Trine Nebel Schou og Zenia Stampe, Radikale Venstres Nye Kuld og deltagere i ligestillingsministerens bruncharrangement 8. marts 2009

Sig det skarpt: Det handler om magt. Det var ellers ikke et ord, der blev brugt - endsige mumlet - da ligestillingsministeren, Karen Jespersen, søndag den 8. marts inviterede kvinder med interesse for kommunalpolitik på brunch og smoothies i lange baner. I konferencemappen lå invitationen i pink og med print af champagneglas og en tandløs pjece, hvor slagordene var velfærd, legepladser og grønne områder.

Otte kvinder - alle gift eller med voksne børn - fortalte om deres motivation for at gå ind i kommunalpolitik. De ville ‘præge’ beslutningerne, have ‘indsigt’ i beslutningerne og sætte ‘fingeraftryk’ på beslutningerne. Ingen af dem sagde, at de ville ‘afgøre’ beslutningerne, ‘tage’ beslutningerne og sætte ‘elefantaftryk’ på deres kommune. Arrangementet, pjecen og invitationen var lavet i den bedste mening. Alligevel giver de et meget præcist billede på, hvorfor vi ikke er nået længere med ligestillingen. Hvis man vil fremme kvinders repræsentation i kommunalpolitik, så er der ikke brug for brunch, navneskilte med stiletter og en ung mandlig borgmester fra Århus, der kommer med velmenende råd. Hvis andelen af kvindelige kommunalpolitikere skal stige fra mere end 27 pct., så er det ikke mere hyggesnak om ligestilling, men anstændige vilkår, kvoter og moderne kvindekamp, der er brug for.

Hvor er kampen, Karen?

Da ligestillingsministeren var ung, gik hun på barrikaderne og med bannere i gaderne. I dag inviterer hun til brunch på Nationalmuseet med soprantoner, fyldt chokolade og cafestemning. Hvad er der blevet af kvindekampen, Karen? Vi skal ikke sidde i rundkreds og vente på, at mændene inviterer os inden for, levner os plads og giver os taletid. Nixen bixen! Kvoterne kan være en foreløbig del af løsningen, men vi må også selv sparke døren ind, skyde brysterne frem og tage ordet. Vi skal ‘ville’ magten, og det er måske den allerstørste udfordring!

Rundbordssamtaler, temamøder og lange notater generer ingen, men flytter heller ikke det store. Vi må vække kvinderne lyst og vilje til magt. Ministeren skulle derfor have brugt kvindernes internationale kampdag til at holde en dundertale og opfordre kvinderne til at gå hjem og tage kampen i partiforeningerne! Ikke bare kampen for at komme på stemmesedlen, men for at komme i toppen af stemmesedlen. Men det blev ved hyggen, de gode intentioner og ikke et ord om magt.