Hvad har overlæge Henrik Rindom, brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen og kriminalassistent Tom Guldbæk Olsen til fælles?

De går alle ind for en legalisering af hash.

Præcis ligesom arkitekt Lasse Grosbøl, præst Flemming Press, statsadvokat Erik Merlung, skuespiller John Hahn-Petersen og økonomiprofessor Gunnar Horlund Jepsen.

Og denne brogede flok er enig med et markant flertal af danskerne. En undersøgelse lavet for Gadejuristen på Vesterbro viser, at 59 procent af danskerne mener, at hash skal være lovligt. Det er markant flere end ved tidligere undersøgelser.

Det er de ulmende uroligheder på Nørrebro, som bruges til at forklare den store opbakning netop nu. En legalisering af hash er et meget effektivt middel til at reducere volden i gaderne, lyder det fra flere af de folk, der støtter en lovliggørelse. En af dem er overlæge i psykiatri på Hvidovre Hospital og leder af Stofrådgivningen i København Henrik Rindom. Han har intet tilovers for den nuværende indsats for at komme hashen til livs.

I dag har halvdelen af alle unge prøvet at ryge hash, inden de fylder 20 år, og det eneste, vi får ud af at forbud, er, at vi gør halvdelen af vores unge mennesker kriminelle,” siger overlægen og peger på, at Danmark har brug for unge, der deltager i samfundet frem for unge, der bliver udelukket på grund af sorte straffeattester og gæld.

De unge, der bliver taget med hash i lommen, får 2.500 kr. i bøde. Det er penge, som de umuligt selv kan betale, og derfor er der ofte kun én udvej - og det er at begå kriminalitet og selv begynde at sælge hash,” siger overlægen, som går ind for en afkriminalisering af hash.

Det nytter ingenting at give bøder. I stedet skal det gøres lovligt at købe hash til eget forbrug, hvis man er over 18 år. Ligesom i Holland skal det være muligt at købe hashen på bestemte steder i begrænsede mængder,” siger overlægen, som afviser, at en lovliggørelse af hash ville betyde et stigende forbrug.

Folk ryger den hash, de vil. En legalisering vil hverken betyde et større forbrug eller flere skadevirkninger,” understreger Henrik Rindom og kalder det for ‘fuldstændigt til grin’, når politiet tager på razzia og beslaglægger nogle kilo hash.

I 1999 beslaglagde politiet 12,5 tons hash, hvilket er mere end nogensinde før. Men det påvirkede slet ikke markedet, og hashprisen forblev den samme, fordi der var så store mængder på lager,” siger overlægen.

Dyr kamp

Politiets kamp for at få lukket hashklubberne og udryddet jointene koster ressourcer. Men de ressourcer, der er blevet brugt, har ikke haft nogen effekt. Det mener kriminalassistent ved Frederiksberg Politi Tom Guldbæk Olsen.

Ved et tilbageblik må det konstateres, at den kontrolmæssige indsats mod brugen af cannabis ikke har haft den tilsigtede virkning og har derfor været uden særlig betydning”. Sådan skriver den tidligere urobetjent i et indlæg i en bog om cannabis i Danmark.

Han vurderer, at “den økonomiske profit, der er forbundet med salg af cannabis på det ‘illegale marked’, må skønnes at andrage flere milliarder kroner årligt. Penge, der oftest, og ikke mindst igennem den seneste årrække, i stigende grad er tilgået mere eller mindre strukturerede kriminelle organisationer. Man kunne derfor, ved en legalisering af cannabis, ikke alene reducere den kontrolmæssige indsats, men også fjerne den økonomiske gevinst, der er så attraktiv for kriminelle organisationer,” skriver Tom Guldbæk Olsen.

Ligesom overlæge Henrik Rindom afviser han, at en legalisering vil betyde flere hashrygere.

Undersøgelser fra Holland, hvor myndighederne har et mere nuanceret syn på brugen af cannabis, viser, at den brugerskare, som i den vestlige kultur er potentiel brugerskare til cannabis - nemlig de unge - ikke er større i Holland end i lande, hvor brugen er belagt med et forbud”, konkluderer politibetjenten.

Det samme konkluderer arkitekt Lasse Grosbøl. Han har for nyligt skrevet en klumme for den borgerlige internetavis 180grader, og her skriver han: “Det vigtigste argument for en liberalisering af loven om euforiserende stoffer er dog, at skadevirkningerne af forbuddet langt overstiger den præventive effekt, forbuddet har. Et eksempel på disse skadevirkninger er den vold, der følger i kølvandet på et omfattende forbud mod brug af narkotika”.

Lasse Grosbøl peger på, at indsatsen mod hash og andre stoffer flere gange er blevet skærpet indenfor de sidste år, uden at det har ændret på de unges hashvaner.

Åndeligt nævneting

Brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen deler samme synspunkt. Sammen med medlemmerne i et ‘åndeligt nævneting’ - som blandt andet tæller statsadvokat Erik Merlung, direktør og tidligere bestyrelsesformand for Politiken Erik Mollerup, skuespiller John Hahn-Petersen og professor ved institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Gunnar Horlund Jepsen henvendte han sig tilbage i 2003 til regeringen for at opfordre til en legalisering af hash. Finn Særmark-Thomsen støtter stadig en legalisering og beklager overfor Information, at politikerne ikke har reageret på gruppens henvendelse. Overlæge Henrik Rindom er også kritisk over for politikerne.

Det er frustrerende, at der bliver brugt så mange ressourcer på at bekæmpe hashhandlen, fordi det er blevet besluttet af en lille gruppe temmelig ensidige politikere,” siger overlægen.

Udover politikerne på Christiansborg er der - ifølge overlægen - en anden gruppe mennesker, som skal lære at forholde sig til hashen på andre måder end ved at nedsætte forbud.

Forældre er elendige til at præge deres unger på en konstruktiv måde, når det drejer sig om en holdning til hash. De tager ikke højde for at skabe rammer, hvor børnene kan tale om deres oplevelser med hashen. Vi opdrager ikke vores børn til at møde den hashkultur, vi er en del af,” siger Henrik Rindom.