgåligt.
–––—
@Hans Jørgen Lassen -
“Civilisationens forfald begyndte, da hjulet blev opfundet.
For så kunne og dermed skulle det gå stærkt.”
––––—
Ja det vidste allerede de gamle indianere.
Det mest underholdende forvanskede citat jeg kan komme i tanker om, er “Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta”, hvor originaludgaven var “Hvis det skal kaldes fakta, så (osv.)”.
Og den dér med “alt er jo relativt” er jo formodentlig bare en talemåde, som er blevet forvansket med tiden. Om den så er opstået af “Alt kan vurderes relativt” eller hvad, aner jeg ikke.
Men jeg har nu ikke svært ved at gennemskue hvad vejrdamen mener, - eller rettere: jeg formoder at hun mener: “om 6-7 grader opfattes som koldt, er relativt til, om det vurderes efter årstiden, eller bare generelt “, og det tror jeg egentlig de fleste vil gøre.
Skal man være krakiler, er der altdi en flue i nærheden man kan voldtage ;-)
@Svend Karlsen
For at bringe denne debat endnu tættere på det absolutte nulpunkt:
Om 6-7 grader er koldt eller ej - er jo relativt til bla.a. om det er Celcius eller Kelvin - skalaen.
Ak ja! Alle disse absolutter -
Kan lys virkeligt stå helt stille ?
Til Høgehunnen der troede at hun havde fanget lyset:
Det absolutte nulpunkt
Stiger du ned til Træets fod,
ja! Dybere ned end dets rod,
der Nidhug gnaver som kulden selv,
lige over Forandringens klippefjeld.
Parentetisk indskud. “Embeddings” kaldes det i
amerikansk lingvistik. Informationsstruktur og relevans.
http://en.wikipedia.org/wiki/Embedding
Frygtelig er kaoskræfternes vrede på den som udviklede en logik der overflødiggjorde dem.
Flere fabulerende formodninger:
Hvis man f.eks. er aristoteleker, må Altet(!) vel synes at være styret af:
En logisk fejl.
Tvivl
Der skal - som bekendt - tvivles på alt
- især på de antagelser
du ikke er opmærksom på du har gjort;
sæt dig fri fra forhåndsanskuelsesformernes tyranni,
ellers gavner det kun lidt at søge: At tænke stort.
Af logikker gives i grunden nok kun to:
Den til den og den tid - af os godtagne logik,
og den logik som Virkeligheden selv følger,
den sidste er Altet’s egen Logik
- kan vel tilnærmes med Dialektik,
og kendes bedst under navnet: Kvindelig Logik.
–––––––––—
( Hvilket jo ikke hævder: At de to slags Logikker aldrig kan have
nogle overlap med hinanden )
––––—
Vi - som vi er nu ( såvel som enkelte og som samfund ) - med ydre og indre afgrænsninger i tid og i rum osv. - kan aldrig have helt den/de samme logik(er) som Altet som helhed - vi er underlagt nogle indre/ydre nødvendigheder ( behov ) - især SELVOPRETHOLDELSE(!) - som Altet som helhed - aldrig er underlagt. [ Bla.a. VI har behov for at skaffe føde - hvilket ( og MÅDERNE hvorpå - vi får dækket de behov ) påvirker hvilke logikker vi udvikler og anser for gyldige ].
men værre end de to logikker er dog analogikken, ofte brugt i debatter, f.eks. i formen: “At sige A, er detsamme som at sige B, og da det er forkert at sige B, er det også forkert at sige A”.
@Sven Karlsen
Endnu en formodning:
Endnu værre - for Rolf - er erkendelsen af: At der virkeligt står kvinder bag alt -
Enemoderligheden ( Den monistiske materialisme ) gælder også selv hvis: Den Mytologiske materialisme ( med dens mere “flippede” tidsopfattelser ) skulle passe bedre end Den Historiske materialisme.
Tingene kommer ikke dumpende ned fra himmelen - især ikke Dannebrog.
Forklaring:
Eco: Rosens navn: Den fornuftige William af Baskerville overser at mordene virkeligt følger mønstret fra Johannes Åbenbaring - men de øvrige munke overser at det alene skyldes at morderen bevidst arrangerer mordene så det ser sådan ud.
Grundlæggende er jeg enig med Vincent Hendrics søgen efter logik og stringens i den debat der føres. Det specielt når det drejer sig om udtalelser der kommer fra personer der har stor indflydelse på vores allesammens kollektive adfærd og liv. Men selv i mindre skala er det selvfølgelig vigtigt, at vi bestemte sammenhænge vejer vores ord og tanker med en guldvægt. Ikke logisk tænkning kan føre meget skidt med sig, og efterhånden koster det ikke så meget, at slynge et eller andet lort ud af munden. Og dog så alligevel, for grundlæggende eroderer den slags langsomt og kollektivt en kultiveret og anstændig opførsel overfor hinanden. Ja, og nogen gange kan selv en mundlort på et værtshus få fatale følger.
Nazismen forenklede og løgnagtige udtalelser og
skriver skriverier om jøder, homoseksuelle og racetilhørsforhold, førte til vanvittige massakrer, nød og ubeskrivelige lidelser. Måske er vi på vej det samme sted hen med den nuværende forenklede debat om terrorisme og indvandrerer.
Og så en smule lommefilosofisk polemik om Hendrics udtalelser om det relative. Jeg fangede s´gu heller ikke den med, at noget for at kunne være relativt, skulle måles og stå i forhold til en konstant. I buddhistisk tænkning og filosofi mener man bl.a. at verden og alle dens bestanddele er i konstant forandring. Intet står dermed på noget tidspunkt fuldstændig stille og i stampe.
En spire i jorden trænger sig op gennem jordskorpen, trækker sig i kulde sammen og udvider sig igen når det bliver lidt varmere. Den nedbrydes på et tidspunkt og tager en ny form. Så vidt jeg kan se, så har videnskaben førte utallige beviser på en tilsvarende processer i alle livets sammenhænge. Et konstant eksisterer dermed ikke. I buddhismen findes og denne sentens: “Alting har en virkning og alting har en årsag”. Tænkes denne sætning godt og grundigt igennem, vil man som jeg ser det, også kunne komme frem til denne konklusion, at alt hvad der eksisterer i denne verden grundlæggende er sammenhængende forbundet og afhængigt af hinanden. Hvad jeg foretager mig får indflydelse på noget andet - eller nogle andre. Det uanset om de forkaster det så værende negativt eller positiv. Selv det at ingen af mine venner ser hvad jeg sidder og skriver her og nu, betyder ikke at en vedhængende følelse fra min skrive proces ikke bliver vidrebragt til dem senere på dagen. Det udløser så en reaktion hos dem - stor eller lille - som de på en eller anden måde vidrebringer. Måske responderer de resolut og kontant til mig, hvorved jeg følelsesmæssigt sættes i en ny stemning/udvikling, der sætter en ny handlig i gang hos mig.
Måske er konklusioner på disse betragtninger alligevel et konstant - nemlig en konstant tilstedeværelse af noget ukonstant.
Alt dette er vel egentlig ikke noget nyt under solen. Er det ikke udfra den slags beslægtede tanker og iagtagelser, at visse kaos teorier er opstået? Intet kan dermed være konstant og dermed opstår sætningen “alt er relativt”. Det klart og tydelig ud fra en mangel på noget konstant. Ting og sager i denne verden nebrydes konstant og indgår i nye sammenhænge og kemiske forbindelser. Findes der f.eks. en atomkerne der konstant og evig stabil. Så vidt jeg ved springer også partikler rundt i en atomkerne og giver den skiftende egenskaber. Findes der i øvrigt nogen kernefysiker der mener at have fundet frem til en stabil partikel der ikke mere kan nedbrydes til mindre enheder?
Og så her nogIe - måske- modindikationer på det relative - men kun måske. I en lille tempelhave i et berømt zen-buddhistisk kloster i Kyoto/Japan, findes et sandareal hvor sandet er revet med en rive i sirlige liner og cirkler. Disse bliver jævnligt revet om for at symbolisere konstant foranderlighed og relativitet. På arealet er der udlagt arealer med mosbegroede grupperede klippesten - vistnok 15 i alt. Finessen ved disse sten er, at en iagttager kun kan se 14 af de 15 sten, når de bevæger sig langs siderne af den firkantede have. Skifter de synsvinkel vil en af de synlige sten forsvinde og en af de manglende dukke op. Du vil aldrig kunne se de 15 sten samtidigt - kun 14. Hermed udtrykkes altings konstante relativitet. Noget konstant og relativt eksiterer hermed parralelt.
Zen Munken der river haven gør det dog som en form for meditaion i bevægelse. I zen- meditation forsvinder tanker og tillærte vanemæssige forestillinger om verden. Det betyder dog ikke at munnken ikke ser haven eller stenene. Han kategoriserer den blot ikke med dualistiske begreber. Hertil hører naurligvis også begreber som konstanter og det relative, som jo blot er tillærte begreber der er tilført hjernen, men som forsvinder ved tankens ophør - eller hvad? Er det konstatet herved igen udryddet, eller det nu igen indført med begrebet konstant tomhed?
“Hvis du ikke dvæler ved dualitet en mellem godt og ondt, hvad var så dit oprindelige ansigt før du bliver født” Sådan lyder et zen-buddhistisk Koan (gåde spørgsmål som bliver stillet de unge munke i et zen-kloster, som de bliver presset til at meditere over).
@Michael Pedersen
“Grundlæggende er jeg enig med Vincent Hendrics søgen efter logik og stringens i den debat der føres.”
–––––––––-
Problemet er at der henvises til absolutter og absolutte spilleregler.
For absolutter kan vel næppe være alment sanseefterprøvbare ( vel end ikke delvist ) -
så kan det ( at henvise til absolutter ( som andet end indrømmede: Formodninger ) ) forliges med demokrati og demokratisk debat ?
“perle” sagen er et godt exempel på manglende logik og konsistens i medier/debat.
Jeg syns oss forklaringen med “perle” var komisk, men blev klogere og ændrede holdning da feks dom i “perle” sag fra 2001 med etnisk dankser kom frem.
Men medie cirkusset kører ufortrødent videre, nye oplysnnger ændrer ikke folk holdninger.
Facebook grupper , læserbreve, osv osv.
Go kamp med at få logik ind i politik, jeg holder ikk vejret.