“Et fantastisk offensivt borgerligt udspil”
Erhvervsminister Lene Espersen (K) om regeringens skatteudspil

LEDER | Den skattereform, som regeringen fremlagde i går, og som der allerede tegner sig et snævert flertal for, indebærer ikke blot danmarkshistoriens største lettelse af personskatten, den er tillige en stor sejr for Det Konservative Folkeparti og markerer et gedigent gennembrud for det borgerlige Danmark på det økonomiske felt. Anders Fogh Rasmussen har i sin tid sat sine tydelige fodaftryk på værdipolitiske emner som uddannelse, kultur, forsvar, udlændinge- og retspolitik. Her har Danmark og danskerne flyttet sig afgørende holdningsmæssigt i de syv år, Venstre og Konservative har været ved magten. Det er Fogh Rasmussens store sejr, at værdikampen har kunnet drives så langt i borgerlig retning. I går kunne han så indkassere sin første markante sejr på et område, hvor VK-regeringen hidtil har holdt sig tilbage – nemlig når det gælder velfærdspolitikken og fordelingspolitikken. Til stor irritation for erhvervsledere og liberale fritænkere har regeringen i mange år valgt en næsten socialdemokratisk midterkurs, når det gjaldt den økonomiske kurs. Det er slut nu.

SKATTEREFORMEN, SOM REGERINGEN har kaldt Forårspakke version 2.0, markerer i virkeligheden begyndelsen på et nyt velfærdssamfund version 2.0, og det er der flere grunde til. For det første tages der med reformen et afgørende livtag med progressionen i det danske skattesystem – princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, er på retur. Ved at fjerne mellemskatten, stort set bibeholde rentefradragsretten og sænke topskatten bevæger Danmark sig mod et system, som kendes fra andre lande med flad skat – ens procentvis beskatning af alle indkomster. Den markante forhøjelse af beskæftigelsesfradraget betyder desuden, at forskellen mellem mennesker i job og dem uden for arbejdsmarkedet vokser betydeligt. Dernæst er det aldrig tidligere sket, at man har gennemført skattelettelser for hele 11 milliarder kroner, som ikke er finansierede. Sammen med bankpakke I og II betyder det, at finanspolitikken lempes voldsomt i 2010 med penge, som på et eller andet tidspunkt skal hentes hjem igen, hvis underskuddet i de offentlige budgetter ikke skal blive en helt urimelig belastning for kommende generationer. Eftersom regeringen står fast på et fortsat skattestop, når reformen er gennemført, så er der kun et sted at hente pengene – nemlig gennem offentlige besparelser. Skattestoppet har over årene betydet, at væksten i den private økonomi har været betydeligt større end væksten i den offentlige. Med Forårspakke 2.0 fortsætter regeringen nu med et tigerspring i samme retning. Danskernes private forbrug vil med de massive skattelettelser forbedres markant på bekostning af de offentlige udgifter, og på længere sigt vil den udvikling være med til at udhule den offentlige sektor. Det er et kendt økonomisk fænomen, at forventningerne til serviceniveauet i den offentlige sektor stiger i takt med, at de private forbrugsmuligheder bliver større. Populært sagt så vokser forventninger til forplejning og enestuer på hospitalerne og det tekniske udstyr på skolerne i takt med, at de private hjem fyldes med fladskærme og spa-bade. Og når forventningerne ikke længere kan opfyldes i den nedslidte og fortravlede offentlige sektor, så søger ’kunderne’ mod de private alternativer. Og sådan ser Danmark 2.0 også ud. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at regeringen valgte ikke at medtage Skattekommissionens forslag om at fjerne fradraget for private sundhedsforsikringer i sit udspil.

STATSMINISTEREN LAGDE på sit pressemøde i går op til en lynreform, som skal forhandles på plads i løbet af få dage – ikke uger. En fuldstændig uhørt fremgangsmåde, når man tager reformens størrelse i betragtning. Og det kan kun lade sig gøre, fordi Dansk Folkeparti allerede har spist af hånden, i ekstase over at det lykkedes at udelukke Socialdemokraterne og SF fra forhandlingerne, og så fordi Danmark befinder sig i en mental choktilstand midt i den værste økonomiske krise siden 1970’erne. Skal man følge rationalet i chokdoktrinen, som den amerikanske højrefløj og Verdensbanken har udnyttet til perfektion beskrevet af forfatteren Naomi Klein, så er det netop, når mennesker befinder sig i chok, at store forandringer kan gennemføres. Skattereformen er forberedt og kommet til verden med det formål at skaffe flere i job. Ifølge regeringens egne skøn vil reformen kun skaffe 19.000 flere i job og det endda under forudsætning af, at den meget omdiskuterede mekanisme virker på danskerne – at lavere skat betyder, at de arbejder mere og ikke mindre. I forhold til reformens størrelse er 19.000 ikke meget, derfor har det været et argument i de seneste uger, at reformen også skulle være med til at kickstarte økonomien. Her er økonomerne på lidt mere usikker grund – kun ved man, at risikoen for, at de ekstra penge i en krisetid bliver sat i banken, er ganske stor.