BEIJING - Den kinesiske regering har beordret sikkerhedsstyrker i Tibet til at knuse ethvert tegn på støtte til Dalai Lama. Kommunistpartiet, regeringen og militæret vil “knuse den brutale aggression fra Dalai-kliken, vil bekæmpe separatisme og føre folkekrig for at opretholde stabiliteten”, hedder det i statsmedier.

Den aggressive tone viser, at Beijing er nervøs over, om den spændte situation i Tibet igen vil koge over. De kinesiske myndigheder har forberedt sig ved at beordre den største troppemobilisering siden kæmpejordskælvet i Sichuan-provinsen sidste år.

Årsagen er, at det i dag er 50-årsdagen for et mislykket tibetansk oprør mod det kinesiske styre, der endte med den tibetanske leder, Dalai Lamas, flygt til Indien. Tibets eksilregering siger, at flere end 80.000 tibetanere blev dræbt i løbet af det kinesiske militærs bekæmpelse af oprøret, og at det var startskuddet på et halvt århundrede med undertrykkelse af tibetansk kultur og systematisk undertrykkelse af tibetansk utilfredshed over manglende selvstændighed.

Samtidig har Beijing sendt ekstra styrker til de tibetanske områder for at undgå en gentagelse af sidste års voldelige protester af munke og andre tibetanere. Ifølge eksiltibetanere blev over 200 dræbt, da de kinesiske sikkerhedsstyrker sidste marts greb ind over for opstanden, der spredte sig fra Lhasa og ud gennem de tibetanske områder. Kina benægter den version og siger, at ‘urostiftere’ var skyld i 21 dødsfald.

Kina har dømt 76 personer og har tilbageholdt flere end 950, siden urolighederne sidste år.

Ny uro

Der er fortsat tegn på uro under overfladen. I sidste måned besluttede mange tibetanere ikke at fejre det tibetanske nytår, Losar, for at sørge over dem som led under sidste års kampe. Munke har afholdt demonstrationer i dele af Qinghai- og Sichuan-provinserne. Kinesisk politi har tilbageholdt mindst 20 tibetanere efter demonstrationer til støtte for Dalai Lama i sidste uge. Og forrige fredag satte en munk fra Kirti-klostret i Sichuan ild til sig selv på et marked, hvorefter politiet skød ham.

Tibetanernes spirituelle overhoved, Dalai Lama, opfordrer sine buddhistiske tilhængere til at følge hans ikke-voldelige linje over for Kina, men advarer samtidig om, at forværret kinesisk undertrykkelse kan fremprovokere konfrontationer.

“Jeg er bekymret. Mange kinesiske borgere har bevæbnet sig, og de er klar til at skyde. Det er en meget anspændt situation. Der kan opstå en voldseksplosion hvert øjeblik,” sagde Dalai Lama til Frankfurter Rund-schau.

Den kinesiske propagandamaskine har ikke gjort meget for at forbedre den betændte atmosfære. Tibetanske støttegrupper kalder det ‘provokerende’, at Kina har annonceret en ny helligdag, der senere denne måned vil fejre kommunisternes sejr i 1959 over det tibetanske selvstændighedsoprør. Og Kina fortsætter dæmoniseringen af Dalai Lama og beskriver ham rutinemæssigt som en “ond ånd med et menneskes ansigt og et bæsts hjerte”.

Ingen store problemer

Tibets guvernør, indsat af Beijing, insisterede sidste uge på, at situationen i de tibetanske områder vil forblive stabil, også i løbet af de følsomme mærkedage. Qiangba Puncog erkendte, at det nu er en følsom tidsperiode, men sagde samtidig: “Der bør ikke opstå store problemer i Tibet.”

Regeringen begrunder det med den økonomiske vækst. Sidste år voksede Tibets økonomi med over 10 procent, og Beijing mener, at det er bevis for, at kinesisk styre i Tibet er til tibetanernes fordel. Den kinesiske regering har forsøgt at pacificere de tibetanske ønsker om selvstændighed ved at skrue op for den økonomiske udvikling. Beijing ynder at fortælle, hvordan Kina har reddet Tibet fra århundreder med elendighed og overtro. Men protesterne i Tibet viser, at høje væksttal ikke er tilstrækkeligt til at overbevise tibetanerne.

Tibetanske støttegrupper mener, at myndighedernes hårde kurs har ført til tibetansk utilfredshed.

“Tibetanerne lever reelt under militær undtagelsestilstand, hvor alle deres mest basale og værdsatte friheder benægtes dem,” siger Matt Whitticase fra Free Tibet til nyhedsbureauet AFP.

Kate Saunders, en talskvinde fra International Campaign for Tibet, siger, at Kinas reaktion på sidste års uroligheder var at intensivere den hårde linje, som har været et gennemgående element af det kinesiske styre, siden kommunisterne invaderede Tibet i 1951.

Dalai Lama har anklaget Beijing for at begå kulturelt folkemord i Tibet. De tibetanske områder, der inkluderer provinsen Tibet og områder i tilstødende provinser, optager omkring en fjerdedel af Kinas territorium. Her bor blot omkring seks millioner tibetanere, hvoraf mange fortsat er nomader. Et af de mest kontroversielle aspekter af det kinesiske styre har været en stor migration af etniske kinesere til Tibet, som kritikere siger udvander tibetanernes kultur og er opmuntret af regeringen, da det gør området lettere at styre.

Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, offentliggjorde søndag en kommentar, der forsøgte at affeje kritikken af den stramme kurs over for utilfredshed i Tibet.

“Er det ikke vigtigt for centralregeringen at skride til handling for at opretholde social stabilitet i Tibet, for at beskytte de uskyldige fra fortræd?” blev det spurgt. “Enhver anden regering i verden ville også være i alarmberedskab, hvis de var i Kinas sko.”

Hvorfor tibetanerne er så utilfredse, blev dog ikke nævnt.