Opslag til denne artikel

Emneord:ophavsret, piratkopiering
Organisationer:Sony, The Pirate Bay
Steder:Nottingham, USA

Tom Nagel Rasmussen, medlem af DJBFA

Sagen om den svenske fildelingstjeneste The Pirate Bay har nu nået forsiden af Information (19. februar). Fire unge svenskere sidder på anklagebænken “slæbt i retten… af giganter som Warner Bros., 20th Century Fox Films og Sony BMG”.

Som medlem af en af de danske rettighedsorganisationer, DJBFA (Danske Jazz- Beat- og Folkemusikautorer), mener jeg stadig ikke, at denne sag har noget som helst at gøre med hverken ytringsfrihed eller manglende demokrati - den har at gøre med ophavsret! At det er i The Pirate Bays interesse at få den til at se ud som en kamp mellem Robin Hood og Sheriffen af Nottingham er til gengæld oplagt.

Vi har som kunstnere bestemt ikke altid sammenfaldende interesser med musikindustrien - men at gøre dem til den store skurk i den igangværende debat om ophavsret, er at flytte fokus fra det, det reelt handler om: at den teknologiske udvikling har gjort det så nemt at skaffe sig gratis ulovlig musik på internettet, uden større risiko for at blive opdaget, at det reelt er i gang med at undergrave det system, der har gjort det muligt for rettighedshaverne at få betaling for deres arbejde.

Klare modsætninger

Det er indlysende, at der er modsætninger mellem internettets anarkistiske struktur og en håndhævelse af de mest basale principper for ophavsret. I Ralf Christensens kommentar til sagen, skriver han om illegal downloading, at det: “selvfølgelig er et problem, så længe nye kompensationsmodeller savnes”.

Og det er jo sagens kerne. Uden en løsningsmodel som er tilfredsstillende for begge parter, vil ophavsmændene/kvinderne og pladeselskaberne/medieindustrien selvfølgelig holde fast i deres tilkæmpede rettigheder, for hvad er alternativet?

I modsætning til i USA er der herhjemme tradition for, at de fleste komponister og tekstforfattere selv bevarer retten til deres værker - så det er ikke kun de multinationale selskaber, der bliver snydt, når de svenske pirater distribuerer værkerne uden vederlag - det er også de kunstnere, der udgiver deres plader selv, som bliver fra-røvet en del af den omsætning, der skal til for at det overhovedet kan løbe rundt.

Rigtig morsomt bliver det, når man læser at: “folkene fra Pirate Bay hævder, at retssagen også er et spørgsmål om demokratiske rettigheder. Der bliver nemlig også distribueret fuldt lovligt materiale via Pirate Bay, noget som alternativ kultur og ytringsfrihed nyder rigtig godt af”.

På samme side i Information kan man læse at 99 procent af det tilgængelige materiale på Pirate Bay skønnes ulovligt.

Så mon ikke der er tale om et cirka en procent figenblad?