Skattekommissionen foreslår, at Statens Uddannelsesstøtte (SU) fremover begrænses til fire år. Ændringen af SU-reglerne vil spare staten for omkring 750 millioner kroner og få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, lyder kommissionens vurdering.
Men forslaget falder ikke i god jord hos SF, der er en del af den brede forligskreds bag det nuværende SU-forlig. Kommissionens forslag må derfor skylles ud med badevandet allerede inden forhandlingerne, mener SF’s SU-ordfører, Nanna Westerby:
“SF er en del af forligskredsen, og vi er meget skeptiske over for det her. Derfor forventer vi, at regeringen selv afliver kommissionens forslag om at forringe SU’en, inden den kommer med sit forslag senere på måneden,” siger hun.
SF afviser SU-forslaget blankt, blandet andet fordi de frygter en øget social skævvridning, hvis de studerende selv skal finansiere deres uddannelser.
Socialdemokraterne vil heller ikke sætte SU’en til forhandling, fortæller SU-ordfører Kirsten Brosbøl:
“Det bliver ikke os, der bringer det i spil ved de her forhandlinger, og hvis SF heller ikke vil, er det jo spørgsmålet, hvor langt det kommer.”
De radikales partileder, Magrethe Vestager har også allerede afvist forslaget og vil bevare det nuværende SU-system.
Skattekommissionens formand, Carsten Koch, opfordrer dog partierne til at træde varsomt, inden de afskriver reformforslagene:
“Jeg håber, at politikerne vil overveje, hvordan de ellers vil skaffe de penge, som fremtidens finanspolitiske udfordringer kræver,” siger han.
Venstres SU-ordfører, Sophie Løhde, vil heller ikke afvise at gennemføre kommissionens SU-model: “Jeg vil ikke på forhånd vende tommelfingeren hverken op eller ned. Skattekommissionens forslag skal ses som en helhed,” siger hun og vil heller ikke vurdere, om det kan ende med forligsbrud:
“Lad os nu vente og se, hvordan forhandlingerne udvikler sig.”
De Konservative og Dansk Folkeparti vil heller ikke melde noget ud endnu og er gået i tænkeboks, selvom meldingen fra de studerende er klar:
“Jeg mener, at det her er direkte generationstyranni, fordi der flyttes penge fra fattige studerende til de ældre,” siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Maren Astrup.
Formanden for SU-rådet, der rådgiver Undervisningsministeriet i SU-spørgsmål, Per Christian Andersen, er også uforstående over for forslaget:
“Det er kun hensigtsmæssigt, hvis man vil tvinge folk til ikke at tage en længere videregående uddannelse,” vurderer han og betvivler også kommissionens analyse af fordelene:
“Ingen erfaringer viser, at det vil ændre de studerendes adfærd, og hvis det var det, man ville, kunne man jo bede SU-rådet om at kommet med et kvalificeret udspil.”
Kommentarer
Det bør vel være klart for de fleste, at kan farmand sponsorere den tid af et studie, der ligger ud over SU-perioden, så kan man komme hurtigere eller billigere igennem, end hvis han ikke kan. Mange (og måske især unge med baggrund i svagere økonomiske familier) vil heller ikke være trykke ved at skulle låne til hele år med studier - enten vil de arbejde mere undervejs (længere uddannelsestid overordnet), eller helt afholde sig fra at vælge de lange studier (spildt potentiale).
I det overordnede perspektiv er det også ejendommeligt, at man i et “videnssamfund” skal se så mange forslag, der underminerer uddannelsesindsatsen. At skatteforslaget ikke tager tilstrækkelig højde for pensionisters vilkår, det bør vel ikke omsættes til, at også de studerende skal have det ringere? - og da især ikke, når samme skatteforslag agerer gavebod i forhold til “de bredeste skuldre”.
Det er pudsigt, at man på samme tid skal høre de studerende omtalt som priviligerede, forkælede og betragtede som nærmest levende på nas, samtidig med at alle er enige om, at det er netop os i uddannelsessystemet, der fremover skal trække læsset. Det lugter lidt af, at man gerne vil blæse og have mel i munden samtidig - hvis vi er så vigtige, er vi så ikke også investeringen værd?
Jeg tror, at mange højtuddannede gerne vil betale de højere skatter, såfremt velfærden følger med. De gode vilkår for at få en lang uddannelse er samtidig med til at sørge for, at samfundet har tilstrækkeligt med “brede skuldre” - og det skal vi vel ikke have ændret på?
“Jeg mener, at det her er direkte generationstyranni, fordi der flyttes penge fra fattige studerende til de ældre,” siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Maren Astrup.”
Det er ikke let at vide hvad maren Astrup mener med ’de ældre’. Hvis det et de fattige folkepensionisterne hun mener, så er hun da helt på vildspor. Jeg er helt enig i Peter Brix’ indlæg, og forstår ikke hvordan forslaget skal hænge sammen med et uddannelsessystem i verdensklasse. Det passer muligvis med Foghs intention om et minimalstatssamfund?.
Skattekommissionens forslag om at begrænse SU til fire år mod seks i dag er endnu et søm til den ligkiste, som regeringen i disse år forsøger at begrave velfærdsstaten i og samtidig øge uligheden i det danske samfund.
Argumentet om, at unge, der gennemfører en lang videregående uddannelse, vil komme til
at tjene mere end hovedparten af befolkningen, er måske holdbart udfra en gennemsnitsbetragtning. Men gennemsnintsbetragtinger kan jo være meget vildledende.
I virkelighedens verden er der stor forskel på gymnasielæreren, der tjener 3-400.000 kr. om året ved at undervise i dansk og fransk og så lægen, der let kan tjene en million kroner eller mere. Vi har endda i dagspressen hørt om læger, der scorer op til ni millioner kr. pr. år ved arbejde på privathospitaler.
At skære alle, der tager en videregående uddannelse over én kam, er ikke rimeligt. Hvis man absolut vil begrænse udgifterne til SU, kunne man i stedet indføre en særlig skat, der udløses, når den årlige indtægt for de, der har gennemført en videregående uddannelse på statens regning, overstiger et bestemt beløb, fx en halv million kr. Skattekommissionens forslag er asocialt og ulighedsskabende, når lønforskellene i praksis er så store, som de er.
Hvis skattekommissionens hensigt er at tilskynde flere unge til at fravælge de videregående
uddannelser, som statistisk set i løbet af et livsforløb ikke giver en større indtægt end den, en faglært håndværker kan opnå – og det vil typisk være humanistiske fag – så er det muligt, det vil lykkes, men det er i så fald en falliterklæring for samfundet - medmindre man altså ønsker et samfund, der ensidigt værdsætter de ting i tilværelsen, der kan købes for penge. Budskabet til de unge bliver jo, at uddannelse på højeste niveau i samfundet skal anskues i dette lys.
Dansen om guldkalven kan så fortsætte og endda blive endnu vildere, efterhånden som vi får uddannet stadig flere aktieanalytikere, ingeniører, økonomer o.s.v. Her må udtrykket ”Vorherre bevare os!” da vist være på sin plads.
Skattekommissionens forslag viser med al tydelighed, i hvilken grad vores samfund er
gennemsyret af økonomisk tankegang (økonomisme). Sammensætningen af skattekommissionen afspejler ret præcist, hvilke værdier, samfundet sætter højest
- ensidigt sammensat som den er af økonomer. Kommer ihu Lord Keynes’ opfattelse af nationaløkomernes rette rolle i fremtiden: ”Hvis det kunne lykkes økonomerne at blive betragtet som et ydmygt, kompetent folkefærd på linie med tandlæger, ville det være strålende.”
Ak ja, dette mere end 70 år gamle fromme ønske er der efter alt at dømme endnu lange udsigter til at se gå i opfyldelse. Den højeste form for visdom er stadig den, vor tids nationaløkonomer repræsenterer, uanset deres evne til at forudsige fremtidige begivenheder ikke overstiger de antikke romeres augurer og haruspexer, der mente at kunne forudsige fremtiden ved at betragte fuglenes flugt på himlen og studere døde dyrs indvolde. Jeg gentager: Vorherre bevare os!
Det er en meget mærkelig målsætning, at studerende skal komme gennem studiet hurtigst muligt.
Fart er sgu da ikke lig med kvalitet!
At erhverve sig indsigt tager altså en vis tid.
Beskæring af SU til fire år må være et taktisk politisk udspil, som bliver trukket tilbage igen mod indrømmelser fra modparten.
Enhver idiot kan da sige sig selv, at hvis det forslag gennemføres, så får det alvorlig social slagside.
Jeg ser også forslaget som et direkte taktisk udspil. Hvis R, S, SF og EL ikke vil ’æde’ det, så må de selv anvise alternativer indenfor egen sfære. Dét gør mig nervøs. Hvor frastødende kan det politiske spil blive?
Når nu, der mangler penge i statskassen, lyder det som et problem.
Derfor er det da klart, at man i en ustabil økonomisk tid, gerne vil trække nogle flere penge i land.
At vi i Danmark har en så høj standard på rigtig mange punkter skyldes først og fremmest, vores høje uddannelser.
At trække i SU’en sender et meget klart signal om, at unge skal droppe de lange uddannelser - hvorfor?
Det kræver blot at indsætte en høj marginalskat, så kommer der automatisk, og meget hurtigt, flere penge i kassen. Hvis vi lever i en kritisk tid, må vi blive nødt til at tage hensyn tli sådan noget, og ikke gøres os selv en kæmpe bjørnetjenste ved, at stjæle penge fra fattige studerende.
Er de borgerlige fronter fuldstændig ligeglade med de unge?
Jeg synes den idé med 4-årig SU er ufansvarlig, ugennemtænkt og fuldstændig til grin. Tilmed også dobbeltmoralsk!