Forrige Frie Ord med titlen “Hva’ fa’en er demokratisk socialisme for en fisk? Og hvad er der egentlig i vejen med kapitalismen?” har foreløbig affødt 77 replikker på websiden. http://www.information.dk/182748.
Hvad næppe er min fortjeneste. Dertil bærer de for meget præg af at være skrevet af læsere, der i forvejen er stærkt engageret og dybt inde i emnet, så Frie Ord vel bare fungerer som en slags katalysator. Mange af bidragene antager i øvrigt karakter af egne diskussioner til afklaring af enighed eller uenighed skribenterne indbyrdes.
Dette til trods tillader jeg mig at sige tak for alle 77 reaktioner. Som for de flestes vedkommende her kunne gøre krav på referat og svar.
Hvilket naturligvis er uladsiggørligt på den plads, et Frie Ord tildeles. Men da et eller flere modsvar til kapitalismen - svar ikke på nogen måde anfægter demokratiet, men tværtimod udvider det til, hvad også i udlandet kaldes ‘radikalt demokrati’ - optager også mig, kan jeg alligevel ikke på de givne 77 foranledninger dy mig for yderligere uddybning.
Plus en direkte kommentar til et enkelt af indlæggene.
Skærp forskellen
Med bemærkningen om, at kapitalismen i sig selv ikke har andet mål end den akkumulation - også kaldet DØV - Den Økonomiske Vækst, som nu truer med at lægge Jorden øde, begrundede jeg, hvorfor der er noget fundamentalt galt med kapitalismen i alle dens forskellige variationer og afskygninger. Så meget mere forbløffende er det at læse Per Thomsens tolkning af denne begrundelse som et forsøg på “at gøre socialisme versus kapitalisme til (alene) et spørgsmål om, hvorvidt der er et marked.”
Og at “Ejvind Larsen og nyliberalisterne i SF og S har vinket farvel til socialisme og social retfærdighed.”
Hvordan en erklæret undsigelse af kapitalismen kan udlægges som et nyliberalistisk forsvar for den, forklares sandsynligvis af min skelnen mellem kapitalisme og marked. Da de i debatten ofte optræder som synonymer, fristes man til at skærpe forskellen på dem ved at kræve kapitalismen afskaffet for at redde markedet!
Mener Per Thomsen ikke, at det tilkommer centralkomiteens politbureaus stående udvalg sammen med Gosplanen at afgøre, om han skal læse Information eller Politiken eller Weekend Sex, er det umuligt at forstille sig demokrati uden en vis form for marked.
Hvorfor spille nyliberalisterne det kort i hænde, at kun privat ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler sikrer et marked?
Spørgsmålet må dog være, hvilken form for marked, der er mere eller mindre ønskeligt, og da finder jeg det kapitalistiske marked af ovennævnte - såkaldte ‘økologiske’ eller ‘grønne’ årsag - direkte skadeligt.
Eller sagt med andre ord: Hvad mener socialister med ‘fælleseje til produktionsmidlerne’?
Overforbrug må stoppes
Hvis det ikke er ensbetydende med centralkomiteens politbureaus stående udvalgs samt Gosplanens afgørelse af, om Per Thomsen skal læse Information eller Politiken eller Weekend Sex?
Derfor henviser jeg til, hvor stærkt Karl Marx i åbningsadressen til Første Internationale fremhæver den kooperative bevægelse. Samme tendens er tydelig i også hans kritik af Gotha-programmet og gennemgang af Pariserkommunen.
Men uden kirkefædre af nogen art, heller ikke Jesus efter Skriften, ja ikke engang selveste Karl Marx, kan det for så vidt være ligegyldigt, hvad denne Marx måtte mene om et sandt demokratisk modsvar til kapitalismen.
Lige så godt - eller bedre? - kan det måske være at henvise til, at den oprindelige danske kooperativ-bevægelse, kaldet andelsbevægelsen, også erklærede sig anti-kapitalistisk.
I sidste instans er det jo os selv, der her i 2009 skal finde svaret. Hvad de 77 replikker energisk bestræber sig på.
For mig har en art andelseje og -organisering af både såkaldte offentlige og såkaldte private virksomheder i indbyrdes samvirke med andre tilsvarende virksomheder lokalt, nationalt, regionalt, internationalt og globalt, formidlet af decentrale miljøcentre, den fordel, at det så blive noget vanskeligere at tørre hele ansvaret for DØV’s ødelæggelser af - på enten kapitalen (aktionærerne) eller staten (politikerne og bureaukraterne). Men forudsætningen er naturligvis, at vi véd, hvad vi indbyrdes taler om. Det kræver, at alle pengestørrelser tilbage-oversættes til de kilo og kvadratmeter og proteinmængder og andre naturmaterialer - hvis overforbrug må standses i vores del af verden.
Hvis der skal være håb.
Kommentarer
Ejvind Larsen:
“Mener Per Thomsen ikke, at det tilkommer centralkomiteens politbureaus stående udvalg sammen med Gosplanen at afgøre, om han skal læse Information eller Politiken eller Weekend Sex, er det umuligt at forstille sig demokrati uden en vis form for marked.”
Det afgørende spørgsmål er ikke om man skal have et marked eller ej. (I den forbindelse vil jeg i øvrigt være så fri at mene, at hverken ”Information eller Politiken eller Weekend Sex” umiddelbart forekommer at være særligt velvalgte eksempler på markedets og kapitalismens fortræffeligheder, vel nærmere det modsatte).
Det afgørende spørgsmål er som sagt ikke eksistensen af et marked, men derimod ejerskabet til produktionsmidlerne og ikke mindst, om det er etisk acceptabelt at ekspropriere overskuddet af lønarbejdernes arbejdskraft, det Karl Marx betegnede som merværdi.
Ejvind Larsen er tilsyneladende en svoren tilhænger af lønslaveri og retten til at tjene penge på andre menneskers arbejdskraft. Det er i hvert fald svært for undertegnede at læse andet ud af Larsens artikler. På den baggrund kan det være noget svært at få øje på Larsen visioner om social retfærdighed, hvis de skal kunne rummes indenfor det begreb man traditionelt kalder ”socialisme”.
I øvrigt er vi i øjeblikket fremdelses vidner til noget der til forveksling kunne ligne begyndelsen til et gigantisk internationalt kollaps af den internationale kapitalisme. På den baggrund må man vel sige, at tiden netop nu måske heller ikke specielt velvalgt til i alt for bombastiske vendinger at fremhæve den planløse økonomis primat over den mere planlagte af slagsen?
Holst/Nielsen har formået at formidle kernen i debatten om kapitalisme og lønarbejde på en måde, som måske nok er en smule forenklet, men som til gengæld både er pædagogisk, musikalsk og en kende poetisk:
Sang om merværdi
:/: Jeg står op om mor´nen
og går hen på mit job
og jeg laver no´ed
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd
end det jeg får
hvordan sku´ no´en
men´sker ellers bli´ rige
ud´n at lave no´ed?
No´en er mere værd
end det de får
andre bruger mer
end de er værd
Penge alene skaber
ingen værdi´r
penge skaber penge
papir papir :/:
Eller hvad med denne her af Per Dich, fra 1966::
Hun var fattig, men så ærlig
hun var barndomshjemmets pryd
men en rig mand blev begærlig
og så tog han hendes dyd
/ Sådan er kapitalismen
utak er de armes løn
det´ de riges paradis, men
jeg syn´s fa´me det er synd /
Da på ballet hun var gået
traf hun ham på pigejagt
Hun sa´: “jeg har aldrig fået noget”
det sku´ hun aldrig ha´sagt
/ Sådan er kapitalismen … /
Hun tog toget ind til staden
for at skjul´ sit syndefald
Nu går hun og trækker på gaden
fire kroner for et knald
/ Sådan er kapitalismen … /
Se det lille hus med stråtag
hvor hendes gamle moder bor
spiser kaviar med velbehag
lever fedt af datterens hor
/ Sådan er kapitalismen … /
Pigen trækker nu på strøget
klædt i laktaske og tyll
Hun er havnet helt i møget
det´ det rige møgsvins skyld
/ Sådan er kapitalismen … /
Hun har ligtorne på halen
hun har fnat - og det I ved
Så hun springer i kanalen
slut med hor - ja ded var ded
/ Sådan er kapitalismen … /
De trak hende op af dyndet
sjaskvåd - viklet ind i tang
“Hun er død - for hun har syndet !”
men hun rejste sig og sang:
/ Sådan er kapitalismen … /
For mig at se, er det ikke et spørgsmål om marked eller ikke marked. At gå ind i den diskussion er at hoppe må liberalisternes vogn, for det er jo netop deres påstand: at der kun er ét marked.
Men der er jo mange markeder. Og en måde man kunne dele dem op på, er i materielle og immaterielle markeder.
Hvis man f.eks. afskaffede det økonomiske spekulationsmarked, så ville alverdens produktionsvirksomheder, landbrug, fiskeri, varehandel, osv., og den dertil knyttede konkurrence, jo ikke gå op i røg af den grund.
Og det modsatte ville jo heller ikke betyde at spekulation forsvandt, - spekulanterne ville vel bare begynde at spille kort, eller spekulere mod hinanden om middagstemperaturen imorgen, eller hvornår der falder en komet ned næste gang.
Begge markeder tilfredsstiller en del af den menneskelige natur, og deri ligger deres legitimitet.
Så det eneste problem er bare, at mens vi i stort omfang regulerer de materielle markeder, med miljøregler, kvoter, moms og andre afgifter, så får det immaterielle marked stort tøjlesløs frihed.
I dagens verden ville den største chance for at lave om på det forhold, være hvis den nye storspiller, Kina, besluttede sig for at indføre en afgift for handlen på deres børser. Der ville lyde et ramaskrig, men eftersom Kina er så stort et marked i vækst, så ville det sandsynligvis kun betyde en midlertidig nedgang i udenlandske investorers interesse, og når det havde vist sig at spekulanternes dommedagsprofetier ikke holdt, så ville resten af verden følge efter, - men selvfølgelig med USA som nummer sjok ;-)
Notice, however, that those same economists are very, very careful not to tell us what they really mean when they force their ratbag theories of self regularizing markets, low tax for the wealthy, and other rubbish down our collective throats.
Citeret af Stephen Heyer fra: http://thearchdruidreport.blogspot.com/2009/02/unn…
“Har kapitalismen et modstykke?”
Tja. Det ser ud til at New Agerne vil indføre planøkonomi styret af astrologien.
Samfundets optimale ressourceallokering ?
Fælleseje til produktionsmidlerne. Nu glemmes jo tit at ordet “produktionsmidler” består af to led. Produktion og midler. Maskiner, der ikke producerer noget, skaber hellere ikke noget. At producere noget indebærer normalt en form for arbejdsfordeling. Nogle skal beslutte, hvordan arbejdet skal fordeles. Nogle vil bestemme (fordi de synes, de ved bedre eller/og har smag for magtens sødme. I Sovjet var partiet vejen. Her kunne man gøre karriere og nærme sig magtens centrum.
Jeg kan på ingen måde forestille mig, at et såkaldt “fællesejerskab til produktionsmidlerne”, vil ændre noget, hvad angår den traditionelle magtfordeling. Nogle få bestemmer over de mange. Al erfaring viser, at de få, der i begyndelsen var “folkets/massernes repræsentanter” og stod i spidsen for “revolutionen” hurtigt bliver korumperet og magtsyge. De vil selvfølgelig “pakke” deres magtanvendelser ind i ideologiske begreber og ideer, der har til formål at retfærdiggøre deres egne interesser og deres ret til at fordele goder og levevilkår til masserne. Disse mennesker hader markedets anarkistiske element og dets mulige grobund for oprør.
Og ja, hvad med merværdien? Hvem skal fordele den og hvem skal være modtagerne? Selvfølgelig den der skabte den, vil svaret vel være. Og hvem skal fordele den til modtagerne? Modtagerne selv? Næppe, det bliver sikkert hurtigt for uoverskueligt. Så tilbage bliver jo dem, der i forvejen fordeler arbejdet og bestemmer.
Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at både fordelingen af arbejdet under “produktionsmidlernes fælleseje” og en socialistisk expropriation af merværdien automatisk indebærer et beaukrati (partiet eller en anden form for organisation som består af dem, der mener, de bør bestemme af den ene eller anden grund). Historien har så vist, at det beaukrati vokser og vokser og sluger al merværdi til sig. Er det virkeligt bedre en det kapitalistiske system? Jeg bare spør’.
Ja, hvorfor fa’en skal det være så det surt altsammen, Magda?
Og altså ikke for at løbe med sladder, men det siges jo, at liberal ungdom til møder ynder at bryde ud i alkoholiseret skrål og af hjertens lyst afsynge de dichtske toner i lavloftede lokaler.
…..
Har kapitalismen et modstykke? Ja, den
skræmmende planøkonomi, der vil rane privat ejendomsret over virksomheder og sætte det frie marked i lænker.
Men vi har brug for opbyggelige forbilleder og
skræmmebillede til at definere os selv og
hinanden. Demokratiet forklares ved dets
modsætning, diktaturet, og kapitalismen af
liberalismen. Det er såmænd kun sundt med
disse debatter, så man måske kan få forstand på tingene?
…..
Das Kapital.
Tredje bind af Marx’ værk udkom 1896. Det var ikke Marx’ (1818-1883) mening at værket skulle stå med urørt tekst som en sen bibel, lad sige, anno 1896. Det blev forfattet i viktoriatidens børnerige England med blandt andre den “muntre” liberalist William Gladstone (1809-98) som primeminister og økse-svinger.
Marx var stærk inspireret af naturvidenskaben og så dynamikken i denne og i det kapitalistiske samfund, som blev skitseret i et logisk og nær
historisk forløb som teori I, II og III.
Og som jeg har forstået dele af Marx ved Johs.
Witt Hansen, der om noget vidste eller ved, hvad
Marx’ tænkning indeholdte. JWH har således akrevet forordet til den danske Rhodos-udgaven (1970) af Das Kapital. Der skal ikke prales, men jeg er dog efterhånden kommet forbi forordet i 1.bog 1.
Men fakta er, at ingen i eftertiden har magtet at
revidere og løbende tilpasse dette pyramidalske
og respektindgydende værk, som er båret af harme
over de rystende sociale uligheder og arbejds-vilkår, som Marx så i sin samtid. Værket er på godt og ondt forblevet en inspirerende kilde, som fortolkes i metriske tons af bøger, der er større end
pyramiderne og længere end Fidels taler.
Men også jeg efterlyser Kapitalen i anden revidere udgave. Hvorfor er der dynamik i national-økonomiske teorier og i praktisk anvendt handel og økonomi - og ikke i teorien om merværdien?
Hvorfor bliver Marx’ forkastet af samtlige
folketingspartier med sædvanlig undtagelse?
Efterlysning igenigen. Hvor er det samfund, som
eftertiden har opbygget efter Marx’ intensioner?
Sovjetunionen, Maokina og andre var skamridning
af Marx’ tanker, og de gav ikke Det brune Rige
noget efter i brutalitet. Og en besættelsestid,
som Information har rødder tilbage til.
Et problem for Per Thomsen må vel også være, at Grundloven, det frie marked og LO og alt dets socialliberale væsen har sejret ad Helvede til?
Jeg tipper på statsfeudalisme.
Tre dage kan du arbejde på din egen “mark” og de to andre i samfundstjeneste. Så kan man nedsætte skatten væsentligt.
Energi, transport, kommunikationveje, sundhed, uddannelse skal nok tilbage til statens u/kyndige hænder. Det har Danmark (og andre) jo bevist at det sagtens kan fungere.
@Jakob Andersen, Bjarne F. Nielsen
Det Jakob opridser i sine to forudgående indlæg, var også mit umiddlebare indtryk ( og konklusion ) udfra de oplysninger der severes.
Det er bare sjældent god ( vesterlandsk ) videnskab
at blive stående ved det umiddelbart iagtagne/meddelte, eller ved det nuværende.
Per Thomsen.
Socialismen, i den form du udlægger den, er stendød.
Gu´ er det da svært at erkende, at man har levet på en livsløgn.
Interessant kommentar fra Alternet.org til artiklen her:
http://www.alternet.org/story/128412/the_spectacul…
*******
“Welcome to the deathculture”
[Report this comment] [Ignore this user]
Posted by: improperly_sedated on Feb 24, 2009 1:04 AM
Current rating: 5 [1 = poor; 5 = excellent]
Your rating: 5
What do our politicians keep telling us? The American way of life is not negotiable. It is something we will never apologize for. It is our secret to winning the hearts and minds of all the peoples of the world, because they just can’t wait to live in this fantasy world, too. It is something that will never end.
What happens when you try to point out that this way of life is completely unsustainable? You get called a Communist, a guilt ridden liberal, a blame America firster, and whatever other insults they can think of just to keep from hearing the sound of your voice. Because “unsustainable” is not a big word, and it is not a big concept. It is a thing so plain, so obvious and so dangerous that only a steady incantation of dogma can keep it out of the mind’s eye.
Now we have come to the time of consequences, and we are hearing yet again that this insane way of life is not negotiable. We will not negotiate with that brick wall, and so we shall be broken upon it.
And people will keep accepting that as long at the bread and circuses keep coming.
We’d better hope that food riots come to America soon, because that’s the only thing likely to break this nation of cowardly couch potatoes out of their stupor. It’s either that or a system wide TV breakdown, and I’m afraid our television system is far more robust than our food system. And at this point, folks would just go online. We’d need a full power grid failure to achieve that effect, and that’s not happening. ******
Kapitalisme, socialisme, liberalisme, egoisme, fanatisme, barbarisme, nekrofilisme, vælg selv.
Vi har problemer og jeg vil støtte mig til en klog mans ord (da jeg ikke selv kan finde på noget bedre):
“The significant problems we face cannot be solved at the same level of thinking we were at when we created them.”
— Albert Einstein
Hermed min tilslutning til Ejvind Larsens smukke og håbefulde fremtidsvision - med en lille uddybende kommentar:
http://www.youtube.com/watch?v=vr3x_RRJdd4
i al enfoldighed - for vi må selvfølgelig for alt i verden ikke glemme ejerskabet til produktionsmidlerne, det materielle såvel som det immaterielle marked, Kina, USA, astrologien, de magtsyge, masserne, merværdien, bureaukratiet, Grundloven, LO, m.m. Men der er heller ikke nogen der påstår at det skal være nem…
Tak, Maria F. – og alle jer andre!
Også til Per Thomsen, som mener, at jeg er »en svoren tilhænger af lønslaveri og retten til at tjene penge på andre menneskers arbejdskraft.« Hvorfor er jeg det? Fordi jeg udtrykkeligt spørger: »Hvorfor spille nyliberalisterne det kort i hænde, at kun privat ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler sikrer et marked?« Det spørger jeg, fordi jeg er modstander af privat ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler og dermed modstander af lønslaveri og retten til at tjene penge på andre menneskers arbejdskraft.
Hvor svært kan det blive, selv for en Per Thomsen? Åbenbart meget svært.
Venlig hilsen
Ejvind Larsen
PS Hvorfor taler du for resten om påståede eksempler »på markedets og kapitalismens fortræffeligheder«, som om marked og kapitalisme er ét og det samme? Er det stadig meget svært at forstå, at marked og kapitalisme IKKE er det samme?
@Ejvind Larsen
Mange har da haft drømme om en markedsøkonomi uden udbytning af andre, altså en socialistisk markedsøkonomi ( bla.a. fordi så kunne man jo spare en del administration ).
De videnskabelig-økonomiske indvendinger imod om den slags er muligt - andet end på småområder ( Vinbønder der på grøntsagsmarkederne falbyder deres årgangsvine osv. ) er vist temmelig omstændelige, men prøv at se rundt og se hvem man kommer i selskab med hvis man begynder at tro på muligheden for:
Socialistisk markedsøkonomi: Villy på vej til bal i den borgerlige.
Lad nu teorierne hvile en stund. Går vi tilbage til “kalkulationsdebatten”, så kan vi sige, at der ikke er noget der tilsiger, at staten er hverken bedre eller dårligere til at løse Walras’ lininger end den kapitalistiske økonomi.
I praksis må man vel konstatere, at kapitalismens overlegenhed viser sig gennem dels en større evne til at frembringe ledelsesincitament og håndtere de opnåelige informationer (det lyder selvfølgeligt som en vittighed ovenpå finanskrisen). Hvorom alt er så var det et stort problem i østblokken at få organiseret vareproduktionen,
Bordtennisboldene endte i Vladivostok, mens battene endte i Gdansk uden det havde den ringeste sammenhæng med forbrugernes ønsker. Fabrikken der lavede sardindåser producerede på livet løs (og fik medaljer for sin flid), mens fiskerflåden lå på land fordi der ikke var sardiner at fange.osv. osv.
Som man kan se af flere af bemærkningerne her, så der det åbenbart en udpræget opfattelse, at disse problemer vil gentage sig, hvis produktionen kollektiviseres. Det anses nærmest for en naturlov at det vil gå sådan.
Det tror jeg man efterhånden skal stille sig tvivlende overfor. Sagen er, at kapitalismen er ved at overflødiggøre sig selv.
I dag har vi internet, mobiltelefoni og SMS, og i bankerne mener man det kun er et spørgsmål om tid, før vi er kontantløse, og med en SMS kan betale ved kassen.
I den situation er det faktisk værd at gøre sig klart, at om vi SMS’er banken og beder dem betale Irma, eller om vi SMS er det statslige lanlægningskontor kan komme ud på et.
Vi har med nutidens teknologi altså helt nye muligheder for at løse og dermed undgå de problemer som har præget tidligere tiders store kollektive økonomier.
Torben Petersen:
“Vi har med nutidens teknologi altså helt nye muligheder for at løse og dermed undgå de problemer som har præget tidligere tiders store kollektive økonomier.”
Det er et udsagn, som jeg er sikker på, Stein Bagger og hans venner vil kunne erklære sig enig i.
Det er helt utroligt hvad kreative mennesker kan udrette med computere og it-teknologi nu om dage…
@Per
Nej, det tror jeg ikke de vil. Deres bluf bestod vist i at forfalske bilag og regnskaber - noget der sådan set ikke i sig selv kræver it eller internet.
Men du kommer uden om det centrale, nemlig at det koordinationsproblemer, der vitterligt er vil kunne løses i en ikke fjern fremtid.
@Torben Pedersen
“Bordtennisboldene endte i Vladivostok, mens battene endte i Gdansk uden det havde den ringeste sammenhæng med forbrugernes ønsker. Fabrikken der lavede sardindåser producerede på livet løs (og fik medaljer for sin flid), mens fiskerflåden lå på land fordi der ikke var sardiner at fange.osv. osv.”
Arhh, kommunismen gjorde ikke at bordtennisboldene endte i Vladivostok. Det som gjorde det, var blot et problem som ganske enkelt kunne tilskrives: mismanagement.
Det ville være det samme som hvis man afskrev kapitalismen på baggrund af leasingkarrusseller eller motorveje i Nordjylland. Kommunismen havde ikke de mange års erfaringsgrundlag, teoretisk fundering og praktisk iværksættelse som kapitalismen. Derfor bør man måske (set i det store brede perspektiv) ikke være så afvisende mht. til at staten ejer produktionsmidlerne. Det kunne jo være at en ver. 2 af kommunismen, med den viden vi har i dag, internettet mv. - kunne skabe et ganske fornuftigt samfund.
@Viggo S
Sikke noget vrøvl. For det første tillægger du mig noget jeg ikke har skrevet.
Jeg skriver at udgangspunktet er kalkulationsdebatten. Problemet er ikke “mismanagement”. Problemet er mere fundamentalt. Hvordan får du udbud og efterspørgsel til at passe. Hvordan finder du ud af hvad folk vil have, og hvor og hvornår?
Jeg er ikke afvisende overfor kollektivt ejerskab af produktionsmidlerne, og skriver tværtimod, at vi idag med internet og mobiltelefoni (f. eks. SMS) har gode muligheder for at løse de fundamentale problemer.
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal udtrykke mig, så du forstår, men tag et banalt eksempel. Idag får kapitalisen i hver enkelt butik oplysninger om hvad du køber (bonnen) og han se at du har betalt med kort nr. det og det.
Han kan ikke se hvad du køber hos andre og heller ikke hvis du har flere kort - så tror han der er tale om forskellige personer.
Så langt så godt, men stillide vi nu disse oplysninger tilrådighed for hinanden så ville vil kunne se præcis hvad folk på Østerbro køber, hvad de vil have og hvornår, og hvordan de reagerer på prisændringer.
Sagt på en anden måde så har vi idag takket være computer- og internetteknologi en masse af de oplysninger vi skal bruge for at drive en effektiv kollektiv produktion. Og det er nødvendigt, om det hele går til resourcespilt eller ryger i maven på en kapitalist er lige så langt som det er bredt. Det handler ikke må at slippe forudbytning. Det handler om at slippe for udbytning, og får de varer vi vil have.
Som Marx sagde, så kommer kommunismen, når produktivkræfterne er tilstrækkeligt udviklede.
Det er det jeg påpeger, at kapitalismen er ved at udvikle den teknologi og indsamling af de informationer vil skal bruge for at få en planøkonomi til at fungerer, så der ikke bare bliver tale om at markedet bliver efstattet af politik, og vores behov i detaljen blive politisk bestemt af et system som så ikke engang kan organiserer produktionen så den leverer det den skal uden spild.
Jeg kan ikke lige gennemskue hvor du røg af, men nu skulle du i det mindste har en chance for at være med.
Hej Torben. Mea culpa. Jeg fik læst for lidt for hurtigt. Jeg er enig med dig.
@Viggo S
Hermed så et link til nogle hovedlinjer i debatten:
http://cepa.newschool.edu/het/essays/paretian/soci…