Det burde i højere grad være en dyd at forsvare retssikkerheden for den enkelte borger. Men i kølvandet på terrorangrebene i USA er myndighederne gået for langt med antiterrortiltag, og derfor er individets retssikkerhed i dag under et voldsomt og stigende pres …
Det lyder som en traditionel klynkesang fra venstre side af Folketingssalen, men afsenderen hører hjemme på den modsatte fløj af det politiske spektrum: Sangen kommer nemlig fra chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank Cepos.
Den seneste tid har Jacob Mchangama brugt arbejdsdagene i tænketankens kontorer i Landgreven tæt ved Kgs. Nytorv på at studere erfaringerne fra de såkaldte control orders i Storbritanien. Der er nemlig tegn i sol og måne på, at et flertal i Folketinget snart vil anbefale, at dansk retspleje får et kraftigt indspark fra Storbritanien. Og det er Jacob Mchangama mildt sagt ikke tryg ved.
“I Storbritanien er man gået meget, meget langt i kampen mod terror. Man har været villig til at ‘derogere’, dvs. suspendere, rettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, f.eks. spørgsmålet om det grundlæggende princip ‘habeas corpus’, altså retten til at blive stillet for en dommer. Mens der i Danmark gælder en 24-timers frist, indenfor hvilken en anholdelse skal forelægges retten, så er denne frist udvidet til 28 dage i Storbritanien, og Labour har endda overvejet at strække fristen helt til 42 dage, før en dommer skal vurdere, om det er berettiget, at politiet har fængslet en person.”
Det britiske overhus, House of Lords, har dog forhindret, at fristen blev udstrakt til 42 dage.
Flere kan anholdes på mistanke
“Den konservative opposition i Underhuset gik også til biddet og efterlyste konkrete eksempler på, at politiet havde haft brug for længere frist end 28 dage. Og indenrigsministeren Jacqui Smith måtte til sidst erkende, at der ikke var den slags konkrete eksempler. Den længere frist var bare noget, politiet havde lyst til.”
- Hvad skulle fordelen være for politiet med en længere frist?
“Politiet får ekstra tid til at efterforske. Normalt skal politiet jo have beviser for at at opretholde en fængsling. Men hvis politiet får ekstra tid, så kan de anholde flere alene på en løs mistanke og så håbe på, at den længere tid giver dem mulighed for at skaffe beviser, før en dommer skal vurdere sagen. Så det er ikke underligt, at politiet gerne vil have længere og længere tid.”
- Og hvad er der så galt i det?
“Beskyttelsen af individet mod vilkårlige anholdelser er en af de mest grundlæggende frihedsrettigheder overhovedet. I Storbritanien går den helt tilbage til Magna Carta fra 1215, så det er et udsalg af dimensioner, man er i gang med.”
Den britiske regering har også ifølge Jacob Mchangama tabt en stribe retssager ved de nationale domstole, heriblandt også en sag, hvor myndighederne forbeholdt sig ret til at frihedsberøve udlændinge, der var terrormistænkte, men som ikke var dømt for noget.
Husarrest i 18 timer hver dag
“Selv om House of Lords i den sag afgjorde, at den gik altså ikke, så er det alligevel de britiske erfaringer, der har inspireret det tværministerielle embedsmandsudvalg, der om kort tid fremlægger deres overvejelser om bl.a. tvangsudsendelser.”
Ifølge det udkast til udvalgets overvejelser, som Information tidligere har omtalt, så vil danske myndigheder med fordel kunne overveje de britiske såkaldte control orders. De går bl.a. ud på, at terrormistænkte udlændinge kan forsynes med elektronisk fodlænke; de kan blive afskåret fra at kommunikere med andre personer; de kan få forbud mod at gå på internettet eller mod at telefonere; de kan få husarrest i et vist antal timer, hvor de skal opholde sig hjemme inden døre.
“I en bestemt sag sagde House of Lords, at en daglig husarrest på 18 timer var at sammenligne med reel frihedsberøvelse. Men modsætningsvis er stuearrest på 14 eller 16 timer altså ikke nødvendigvis frihedsberøvelse ifølge den britiske højesteret.”
“Det er et meget, meget indskrænkende indgreb i ens tilværelse, hvis man bliver pålagt at opholde sig inden døre i en lejlighed i mere end halvdelen af døgnet. Og hvis man heller ikke har ret til at tale eller på anden måde kommunikere med andre mennesker, så giver det vist sig selv, at der er tale om langt mere vidtgående indgreb end de, det danske Folketing hidtil har vedtaget med den såkaldte tuneserlov.”
Også de britiske Special Immigration Appeal Commissions, de såkaldte SIAC, har Jacob Mchangama fået læst op på i den seneste tid.
“Og der er nogle konsekvenser ved SIAC, der rykker ved vores normale opfattelse af et domstolslignende organ. Reelt er SIAC nemlig uden den almindelige ret til kontradiktion, altså en sigtets ret til at få en forsvarer, der kan gøre indsigelser mod myndighederne.”
De særlige advokater - special advocates - der fungerer i det britiske system, har ikke ret til at konferere med deres klient om forholdene i sagen, og det gør Jacob Mchangama stærkt betænkelig, hvis noget lignende bliver indført i Danmark.
“Lad os antage, at en speciel advocate har set efterretningstjenstens materiale, ifølge hvilket hans klient har haft en kontakt med en al Queda-leder. Så kan forsvareren ikke snakke med sin klient og høre, om klienten har en anden forklaring. Men der kan jo være fejl i politiets materiale, eller måske kan klienten bevise, at han slet ikke var på besøg i den røde moske i Islamabad, men derimod besøgte sin tante i Birmingham. Men forsvareren forhindres i at kunne varetage sin mest grundlæggende opgave, nemlig at kunne imødegå de oplysninger, som myndighederne fremsætter. Så det er en retssikkerhedsmæssig brist, hvis Danmark på dette område lader sig inspirere af Storbritanien.”
For nylig havde dagbladet B.T. en længere artikel om bl.a. oversættelsesfejl i PET’s materiale mod den tuneser, som mistænkes for drabsplaner mod karrikaturtegneren Kurt Westergaard.
“Og de mulige fejlkilder øges, hvis der er tale om oplysninger, som PET modtager fra samarbejdspartnere i udlandet. Og endelig kan vi jo historisk se fra Blekingegadebanden, at PET også kan være underlagt politiske hensyn.”
Rettigheder for ekstremisterne
I Information har Jacob Mchangama læst, at den tværministerielle arbejdsgruppe overvejer en form for særdomstole, hvor det ikke skal være muligt for en forsvarer at tilføre en sag nyt materiale.
“Hvis det gennemføres og kombineres med forbuddet mod at tale med sin klient, så rokker man ved de basale ting, der er med til at sikre en vis ligelighed mellem anklager og forsvarer. Magtbalancen forrykkes til fordel for myndighederne, og navnlig forlader man uskyldsformodningen, nemlig at en person er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.”
Jacob Mchangama ser heller ingen grund til at oprette særdomstole:
“Lad os ikke glemme, at de almindelige domstole faktisk har behandlet flere terrorsager, bl.a. Vollsmose- og Glasvej-sagerne, hvor PET også har været ind over. Så det viser jo, at de almindelige domstole kan håndtere den slags sager.”
- Hånden på hjertet: Skal en terrormistænkt fundamentalistisk udlænding have akkurat de samme rettigheder som dig?
“Ja, helt afgjort. Rettigheder er også for ekstremisterne!”
Sammenfattende mener Jacob Mchangama, at den britiske panik i kølvandet på terrorbomberne i London juli 2005 har medført “et brandudsalg af briternes hævdvundne rettigheder”.
“Briterne har derfor fået det værste fra to verdner: Dels den politiske korrekthed, som viser sig i den tåbelige beslutning om ikke at lukke Geert Wilders ind i landet, dels at myndighederne går utroligt hårdt til værks i deres antiterror tiltag. Og det er specielt bekymrende, fordi der i mange EU-lande er en opfattelse af Storbritanien som det moderne retssystems vugge. For hvis briterne kan, så kan vi også… Men Storbritanien er ikke længere en rollemodel for retssikkerheden, desværre.”
Selv om det tværministeriele arbejdsudvalg om administrative udvisninger måske fører til, at der kommer en vis form for domstolskontrol, så er det ifølge Jacob Mchangama ikke nødvendigvis et fremskridt.
“En domstolsprøvelse er kun en forbedring, hvis ikke den bliver så udhulet, at prøvelsen reduceres til at være et gummistempel. Domstolene skal have noget reelt at tage stilling til, ikke kun om sagens formalia er overholdt.”
- Hvordan skal man afgøre, om domstolskontrollen er udhulet?
“Jamen, det bliver da svært at afgøre. Nu må vi se på indholdet, når der kommer et nyt lovforslag. Det er i hvert fald vigtigt at skele til den debat, der har været i Storbritanien, hvor flere special advocates har trukket sig i protest, fordi de ikke føler, at det, de gør, er i orden.”
De borgerlige svigter
Hidtil har det fortrinsvis været en venstreorienteret position at forsvare retssikkerheden. Historisk er det dog liberalisterne, der først og fremmest har formuleret de principper, vi i dag bygger vores retsopfattelse på.
“I min optik er det en traditionel liberal position at beskytte individet. Men dels efterspørges der næppe bredt i den danske befolkning en større retssikkerhed, dels har regeringerne, om de så har været socialdemokratise eller borgerlige, altid et godt øje til den øjeblikkelige folkestemning.”
- Svigter de borgerlige deres pligt?
“Ja, det synes jeg. Man kunne i særlig grad have håbet, at de borgerlige holdt fanen højt og bevarede det kølige overblik. Men i øjeblikket er der ikke rigtigt noget, der tyder på, at man vil gøre op med alt det her.”
Jacob Mchangama er for så vidt enige med de radikale i, at terrorpakkerne må ses efter i sømmene:
“Cepos har faktisk hele tiden ment, at terrorlovgivningen burde forsynes med en ‘solnedgangsklausul’, hvor loven udløber, hvis den ikke fornyes. Derved får man en mulighed for at kontrollere, om indholdet af lovene var det, vi ønskede. Hvis jeg skal nævne et eksempel, så er der anledning til at se nærmere på definitionen af terrorisme, som er meget, meget vid og bred. Så på den baggrund er der for så vidt intet mærkeligt i, at jeg som chefjurist her i Cepos bruger tiden på at understøtte basale retsprincipper.”
- Hvordan gør du det?
“Jeg bruger meget tid på at snakke med politikere og journalister, og vi har i den sammenhæng ingen fine fornemmelser. Vi samarbejder gerne med både yderste venstre- og højrefløj, hvis vi er enige. Derudover har vi fremstillet en række baggrundsnotater og -analyser på et forhåbentligt højt fagligt niveau. Man skal i hvert fald ikke kunne skyde os i skoene, at vi ikke kan juraen.”
Derfor liberal
Egentlig havde Jacob Mchangama tænkt sig at blive erhvervsadvokat og beskæftige sig med virksomhedsoverdragelser. Det var et karrieremål, han også nåede, endda på rekordtid, først som fuldmægtig, senere som advokat i et stort københavnsk advokatfirma. Men selv om han i dag er glad for erfaringen, så er han dog gladere for sit nuværende arbejde:
“Jeg har stor frihed i mit nuværende job til at gøre ting, som jeg brænder for. Jeg har tidligere taget en master i menneskeret og demokrati i Venedig og Strassbourg, så det er en interesse, jeg længe har haft.”
Faktisk var det netop under studiet i Venedig og Strassbourg, at Jacob Mchangama blev overbevist liberalist. Han er ellers opvokset i et venstreorienteret kollektiv på Østerbro i København og havde nok arvet en gryende politisk interesse fra sin far, der har været parlamentsformand og finansminister på øgruppen Commorerne i det Indiske Ocean.
Men Jacob Mchangama følte sig stødt over visse holdninger, han mødte på studiet, hvor han blev udsat for, hvad han selv kalder for ‘venstreorienteret propaganda’:
“Ja, der var en tendens til at indfatte fordelingspolitikken under menneskerettighederne. Men fordelingen af goder mellem rige og fattige i et givet samfund har ikke noget med menneskeret at gøre, det er derimod en politisk vurdering, hvor man kan have den ene eller anden opfattelse. For nu at gøre en lang historie kortere, så er velfærdssamfundet ikke en menneskeret, men derimod et politisk projekt. Der var desuden blandt mine studiekammerater en tendens, som jeg heller ikke kunne acceptere, nemlig at når nogen havde sagt ‘menneskerettigheder’, så stoppede al diskussion. Så var det lige som fredhelligt, uanset emnet.”
Jacob Mchangama begyndte derfor at læse ‘dissident-litteratur’, bl.a. værker af de amerikanske founding fathers. “Jeg blev virkelig tiltrukket af deres tanker om den menneskelige frihed, som ikke må forveksles med egoisme, og som i kort form går ud på, at ingen skal kunne tvinges til at leve et liv, som de ikke har lyst til. Og det åbner op for en berettiget kritik af venstrefløjen, som kræver tvang over mennesker, hvis deres projekt skal gennemføres.”
-Født 1978, chefjurist i Cepos, cand.jur. samt master i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter-University Centre.
-Opnåede i 2007 advokatbestalling hos Plesner, hvor han specialiserede sig i virksomhedsoverdragelser og private equity.
-Fra 2004-2007 advokatfuldmægtig hos Eversheds.
-Har siden 2005 undervist i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet og i en periode i folkeret.
Kommentarer
Tænk, at man skulle til CEPOS for at finde så meget sund fornuft! Selv med CEPOS-classic-sludderet til sidst om, at velfærd skulle stride mod menneskerettighederne, er det en velgørende artikel.
Fantastisk fornuft og realisme fra CEPOS.
Det er nemlig fuldstændigt korrekt og hovedfårsagen til min exit efter 2002 fra de “liberale”, som har været ude i en neurose, der gjorde det muligt at sælge ud til Wall Street og krigsøkonomien (for tag ikke fejl - det er industri relateret til defence, intelligence og police action, som er vokset i USA siden 9/11). Alt andet har været under outsourcing.
Jeg kan dog ikke se hvorfor velfærd, så længe det er godt og demokratisk administreret, er imod menneskerettigheder.
Forøvrigt siger Pia Kjærsgaard her til formiddaf på P3 at man “ikke kan have den overdrevne hetz mod Geert Wilders”. Og det skulle komme fra landets mest intolerante undskyldning for en kvinde.
Nu mener han vel ikke at velfærd er i strid med menneskerettigheder, men at velfærd ikke ER en menneskeret, men et politisk projekt. Hvilket manden vel har ret i, uanset at han er imod dette politiske projekt.
Så absolut fornuftige ord, uanset hvem der fremsætter dem.
Måske lige pånær målet om, at : “ingen skal kunne tvinges til at leve et liv, som de ikke har lyst til”, hvilket er uundgåeligt, både i ethvert typisk vestligt samfund og på en overbefolket planet.
Eller - med en negationstest: hvilket samfund kan - uden at tilføre reglen krafige modifikationer - acceptere at “enhver skal kunne leve det liv de har lyst til”?
Sven Karlsen, nu skal jeg nok lade være med at afspore debatten, men du må altså acceptere, at det er menneskehedens objektive mål såvidt muligt at facilitere folks adgang til at leve det liv, de har lyst til.
Kære Jakob,
Der er ikke mange som kæmper for borgernes retssikkerhed. Muligvis fordi vi i vort forholdsvise trygge samfund ikke har fantasi til at forestille os en situation, hvor vi får brug for en retfærdig rettergang.
Derfor vil jeg gerne påskønne dig for at gøre os opmærksom igennem veldokumenterede og forståelige artikler bl.a. her på information.dk og på din blog på berlingske.dk
Tak! Danmark har brug for din indsats.
Kære Jacob Mchangama, hvad i alverden laver du dog i CEPOS? Du lader jo til at være et sympatisk menneske og der er brug for dig annetsteds, selv om du er måske lidt vred på venstrefløjen, forhåbentlig går det over…
andetsteds!
Kære Peter Hansen,
jeg respekterer dit ønske om at fastholde trådens spor, - så i den sammenhæng:
lov & ret er en konsekvens af, at samfundet nødvendigvis må regulere individets frihed. “Frihed under ansvar” er et gammelt ord, som vitterligt burde være formuleret “Frihed indenfor de givne rammer”.
Menneskeheden har ingen objektivitet. Kun flertallets subjektive rammer.
Det sunde demokrati anerkender dette faktum, og prøver at håndhæve fællesskabets love med størst mulig retfærdighed og respekt for individet (hvilket er trådens budskab), i erkendelse af, at der altid vil være mindretal som må kæmpe hårdt for at fungere indenfor de udstukne rammer.
nåh-ja, - komsekvensen:
derfor er en behersket retspraksis hverken udtryk for liberalisme eller socialisme, hverken højre eller venstre, men derimod det princip som sætter skellet imellem empaatisk og diktatorisk demokrati!
Det er jo ingen grund til at dølge det faktum, Sven Karlsen, at friheden for den enkelte i vort samfund har udviklet sig voldsomt, ikke mindst siden anden verdenskrig (tænk, at man ikke længere bare kan sige ‘siden krigen’, det er ikke så godt), bl.a. ved at man i vores samfund har indset, at tidligere tiders tabuer og begrænsninger ikke længere er nødvendige for samfundets opretholdelse. Og der er ingen grund til at tro, at denne udvikling vil fortsætte, forhåbentlig også i resten af verden.
Hvor har han ret.
Fantastisk godt, at vi har en mand som ham, der kæmper de godes sag.
Sven:
“ingen skal kunne tvinges til at leve et liv, som de ikke har lyst til”
skal forstås sådan, at hvert enkelt menneske bliver tvunget til at deltage i velfærdsstaten, selvom vi er uenige i, hvordan midlerne bliver brugt.
Hvorfor kan vores stat ikke bare tage sig af de svageste og ikke blande sig i skoler, uddannelse mm? Vi skærer ned på skatten og kan derved selv vælge. Det vil hjælpe både de svageste og de stærkeste, der kommer til at betale selv for de ydelser de gerne vil have.
Nutidens politikere og bureaukrater er ikke egnet til at foretage de valg. Et godt eksempel er yderkommuner i kommunalreformen, hvor den borgeren nu får dårligere service end før sammenlægningen.
Efter min mening burde denne borger få sine skattepenge tilbage, da ydelsen ikke er blevet leveret. Alt andet er arrogant og leder kun til at man begynder at foragte staten.
Kære Peter Hansen,
frihed er noget mærkeligt noget.
Bla. kan frihed udtrykkes på to grundlæggende måder: “frihed fra …” og “frihed til …”.
Man kunne sige at den første form for frihed er den svages behov for tryghed, - frihed fra f.eks. undertrykkelse og udbytning, mens den anden form er den stærkes frihed, - frihed til f.eks. at udfolde og berige sig.
Ogjeg anerkender begge frihedstyper som vigtige, - jeg anser bare, at den svages tryghed er vigtigere end den stærkes frihed ;-)
I et samfund som vores, Sven Karlsen, kan man jo også se den ene som forudsætning for den anden: når man er betrygget imod ulemperne, frisættes man langt mere til de valg, friheden til noget giver mulighed for.
“Freiheit ist immer die Freiheit des Andersdenkenden.”
Dejligt, at der kommer lidt fornuftigt fra den lille selvbestaltede ultraliberalistiske pressionsgruppe med de usædvanligt mange chefer.
Man kunne dog godt have dem mistænkt for at tale for egen syg moster, når overskriften lyder: Rettigheder gælder også for ekstremister!
Ja selvfølgelig gælder rettighederne da også for CEPOS.
Per Holm Knudsen Chefanalytiker
Helt ening med Per Hol Knudsen.
Per Thomsen
Junior chefanalytiker
Helt enig med Per Holm Knudsen og helt uenig med Per Thomsen.
Bjarne F. Nielsen
Prøveansat chefanalytiker
Sven Karlsens: Frihed fra /for versus frihed til.
Frihed fra/for er liberalismens krav om individets ret til at være fri for indblanding fra andre. Fulgt op med, at liberalismens lighed er, at alle individer har denne ret, har man, hvad der i liberalismen giver ret til frihed til at handle uden de andres indblanding. Suppleres med et indre og ydre værn (politi-domstol og hær) til at forsvarer denne rettighed, har vi liberalismens minimalstat.
Man skal derfor ikke lade sig forblænde. Der er en god grund til, at Jacob Mchangama tilhører Cepos. Et Cepos, der allerede anser samfundets nuværende reguleringer eks. omfordeling af velstand, som indgreb i frihedsrettighederne.
Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår og hvordan, der skal gribes ind mod ekstremisme.
Frihedsrettighederne er allerede fornuftigvis begrænsede. Vi har begrænset ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed mv. på trods af de individuelle rettigheder af hensyn til helheden.
Demokratiet skal selvfølgelig også sætte grænser for ekstremisme, der vil demokratiet til livs.
Spørgsmålet er også her ikke om, men hvornår og hvordan.
Kære Christoffer Sørensen,
du omtaler “staten” som et eller andet autonomt fremmedlegeme i samfundet, og det er selvfølgelig meget smart når man skal overtale unge letpåvirkelige mænd til at melde sig ind i VU eller lignende, men det holder ikke når du argumenterer imod en gammel stodder som mig.
Det er ikke “Staten”, men en langvarig kollektiv tendens der har skabt det samfund vi lever i. Og ja, - det kollektiv undertrykker dig, ligesom det undertrykker socialister, anarkister, socialister, kleptokrater, osv.
Så jeg kan kun opfordre dig til at kæmpe for dine ideer, - ikke mod staten, - men imod dine demokratiske opponenter.
Og det er så absolut ikke ironisk ment, - selvom jeg nok ideologisk står i den modsatte side af det politiske spektrum i forhold til dig.
Men jeg sætter en sund samfundsudvikling over mine egne politiske idealer, og den bedste vej er, har altid være, og vil altid være, et pluralistisk samfund med et demokratisk styre der veksler imellem skyttegravskrig og kompromisjagt ;-)
Kære Christoffer Sørensen,
et lille PS til ovennævnte:
da jeg var dreng var jeg meget utryg ved de store uhyrer som min far og mor snakkede om, - det var måske ok at der var et telefon-“væsen” der sørgede for at jeg kunne tale med bedstefar selvom han var helt ovre i Jylland, men jeg kunneforstå at der også var et meget farligt skatte”væsen”, som far var både vred på og bange for.
Idag er de “væsner” ved at blive udryddet i navnene på offentlige institutioner, men der er nok stadig mange der oplever staten som det store dyr i åbenbaringen ;-)
På billedet af Jacob Mchangama her over kan man se, at han selv er et ufrit menneske, der er underlagt uniformstvang: mørkt jakkesæt, kedelig blå skjorte og slips! Hvor vidt uniformstvangen er et påbud fra CEPOS’ mange chefer, siger billedet ikke noget om, men tøjet ligner det tvangsmæssige tøj, som mange chefer render rundt i. De burde ansætte en kreativ chef.
Befri halsen - forbyd slips!
Per Holm Knudsen Chefchefanalytiker
Frihed er det eneste der betyder noget. Hvis vi ikke er villige til at begrænse friheden for de der ønsker at afskaffe den, så taber vi. Hvis vi taber så vinder de. Hvis de vinder kan det ikke gøres om igen.
Jacob Mchangama begyndte derfor at læse ‘dissident-litteratur’, bl.a. værker af de amerikanske founding fathers. “Jeg blev virkelig tiltrukket af deres tanker om den menneskelige frihed, som ikke må forveksles med egoisme, og som i kort form går ud på, at ingen skal kunne tvinges til at leve et liv, som de ikke har lyst til. Og det åbner op for en berettiget kritik af venstrefløjen, som kræver tvang over mennesker, hvis deres projekt skal gennemføres.” citat fra artiklen ovenfor.
Se, dette her er jo total forkert.
Venstrefløjen, ihvert SF og dele af Enhedslisten ønsker skam også at folk skal kunne leve det liv de lyst til såvel som det liv, de har behov for.
Det, der altid er farligt er at lade byrokratiet få magt.
I Tyskland i 1930erne, under Napeloen Bonaparte og ikke mindst i det tidligere Sovjetunionen havde byrokratiet magt som det havde agt. Og byrokratiet (som gruppe betragtet) har et formål: at kontrollere folk, så folk ikke gør alle de slemme ting, som byrokratiet ikke selv tør gøre; ryge, drikke, bolle - og da især i flæng.
I den oprindelige socialisme som blev udviklet af Marx, Engels, Saint-Simon og franske teoretikere var der ingen tvang. Folk skulle have frihed, også økonomisk frihed til at leve det liv, de gerne ville leve og som de havde behov. Og folk skulle selv bestemme hvad der skullem produceres på fabrikkerne….
Det er dog yderst interessant, at en udlænding skal belære danskerne om faren ved de tiltag, der er ved at ske, de anslag mod den personlige frihed, som er ved at ske, ikke bare i Danmark, men også i USA, i Storbritannien og andre lande i verden.
Måske dette kunne have været interessant at høre hvordan denne mand fra CEPOS har det med at Enhedslisten er det eneste parti, der går imod det borgerlige samfunds planer for overvågning af den enkelte.
Der er nemlig tegn i sol og måne på, at et flertal i Folketinget snart vil anbefale, at dansk retspleje får et kraftigt indspark fra Storbritanien. Og det er Jacob Mchangama mildt sagt ikke tryg ved.
“I Storbritanien er man gået meget, meget langt i kampen mod terror. Man har været villig til at ‘derogere’, dvs. suspendere, rettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, f.eks. spørgsmålet om det grundlæggende princip ‘habeas corpus’, altså retten til at blive stillet for en dommer. Mens der i Danmark gælder en 24-timers frist.
Man får jo næsten indtryk af at Jacob Mchangama, chefjurist hos tænketanken Cepos, overhovedet ikke er klar over hvad han snakker om. At han er chefjurist virker betænkeligt som om har nærmest er uduelig når udtrykker nervøsitet for om regeringen kunne finde på at udvide 24 timers bestemmelserne for anholdtes rettigheder.
Denne bestemmelse afgøres nemlig ikke af retsplejen som han hentyder, men af grundlovens kapitel VIII §71 Stk. 3, og hvor det gælder at en sådan ændring skal til folkeafstemning såfremt dette skal ændres, med de dertil tilknyttede regler for en gennemførelse.
Det virker noget kritiabelt af Jacob Mchangama, ikke at give udtryk for denne simple viden, som mest virker som en forveksling med bestemmelserne om administrative udvisninger.