Hvis landbruget vil afsætte 15 procent af deres marker til naturen, kan det sænke sin klimagasudledning med 50 procent. Det konkluderer en ny rapport, som den grønne tænketank Concito har lavet.
“Denne rapport viser, at landbruget har en mulighed for at være med til at løse det kæmpe klimaproblem, som vi står over for,” siger direktør for Concito og forfatter til rapporten, Thomas Færgeman.
Ifølge direktøren kan landbruget gøre en stor forskel - også uden at svineproduktionen skal reduceres, sådan som tidligere rapporter har anbefalet.
“Klimamæssigt er en reduktion af husdyrene ikke en interessant vej at gå. For hovedparten af drivhusgasserne er enten lattergas, der kommer fra nedbrydning af gødning, eller CO2, der kommer fra fossilt brændstof til maskiner. En reduktion af svineproduktionen vil på kort sigt formentlig også blive spist op af en øget produktion andre steder i verden,” siger forfatter Thomas Færgeman.
Det glæder formand for Dansk Landbrug Peter Gæmelke.
“I takt med at vi er blevet bedre til at sammensætte dyrenes foder, er der sket en reduktion af methan-udslippet. I dag kommer den største belastning fra dyrkningen af jorden, og derfor er det dér, vi skal sætte ind,” siger formanden.
Slut med dræning
Ifølge Concitos rapport er der altså ingen grund til, at de danske landmænd skiller sig af med deres dyr i et forsøg på at nedsætte udledningen af klimagasser. Der findes nemlig andre metoder, der kan bruges.
“Landbruget kan omlægge en del af landbrugsarealet til dyrkning af energiafgrøder, som f.eks. pil. Pilen giver en stor mængde biomasse, og kvælstofudvaskningen fra arealerne bliver mindre,” siger forskningsprofessor fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, som også er medlem af Concito.
Ifølge professoren gælder det også om, at landbruget stopper med at dræne våd-områderne. Det er de jordarealer, der ligger tæt på vand, f.eks. ved våde enge, moser og sumpe.
“De våde arealer bliver drænet for at dyrke jorden. Men hvis landbruget stopper med at dræne og i stedet genskaber naturen i områderne, vil det give en stor reduktion i udslippet,” siger Jørgen E. Olesen.
Attraktive afgrøder
Formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, er positiv over for forslaget om en omlægning af jorden.
“Vi har selv foreslået, at noget af jorden skal omlægges til anden dyrkning, så jorden ikke længere bliver pløjet og drænet for næringsstoffer. Vi kan i stedet udnytte arealerne til at dyrke permanente energiafgrøder,” siger formanden.
Han understreger dog, at det vil kræve nye, attraktive ordninger, hvis en del jordarealerne skal være helt fri for dyrkning eller bruges til dyrkning af energiafgrøder.
“Piledyrkning vil være mest effektivt til at fjerne kvælstof fra jorden og give biogas til el-produktion. Men det skal gøres attraktivt at producere bioenergi på jorden. Vi skal kunne leve af at dyrke afgrøder til biogas, sådan som de tyske landmænd nu kan,” siger Peter Gæmelke og nævner, at en tysk prisstigning på den strøm, der er produceret af biogas, har betydet et boom i biogas-produktionen syd for Danmarks grænse.
I Concitos rapport har Thomas Færgeman regnet sig frem til, at landbruget kan reducere udslippet af drivhusgasser med 50 procent, hvilket svarer til 10 procent af Danmarks samlede klima-gasudledning. Men dyrkning af energiafgrøder og naturlige vådområder er ikke nok. Landbruget skal - ifølge rapporten - være endnu bedre til at sende husdyrgødning til biogasanlæg. Det er Dansk Landbrugs formand enig i.
“Det er en god ambition at få mere gødning gennem biogasanlæggene, men det kræver, at man hæver prisen ligesom i Tyskland. I dag er det knap nok lønsomt for landmændene at fragte gødningen videre til biogasanlæggene”, siger Peter Gæmelke.
Kommentarer
Man sætter virkelig det hele på hovedet i denne rapport, men ikke til gavn for klimaet.
Landbrugsrådets præsident påstår, at landbruget selv har foreslået at noget af jorden skal overgår til anden dyrkning (end den nuværnede må det så være).
Man har så lige i de sidste 2 år oppløjet braklagte marker, føldsomme arealer langs vandløb samt en hel del uerstattelig marsk. Fodi der var penge i korn.
Nu øjner man så indtjening i form af dyrkning af pil.
Lige pludselig vil man ikke forholde sig til,at den største udledning af CO2 skyldes husdyrbrugene, som er steget støt gennem de seneste år som årsag . Nej for det er nærmest bare lattergas.
Hold dog op, hvor sørgeligt at fortie, at netop lattergassen er farligere end udslippet af Co2. Det er i hvert fald ikke mindre farligt.
Og så skal vi lige til at overbevisses om, at biogas fra husdyrhold er den rene svir.
Der sker massive miljøpåvirkninger ved omdannelsen af gylle til biogas.
se www.sickpigs.dk
Og tilmed skal det nye tiltag igen finansieres af skattemidlerne. Der er ikke penge i lortet, hverken som levende dyr eller som biogas.
Og der er slet iike miljø i det.
Denne rapport udmærker sig ved at være bestilt med henblik på forskønnelse af de myter omkring det miljøskabende landbrug, som Fødevareministeriet og Landbrugsrådet gerne vil fremhæve som de rene sandheder. At dansk industrilandbrug er den rene guldgrube og ikke til spor besvær - bare de igen kan få stablet noget på benene for skatteydernes penge og inden skatteyderne igen finder ud af, at de er ført bag lyset - igen.
At dansk landbrug har forgældet sig i en størrelsesorden, der langt overstiger statens gæld er blot en biting. Nu skal man tjene penge på pil og gas.
Indtil videre har man jo ellers frit udstillet sin manglende økonomiske færdighed i dansk landbrug samt fødevareministerium.
Den svenske radio har lavet flere reportager om dansk svineproduktion. I den forbindelse var to journalister på besøg på en stor sjællandsk svinefabrik på Jungshoved. Her foretog de nogle videooptagelser, som nu med engelsk tale ligger på YouTube.
http://www.youtube.com/watch?v=uG7jsDKQNl0
Det der gør rapporten concito særligt relevant er at de anviste løsninger tilsyneladende har “gang på jord” - både økonomisk og politisk.
Jeg har en´dnu ikke læst rapporten, så jeg har ingen holdning til om forslageme virker!
Man kan godt pudse glorien og kræve nedskærring i kød- og mælkeproduktionen, men det kommer ikke til at ske ved politiske indgreb - i hvert fald ikke i min levetid. Vi vil have vores røde bøffer i fred!
Det morer mig lidt at Gemmelke er positiv over for tanken om braklægning af vådområder, når regeringen for nyligt har lanceret en rapport, som konkluderer at hele lortet skal dyrkes……
Der er 1 milliard mennesker, der mangler mad i denne verden.
Så giver det ikke god mening at skære i madproduktionen i vores hjørne af verden med mindre nogen andre samtidig kan kompensere den derved manglende produktion plus få bespist dem, der sulter.
Det er også lidt pudsigt, at vi mennesker først skaber en CO2 farlig situation med vores olieforbrug, og bagefter så synes vi ikke, at der er plads til lidt grise og nogle køer p g a CO2 mængden ? Hvilke andre dyr skal bagefter stå for tur til reduktion ? (Elefanter f eks ? - de er pæne, men gør ingen “nytte “- de sender bare metan ud i luften?)
Jeg synes vi skal holde fast i maden og istedet skære i den “unaturlige” CO2 produktion gennem omlægning af energiforsynig, indførsel af CO2-fri individuel trafik (el-biler , brintceller o s v) , vindenergi, solceller , kernekraft, bioethanol o s v.
Det må godt gå lidt hurtigt.
De kæmpe svinefabrikker der anlægges i ddisse år betjenes af medarbejedere, der bruger enormt meget diesleepå at køre rundt til de forskellige ejendommes svineafsnit. Det tænkes der ikek på.
Og at dyrke en masse korn for at hælde det gennem grise, som så eksporteres til andre rige lande, er ikke at afhjælpe verdens mangel på madvarer. Det er kortsyent og egoistisk.
Svinebranchen vil fredes, de vil ikke betale afgifter.
Det var måske på tide at forlange, at de betalte co2 afgifter ved eksport af levende dyr til opfedning og slagtning. Så kunne de små produktioner have deres fortsatte rentable landbrug til gælde for nærmområdet.
Alene den måde, hvormed forskellige regeringer har ladet sig styre af Axelborg til at gå med til de særdeles favorable vilkår, som det danske landbrug lever under er uforståeligt og må høre op straks.
De betaler ingen særlige grundskyld, deres stuehuse er minimalt værdisat og derfor betales mindre i ejendomsskat end alle andre borgere.
Men Axelborg har været dygtige lobbyister. alle regeringer til dato har haft ondt af de hårde tider, som landbruget altid har haft.
Det ses dog ikke på deres bygninger, biler og adfærd med opkøb i østlande, “hvor miljølovgivningen ikke er så hård som i DAnmark” som det ofte er blevet refereret.
Klynke og pibe det er de gode til.
Men den går ikke længere.
Og der er heldigvis alternativer til den rædsomme fabriksfremstilling af svinekød og malkekvæg.
se ind på www.levende-land.dk
Det er for bønder, der vil verdenen det godt.