I går eftermiddag satte rege-ringen og Dansk Folkeparti punktum for forhandlingerne om en ny skattereform. Dansk Folkeparti fik flere af sine krav om en mere lønmodtagervenlig reform igennem, men skattetrykket bliver alligevel mere ulige fordelt end i dag, fastslår økonomer på tværs af det politiske spektrum. De betegner reformen som både uambitiøst, vi-sionsløs og uden den store effekt på samfundsøkonomi-en.
Skatteaftalen vil først og fremmest gøre det lettere at være velbeslået, vurderer eksperter, men også almindelige lønmodtagere vil få flere penge mellem hænderne. De bedststillede få store skattelettelser, mens de almindelige lønmodtagere får væsentlig mindre lettelser. Den opskrift vil ifølge regeringen øje arbejdsstyrken med 19.000 mand og øge forbruget nu og her.
Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, understreger, at den nye aftale er fordelingspolitisk helt skæv.
“Den har fået et tyndt lag fernis i forhold til regeringens oprindelige udspil, men den favoriserer stadig toppen af samfundet,” siger han.
Samme vurdering har professor i nationaløkonomi Jesper Jespersen fra RUC:
“Det giver et helt forket indtryk, når regeringen siger, at topskatten er uændret, for reelt bliver marginalskatten sænket med 7,5 procent, mens bundskatten kun lettes med 1,5 procent. Det betyder, at uligheden i det danske samfund vokser endnu mere,” siger han.
Ringe effekt
Det er cheføkonomi i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen enig i. Han mener bare ikke, at ulig-heden bliver stor nok.
“Det er ærgerligt, at regeringen ikke har taget skridtet fuldt ud og droppet både mellem- og topskat, så Danmark kommer på linje med f.eks. Tyskland, Schweiz og USA,” siger han. De tre økonomer mener alle, at den samfundsmæssige effekt af skattereformen vil være begrænset. Ifølge Mads Lundby Hansen vil skattelettelserne i bunden af samfundet ikke gavne samfundet ret meget.
“Det, der virkelig sætter gang i samfundet, er, når man letter i toppen af indkomststigen,” siger han.
Det er Lars Andersen fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd lodret uenig i.
“Det her batter som en skrædder i helvede. Hvis regeringen virkelig ønsker at sætte gang i hjulene, så skal man sætte skub i de offentlige investeringer. Det giver en effekt, der er fem gange større end skattelettelser til de rigeste,” siger han og opfordrer til at ophæve det anlægsstop, som kommunerne har været pålagt i årevis. Det vil skabe arbejdspladser, skatteindtægter og øget forbrug, mener han.
Økonomiprofessor Jesper Jespersen mener også, at den samfundsøkonomiske effekt af skatteaftalen vil være behersket.
“På kort sigt giver skattelettelserne selvfølgelig forbrugerne flere penge mellem hænderne, men man skal hu-ske, at halvdelen af pengene bliver brugt på at købe importerede vare fra udlandet. Det skaber ingen danske arbejdspladser,” siger han.
De tre økonomer stiller sig også tvivlende over for, om skattelettelserne vil øge arbejdsstyrken med 19.000 personer, som forligsparterne lover.
“Hvis målet er at få nogle af de 6-700.000 danskere, der er på offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet, så er 1,5 procent i skattelettelse næppe nok,” siger Jesper Jespersen.
“Som aftalen ser ud, lægger den snarere op til, at de toplønnede arbejder over.”
En lille reform
De tre økonomer er i øvrigt enige om, at den nye skatteaf-tale er en temmelig visionsløs.
“Det er et lille nøk i den rigtige retning, men langt fra vidtgående nok,” siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
“Tænk, hvor meget godt man kunne have gjort for det danske samfund med de 24 milliarder, regeringen har haft til rådighed,” siger Lars Andersen fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
“Den eneste vision, jeg kan få øje på, er visionen om at gavne regeringens kernevælgere. Det er i hvert fald ikke samfundsøkonomien, den her reform er lavet for at gavne,” siger nationaløkonom Jesper Jespersen.
“Når man tager den nuværende lavkonjunktur i betragtning, er det yderst tvivlsomt, om reformen får den ønskede effekt.”
Søndagens skatteaftale kom i hus med så snævert flertal, så snævert som det overhovedet kunne lade sig gøre.
Allerede onsdag forlod Socialdemokraterne, SF og de radikale forhandlingerne og lørdag fulgte Liberal Alliance trop, da topskatten ikke ville blive sænket tilstrækkeligt.
Oppositionen var utilfreds med, at regeringen ultimativt ønskede at opretholde skattestoppet og den også var villig til at underfinansiere en del af skattelettelserne, men Liberal Alliance var util-freds med, at regeringen ikke stod fast på at lette topskatten yderligere.
Kommentarer
Man må blot notere med tilfredshed:
Det er lykkedes at sænke skatten på arbejde.
Ikke voldsomt meget - men nok til at det kan mærkes lidt.
med venlig hilsen Lennart
Ja, og man bliver næsten smittet af den lykke, begejstring og målrettethed som stråler ud af fotoet ovenfor. Ærgerlig at man ikke kan oploade billeder her, for jeg har et af Helle, Villy og Margrethe, hvor … nej, det er svært at forklare, det skal ses.
De sejrende tabere, fejrer deres nederlag.
Samarbejds-folketinget har endu engang holdt på det tabende.
Forbrydelsens venner, fortsætter med at fylde stimulerende stoffer i deltagerne , der danser om den gyldne kalv.
Længe leve uansvarligheden, tyveriet af overskudet, og krigsforbrydelserne.
Frigivelsen af SP opsparningen ja det var nok det mest geniale skak træk fra regeringens side.
Der er ca 50 milliarder for skatte far, særdeles gode ubeskattede kr i på SP kontonen hos hr og fru Danmark, skatteværdien af de penge er direkte ca 25 milliarder kr i en tid hvor danmarks statskasse råber tom. Ja der flyver vi nu ud og får udbetalt vores SP pention bruger pengede, og skatteværdien er ca 25-35 milliarder kr (inklusiv den værdi som de extra rejse agenter og rødvins sælgere skal ha i løn =ligemed skat). Så nej det er ikke en ufinanceret skattereform første år. financeringen ligger i at vi alle nu for udbetalt vores SP pention,
Fogh slagter fedekalven. SP pentionen.
Går af som statsminister bliver ledede nato kontor asistent, og gaverider lykke udskriver valg til midt i juni. ligeprecist efter at vi har fløjet ud og fået udbetalt vores SP pention- og der husker vi igen at sige tak til VKO for gaverne, som de stjæler igen via ukompencerede grønne afgifter.
@Martin Sørensen
Regeringen snakker om at en 6-7 milliarder kommer i omløb i det danske samfund. Der er ikke tale om 25 milliarder i skatter. Nogle vælger at lade dem stå hos ATP. Andre trækker dem ud og sætter dem ind på kapital- eller ratepension for derefter at få et skattefradrag ud af det. Selvfølgelig er der også folk der udelukkende bruger dem på forbrug, Unaset hvad folk gør, så er det uanset hvad man fokuserer på samfundsgavnligt. Det regeringen ønsker er, at borgere i DK har bestemmelsesret over deres egne penge. Regeringen, uanset partifarver, skal ikke tvinge borgeren til at spare op. Den snusfornuftige og samfundsbevidste borger kan, uden indblanding fra staten, finde ud af at administrere sine penge. Borgerens surt tjente penge har det nu bedst i borgerens egne lommer.
Undskyld tastefejlene, det gik lidt hurtigt.
Nu hvor der er stadig stigende håndværker arbejdsløshed, vil regeringen bruge skatteyderpenge til private hjem. Det er uforskammet og så lovede Fogh Rasmussen endda at afskaffe de uhumske skole toiletter ved valget i 2007. Fogh Rasmussen vil ikke have de skoletoiletter udbedre, hvorfor lovede han det så?
Beklager men det første af indlægget kom ikke med - så derfor sender jeg indlægget igen.
Jeg finder det helt uansvarligt, når DF og regeringen nu vil bruge 5 mia. kr . af skatteydernes penge til at sætte håndværksarbejder i gang i private hjem. Nu har vi længe hørt at der var mangel på håndværker derfor kunne der ikke sætte de meget nødvendige renoverings arbejder i gang i de nedslidte offentlige bygninger og anlæg, da det ville føre til overophedning.
Nu hvor der er stadig stigende håndværker arbejdsløshed, vil regeringen nu bruge skatteyderpenge til private hjem. Det er uforskammet og så lovede Fogh Rasmussen endda at afskaffe de uhumske skole toiletter ved valget i 2007. Fogh Rasmussen vil ikke have de skoletoiletter udbedre, hvorfor lovede han det så?
Politikerne bærer fortsat brænde til det ubæredygtige - men, effekterne af Peak Oil er først lige begyndt at vise sig - nye køkkener, er nok ikke lige det der hjælper her.
Om få år er et muligt scenerie, at vi rykker sammen og at hvert anden parcelhus er bygget om til hønse- og grisesti - og de mere end 200.000 elopvarmede sommerhuse er brændt af i brændeovnene…
Når skattelettelserne gives til middelklassen og de rigeste, vil opsparings- og spekulationstilbøjeligheden være størst.
Professor Geltings teorem lærte os noget andet: Læren om den faldende grænsenytte af den sidst tjente krone tilsiger indkomstudjævning, hvis “gang i hjulene” er formålet. Vi har de senere år haft en stigende fattigdom. Det indebærer et “opsparet forbrug”. Kort sagt: Flere penge til de fattige ville have gavnet økonomien mere.
Underfinansieringen har nok en vis ekspansiv effekt, men hvis pengene fortrinsvis placeres eller forbruges til imort (som Jesper Jespersen rigtigt fremhæver), men underskuddet kan snildt blive større end den lille dynamiske effekt, - og så er vi omtrent der, hvor det ender galt: Vi kan end ikke bruge pengene, der ikke kom ind igen, til offentlige investeringer eller et lidt stigende offentligt forbrug - fordi middelklassen midt i krisen vil er sikret deres bourgogne.
Mikael Hertig, chaiselongsocialist
Måske ville det virkeligt visionære være at (gen)indføre en beskatningsmodel, hvor der ikke er fradrag, og en flad skatteprocent over hele linien (måske omkring de 20%).
Tænk også på hvor meget administration der kan undgås hvis man selv kan regne sin skat ud.
Med venlig hilsen Lennart