Et central argument for re-geringens ønsker om en skattereform - nemlig at skattelettelser vil give flere ‘varme hænder’ i ældreplejen og i sundhedssektoren - bliver nu undermineret af en medlemsundersøgelse, som fagforeningen FOA har lavet.
Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres i dag, afviser otte ud af ti FOA-medlemmer, at skattelettelser vil få dem til at lægge flere timer på arbejdet.
“Man kan lige så godt se i øjnene, at skattelettelser hverken vil få medarbejdere i social- og sundhedssekto-ren til at arbejde mere eller blive nogle år ekstra på ar-bejdsmarkedet,” siger formanden for FOA Dennis Kristensen.
Hans medlemmer i bl.a. ældreplejen og sundhedssektoren regnes blandt “kernetropperne” i det danske velfærdssystem - og der vil blive stigende mangel på dem i de kommende år. Men kun fire procent erklærer, at de vil arbejde mere efter en skattelettelse. 73 pct. vil arbejde det samme, mens 9 pct. ligefrem vil arbejde mindre. 14 pct. svarer ‘ved ikke’.
“I hele topskattedebatten opfatter jeg hensynet til social- og sundhedsområdet som rent camouflage, for at dem, der tjener mest i vores samfund, vil rage noget mere til sig selv. Det løser i hvert fald ikke de grundlæggende udfordringer, vi står over for,” siger Dennis Kristensen - og henviser til, at under seks procent af hans medlemmer tjener så meget, at de betaler topskat.
Øvre grænse for arbejde
Ifølge Dansk Folkepartis skatteordfører Mikkel Dencker dokumenterer FOA’s undersøgelse det, “som vi længe har haft mistanke om”:
“Især i plejesektoren er der jo en øvre fysisk grænse for, hvor meget folk kan klare at præstere på deres arbejde uden at slide sig selv op. Derfor kan resultatet af en skattelettelse lige såvel være, at mange ønsker at arbejde mindre, fordi de så kan tjene det samme,” siger Mikkel Dencker.
Han vil ikke umiddelbart drage nogle konsekvenser i forhold til den kommende skattereform.
“Men det er rart at have med i baghovedet, når vi snart skal ind og forhandle,” siger han.
Også S-ordfører Nick Hækkerup ser en bekræftelse på det, der hele tiden har været Socialdemokraternes hovedkritikpointe i skattedi-skussionen.
“Denne undersøgelser viser tydeligt, at de såkaldte dy-namiske effekter af en skat-tereform er meget tvivlsomme. Derfor er det afgørende, at skattelettelserne bliver fuldt finansierede,” siger Nick Hækkerup.
Han frygter, at en underfi-nansieret skattereform kan betyde ekstra offentlig gæld eller forringet velfærd, hvis de forventede effekter ude-bliver.
“Ufinansierede skattelettelser giver ikke megen me-ning i forhold til at skaffe flere hænder i plejesektoren - og slet ingen mening, når der i øjeblikket er 1.500 familier om ugen, der mister en del af deres forsørgelsesgrundlag på grund af den økonomiske krise,” siger han.
Dennis Kristensen mener, at skattelettelserne bliver brugt som nogle nemme, men “ikke-eksisterende” løsninger af de grundlæggende problemer med at skaffe mere arbejdskraft til social- og sundhedssektoren.
“Jeg frygter, at den kom-mende skattereform bliver de højtlønnedes opgør med de solidariske dele af vores skattesystem. Det er jo det, man har varmet op til de sidste to-tre år,” siger han.
Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen mener ikke, at undersøgel-sen ændrer noget ved den grundlæggende præmis: At lavere skat på arbejde ska-ber mere arbejdskraft.
“Jeg har ikke truffet en økonom eller vismand, der siger andet. Og det er uanset, hvordan man så reagerer i en spørgeskemaundersøgelse,” siger han.
Selv hvis skattelettelserne “mod forventning” ikke skulle skabe flere hænder i plejesektoren, vil skattelet-telserne stadig være en for-del, mener Torsten Schack Pedersen:
“Det samlede arbejdsmarked vil udvide sig - og det gør samfundet rigere.”
FOA spurgte et repræsentativt udsnit på 1.600 medlemmer, om de ville arbejde mere end i dag, hvis deres skat blev lempet med tre procentpoint – altså gav en udbetaling på tre kr. mere for hver 100 kr. tjent.
• 73 pct. svarer ’samme antal timer’
• 9 pct. svarer ’ærre timer’
• 4 pct. svarer ’flere timer’
• 14 pct. svarer ’ved ikke’.
Undersøgelsen blev lavet i november 2008.
Kommentarer
Glimrende artikel der viser at nettoaflønningen af FOA’erne ikke betyder noget.
Næste gang der er overenskomst skal de dermed heller ikke regne med lønstigninger ud over inflationen.
Skattelettelserne skal heller ikke ligge i bunden, medmindre det sker med den sympatiske hensigt at systemet heller ikke skal begrænse friheden for lavtlønnede.
Skattelettelserne skal være i toppen og det skal betyde at topskatten og naturligvis også mellemskatten fjernes i et hug.
Problemet er at de mest produktive og hvis afkast er det højeste arbejder mindst. Det viser en sammenligning med andre lande.
http://www.letskatten.dk/Topskat%20sender%20højtuddannede%20i%20hængekøjen-346/
Topskatten har kun et formål. At hyppe misundelsen og janteloven.
Metalarbejderforbundet vil f.eks. hæve topskattegrænsen så deres medlemmer ikke længere skal betale den, men de vil ikke af med den. Det samme siger SF/S/DF.
Dermed er det igen bevist at den eneste begrundelse for skattens eksistens er venstrefløjens populistiske favntag om landet.
Skattelettelser til bla. hjemmehjælpere og andre kortuddannet, kan medføre at de får råd til en livsstil der ligner den der dyrekes af folk fra jobområder med lidt mere social status og at de på den måde bliver inspireret til at dyrke mere tidskrævende hobbyer som f.eks. sejlssport eller golf og så er det jo ikke sikkert at de vedholdende prioriterer længere arbejdstid. Skatteletteser skal derfor dosseres med omhu.
Ja gud-forbyde-det – at få hjemmehjælpere ud på golfbanerne.
Økonomer er sådan indrettede, at de kun tager hensyn til at mennesket et et rationelt væsen. Og derfor siger de jo selvfølgelig at, når skatten sættes ned, ja så vil menneskets rationale være, at så får det mere ud af arbejdet. Og derfor vil det arbejde mere…
Ikke nødvendigvis er det sådan.
Hvis man skal skaffe flere hænder til sosu-området, handler det bl.a. om at tvinge kommunerne til at opslå fuldtids-stillinger i stedet for deltids-stillinger eller tvinge dem til at konvertere deltids-stillinger om til fuldtidsstillinger.
Det ville give det der svarer til ca. 12.000-16.000 nye jobs….