Norden er en internationalt engageret region. På baggrund af Nordens globaliseringsarbejde og en paneldebat i FN’s Kvindekommission i 2008, besluttede de nordiske ligestillingsministre at gøre en indsats for at sætte ligestilling på den internationale klimadagsorden.

I februar i år holdt eksperter fra nordiske organisationer og virksomheder en nordisk ekspertkonference i København om disse spørgsmål. Dette resulterede i en deklaration med 15 konkrete forslag til, hvordan klimaarbejdet kan forbedres ved at belyse ligestillingsspørgsmålene i klimaarbejdet.

Forslagene omfatter alt fra klimatilpasning og innovation til finansiering og reduktion af CO2-udslip. Disse forslag blev diskuteret ved et nordisk arrangement i forbindelse med FN’s Kvindekommissions møde i New York i marts i år. Ved samme lejlighed blev deltagerne desuden præsenteret for en ny rapport og en kortfilm, som handler om kvinder, mænd og klimaforandringer.

Påvirker forskelligt

Men hvordan hører ligestilling og klima sammen? Klimaforandringerne påvirker kvinder og mænd forskelligt. Storme og oversvømmelser som følge af klimaforandringerne rammer de fattige lande og kvinderne hårdest. Ved naturkatastrofer har kvinder en højere dødelighed end mænd, blandt andet fordi de ofte ikke kan svømme. Desuden er det ofte de kvindelige sektorer i de fattige lande, som for eksempel jordbrug, som påvirkes mest af klimaforandringerne. Kvinderne i de fattige lande bliver derfor de største tabere. Mænd påvirkes også af klimaforandringerne og kan for eksempel miste jobbet, når de rammes af klimarelaterede naturkatastrofer.

Kvinder og mænd påvirkes ikke bare forskelligt, de påvirker også miljøet på forskellige måder. Forskellige forbrugs- og adfærdsmønstre medfører at kvinder og mænd sætter forskellige CO2-fodaftryk (det totale udslip af drivhusgasser som hvert individ repræsenterer).

På forskellige måder

Et eksempel er transportsektoren, som står for en stor del af CO2-udslippene. Mænd kører mere i bil end kvinder, mens kvinder bruger de offentlige transportmidler mere end mænd. Det anslås for eksempel, at mænd er ansvarlige for 75 procent af bilkørsel i Sverige. Et andet eksempel er forskelle i forbruget af kød. I Danmark spiser mænd i gennemsnit 139 gram kød pr. dag, mens kvinder blot spiser 81 gram.

Desuden er kønsfordelingen i transportsektoren meget skæv. For eksempel varierer andelen af kvindelige medlemmer i de nationale transportudvalg i EU fra 0 til 30 procent. For at kunne forandre både kvindernes og mændenes adfærdsmønstre, må begge parter deltage i udformningen af arbejdet.

Beslutningsprocesserne

På trods af kønsforskellene er kvinder dårligt repræsenterede både lokalt og globalt, når beslutninger om klimaindsatsen skal tages. For eksempel er andelen af deltagende kvindelige delegationsledere ved de internationale klimaforhandlinger i FN mellem 15 og 20 procent. Kvinder og mænd har et lige stort ansvar for jordens fremtid. Kvinders erfaringer og lokalkendskab er en lige så vigtig del af beslutningsgrundlaget som mænds. Derfor skal begge køn være repræsenteret, når vigtige beslutninger skal tages.

Vi, ligestillingsministrene i de nordiske lande, har den opfattelse, at ligestillingsperspektivet skal integreres i de beslutninger som vedrører klimatilpasningen. Man må stille krav til regeringer, organisationer og virksomheder, således at både kvinder og mænd aktivt tager del i arbejdet, når landene udvikler strategier med henblik på at møde klimaudfordringerne.

Når både kvinder og mænd tager beslutninger på baggrund af deres egen virkelighed, deres behov og deres erfaringer, er der større sandsynlighed for at løsningerne tager hensyn til interesserne hos en bredere del af befolkningen. Og ikke mindst vil dette medføre en mere miljøvenlig adfærd og dermed gavne os alle og fremme jordens sundhed.

Indlægget er skrevet af de nordiske ligestillingsministre: Karen Jespersen fra Danmark, Stefan Wallin fra Finland, Ásta Ragnheithur Jóhannesdóttir fra Island, Anniken Huitfeldt fra Norge og Nyamko Sabuni, Sverige