Regionerne straffer speciallæger for overarbejde

Regionerne værger sig ved at fjerne grænserne for, hvor meget speciallæger i det offentlige må omsætte, selv om manglen på speciallæger i Danmark længe har været stigende. I overenskomsten mellem speciallægerne og regionerne er indført en såkaldt ‘knækgrænse’ for speciallægers omsætning. Den fastsætter, at speciallægerne skal aflevere 40 procent af deres honorar, når omsætningen når over en bestemt grænse. For eksempel må en ortopædkirurg højst omsætte for knap fire mio. kroner om året, mens en neurolog må omsætte for knap 2,7 mio. kroner pr. året.

For en stor gruppe speciallæger, der ønsker at arbejde ud over de almindelige arbejdstider, betyder det, at de tvinges over i det private, hvis overarbejdet skal kunne betale sig - til glæde for dem med privat sygeforsikring, lyder det fra Niels Siebuhr, der er formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

“Flere speciallæger føler sig nødsaget til at søge over i det private, selv om de hellere ville arbejde for det offentlige. Der er simpelthen for lidt kapacitet af speciallægearbejde i Danmark for tiden, og knækgrænsen er med til at begrænse udbuddet af dem inden for sygesikringsordningen. Vil man have mere af speciallægearbejdet ind under sygesikringen, skulle man fjerne knækgrænserne. Det ville medføre en betydelig øgning af den arbejdskapacitet, vi har,” siger Niels Siebuhr.

Mens efterspørgslen på speciallæger de næste år vil være stigende, vil udbuddet falde. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der frem til 2015 vil være en anslået mangel på 2.000 speciallæger. Andre vurderer tallet til at være langt større. Flere eksperter peger på, at manglen på speciallæger skal ses som en vigtig forklaring på de seneste års eksplosive udvikling af private sundhedsforsikringer, som tæt på én million danskere i dag er indehavere af.

Og netop det voksende private marked for sygeforsikringer gør de regionsbestemte knækgrænser for speciallægernes omsætning utidssvarende, mener senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut, Jakob Kjellberg.

“Knækgrænserne giver dårlig mening i dag, når man kan tilbyde sin arbejdskraft til en anden aftager på markedet,” siger han.

Mange rammer loftet

Hvor der før i tiden kun var få, der ramte knækgrænsen, vurderes det i dag at være op mod 25 procent af speciallægerne, der når regionernes reguleringssats, forklarer Niels Siebuhr.

“I dag er det en meget stor gruppe, der rammer loftet. Det er blevet direkte adfærdsbegrænsende. Man gider ikke arbejde, når man skal aflevere 40 procent af honoraret. Så mange speciallæger arbejder ikke så meget, som de egentlig kunne,” siger han.

Selv om de private sygeforsikringer for mange af FAPS medlemmer er en yderst lukrativ forretning, er Niels Siebuhr på ingen måder tilhænger af den stigende privatisering af sygehusvæsnet.

“Jeg bryder mig ikke om systemet med de private aftaler. Jeg så hellere, at det hele kørte over et velfungerende sygesikringssystem,” siger han og tilføjer: “Det er en markedsgørelse, som bestemt ikke er en fordel for sundhedsvæsnet Danmark. Men når regeringen fremmer denne form for aftaler ved skattefradrag, og når forsikringsselskaberne tilbyder behandlinger til nogle meget fordelagtige priser, så synes jeg, at der ligger så mange guldklumper på vejen, at jeg ikke bebrejder mine medlemmer, at de selvfølgelig samler dem op,” siger han.

Regioner nedtoner betydning

Knækgrænserne blev indført for 20 år siden.

“Idéen med knækmodellen var, at man gerne ville have en udgiftskontrol. Speciallægerne skulle have mulighed for en fornuftig indkomst og en hvis frihed, uden at det måtte blive en guldgravervirksomhed,” siger Jakob Kjellberg.

Siden er grænserne blevet reguleret flere gange, så speciallæger må omsætte for stadig mere.

Men ifølge Niels Siebuhr kan man lige så godt afskaffe dem helt. For risikoen for misbrug, kan man aldrig helt eliminere.

“Systemet er til en vis grad tillidsbaseret, og alle med ond vilje kan snyde. Det er fuldstændig lige meget, hvor mange timer man arbejder,” siger Niels Siebuhr, som hellere vil opprioritere de forskellige former for kvalitetskontrol af lægernes arbejde, som der allerede er i dag.

Men Kristian Ebbensgaard (V), første næstformand for Danske Regioner afviser at afskaffe knækgrænserne:

“Man kan ikke bare lige fjerne dem. Men vi har flyttet på grænserne, hvor det var hensigtsmæssigt. Og jeg er enig i, at vi løbende skal kigge på knækgrænserne, så de ikke virker uhensigtsmæssige,” siger han.

- Anerkender du, at knækgrænserne er en vigtig årsag til væksten i private sundhedsforsikringer?

“Jeg mener ikke, at de har nogen større betydning.”

- Men hvad synes du om de populære private sundhedsforsikringer?

“De er kommet for at blive. Og jeg har grundlæggende ikke noget imod, at man har private sundhedsforsikringer. Men jeg lægger afgørende vægt på, at der er lighed i vores sundhedsvæsen. Så vi skal have et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang.”