Lønforskel i Danmark er større end EU-gennemsnittet

Hver gang en europæisk mand tjener 100 kr., tjener en kvinde kun 83 kr. Det viser en ny opgørelse fra EU-Kommissionen, som placerer Danmark på en 15. plads ud af 27 medlemslande. Hertillands er der næsten 18 procent forskel på mænds og kvinder løn. Ifølge HK’s næstformand Mette Kindberg er det absurd, eftersom vi i 30 år har haft en lov om lige løn for lige arbejde.

“Vi har politi og kameraer til at overvåge bilister, der ikke overholder fartgrænser, men vi har ingen ordentlig overvågning, når det kommer til ligeløn,” siger hun.

Dansk Arbejdsgiverforening afviser imidlertid, at den store lønforskel skyldes diskrimination.

“Det er rigtigt, at kvinder tjener mindre end mænd, men arbejdsgiverne betaler blot for det, de får,” siger specialkonsulent Lise Bardenslet fra DA. “Når der er forskel på lønniveauet, skyldes det, at kvinder prioriterer anderledes end deres mandlige kolleger. Hvis du skal hente børn klokken fire hver dag, får du selvfølgelig ikke samme løn som den kollega, der bliver til klokken seks,” siger hun.

Et vink til kvinderne

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen eller ligestillingsminister Karen Jespersen, men Venstres medlem af EU-Parlamentet Karen Riis Jørgensen kalder de nye tal “et vink med en vognstang” til Danmarks kvinder op til kvindernes internationale kampdag på søndag.

“Tallene viser klart, at der er plads til forbedring,” siger hun, men understreger, at lønnen er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter.

“Vi ved godt, at lønnen er lavere i kvindejob. Derfor er det vigtigt, at vi ser nøje på, om der virkelig er en kvalitetsforskel i mænds og kvinders arbejde, som berettiger til en lavere løn, eller om forskellen skyldes, at kvinderne ikke får forhandlet sig til ordentlige lønninger,” siger Karin Riis Jørgensen.

Hun opfordrer til, at de danske kvinder bliver bedre til at gribe i egen barm og insistere på deres værd.

“Kvinder må blive bedre til at forhandle og eventuelt tage kurser for at lære det,” siger Karin Riis Jørgensen og leverer en opsang til fagforeningerne:

“Fagbevægelsen har måske ikke haft nok opmærksomhed på at sikre en bedre løn til kvinderne. Og så bør de i øvrigt søge for at få kvinder valgt ind i toppen - det er jo typisk mænd, der sidder dér,” siger hun. “Hvis vi kvinder vil sætte takten, må vi ind dér, hvor musikken bliver bestilt. Derfor er de nye tal et godt indspark til 8. marts. På papiret har vi ret til ligeløn, men vi må også selv kræve den,” siger hun.

Er ligeløn lykken?

I HK medgiver Mette Kindberg, at fagforeningerne skal blive bedre til at kæmpe for højere løn til kvinder.

“Men både politikere og arbejdsgivere har et medansvar,” understreger hun.

HK har i årevis efterlyst en kønsopdelt lønstatistik, der omfatter alle virksomheder, så man bedre kan følge udviklingen. I dag er det kun virksomheder med mere end 35 ansatte, heraf mindst 10 af det modsatte køn, der skal indberette lønninger. Også oppositionen har plæderet for en mere striks lovgivning, men indtil videre har regeringspartierne afvist kravet med henvisning til, at man vil undgå øget bureaukrati i mindre virksomheder.

I mellemtiden opfordrer Mette Kindberg danske kvinder til at tale mere om løn.

“Mange tror, at der er lønhemmelighed. Hvis vi turde diskutere løn på arbejdspladsen, ville uligheden mellem mænd og kvinder blive synlig,” siger Mette Kindberg og undrer sig over, at arbejdsgiverne ikke ser en PR-fordel i at overholde loven om ligeløn.

“Man taler om at lave etiske regnskaber, men det er altså ikke uetisk ikke at overholde loven, når det kommer til ligeløn? Det er da grotesk,” siger Mette Kindberg.

Andre prioriteter

I DA mener Lise Bardenslet, at kvinderne slet ikke ønsker ligeløn, når det kommer til stykket.

“Jeg tror faktisk, mange kvinder vil betakke sig for at skulle levere det samme på jobbet, som deres mandlige kolleger gør. De har simpelthen andre prioriteter,” siger hun og henviser til en LO-undersøgelse, der for nylig viste, at kvinder går til lønforhandlinger med et helt andet fokus end mænd.

“Mænd er typisk 100 procent fokuseret på at få lønforhøjelse, når de går til lønforhandling hos chefen, mens kvinderne typisk prioriterer lang barselsorlov, større fleksibilitet i forhold til hjemmefronten osv. højere end lønforhøjelse”, siger hun.

Og er det egentlig så forfærdeligt, at vi prioriterer forskelligt, spørger hun.

Hvis danske kvinder vil have ligeløn, må de efter DA’s mening være indstillet på at levere præcis det samme som mændene, halv barsel, kun hente børn hver anden dag osv. “Og er de parat til det,” spørger hun?

I forbindelse med 8. marts præsenterer EU-Kommissionen en række andre rapporter om kvinders forhold. Her fremgår det f.eks., at kvinder er stærkt underrepræsenteret blandt beslutningstagere, både i det private erhvervsliv og i det politiske system.

F.eks. er samtlige chefer for de 27 europæiske nationalbanker mænd, i de største europæiske virksomheder er 10 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, og i de nationale parlamenter er kvinderne også underrepræsenteret med kun 24 procent. Det samme gælder i øvrigt for europæiske ministre. Europa-Parlamentet kan dog prale af hele 34 procent kvindelige medlemmer.