Profit. Så kort kan drab af uskyldige mennesker i København i den seneste tid forklares. Det handler om magten over hashmarkedet, og udspringer af en kamp mellem kriminelle om territorier i København. Hash er dog ikke den egentlige årsag til, at det hele nu eksploderer. De kilder tæt på miljøet, som Information har talt med, peger på en episode i indvandrerbydelen Tingbjerg i sensommeren sidste år, der satte det hele i gang.

En mand fra Tingbjerg og en mand med iransk baggrund fra rockersupportgruppen AK81 havde haft et forhold til den samme kvinde. Det bekendtskab fører ad omveje til et slagsmål mellem drengene fra Tingbjerg og AK81 (Altid Klar HA) efter en aften i byen. Drengene fra Tingbjerg trækker det længste strå, men ved, at AK81 kommer tilbage for at få hævn, og de forbereder sig med pistoler og stikveste. Men at reaktionen skulle blive så kraftig og tilfældig som den blev, havde de færreste regnet med.

Den 14. august 2008 kører en bil op ad hovedstrøget ‘Ruten’ i Tingbjerg og affyrer over 25 skud med en Kalashnikov-riffel mod en gruppe, der står foran pizzeriaet Gonzales. Den 19-årige Osman Nuri Dogan, der ikke er direkte involveret, men ven til den mand, som AK81 primært er i konflikt med, bliver dræbt.

Det drab eskalerede hele konflikten omkring, hvem der havde magten på hashmarkedet. Når AK81 kan skyde løs i Tingbjerg, viser de, at de ikke er bange. Så selv om drabet ikke var hashrelateret, var det en katalysator for den underliggende hashkrig, fordi det også var en overskridelse af territorier og en udfordring af de kriminelles magt,” siger Khaled Mustapha, der er opsøgende gadearbejder i Brønshøj.

Det faktum, at den dræbte ikke var kendt af politiet, er noget der ifølge Mustapha sendte ‘chokbølger’ gennem indvandrermiljøet. AK81 overskred en grænse for, hvordan man bekriger hinanden.

Mordet på ‘Nuri’ blev set som, at det nu var ‘tilladt’ at slå tilfældige ihjel. Reglerne blev lavet om, og grænserne rykkede sig gevaldigt,” siger Khaled Mustapha.

Den udlægning er journalist og forfatter Aydin Soei enig i. Han har tæt kendskab til de unge fra Tingbjerg og Nørrebro, som har han fulgt siden researchen til bogen ‘Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra’, der handler om to unge med indvandrerbaggrund fra Tingbjerg og Nørrebro og drabet på en italiensk rygsækturist. Også Aydin Soei konstaterer et skred i forhold til, hvordan man ‘løser problemer’ i banderne.

Engang var det i indvandrermiljøer tøset at gå med kniv. Tingene skulle klares med de bare nævner. I dag kan alle skaffe en pistol inden for et døgn, og det er samtidig blevet legitimt at klare problemerne den vej rundt,” siger Aydin Soei.

Samtidig har mordet i Tingbjerg forandret forholdet imellem de forskellige indvandrergrupperinger. Før bekrigede de hinanden, men efter Tingbjerg har indvandrergrupperne ifølge Aydin Soei fået en fælles ideologisk fjende i AK81. Det bliver ‘perkere’ mod rockere.

Løsningen for HA

Lige netop racedimensionen er også hvad HA har brug for, hvis man skal tro MO, der på grund af sit arbejde med de unge ønsker at være anonym. HA har længe været presset på hashmarkedet i København, hvor de har mistet både respekt og indflydelse i forhold til indvandrerbanderne.

HA har haft svære problemer med respekten og jeg har oplevet mange HA’ere, der synes, det var blevet for råt. De ved, at de ville tabe kampen, hvis de gik op mod de her bander. Derfor tror jeg, at man har valgt at køre det som en racekonflikt - for at skaffe opbakning,” siger MO.

Også Khalid Alsubeihi, formand for den tidligere Fædregruppen og nu koordinator i foreningen Nørrebronx, hælder til den forklaring.

De ved godt, hvad resultatet ville være, hvis de havde taget en direkte konfrontation, og den pris var de ikke villige til at betale. De har brug for unge mænd, der tror, de er usårlige og er villige til at ofre deres liv,” siger Khalid Alsubeihi.

MO mener, at især Jørn ‘Jønke’ Nielsen - godt flankeret af sin mulighed for at tale i medierne - har gjort sit til at optrappe ‘racekonflikten’.

I knivsagen på Nørrebro sagde han, ‘de to sidste frihedskæmpere bliver anholdt’, hvilket er et klart signal til de fremmedfjendtlige kræfter. Samtidig virker det dobbelt, fordi de etniske bander også fanger undertonerne og har skaffet unge til deres bander ud fra samme retorik bare med modsat fortegn,” siger MO.

Jørn ‘Jønke’ Nielsens adgang til pressen er også noget, der undrer mange unge i Tingbjerg.

De unge har svært ved at se, hvorfor ‘Jønke’ skal sidde i Go’aften Danmark og tale til seerne, som om han er et vidende ikon inden for integration, når mandens eneste adgang til medierne er, at han er dømt for et meget koldblodigt mord. For de unge står det som et klart symbol på, at medierne har valgt side i den her sag,” siger Khaled Mustapha.

Bandemedlemmer har ifølge MO fået alt, alt for lang snor, og det er absurd, at man lader ‘Jønke’ kommer til orde.

Jeg synes overhovedet ikke, at bandemedlemmer fra nogen af siderne i konflikten skal have adgang til pressen, når man samtidigt er med til at terrorisere et samfund. Hvad er det for noget? Vi er midt i en krig, hvor flere uskyldige er blevet dræbt,” siger MO.

En med sort hår

Drab og skud mod uskyldige får den nuværende situation til at nærme sig en “terrorlignende” tilstand, hvilket betyder, at folk, der har haft tilknytning til Nørrebro eller Tingbjerg og har været involveret i arbejdet med de unge igennem mange år, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det er det hele værd.

MO var ikke meget mere end 30 sekunder fra at være vidne - eller muligt offer - da en ung indvandrer tilfældigt blev skudt ned i sidste måned.

Det kunne have været mig. Jeg er som borger truet på mit liv og går ikke ud om aftenen, fordi jeg risikerer at blive skudt. Jeg diskuterer for første gang ved middagsbordet, om jeg skal gå med skudsikker vest,” siger MO.

MO ønsker for første gang nogensinde at flytte et andet sted hen. Det samme gør Khalid Alsubeihi, der også har svært ved at leve med den tilfældige vold og frygten for, at hans børn skal blive skudt.

Der har aldrig været de her angreb på uskyldige. AK81 kommer, skyder en med sort hår, og stikker af. Det er dét, der gør folk utrygge. Hvis du ser på episoden fra Korsgadehallen, så skød man ind i en hal med 30 mennesker og et gymnastikhold med 20 danske børn,” siger Khalid Alsubeihi.

Voldseskaleringen og ligegyldigheden med andres liv går igen hos indvandrerne, der agerer med lignende metoder på Amager. Det er ifølge Alsubeihi de uskyldige, der betaler prisen for konflikten mellem banderne. Der hersker en mærkelig ligegyldighed over for menneskeliv, som man også mærker i Tingbjerg, hvor drenge ned til 10 år snakker om, at ‘nogle hvide bare skal nakkes’.

Hvis nogen ligner en rocker, er det ok at dræbe ham, som vi har set det på Amager, hvor man har skudt ind på et værtshus, hvor der sad to store mænd og drak øl,” siger Khaled Mustapha, der ser flere helt unge i Tingbjerg blive trukket ind i konflikten.

Vi har flere episoder her i Tingbjerg, hvor unge under 18 bliver trukket ind i krigen og bliver fanget af den paranoia, der hersker og begynder at skyde vildt omkring sig,” siger Khaled Mustapha.

Våben i kiosken

Det sker blandt andet, fordi våben er så let tilgængelige. Det er ikke sværere end at gå ind i den nærmeste kiosk eller klub, hvis man vil skaffe en pistol.

Også for rockerne er våben hverdag.

Jeg hører fra kilder, der er helt tæt på miljøet, at man, når man bliver medlem af AK81, får en AK47 og en skudsikker vest i velkomstpakke. Det siger lidt om, hvor mange og hvilke våben, der er i omløb,” siger MO.

Khalid Alsubeihi mener, at adgangen til våben altid har været let. De kan skaffes fra nabolande eller fra Østeuropa på meget kort tid.

Hvis det er rigtig akut, er det heller ikke noget problem at stjæle våben.

Mangler der våben, ser man indbrud, som det vi har set begået mod Hjemmeværnet og Forsvaret. Det er jo sket mange gange. Det er intet problem at skaffe våben i København, hvilket selvfølgelig tilspidser konflikten,” siger Khalid Alsubeihi.

Problemet med de mange våben er bare ét af de punkter, hvor politiets indsats har været for langsom og ineffektiv, mener MO.

Helt seriøst! Det er et kæmpeproblem, at politiet ingenting opnår. Men synger bare den gamle sang om det problematiske Nørrebro, hvilket er et alt for snævert fokus. Man løser ingenting ved bare at slippe 700 politibetjente løs på Nørrebro. Man må sætte fokus på begge sider og finde frem til dem, der styrer det her,” siger MO.

Han mener ikke, at politiet er deres opgave voksen, når det kommer til at skabe tryghed og stoppe volden.

Politiet har ikke formået at danne sig overblik, men løber rundt, fanger tre og slipper dem fri igen. Det er useriøst,” siger MO.

Også Khaled Mustapha mener, at politiet har fejlfortolket situationen, når de siger, at mange af de over 50 skudepisoder, der har været siden episoden i Tingbjerg, ikke er banderelaterede.

Det viser, at politiet ikke har fattet alvoren og ikke har fat i, hvad der rører sig i miljøerne, påpeger han.

Der mangler konsekvens

Det er fordi, politiet ikke forstår, at man går efter områder og territorier. At man viser, at man ikke er bange for Tingbjerg eller Mjølnerparken - og kan skyde, hvem man vil. Nu gør indvandrerne så det samme for at vise, at de kan matche rockerne i den kamp. Det har politiet undervurderet,” siger Khaled Mustapha.

Samtidig er det ifølge Mustapha dybt kritisabelt, at politiet ikke formår at opklare de mord, der er sket. Det skaber en lovløs stemning.

Der mangler konsekvens, og den konsekvens skal komme fra politiet. De unge skal mærke, at politiet er der, og kan løse det her. Det er som i Frankrig, hvor man har en mindre vigtig begivenhed, der får lov at vokse og vokse og udvikle sig til noget, der er helt ude af kontrol og bliver til raceuroligheder,” siger Mustapha og henviser til, at man f.eks. slår et postbud ihjel på Amager, fordi han er mørk i huden.

De skal opklare de her sager, og så skal de give 100 procent vidnebeskyttelse, så folk tør står frem. Vi har hele tiden situationen her i Brønshøj, hvor unge bliver overfaldet af andre unge. Men politiet nedprioriterer den slags sager. Samtidig med at de unge så bliver truet igen. Det skaber mistillid,” siger Khaled Mustapha.

Bandernes agenda

Politidirektør Hanne Bech Hansen går desuden galt i byen, når hun siger, at det handler om ‘fortidens synder’ og manglende integration, mener MO.

Det er fordrejet. Hvis der nu blev skudt uskyldige på Lyngby Torv, hvordan ville man så tolke situation? Det er jo ikke indvandrere, der skyder på Nørrebro, men Peter, Hans og Jens fra Amager, der skyder tilfældige ned fra deres bil. Det fokus mangler i det generelle billede og i forståelsen af, hvad der foregår,” siger han.

Khalid Alsubeihi understreger, at det selvfølgelig ikke er fordi, at indvandrerne ikke skal medregnes, men at de danske drenge også skal med i både medierne, politikernes og politiets fokus.

Når Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, forklarer alting ud fra mellemøstlige rødder, ville jeg gerne høre hans forklaring på AK81? Hvad er det for nogle ‘rødder’, der fører dem frem til de her drab?” siger Khalid Alsubeihi.

For ham handler det om at sende et signal, som alle opfatter som en hjælp. Og ikke som nu, hvor man fra flere sider ser tiltag, der giver mere næring til konflikten, end de peger på løsninger.

Vi taler - på begge sider af konflikten - om folk, der er født og opvokset i Danmark, og som er dybt kriminelle, og skal straffes hårdt for, hvad de har gjort, så uskyldige ikke kommer i klemme. Lighed for loven - så enkelt er det,” siger Khalid Alsubeihi.

MO mener, at udviklingen har bekræftet bandernes grundtanke - at det er os mod de andre - hvilket også har betydet øget tilstrømning til både AK81 og indvandrerbanderne, fordi man ‘bliver nødt til’ at støtte op, når uskyldige bliver slået ihjel pga. deres hudfarve. Også for Khaled Mustapha er retorikken i medierne, politiets ageren og de politiske forslag noget, der bekræfter indvandrerne i troen på, at samfundet ikke handler for deres skyld, og at de er en uønsket befolkningsgruppe.

Politikere fra SF og mod højre fremstår utroværdige i mange unges øjne, fordi de støtte diskriminerende love, der ikke løser det konkrete problem, men opsætter forskellige præmisser for indvandrerne og rockerne. Det kan man ikke forstå,” siger Khaled Mustapha.

Heller ikke de konservatives evergreen om hårdere straffe, tror han meget på.

Det hjælper jo ikke på noget, når de ikke kan fange gerningsmændene. Så kan de lave straffene hårdere her fra og til juleaften,” siger Khaled Mustapha og understreger, at man mangler at kommunikere det nok vigtigste signal overhovedet i forhold til indvandrerne:

Det her ikke handler om ‘os og dem’, men om kriminelle folk, der uanset etnicitet kæmper om territorier og penge.”

MO’s rigtige identitet er redaktionen bekendt.