Hvis Danmark kommer med i euroen, vil mulighederne for at vælge mellem forskellige former for valutakurspolitik gå tabt. I forbindelse med den nuværende fastkurspolitik er der tale om en fastkurs i forhold til euroen, og det er værd at bemærke, at knap halvdelen af den danske udenrigshandel er bundet op på eurozonen, mens den anden halvdel er knyttet til lande under for denne. Derfor har det stor betydning, hvordan kursen på euro udvikler sig i forhold til kursen på valutaer, der tilhører lande, Danmark i øvrigt handler med.
Stigende arbejdsløshed
Fastkurspolitikken i forhold til euroen har sine rødder i den fastkurspolitik i forhold til den tyske D-mark, Schlüter indførte i 1982.
Ser man på sammensætningen af den danske udenrigshandel, medførte bindingen til D-marken, at der i virkeligheden skete en revaluering af kronen, hvor den effektive kronekurs steg betragteligt - til skade for den danske konkurrenceevne med stort betalingsbalanceunderskud og stor arbejdsløshed til følge. Arbejdsløsheden kulminerede med 350.000 arbejdsløse eller 12,4 pct. af arbejdsstyrken på årsbasis, hvorved den andel af arbejdsstyrken, der på årsbasis var arbejdsløs, var den største nogen sinde i Danmarks historie.
Flydende valutakurs
Ved et dansk medlemskab af euroen vil der foreligge en betragtelig risiko for, at udviklingen i eurokursen samlet det vil forringe den danske konkurrenceevne i forhold til vore samhandelspartnere uden for eurozonen, og dette kan føre til en betydelig stigning i arbejdsløsheden - ud over den stigning, der måtte følge i finanskrisens kølvand.
Er vi først blevet medlemmer af euroen, fanger bordet. Uden for euroen kan vi vælge mellem forskellige former for valutakurspolitik, og bl.a. ligesom England og Sverige vælge en flydende valutakurs.
Den svenske kronekurs
Faktisk har vi de seneste måneder oplevet en svag antydning af de problemer, et dansk medlemskab af euroen kan give. Eurokursen - og dermed kursen på den danske krone, der følger euroen - er steget i forhold til den svenske krone, hvorved den danske konkurrenceevne i forhold til Sverige er blevet forringet. Det har allerede medført, at detailomsætning - ikke mindst i julemåneden - til skade for dansk økonomi og beskæftigelse er flyttet fra Danmark til Sverige.
Eurotilhængere har påpeget, at faldet i den svenske kronekurs har ført til prisstigninger, fordi importvarer er blevet dyrere. Og det er også rigtigt, at den svenske inflation i løbet af 2008 er steget til 3,4 pct. - hvilket er nøjagtigt det samme som den danske.
Kan gå grueligt galt
For en inflation på 3,4 pct. har Sverige med sin flydende kurs opnået en rente, der er lavere end både den danske og eurozonens, og Sverige har opnået en forbedring af sin konkurrenceevne. For en inflation på 3,4 pct. har Danmark med fastkurspolitikken opnået en væsentlig højere rente end i Sverige og i eurozonen samt en forringelse af konkurrenceevnen. Denne opgørelse viser naturligvis kun et øjebliksbillede, men den illustrerer, hvor grueligt galt det kan gå, hvis Danmark gennem euromedlemskab, opgiver sine muligheder for at skifte valutakurspolitik.
Ole Thorbek er cand.phil. i samfundsfag og arbejder i en udviklingsafdeling i et boligselskab med boligsociale problemstillinger
Kommentarer
I bund og grund er det Ole Thorbek argumenterer for vel en tilbagevenden til Anker Jørgensens valutapolitik, og den var jo ikke så god for landet. I stedet har Danmark siden Schlüter-regeringerne trådte til ført en fastkurspolitik, der lagde grunden til en tilbagevenden til den fulde beskæftigelse, med en arbejdsløshed på helt ned til 1,6%. Her under finanskrisen er den så foreløbig steget til 2,1%.
Da jeg i sin tid begyndte på polit-studiet [jeg endte så i stedet som cand.scient. i datalogi] fik vi at vide, at fordelene ved at devaluerer svarer til den form for varme man i en vinterstorm i Norge opnår ved at tisse i bukserne. Jeg synes at man skal være meget forsigtig med at ændre den valutapolitik, man efterhånden har ført i 27 år, og som har vist sig som værende en så stor succes.
Og i realiteten er vi med fastkurspolitikken med i Euroland, så hvorfor dog ikke tage de ekstra fordele med der gør, at vi ikke gør os særligt udsatte i forhold til valutaspekulanter; det eneste våben vi har mod det er at køre med en højere rente end i Euroland.
For almindelige mennesker kommer så fordelen ved ikke hele tiden at skulle have lommeregneren frem, når man skal vurdere hvor meget en pris på €45 er - svenskerne skal nok komme med på et tidspunkt, og mon ikke også £ ryger samme vej?
Hvordan en devaluering ikke på længere sigt skulle give inflation, er mig lidt af en gåde.
Men hvis man gerne vil have forbrug for lånte penge, og forhindre opsparing, så er inflation jo en god ting.
Jeg skal i hvert tilfælde have flyttet mine penge til Euro, hvis politikerne begynder at lege med denne håndgranat.
Devalueringer og inflation er reelt det samme som at sætte lønningerne ned og derved gavne eksporten.
Hvis man kører en devaluerings- og inflationspolitik, så kræver folk selvfølgelig bare større lønforhøjelser - folk er jo ikke dumme - og så er konkurrencefordelen ved at “snyde” folk til at gå for en lav løn helt væk.
Dertil kommer, at udenlandske investorer og långivere selvfølgelig vil kræve transaktioner i en anden og solid valutra - ingen gider købe og ligge med en usikker valuta , der bare går nedad. (Hvem gider købe russiske rubler , islandske kroner eller Zimbabwe-sedler?)
Sverige får i sidste ende helt klart en “regning” for sin dårskab , og det er lønmodtagerne , der betaler.
Politikere der drejer ved valutapolitikken, dem havde Weimar en masse af og dem har Zimbabwe en masse af. Resultat: inflation talt in milion%