Et storkøbenhavnsk taxa-selskab er angiveligt begyndt at anvende de ansattes fingeraftryk til at effektivisere selskabets lønadministration.
Det lyder umiddelbart ganske smart. Fingeren på føleren og alle relevante personoplysninger er fremme på skærmen på et splitsekund. Den rigtige person bliver registreret for det rigtige stykke arbejde. Fingeraftryks-metoden må nødvendigvis både formindske fejlrisici og spare administrativ arbejdstid. Og mulighederne rækker naturligvis langt, langt videre end alene til administrative lettelser.
Fingeraftryk som adgangskontrol til arbejdspladsen eller særligt følsomme områder inden for virksomheden og dokumentation for den ansattes adfærd i løbet af arbejdsdagen ligger lige på den flade hånd.
Og personidentifikationen kan blive endnu mere forfinet. Iris-scanning af de ansattes øjne for slet ikke at tale om de kolossale muligheder, som kendskab til den ansattes helt unikke DNA-profil, åbner for arbejdsgivere, der tænker i de baner.
Men er det også en form for personidentifikation, som vi som samfund, ønsker udbredt til arbejdslivet? Disse personoplysninger kan også gemmes, sammenkøres og bruges som led i elektronisk overvågning.
Bekymrende eksempel
Der er i sagens natur ingen tvivl om, at vi som samfund kan have behov for denne form for overvågning, når det handler om beskyttelse af vitale funktioner i samfundet, eller når det handler om at sikre os alle sammen mod angreb og overgreb fra kræfter, der vil gøre op med demokratiet.
Den samme interesse i arbejdsgiveres registreringsmuligheder har vi som samfund forhåbentligt ikke. Tværtimod bør vi have en interesse i, at nødvendige registreringer og kontrolforanstaltninger i arbejdslivet ikke baseres på den ultimative personidentifikation. Den mulighed skal hverken private eller offentlige arbejdsgivere kunne anvendes. Den bør alene være overladt til relevante offentlige myndigheder, som kigges over skulderen.
Det må ikke få lov til at gå med fingeraftryk og DNA-profiler og lignende på samme måde, som det gik med personnummeret. Jeg er gammel nok til at kunne huske præsentationen af denne nye personidentifikation. Det nummer skulle alene være et forhold mellem den enkelte borger og myndighederne. Det skulle aldrig udleveres til andre.
I dag kan vi ikke låne en bog på biblioteket, blive medlem af en forening, få penge tilbage for en returneret vare eller i det hele taget leve, uden at personnummeret ryger ud i alle verdenshjørner.
Den udvikling har George Orwell siddet i sin himmel og rystet på hovedet af. Han skulle nødig få anledning til endnu engang at sidde deroppe og mumle: “Det var jo det, jeg sagde”.
Og den udvikling bør politikerne få under kontrol, inden fingeraftryk og andet unikt materiale fra og om os fyger rundt på arbejdsmarkedet.
Kommentarer
Dennis Kristensen glemmer at Orwell forudså et samfund hvor hver enkelt blev holdt hen i åndeligt slaveri. I modsætning til dette står faktisk det samfund vi har i dag, hvor alle har adgang til den viden de ønsker. I dag er det blot den enkeltes apati der forhindrer indlæring. Den ondsindede stat er (endnu) ikke en realitet (her er der vist brændstof til nogle konspirationsteoretikere ;) )
med venlig hilsen Lennart
Lennart Kampmann:
“modsætning til dette står faktisk det samfund vi har i dag, hvor alle har adgang til den viden de ønsker.”
Som da statsministeren ekempelvis hævdede at han ikke troede, men derimod vidste at irakerne besad masseødelæggelsesvåben eller da Eu-reglerne om familiesammenføring/24 års reglen blev hemmeligholdt af integrationsministeren osv.?
Hvis det kan udelukke sort arbejde og svindel blandt taxa chauffører, så fint nok.
@ Per Thomsen
Du er endnu ikke blevet slæbt til rum 101, så måske er vores samfund ikke det som Orwell frygtende beskrev.
med venlig hilsen Lennart
Personligt ser jeg da frem til at jeg vil kunne undvære nøglerne til min lejlighed og opgang, og kunne nøjes med at trykke med højre tommelfinger for at få åbnet døren.
Ditto på arbejdspladser og skoler; lad ansatte og elever få adgang til de steder, de har adgang til, gennem fingeraftryk eller lignende biometriske data; vi sparer en masse nøgler i nøgleknippet og sikkerheden øges.
Personligt ser jeg da heller intet til hinder for at vi alle er registreret af staten på biometriske data, herunder DNA; staten bør naturligvis kunne identificere såvel borgere som metoikker [fastboende udlændinge], og i en bredere international sammenhæng ville det være naturligt at knytte disse data til pas og anden personidentifikation. Lad dog bankerne bruge biometriske data i eksempelvis pengearutomaterne!
Faktisk kan jeg kun se en ting der peger imod, nemlig den altid latente registerfobi, som også findes i Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i lighed EU-domstolen mere opfører sig som en politisk institution end som en domstol.
@Lennart Kampmann
“Du er endnu ikke blevet slæbt til rum 101”
- Præventive anholdelser hvor almindelige borgere bliver tilbageholdt uden sigtelse eller begrundelse.
- København er en stor visitationszone, så politiet har ret til, uden grund, at tilbageholde og visitere borgerne
- Administrative udvisninger af folk uden sigtelse, begrundelse eller rettergang.
- Tuneserlovens frihedsberøvelse af udvistepersoner uden dom.
Dette er ihvertfald et par eksempler på arbitrær frihedsberøvelse i Danmark. Terrorlovene krænker flere andre frihedsrettigheder.
Jeg er endnu ikke blevet afkrævet mit personnummer, når jeg skulle tilbagelevere en vare, som beskrevet i artiklen. Og egentlig er det forbløffendde hvor lidt dagens samfund ligner Orwells, på trods af den teknologiske udvikling, som langt overgår noget Orwell kunne fantasere sig frem til. Men sådan det jo ofte med virkeligheden. Den overgår alt.
Godt nok er vores samfund endnu ikke som Orwells, men det bevæger sig i retning af noget der ligner.
Mere overvågning og registrering samtidig med en undergravelse af retsstaten.
Når først folk bliver slæbt til “rum 101” så er det jo for sent at gøre noget. Er det ikke det, Orwell advarer imod?
Men der er måske en faktor, der kan have stor betydning, og som Orwell ikke har med: teknikken er sådan idag, at det også er blevet muligt for borgerne at søge informationer på egen hånd (internet).
Måske midlet mod overvågningssamfundet er “undervågning” som nogen har døbt det?
Dennis har fuldstændig ret i, at den omsiggribende registrerings og overvågningsmani er et problem for retssikkerheden.
Én ting er at en virksomhed anvender en ”smart” teknologi fordi de mener at det kan give en rationaliseringsgevinst, noget andet er at de øgede beføjelser som politiet har fået i anledning af ”krigen mod terror” lynhurtigt er blevet konverteret til også at omfatte almindelig kriminalitet.
Med terrorlovens muligheder for den totale elektroniske overvågning af den enkelte borger, sammen med rockerlovens mulighed for at oprette visitationszoner, så begynder Danmark efterhånden at ligne en totalitaristisk politistat.
Det seneste jeg har læst, er at man i udlandet (Belgien tror jeg) har overvåget et helt fodboldstadion for at få fat i nogle hooligans.
Det gjorde man simpelthen ved at registrere de tilstedeværendes mobiltelefoners forbindelse til nogle sendemaster.
Det giver jo rige muligheder med hensyn til demonstrationer, politiske møder osv.
Hitler og Stalin ville have været lykkelige.
Syntetisk terror havde Orwell også fokus på i sin bibel 1984. Sammenligning mellem Emmanuel Goldstein og Bin Laden er ikke til at komme uden om.
Fantomlederen af en oprørshær som vi ikke ved om er død eller levende. Som sansynligvis er en propagandamarionet for “partiet” eller “verdensordenen” og som har optrådt i flere forskellige skikkelser. Og hvis man skulle finde på at gøre oprør og kontakte organisationen ender man jo nok lige i armene på O’Brien, eller CIA i virkelighedens verden.