Særlige tys-tys-advokater, hemmelig bevisførelse og såkaldt “let” domstolsbehandling er nogle af de metoder, som et tværministerielt embedsmandsudvalg om kort tid anbefaler regeringen at anvende i sager om udvisning af udlændinge, som Politiets Efterretningstjeneste mener er til fare for statens sikkerhed.

Det viser dokumenter, som Information er kommet i besiddelse af. Inspirationen til de nye udvisningsregler er hentet i Storbritannien, som i kølvandet på 11. september 2001 har oprettet særlige domstole til behandling af terrorsager.

Foreningen af Udlændingeadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Dommerforeningen og Radikale Venstre er dybt bekymret over planerne, som de ikke mener hører hjemme i en retsstat.

Tys-tys

Det tværministerielle “Arbejdsgruppe vedrørende administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed” anbefaler, at det fremover bliver muligt at indbringe administrative udvisninger for domstolene, men under ganske særlige vilkår.

Først og fremmest anbefaler embedsmændene, at udvisningerne bliver genstand for en “let adgang til domstolsprøvelse”. Ifølge det udkast, som Information har fået adgang til, betyder det bl.a., at sagerne behandles hurtigere end andre sager, at domstolshandlingen begrænser sig til at vurdere, om udvisningen er besluttet på korrekt vis, samt at der generelt ikke indhentes nyt bevismateriale.

Som en del af domstolsbehandlingen foreslår udvalget, at Flygtningenævnet bliver bedt om at udtale sig om forholdene i hjemlandet og eventuelle risici i forbindelse med hjemsendelse.

Udvalget anbefaler des-uden, at der anvendes såkaldte tys-tys advokater, når sagerne skal behandles ved retten. Ideen er, at den udviste kun kan få en forsvarer fra en gruppe særligt sikkerhedsgodkendte advokater, der så kan få adgang til PET’s fortrolige oplysninger i sagen. Oplysningerne må ikke diskuteres med den udviste, hverken under efterforskningen eller under selve retssagen, anbefaler udvalget. Til gengæld kan man så overveje, om den udviste derudover skal have en ekstra ikke-sikkerhedsgodkendt advokat uden adgang til PET’s materiale.

Udvalget foreslår i øvrigt også, at sagerne behandles i en fast retskreds for at opnå en vis ekspertise.

Dybt chokeret

Ikke alle udvalgsmedlemmer er imidlertid enige i anbefalingerne. Bl.a. har Foreningen af Udlændingeadvokater, der har deltaget i udvalgs-arbejdet, i denne uge meddelt Integrationsministeriet, at man ikke kan stå bag de planlagte anbefalinger.

Vi er dybt chokerede over de tiltag, som udvalget anbefaler,” siger foreningens formand, Anders Christian Jensen. “Arbejdsgruppen giver jo grønt lys for at indføre en politistat, hvor man kan anholde folk vilkårligt, tilbageholde dem i ubegrænset tid, føre en hemmelig proces imod dem og i øvrigt holde dem isoleret fra omverdenen, mens det foregår.”

Foreningen af Udlændingeadvokater er både bekymret over brugen af tys-tys-advokater og over advokaternes manglende mulighed for at diskutere bevismaterialet med de anklagede og dermed manglende mulighed for at imødegå anklagerne.

Der er kun behov for én slags advokater, og det er dem, der har en advokat-bestalling. Det trækker advokatstandens anseelse ned og umuliggør vores arbejde”, siger han.

Samme vurdering har Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder.

Det er et problem, at de særligt godkendte advokater ikke må diskutere de oplysninger, de får, med deres klient. Det betyder jo, at den udviste ikke har mulighed for at imødegå de oplysninger, der ligger til grund for udvisningen. Med al ære og respekt, så sker der jo også fejl inden for PET’s rækker,” siger han.

Dommerforeningen er heller ikke begejstret.

Det er jo ikke god latin, at forsvareren ikke har adgang til diskutere bevismaterialet med den anklagede eller kommentere beviserne,” siger foreningens formand, Jørgen Lougart. Han understreger, at det heller ikke er “nogen rar situation for dommerne at skulle træffe afgørelser i sager, de ikke kan være sikre på er fuldt oplyst.”

Han understreger, at det er Dommerforeningens opfattelse, at det almindelige retssystem kan klare alle former for sager, også terrorsager.

Politisk skepsis

På Christiansborg er den radikale retsordfører, Morten Østergaard, lettet over, at arbejdsgruppen ikke anbefaler at oprette en særdomstol til at behandle udvisningssager.

Det er et markant fremskridt, hvis de administrative udvisninger fremover kan indbringes for domstolene, men det kan helt klart give problemer, at de udviste ikke kan få kendskab til de beviser, som myndighederne har imod dem,” siger han.

Ideen om særligt udpegede advokater er de radikale ikke afvisende over for.

Men det er afgørende, at udpegningen sker på betryggende vis. Det skal under ingen omstændigheder være PET, der udpeger dem,” siger han og foreslår i stedet, at Advokatrådet løser den opgave.

Morten Østergaard understreger, at arbejdsgruppens anbefalinger viser behovet for at gennemgå de tidligere terrorpakker igen og luge ud i nogle af de tiltag, der er gennemført efter 11. september.

Der er helt klart behov for at se på, om vi er gået for vidt ,” siger han.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, er til gengæld godt tilfreds med arbejdsgruppens anbefalinger.

Der er mange forbedringer af retssikkerheden i de tiltag, udvalget anbefaler,” siger han og minder om, at den nuværende retssikkerhed for administrativt udviste er lig nul.

Det handler jo om at opnå så meget retssikkerhed som overhovedet muligt, samtidig med at efterretningstjenesterne bevarer deres mulighed for at være troværdige samarbejdspartnere for udenlandske tjenester.

Det er bl.a. derfor, vi går ind for et clearingsystem for advokater,” siger han og understreger, at “det her jo ikke er nogen normal situation”.

Arbejdsgruppens anbefalinger skal præsenteres for Folketinget, og de nødvendige ændringer af bl.a. Retsplejeloven skal fremsættes inden den 1. april, hvis de nye regler skal vedtages, inden tinget går på sommerferie den 27. maj.