Danmark bryder menneskerettighederne og FN’s flygtningekonvention, når asylansøgere fortsat sendes retur til Grækenland, hvor det er dokumenteret at de udsættes for fængsling, mishandling og udvisning.
31- årige iranske Mohammad Dehkbarghani oplevede under sin flugt til Europa sidste sommer de forfærdelige græske forhold på egen krop. Han blev tævet af det græske politi, tilbageholdt under kummerlige forhold og truet til at underskrive et dokument, der forbød ham at blive i landet længere end en måned.
Han blev aldrig præsenteret for muligheden for at søge asyl, og der var under mødet med de græske myndigheder på intet tidspunkt en tolk til stede.
Alligevel vil de danske myndigheder nu sende ham tilbage til Grækenland, fordi den såkaldte Dublin-forordning åbner for, at EU-lande kan sende asylansøgere tilbage til det land, de først registreres i, når de ankommer til EU.
Men det argument holder ikke mener flere eksperter. Jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Kim U. Kjær er dybt foruroliget over, at Danmark kan finde på at sende en Mohammad Dehkbarghani tilbage til Grækenland, efter den nedværdigende behandling han blev udsat for af de græske myndigheder.
“Det er ikke bare uanstændigt, men også på kanten af de internationale menneskerettigheder, at sende ham retur til Grækenland,” siger han.
Det samme mener professor i menneskerettigheder ved Århus Universitet, Jens Vedsted-Hansen.
“Danmark kan ikke bare lukke øjnene for virkeligheden. Hvis der er en reel risiko for, at Grækenland ikke vil behandle ham i overensstemmelse med flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention, så må vi ikke sende ham tilbage. Det står faktisk også direkte nævnt i den danske udlændingelovs paragraf 48a,” siger han.
I december sidste år kom det frem, at Grækenland, trods udstedelse af garantier om det modsatte til blandt andet Danmark, fortsat ikke overholder hverken FN’s flygtningekonvention eller de internationale menneskerettighederne, når flygtninge sendes retur.
Det var to undersøgelser udfærdiget af henholdsvis Human Rights Watch og Pro Asyl, der dokumenterede, at de græske myndigheder gør brug af politivold, videresender asylansøgere til Tyrkiet, hvor irakere og iranere sendes videre fra til deres hjemland, med mulighed for at blive udsat for tortur og forfølgelse, samt gør brug af et utal af metoder for at forhindre flygtningene i overhovedet at søge asyl.
Men trods de hårdtslående nye beviser for de græske myndigheders overgreb og manglende behandling af flygtninges asylsager har de danske myndigheder nu truffet afgørelse om, at Mohammad Dehkbarghani skal sendes retur til Grækenland.
Flugten fra Iran
Mohammad Dehkbarghani flygtede fra Iran til Europa, fordi han, ligesom sin nu afdøde far, argumenterede offentligt imod det iranske præstestyre, forklarer han.
“Vi var fire mænd der sammen flygtede i en lille båd fra Tyrkiet til Grækenland. Da det græske grænsepoliti opdagede os, blev jeg så bange, at jeg begyndte at ryste over hele kroppen. De hev os op og smed os på gulvet i deres båd, hvor vi lå hele natten, mens de flere gange sparkede os. En af dem satte sin støvle på mit hoved, så jeg næsten ikke kunne trække vejret. Først om morgenen blev vi sat af på land,” siger Mohammad Dehkbarghani.
De blev ført op til en pigtrådsindhegnet lejr, hvor en betjent giver sig til skiftevis at sparke Mohammad Dehkbarghani og en af de andre.
Senere bliver de indlogeret i en lille lejr i et rum, han vurderer til at være 60 kvadratmeter, som han de næste seks dage skal dele med 40 andre asylansøgere.
“De behandlede os som terrorister, og når vi skulle have mad smed de den nærmest efter os, som om vi var dyr. Det var forfærdeligt at være der,” siger han.
FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, udsendte i april 2008 en anbefaling til alle EU-lande om ikke at returnere asylansøgere til Grækenland, forklarer pressechef Hanne Mathiesen.
“Der er alvorlige problemer med de græske asylforhold. Der er begrænset modtagelseskapacitet, hvilket betyder, at forholdende på modtagelsescentrene ikke lever op til standarden. De har langt fra tilstrækkelig med asylkontorer, så der er enorme køer, og behandlingen af asylansøgninger er ikke grundige. Der er ingen, der informerer asylansøgerne om deres rettigheder, og der mangler tolke,” siger hun.
Truet ud af Grækenland
Mohammad Dehkbarghani blev aldrig præsenteret for muligheden for at søge asyl, fortæller han. I stedet blev han efter seks dage i lejren hevet ind i et lokale, hvor han følte sig truet til at underskrive et stykke papir, hvor der på græsk stod, at han inden 30 dage skulle forlade landet. Derefter blev han lukket ud fra fængslet og fik en billet til en båd, der sejlede ham til Athen.
“Jeg var så lettet over at komme ud derfra, men også fortvivlet, fordi jeg ikke anede, hvad jeg nu skulle gøre. Jeg havde ingen penge, intet sted at sove - og ingen mulighed for at finde nogen af delene,” siger han.
“Jeg forsøgte først at komme til at sove i parken, men der blev jeg smidt væk fra af politiet. Jeg fandt en papkasse, jeg kunne bo i og fandt efter et par dage ud af, at der var et amerikansk nonnekloster, der delte mad ud. Jeg var så ulykkelig, at jeg ikke vidste om jeg skulle flygte eller begå selvmord,” siger han og forklarer, at det var da han så en afghaner blive banket så hårdt af politiet, at han fik åbent kraniebrud, at han besluttede sig for, at han måtte væk fra Grækenland.
“Jeg besluttede mig for, at forsøge at komme til Norge. Nogle menneskesmuglere jeg havde fået kontakt til fik mig ned gennem Europa, og i Tyskland blev jeg sat på et tog, der skulle tage mig det sidste stykke. Det var der, det danske politi opdagede mig,” siger han, og forklarer, at det var en meget overraskende oplevelse.
“Jeg troede jo, at de ville behandle mig, som det græske politi. Men de var utrolig flinke,” siger han.
“I Grækenland har de mere respekt for hunde end for mennesker. Jeg kan ikke gennemgå det en gang til.”
Kommentarer