“Skal hun flyttes til Kina?” spørger en turist, der viser sig selv at være japaner.
Han kan ikke helt forstå, hvorfor Den Lille Havfrue skal et halvt år til Shanghai.
Der er koldt på Langelinie denne dag i februar. Turisterne skynder sig tilbage til de varme busser efter kun et kort øjebliks fotografering foran den berømte statue.
De få turister, der forbarmer sig over os og standser op et øjeblik for snakke, fortæller alle, hvordan de har glædet sig til at se havfruen. Det er noget af det, København er kendt for. Noget man bare skal se, siger de.
“Selv om den godt nok er ret lille,” siger en mand, og stiller sig lidt tættere på med kameraet.
Men i sommeren 2010, skal der tages billeder af noget andet. Der skal være verderdensudstilling, EXPO 2010, i Shanghai, og planen er, at det danske bidrag, skal være en pavilion med Den Lille Havfrue som det store trækplaster.
Politisk flertal
Der har ellers længe været tvivl om, hvorvidt der overhovedet var politisk flertal for at sende Den Lille Havfrue til Kina.
Det er Københavns kommune, der ejer statuen, og i Borgerrepræsentationen har der været tæt løb mellem tilhængere og modstandere af projektet.
Så i sidste uge fortalte den konservative Mogens Lønborg, at hans parti har valgt at støtte udlånet, og hermed er der nu skabt flertal for at sende havfruen af sted.
Der har også været diskussion på nationalt plan. Det er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der står bag det danske bidrag til EXPO 2010, og derfor dem, som har spurgt Københavns kommune om lov til at låne statuen.
Den forespørgsel forsøgte Dansk Folkeparti at få trukket tilbage, men partiet kunne ikke samle flertal i Folketinget.
Folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF) har været blandt de skarpeste modstandere af Den Lille Havfrues rejse.
Hun fortæller, at hun ellers generelt er tilhænger af, at man låner kunstværker af hinanden.
“Hvis eksempelvis Skagens Museum udlåner en række malerier af P. S. Krøyer, så vil der stadig være andre malerier tilbage på museet. Men Den Lille Havfrue er et enkeltstående eksemplar, der er fast knyttet til et bestemt sted,” siger Karin Nødgaard. Hun mener ikke, at en midlertidig udstilling af forskellige andre kunstværker på Langelinie, kan erstatte Den Lille Havfrue i perioden.
“Det virker helt besynderligt, at der skal gå seks måneder, hvor man som turist kommer til København uden at Den Lille Havfrue er på Langelinie. Jeg tror, at rigtig mange vil blive skuffede, hvis de kommer og ser, at der kun er en tom sten,” siger Karin Nødgaard.
Med PR-brillerne på
Skuffede turister. Det må være noget af det værste man kan tænke sig i turismeorganisationen Wonderful Copenhagen. Men sådan kommer det heller ikke til at gå, hvis man spørger udviklingsdirektør Peter Rømer Hansen.
“Jeg har lavet mange tusind interviews med turister i København. Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de kom til København på grund af Den Lille Havfrue. Hun er ikke ‘a reason to go’. Hun er noget man ser, når man alligevel er her,” siger udviklingsdirektøren.
Han mener derimod, at udstillingen i Kina vil have en positiv effekt på turismen i København og i Danmark.
“Idéen om at sende Den Lille Havfrue til Shanghai er den bedste idé, der har ramt dansk turistmarkedsføring i mange år. Hvis man ser det med PR-brillerne på, er det jo en fantastisk historie. Billederne fra EXPO 2010 vil blive vist vidt omkring i verden, og man regner med at selve udstillingen vil blive set af 70 millioner besøgende,” siger Peter Rømer Hansen. Men for Wonderful Copenhagen hander det ikke kun om, at eksponeringen bliver så stor som mulig.
Det er også vigtigt hvilke signaler, Den Lille Havfrue sender på Danmarks vegne.
“Vi synes, at hun er den helt rigtige repræsentant, når man ser på de værdier og den kærlighed, der ligger i hendes historie. Og så er hun også blevet et medie for samtidskunst og for vores dialog om, hvem vi er. Den Lille Havfrue har fået hovedet og armen savet af, hun har fået burka på, hun er blevet overhældt med maling, og hun er endda blevet sprængt i luften,” siger Peter Rømer Hansen.
Et af Karin Nødgaard og Dansk Folkepartis argumenter mod at fjerne Den Lille Havfrue fra Langelinie er, at der findes flere andre eksemplarer af Edvard Eriksens statue. Men det argument afviser Peter Rømer Hansen:
“Vi kan ikke sende en kopi at et kunstværk. Det skal være originalen, der bliver vist frem i Shanghai. Ellers kan vi lige stå godt sende en legoklods eller en rød pølse.”
At det er nødvendigt med den originale statue, er arkitekten Bjarke Ingels enig i. Det er hans arkitektgruppe, der har lavet den danske del af udstillingen. Han forklarer, hvordan man på sådan en verdensudstilling ofte møder en flok af statspropaganda med masser af tomme ord og billeder, men ingen ægte oplevelser. En masse reklame, men ingen virkelighed.
Bycykler og havnebad
“Som det ultimative symbol på den ægte vare vil vi sende Den Lille Havfrue. Ikke en kopi, men den samme statue, som normalt kan ses i København,” siger Bjarke Ingels.
Og havfruen er ikke det eneste, man tager med fra den københavnske virkelighed. Hun skal placeres midt i et bassin med en million liter havvand, som man fragter fra havnen i København til Shanghai. Og på den danske pavillion vil man også kunne finde 1000 københavnske bycykler. Det er så meningen, at de besøgende kan låne en cykel eller hoppe en tur i havnebadet.
Forsøget på at få Folketinget til at aflyse Den Lille Havfrues tur til Kina afslørede et sjældent fællesskab mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Partierne havde dog vidt forskellige motiver.
Mens Dansk Folkeparti lagde vægt på statuens store nationale betydning, mente Enhedslisten, at statuen netop ikke viser, hvad det moderne Danmark kan.
Enhedslistens Frank Aaen foreslog i stedet at sende noget mere nutidigt, for eksempel en vindmølle. Bjarke Ingels er ikke enig i dette syn på Den Lille Havfrue.
“Der er noget underligt ved hele tiden at se fortid og nutid som modsætninger. Vores historie, eksempelvis husene i København, er jo også en del af vores nutid. Hele pavillonen er et billede på Københavns nutidskultur,” siger Bjarke Ingels.Med henvisning til Dansk Folkeparti og Enhedslistens forskellige former for modstand siger han:
“Der er ingen grund til at pakke vores nationalsymboler ind i vat. Men der er heller ingen grund til at fornægte dem. Det er derimod spændende at have et samfund, hvor symbolerne ikke er døde ting, men kan være en lille, levende havfrue, der kan rejse helt til Kina, hvis hun får lyst. Og hvis hun får lov.”
Og det sidste er der nu tegn på, at hun får, når Borgerrepræsentationen endeligt skal vedtage at låne den lille statue ud i et halvt år.
Noget til gengæld
Tilbage på Langelinie er der på denne dag ingen bycykler og absolut ingen havnebadere.
En pige fra Israel overvejer at klatre ud på de isglatte sten rundt om havfruen.
Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun har set Disneyfilmen om Den lille Havfrue: “Jeg er Ariel-freak,” siger hun.
En amerikansk mand spørger interesset til EXPO-udstillingen: “Hvad får Danmark til gengæld?” siger han og kommer selv med et forslag: “Måske kunne Danmark låne et stykke af Den Kinesiske Mur. Så kunne I sætte det op hele vejen rundt om Christiania.”
Kommentarer
Hver gang tilrejsende udenlandske venner spørger efter den lille havfrue, skammer jeg mig faktisk. Så jeg håber bare på at kineserne beholder den, for den er da noget af det rædselsfuldeste der findes! En ynk af et klenodie. Så hvis de vil have den, så tag den!
Troels Halgreen skrev:
===
“Vi synes, at hun er den helt rigtige repræsentant, når man ser på de værdier og den kærlighed, der ligger i hendes historie. Og så er hun også blevet et medie for samtidskunst og for vores dialog om, hvem vi er. Den Lille Havfrue har fået hovedet og armen savet af, hun har fået burka på, hun er blevet overhældt med maling, og hun er endda blevet sprængt i luften,” siger Peter Rømer Hansen.
Et af Karin Nødgaard og Dansk Folkepartis argumenter mod at fjerne Den Lille Havfrue fra Langelinie er, at der findes flere andre eksemplarer af Edvard Eriksens statue. Men det argument afviser Peter Rømer Hansen:
“Vi kan ikke sende en kopi at et kunstværk. Det skal være originalen, der bliver vist frem i Shanghai. Ellers kan vi lige stå godt sende en legoklods eller en rød pølse.”
===
Der er da noget der ikke stemmer her. Når nu havfruen ikke alene har fået skåret hovedet af [hovedet aldrig genfundet], men også er blevet sprængt i luften, så må det da vel være en kopi der sidder på Langelinie, lige som der kun findes kopier.
Så hvad med at anbringe en anden kopi af jo havfruen, mens den første kopi er i Shanghai? Så behøver turisterne jo ikke blive skuffede … for min skyld kunne kineserne så beholde den »originale« kopi …
Den lille havfrue er kun en god ting for Danmark i kraft af H.C. Andersens eventyr. Så lad bare kineserne låne den lille skulptur. De har jo fået oversat Andersens eventyr, så lad dem se den lille frue på tæt hold.
Vi andre behøver ikke ærgre os.
På kajkanten ud for Den Sorte Diamant vil snart en lille havfrue i bronze sætte sig. Man opdager hende når man kommer gående til biblioteket, når man sejler forbi eller sidder i Café Øjeblikket indenfor.
Havfruen er 76 cm høj og ser ud som om hun netop er kommet op af vandet. Hun udtrykker en længsel og usikkerhed over at tilhøre to elementer,
måske “en vågnende bevidsthed om faren ved overgangen fra den ene verden til den anden - den fare, som blev skæbne for H.C. Andersen havfrue”.
Hun er udført af Anne Marie Carl-Nielsen i 1921. Først nu finder skulpturen en passende plads i byens rum.
Pladsen hun sættes på hed i gamle dage Havfruegrunden. Det kan ikke være bedre.
Godt initiativ af Den Sorte Diamant.
Det mest interessante i denne her åndsvage historie er vel, at den kan komme på Folketingets dagsorden.
Gad vide om det var det egentlige motiv.
Det er i hvert tilfælde altid sjovt at drille DF.
@Peer Bentzen:
Det er vel ikke dig der har sat den op, så der er ingen grund til at skamme sig.
@ Travis Malmzon:
Tak. Det skal jeg inprente mig. Håber det hjælper :-)
Lidt ekstra information i forlængelse af artiklen:
Dansk Arkitektur Center viser i perioden 21/2 - 31/5 2009 udstillingen YES IS MORE
Her kan man se modeller af flere af BIG-arkitekternes projekter.
Man kan bl.a. se en model af den danske pavillion, der skal bygges til EXPO 2010, og hvor altså den Den Lille Havfrue skal stå i midten - hvis alt går som planlagt.
http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=5164
Til at begynde med syntes jeg også det var fjollet og uambitiøst at sende Den Lille Havfrue til Kina eller noget andet sted. Men efterhånden som jeg har fået tænkt mig om kan jeg godt se pointerne. En af dem er at netop kineserne kan lærer et og andet om forholdet mellem kopier og originaler og så skal det i øvrigt blive sjovt at mærke efter om det overhovedet betyder noget, at hun ikke er hjemme, i en periode. Dog kan jeg ikke se fidusen i at der skal bruges energi på at sende en million liter vand med. Men måske er det også bare en tanke der kræver lidt tid.
Det skal blive interessant at se, om der vil være sure turister, der er rejst forgæves til København for at se klenodiet. Herunder kinesiske. èn eller anden finder vel på at kræve erstatning, fordi hun fruen ikke er hjemme. Se eventuelt kommentaren fra “miguel c” her:
http://www.flickr.com/photos/bjerring/3222690807/i…