Indvandrerkærlige Geert Wilders

Uwe Max Jensen, Egå

Den hollandske politiker Geert Wilders beskrives i pressen konsekvent som ‘indvandrerkritisk’. Nu er det ikke godt at vide, hvad medierne lægger i ordet indvandrerkritisk, og ordet kan - alt efter betoningen - i disse tider betyde næsten hvad som helst.

Men for at korrigere det noget stereotype mediebillede af Geert Wilders som indvandrerkritisk, er det passende at påpege, at Wilders rent faktisk er så imødekommende over for indvandrere, at han har sluppet én ind i sit soveværelse og hjerte.

Geert Wilders er nemlig gift med en bulgarsk kvinde. At han så sjældent har tid til at nyde samværet med sin hustru, fordi han i lange perioder må skjule sig for blodtørstige antidemokrater og apologeter, bør næppe lægges Wilders til last.

Meldepligt

Søren K. Barsøe, Risskov

Hvad ville Dansk Folkeparti dog have stillet op, hvis både tegneren og tuneseren boede i Københavnsområdet? Forlangt en ny interneringslejr hasteopført i Århus? Eller på en øde ø, måske?

Krarups krav

Ole Espersen, formand for Retssikkerhedsfonden

Folketingsmedlem Søren Krarup har meddelt, at han ikke vil genopstille til Folketinget ved næste valg. Jeg forstår, at han mener, at han har aftjent sin værnepligt.

På et enkelt område synes jeg, at Søren Krarup skylder os et svar, inden han træder tilbage.

I marts/april 2008 havde han forskellige indlæg i dagspressen om assimilation. Hans generelle påstand var den, at “en nationalstat må fordre assimilation”.

Hans udtalelse bar præg af et ønske om etnisk rengøring, som jeg synes lød ubehagelig.

Efter hans opfattelse måtte assimilationen i øvrigt være sket inden tredje generation af indvandrere - ellers havde de ikke nogen plads i det pågældende land. Tredje generation er jo for mange indvandrerfamiliers vedkommende noget, der indtræder i disse år.

Ofte vil det her jo dreje sig om personer der har fået indfødsret i landet, eller i al fald om personer der har boet her i mange år, og som regner med og oftest har mulighed for eller ret til at blive boende. Hvad skal man gøre med de mennesker, der ikke har assimileret sig, enten fordi de ikke kan eller ikke vil. Den uassimilerede har måske på enhver måde ellers ladet sig integrere, fulgt landets love osv. osv. Men han eller hun har altså ikke ønsket at lade sig indlemme i og opsluge i en anden kultur.

Vi må bede Søren Krarup fortælle, hvad der skal ske med den pågældende? Han eller hun har ikke ret til at være i landet? Hvordan vil Krarup løse problemet? Krarup har i forskellige indlæg i allerhøjeste grad talt udenom. Det synes jeg er utilfredsstillende. Krarup er jo ellers på så mange andre områder meget klar i sine krav til udlændinge eller folk med indvandrerbaggrund og klar med sanktioner.

Hvordan skal dette problem finde en endelig løsning?

Uretfærdigt skattesystem

Mikael Olai Milhøj, VU’s skatte- og finansordfører

Det kan undre meget, at debatten om udspillet fra Skattekommissionen udelukkende har været af teknisk karakter: Ingen har turdet at komme med et værdimæssigt aspekt i debatten, og alle partier er nærmest snublende enige om de fleste punkter. VU’s holdning er klar: Udspillet ændrer ikke ved det dybt moralsk forkerte i det danske skattesystem. I VU’s optik bør lige arbejde beskattes på lige vilkår, uanset hvor meget eller lidt man end tjener, og beskatningen skal være på et så minimalt niveau som muligt, hvilket vil sige, at både mellem- og topskatten bør afskaffes. Det er moralsk forkert, at to personer beskattes forskelligt, selv om de begge har fået sit job på markedsvilkårene.

Yderligere skal skattesystemet være til at gennemskue og særlige fordelagtige skatteordninger og fradrag skal afskaffes mod en massiv skattelettelse. Kun således kan vi skabe et godt samfund, hvor alle behandles lige og som er moralsk retfærdigt.

SF’s strategi er katastrofal

Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten

22Pia Olsen Dyhr fra SF (i Inf. 5. februar) har ret i, at trafikaftalen indeholder en række fornuftige investeringer i den kollektive trafik. Investeringer, som SF sikkert har medvirket til at få igennem i forhandlingerne. Når det ikke batter i forhold til at løse fremtidens trængselsproblemer og reducere CO-udslippet, skyldes det, at de suppleres af en række miljøskadelige investeringer i motorveje, som i sig selv vil skabe mere biltrafik. El-biler et rigtigt godt alternativ til de eksisterende drivmidler til biler. De løser imidlertid ikke trængselsproblemerne, og derfor betyder SF’s holdning, at vi skal fortsætte med at plastre Danmark til med asfalt. Både etableringen af nye og bredere motorveje samt produktionen af biler og batterier giver imidlertid CO-udslip og andre miljømæssige problemer.

SF har med denne aftale opgivet at reducere behovet for transport og biltrafikken - et af de vigtigste elementer i en grøn trafikpolitik.

Efter Enhedslistens opfattelse er miljø- og klimaproblemerne alt for alvorlige til at indgå utilstrækkelige energi- og trafikforlig med VKO, som SF gør.

De løser ikke problemerne og begrænser mulighederne for en åben debat om, hvilke udfordringer vi står over for og hvilke initiativer, der må tages. Derfor er SF’s strategi på disse områder ikke bare forkert. Den er katastrofal.

Paven i Information

Andreas Rude, formand for menighedsrådet ved den katolske Sankt Ansgars Domkirke

Det er svært at forstå, men pavens ophævelse af ekskommunikationen (Information 5. februar) af de fire biskopper fra Sankt Pius X-Selskabet gør hverken den holocaustbenægtende Richard Williamson eller hans kolleger til katolikker, ej heller er det en rehabilitetering af dem. Det er et tiltag over for en ultrakonservativ udbrydergruppe, der måske ad åre kan blive genforenet med den katolske kirke.

Man kan debattere visdommen i pavens gestus, men varetagelsen af kirkens enhed er en del af hans jobbeskrivelse, og før de fire biskopper måtte blive katolikker, skal de blandt andet anerkende, at antisemitismen er en synd, sådan som Benedikt XVI og hans forgængere siden 1960’erne ofte har fremhævet det.

Et kig på pavens tale, da han besøgte synagogen i Köln i 2005, hans tale da han besøgte Auschwitz i 2006, og hans tale forrige onsdag på Peterspladsen gør dette helt klart. Igen: det er svært at forstå, men vi forstår slet ingen ting, hvis vi som udgangspunkt er villige til at tro det værste.

Tyrkiet og Israel

Kenneth Kristensen Berth, EU-Parlamentskandidat for DF

Det er nok muligt, at Lasse Ellegaard (Information 4. februar) mener, at det tætte samarbejde mellem Israel og Tyrkiet ikke umiddelbart står foran en ændring, men det er utvivlsomt, at Recep Tayyip Erdogan og hans AKP-parti i øjeblikket gør alt, hvad de kan for at ride på to heste.

Erdogans utidige udfald mod den israelske præsident Peres skal ses i lyset af, at AKP-partiet så sent som den 16. februar 2006 havde inviteret en Hamasdelegation anført af Khalid Maschal, der er ansvarlige for talrige terroranslag mod uskyldige israelere, på officielt besøg i Tyrkiet.

Tre dage efter kunne man i det store tyrkiske dagblad Cumhuriyet læse, at invitationen til Hamas var et udslag af, at Erdogan og Hamas har ganske meget til fælles.

Virkeligheden er, at Erdogan forsøger at føre Israel og Vesten bag lyset, medens han baner vejen for endnu større indflydelse til islam i det ellers traditionelt sekulære Tyrkiet.

I Vesten bør vi ikke lade os forlede. Tyrkiet er under islamisering, og landet skal ikke optages i EU.

Hvorfor skal Sofie Gråbøl snydes?

Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S)

2008 var det mest succesrige år for dansk film i over 30 år. Vi danskere er vilde med danske film, og der er masser af gode instruktører, producenter og skuespillere her i landet.

Bag succesen gemmer der sig imidlertid en sørgelig historie om diskrimination og forskelsbehandling. For faktum er, at kvindelige skuespillere slet ikke får den samme løn som deres mandlige kolleger.

Det viser en helt ny rapport fra den internationale sammenslutning af skuespillere, som også konkluderer, at kvindelige skuespillere har en kortere karriere - alene fordi de er kvinder. Sofie Gråbøl, Stine Stengade Iben Hjejle og hele rækken af yngre danske skuespillerinder bliver med andre ord snydt, når kameraet snurrer, for det er deres mandlige medspillere, der får broderparten af lønnen.

At kvindelige skuespillere får mindre i løn end mandlige er desværre ikke så overraskende.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er på hele 18 procent i Danmark. Desværre har vi en regering, der er fløjtende ligeglad med ligestillingen. Ligestillingen har ikke en selvstændig minister, og regeringen gør intet for at rette op på den store lønulighed. Til skade for Sofie Gråbøl, Stine Stengade, Iben Hjejle - og alle andre dygtige og talentfulde kvinder i Danmark.