Jóhanna Sigurdardóttir er en dame med fart på. Den tidligere stewardesse har længe været Islands mest populære politiker, men nu er den 66- årige socialdemokrat også statsminister.
Hun ved, hvad hun vil. Og hun ved, at det skal gå stærkt:
“Vi har kun 80 dage. Vi regner med at fremlægge op til 20 lovforslag i de kommende uger for at lette presset på islandske hjem og erhvervslivet og for at genoprette borgernes tillid,” siger Jóhanna Sigurdardóttir til Information.
Konkurs
Der er en grund til dette hastværk. Det nordatlantiske land er slynget ud i en af de værste kriser i Islands historie. Bruttonationalproduktet er skrumpet med 30 procent, og den islandske krone er styrtdykket på finansmarkederne. Årsagen er, at de tre islandske banker Landsbanki, Glitnir og Kaupthing gik konkurs.
Den økonomiske krise førte til de største demonstrationer siden protesterne mod NATO-medlemskab i 1949. Demonstrationerne førte til, at den hidtidige konservativt ledede regering trådte tilbage for to uger siden.
Regeringsansvaret blev overdraget til Den Socialdemokratiske Alliance, der har dannet en koalitionsregering med Vinstrihreyfingin (VG).
Markedsøkonomi
Mange troede, at Island var markedskapitalismens nye forjættede land. David Oddson - den tidligere statsminister, som nu er direktør for nationalbanken - krukkede med, at han var en af Margaret Thatchers disciple. Det er ikke længere populært.
Det er nyliberalisterne og deres angivelige vanrøgt af den islandske økonomi, som demonstranternes vrede er rettet imod, når de hver lørdag samles foran Altinget (det islandske parlament red.).
Jóhanna Sigurdardóttir forstår deres vrede. Et af hendes forslag er at sikre befolkningen mod finansspekulanter.
Hun bruger ikke ordet nationaliseringer, men hun gør det klart, at “bestemmelser om, at naturressourcer er folkeejet, skal tilføjes til forfatningen”.
Kun på den måde, vil det være muligt at sikre landet mod en gentagelse i fremtiden, mener hun.
Et af de største og mest omdiskuterede spørgsmål er medlemskab af EU. Den Socialdemokratiske Alliance har altid været tilhænger.
Hidtil har spørgsmålet ikke været aktuelt. Men det er det nu.
Et flertal i befolkningen ønsker, at man udskifter den islandske krone med en stærkere valuta. Det kan betyde medlemskab af EU.
Men det kræver ny lovgivning og en grundlovsændring. Det afskrækker ikke Jóhanna Sigurdardóttir. Hun indrømmer, at der er uenighed i regeringen om medlemskab. Men de formelle ændringer er allerede undervejs:
“Vi (regeringen, red.) er enige om at ændre Grundloven. Det betyder, at grundlovsændringer, som EU medlemskab kræver, ikke vil kræve udskrivelse af nyvalg. Det vil gøre det “lettere for den næste regering at søge medlemskab i EU, hvis der foreligger en beslutning om at ansøge”.
IMF
Jóhanna Sigurdardóttir er diplomatisk over for sin koalitionspartner. Vinstrihreyfingin var tidligere imod det nødlån, som den Internationale Valutafond (IMF) gav Island i december. Men det er de ikke længere:
“Der foreligger klart i vores regeringsprogram, at regeringen arbejder ifølge IMF-programmet. Der er ingen uenighed om dette,” lyder det kort fra statsministeren.
Nationalbanken
Statsministeren vil hellere tale om nationalbanken. Det har været kritiseret - både i og udenfor Island - at nationalbanken var ledet af en tidligere politiker. Men nationalbankdirektør Oddson - der var den tidligere konservative statsminister Geir Haardes protege - har hidtil nægtet at gå af.
Det ønsker Jóhanna Sigurdardóttir at ændre på. Hun er igen meget kontant:
“Jeg har allerede mandag sendt et brev til alle de tre direktører for nationalbanken, hvori jeg ønsker, at de går af,” siger hun
Demokrati
Men det er ikke kun økonomi, der optager Jóhanna Sigurdardóttir. Hun mener, at demokrati er svaret på mange af landets problemer.
Island har verdens ældste parlament, men demokratiet er ikke blevet ændret meget, siden landet blev selvstændigt fra Danmark i 1944.
“Vi må begynde at genoprette den tillid, der blev tabt i bankkrisen, ved at øge og styrke demokratiet,” siger hun.
“Vi vil vise, at vi lytter til borgernes krav, deres bekymringer og deres spørgsmål. Vi ønsker en bred dialog med alle landets borgere, kommuner og arbejdsmarkedets parter.”
Også på dette punkt bliver hun konkret:
“Vi vil sætte nye etiske regler for ministre og de højeste embedsmænd og kræve, at de offentliggør deres private økonomiske forpligtelser og interesser. Bestemmelser om flere folkeafstemninger skal tilføjes grundloven, og så vil vi ændre valgloven, således at det bliver muligt at afgive personlige stemmer til Altingsvalget.”
- Og det skal ske på mindre end 80 dage?
“Ja”, siger hun.
Det er en udfordring.
“Min tid kommer nok,” sagde Jóhanna Sigurdardóttir, da hun tabte formandsvalget i partiet i 1994. Det fik hun ret i! Hendes tid er den næste 79 dage!
Der skal afholdes valg til Altinget 24. april.








Kommentarer
Spændende, spændende. Må disse hendes tanker sprede sig til andre lande.
Citat: Hun bruger ikke ordet nationaliseringer, men hun gør det klart, at “bestemmelser om, at naturressourcer er folkeejet, skal tilføjes til forfatningen”
Naturligvis. Og hun bør huske at jorden - grunde/beliggenhedsværdier - hører med til naturressourcer. Det er faktisk den allervigtigste naturressource.
www.grundskyld.dk
Det lyder som om at hun har fat i den lange ende.. Og heldigvis er den klepto-libralistiske illusion bristet hos islændingene. Folkeeje bliver forhånligt det nye mantra, som kan erstatte pis-i-buks doktrinen, der foreskriver nedlæggelse af velfrædsstaten, til fordel for private aktører..
Skulle det lykkedes for hende at reformere og stabilisere det islandske samfund, vil det sende et tydeligt signal om, at de fleste karrrierepolitikere i virkeligheden, er inkomptente ledere, uden væsenlig indhold og format. Hvad befolkingen i Danmark, vil gøre ved det, kan der ikke være meget tvivl om. Dvs. Ingenting…
Ronald T. Hansen skrev:
=
Som Skaarup indikerer - politikere er bare virksomheds samfundets håndlangere. Og man kunne tilføje: Der er intet “repræsentativt demokrati”. Det hele er en illusion. Rigtig demokrati er det der sker i Bolivia, Venezuele og nu Equador. Græsrodsdemokrati.
=
Åeh, som i fordums kommunistiske priviligiestater øst for datidens jerntæppe …
Islands naturressourcer er fisk, dvs. fiskekvoterne. Den islandske fiskeriforvaltning gennemførte IOK (Individuelle Omsættelige Kvoter) for mere end 20 år siden og siden er kvoterne blevet koncentreret på ganske få hænder, med det resultat at fisken i dag fanges af få store fartøjer og selskaber.
De har nu spillet fallit. Og vi bør ikke glemme at den islandske økonomi for 25 år siden var grundlagt af fiskeriet. Så det “islandske finanseventyr” som man talte så meget om i 90’erne og op i 2000 var funderet i fiskeriet og helt klart i IOK og de kapital koncentrationer IOK førte med sig.
Nu skal kvoterne tilbageføres til fiskeriet således at den islandske befolkning kan få gavn og nytte af fisken i hele processen fra hav til marked. Det bliver meget svært, men jeg håber inderligt det vil lykkes.
Hvorfor håber jeg så det? For Islandsk skyld og for os andre. For et par år siden privatiserede regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti de danske kvoter og rettigheder. Og siden er det kun gået nedad og tilbage i dansk fiskeri. 2008 bliver det værste år nogen sinde vi gik ind i EU’s fælles fiskeripolitik.
Da regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftalen var det med store ord og forventninger til fremtidens fiskeri - og i dag har det aldrig set være ud. Regeringen pumper fortsat flere hundrede millioner ind i fiskeriet hvert år og være går det. Kystfiskeriet forsvinder, havne nedlægges som fiskerihavne og selv om det ser nogenlunde ud på det biologiske område i dag, så er ødelægger selve fiskeriets struktur nu mulighederne for at få et fornuftigt fiskeri, dvs. overskud i fiskeriet.
Med de konkrete og meget brutale erfaringer fra islandsk fiskeri bør man så hurtig som muligt nedsætte en bred fiskerikommission med det formål, at få genoprettet dansk fiskeri som et levedygtigt erhverv til gavn og nytte for det danske samfund.
Flere oplysninger herom på www.levendehav.dk
Ja, Island, endnu et skrækeksempel på liberalismens fremfærd, grådighedens og egoismens illusion, først migselv og så migselv igen og så skidt med de andre, - og alt går tabt.
Og politikerne har ingenting lært.
Politikerne får jo råd fra økonomerne.
Hvad har de lært?
Hør YouTube (på engelsk) her.
http://grundskyld.dk/0-YouTube.html
Kan vi så låne hende om 78 dage?