Mænd skaber trængsel

Morgen efter morgen det samme syn af biler i kø på motorvejen i retning af centrum. Tæt holder bilerne, der hver rummer et enkelt menneske. En mand.

Det er disse fortsat overvejende mandlige bilister, der giver trafikpolitikerne grå hår i hovedet, for især hovedstadsområdet plages af trængsel og tidsspilde skabt af deres rullende udestuer med indlagt varme, musik og mulighed for ubemærket at klø sig, hvor man har lyst. At skaffe plads til bilerne koster samfundet milliarder til flere vejbaner, og den bedre plads udløser mere trafik at skaffe plads til.

Ifølge de seneste tal fra DTU Transport er dansk trafik fortsat klart kønsopdelt. Mænd har større rådighed over bil og kører dagligt meget længere i bil end kvinder, der til gengæld går, cykler og bruger kollektiv transport langt hyppigere end mænd.

Fascineret af mobilitet

Lise Drewes Nielsen, der er professor og mobilitetsforsker ved Roskilde Universitet, mener, at trafikpolitikken går fejl i byen, hvis den ikke tager højde for kønsforskelle i transportvanerne.

“Det er jo stadig overvejende mænd, der sidder i myldretidens biler,” siger hun.

- Hvorfor?

“Mænd pendler længere til arbejde, fordi det mandlige arbejdsmarked er mere vidtstrakt end kvinders. Kvinder har traditionelt valgt arbejde, der ligger tæt på hjemmet, selv om billedet langsomt er ved at ændre sig i takt med, at kvinder bliver bedre uddannede og derfor søger arbejde længere borte.”

- Og langt til arbejde betyder bilkørsel?

“Det viser pendlingsstrømmene. I det flertal af familierne, der kun råder over en enkelt bil, forhandles der om, hvem der skal bestemme over bilen. Manden vinder hyppigt retten, fordi han har langt til arbejde.”

- En del mænd foretrækker vel også bil, selv om de ikke har langt til arbejde?

“Ja, det hænger sammen med, at bilen passer bedre til traditionelt mandlige værdier som frihed til at bevæge sig i tid og rum. Tænk blot på fascinationen af store lastbiler. Modsat de kvindelige værdier, som orienterer sig mod det nære og omsorg, der giver mange korte ture med mere cykling og kollektiv transport.”

Ingen fokus på familien

- Så de kommende trængselsafgifter får mænd som målgruppe?

“Erfaringerne fra bompenge i Stockholm og London viser, at mændene er i fokus, og de bliver delt således, at det er middelklassens mænd, der i stort omfang kører videre trods bompenge. Nu er de københavnske bompenge desværre skudt ned, men når der en dag kommer nationale kørselsafgifter, tvivler jeg på, at de bliver så høje, at de vil fratage middelklassemændene lysten til at pendle med bil.”

- Hvorfor forventer du ikke, at afgifterne bliver høje nok til at påvirke middelklassen?

“Fordi frygten for bilisternes vrede er stærkere end den politiske vilje til forandring. Bortset fra at skattestoppet forhindrer effektive kørselsafgifter, er det sprængfarligt for politikerne at tage fat, hvor det gør ondt. Der er jo i samfundet en massiv orientering mod værdien af bilismen, som tillægges afgørende betydning for friheden. Selv når trafikken snegler sig af sted.”

- Den maskuline mobilitets magt?

“Sådan kan det vel udtrykkes. Vi ser, at virksomheder gør anlæggelse af nye motorveje, senest Frederikssundmotorvejen, ensbetydende med økonomisk vækst. Den store opmærksomhed på kapaciteten på motorvejene er udtryk for et skævvredet billede af hverdagen i familierne. Først skal der sørges for motorvej til mændene, derefter kan der måske blive penge til at forbedre transporten for de andre familiemedlemmer.”

Timeplan er tidsrøver

- Den nyligt vedtagne trafikplan siges dog at have en grøn og kollektiv profil?

“Planens meget omtalte timedrift mellem landsdelene vil styrke den lange pendling. Selv om rejsetiden mellem de store stationer nedbringes til en time, vil forbindelsestransport i begge ender af rejsen løbe op, og mere tid vil blive brugt på pendlertransport. Timeplanen fjerner derfor fokus fra familiens rejsetid og behov. Timeplanen fremstilles som et gode, men lang pendlertid burde betragtes som en byrde, som familierne skal bekæmpe for at få mere tid til sig selv.”

- Er regeringens trafikplan kønsmæssigt skævvredet?

“Ja, fordi den er optaget af mobilitet fremfor samspillet mellem de kollektive transportformer og en byplanlægning med mindre behov for transport. Planen fremmer byspredning, hvilket skader familiernes transportmuligheder og avler ekstra bilisme,” siger Lise Drewes Nielsen.