Norden er en internationalt engageret region. På baggrund af Nordens globaliseringsarbejde og en paneldebat i FN’s Kvindekommission i 2008, besluttede de nordiske ligestillingsministre at gøre en indsats for at sætte ligestilling på den internationale klimadagsorden.
I februar i år holdt eksperter fra nordiske organisationer og virksomheder en nordisk ekspertkonference i København om disse spørgsmål. Dette resulterede i en deklaration med 15 konkrete forslag til, hvordan klimaarbejdet kan forbedres ved at belyse ligestillingsspørgsmålene i klimaarbejdet.
Forslagene omfatter alt fra klimatilpasning og innovation til finansiering og reduktion af CO2-udslip. Disse forslag blev diskuteret ved et nordisk arrangement i forbindelse med FN’s Kvindekommissions møde i New York i marts i år. Ved samme lejlighed blev deltagerne desuden præsenteret for en ny rapport og en kortfilm, som handler om kvinder, mænd og klimaforandringer.
Påvirker forskelligt
Men hvordan hører ligestilling og klima sammen? Klimaforandringerne påvirker kvinder og mænd forskelligt. Storme og oversvømmelser som følge af klimaforandringerne rammer de fattige lande og kvinderne hårdest. Ved naturkatastrofer har kvinder en højere dødelighed end mænd, blandt andet fordi de ofte ikke kan svømme. Desuden er det ofte de kvindelige sektorer i de fattige lande, som for eksempel jordbrug, som påvirkes mest af klimaforandringerne. Kvinderne i de fattige lande bliver derfor de største tabere. Mænd påvirkes også af klimaforandringerne og kan for eksempel miste jobbet, når de rammes af klimarelaterede naturkatastrofer.
Kvinder og mænd påvirkes ikke bare forskelligt, de påvirker også miljøet på forskellige måder. Forskellige forbrugs- og adfærdsmønstre medfører at kvinder og mænd sætter forskellige CO2-fodaftryk (det totale udslip af drivhusgasser som hvert individ repræsenterer).
På forskellige måder
Et eksempel er transportsektoren, som står for en stor del af CO2-udslippene. Mænd kører mere i bil end kvinder, mens kvinder bruger de offentlige transportmidler mere end mænd. Det anslås for eksempel, at mænd er ansvarlige for 75 procent af bilkørsel i Sverige. Et andet eksempel er forskelle i forbruget af kød. I Danmark spiser mænd i gennemsnit 139 gram kød pr. dag, mens kvinder blot spiser 81 gram.
Desuden er kønsfordelingen i transportsektoren meget skæv. For eksempel varierer andelen af kvindelige medlemmer i de nationale transportudvalg i EU fra 0 til 30 procent. For at kunne forandre både kvindernes og mændenes adfærdsmønstre, må begge parter deltage i udformningen af arbejdet.
Beslutningsprocesserne
På trods af kønsforskellene er kvinder dårligt repræsenterede både lokalt og globalt, når beslutninger om klimaindsatsen skal tages. For eksempel er andelen af deltagende kvindelige delegationsledere ved de internationale klimaforhandlinger i FN mellem 15 og 20 procent. Kvinder og mænd har et lige stort ansvar for jordens fremtid. Kvinders erfaringer og lokalkendskab er en lige så vigtig del af beslutningsgrundlaget som mænds. Derfor skal begge køn være repræsenteret, når vigtige beslutninger skal tages.
Vi, ligestillingsministrene i de nordiske lande, har den opfattelse, at ligestillingsperspektivet skal integreres i de beslutninger som vedrører klimatilpasningen. Man må stille krav til regeringer, organisationer og virksomheder, således at både kvinder og mænd aktivt tager del i arbejdet, når landene udvikler strategier med henblik på at møde klimaudfordringerne.
Når både kvinder og mænd tager beslutninger på baggrund af deres egen virkelighed, deres behov og deres erfaringer, er der større sandsynlighed for at løsningerne tager hensyn til interesserne hos en bredere del af befolkningen. Og ikke mindst vil dette medføre en mere miljøvenlig adfærd og dermed gavne os alle og fremme jordens sundhed.
Indlægget er skrevet af de nordiske ligestillingsministre: Karen Jespersen fra Danmark, Stefan Wallin fra Finland, Ásta Ragnheithur Jóhannesdóttir fra Island, Anniken Huitfeldt fra Norge og Nyamko Sabuni, Sverige
Kommentarer
En bæredygtig verden kræver engagement og deltagelse af kvinder og mænd på lige fod.
Ja ja OK det skal nok passe. Det er jeg bare så enig i. Der er bare et par småproblemer der sådan lige skal afklares først. Når samtalen går på ligestilling på andre områder, og det er vel og mærke meget følelsesmæssige emner, eksempelvis forældreansvarslovgivning, så viser noget sig der mest af alt minder om had mellem feminismer og mænd sig, og det viser sig at ligestilling, set fra feministernes synsvinkel lige pludselig ikke er vigtig.
Dette had, der støttes af umoralske advokater som eksempelvis Viggo Bækgaard der har “udemærket” sig ved ved at være måske historiens mest skadelige familieadvokat, med en utilstedelig indtjening på selvsamme område, og til ufattelig skade for tusindvis af børn og fædre, har feministorganisationerne aldrig taget afstand til, ligesom de aldrig har taget afstand fra deres almindelig kendte modstand mod den nye forældreansvarslov.
Derfor kan det forudsiges, at når forældreansvarsloven skal evalueres i 2011, vil kønskrigen blusse op igen som aldrig før, og at enhvert sammenarbejde, også på klimaområdet kan feministerne kikke langt i vejviseren efter.
Det er ikke kun Dansk Kvindebevægelse, Kvinder for frihed og anarkistfeministernerne, men også de mandschauvinistiske organisationer som Frimurene, der på forhånd har ødelagt senariet og håb om sammenarbejde med deres kønsrettede potitik, allerede før det begynder.
Nu er det snart kvindekamps dag (traditionen tro mod mænd), og nu har de derfor brug for at markere sig. Det er for så vidt udemærket at de gerne vil sammenarbejde med mænd i dette emne, men der er ingen grund til at tro at flertallet af mænd vil sammenarbejde med dem. Brændt barn skyr som bekendt ilden, for flertallet af feminister mangler stadig at bevise at de ikke er notoriske mandehadere, og snak er ikke nok.
Det kan forudses at der er lang vej før feminismen kan accepteres af mænd som pålidelige sammenarbejdspartnere, og at de skal bevise at de er vokset fra deres umodne matriakalske kønsdiskriminering før sammenarbejde på nogen som helst områder er mulig.
For meget ligestilling - for lidt kvindekamp
Det er ikke mere end to dage siden at Trine Nebel Schou og Zenia Stampe, Radikale Venstres Nye Kuld, fremsagde disse tåbeligheder på her på information.
Men det ville da være mig en stor fornøjelse at diskutere rimeligheden i deres artikel, hvorefter det skulle glæde mig hvis befolkningen, eller måske ligefrem Trine Nebel Schou og Zenia Stampe selv, skulle begrund deres meninger fra artiklen, ved at gå i direkte dialog, idet Trine Nebel Schou siger på sin hjemmeside at Det ikk’ bar’ retorik!, og Zenia Stampe der på sin hjemmeside erklærer at hun er fritænker og provokatør! Mere til idépolitik end realpolitik. Mere til idealisme end pragmatisme. Mere til kreativitet end snusfornuft, noget som hun også demonstrerer med indholdet af denne artikel, der begge tydeligt viser, at de begge på den uklogeste facon ikke vil indgå i en fornuftig dialog kønnende imellem.
http://www.information.dk/184866
Jeg kan ikke se at der vil blive noget sammenarbejde med feminister eller feministbevægelsen som helhed, før denne stadig mindre del af kvinderne der udgør obsessive feminister finder ud af at det ikke handler om krig med mænd, men kompulsiv chauvinisme, noget de damer selv ser ud til at gøre sig skyldige i ;-)
På det Det radikale net bliver det derfor interessant at se hvordan de damer har tænkt sig at reagere, såfremt de skulle vise interesse i en dialog på baggrund af deres eget oplæg.
http://www.radikale.net/Pages/Posts/ShowPost.aspx?…
Jeg kan ikke se pointen med denne artikel, andet end at de herrer og damer ligestillingsministre har skullet skrive noget som legitimering af en sikkert hyggelig frokost i forbindelse med den internationale kampdag.
Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig sætter mænd og kvinder forskellige “fodspor” - det behøver man ikke være ligestillingsminister for at fatte. Til gengæld hjælper taburetten måske, når man så skal forstå, at de eneste rigtige ofre for naturkatastrofer er kvinder, antageligvis fordi de ikke kan svømme. Det er efter min mening lidt af en tilsnigelse, og synes samtidig at implicitere, at mænd snildt klarer den slags bagateller. Nu skal man godt nok være lidt af en kleppert for at blive stående, når tsunamien rammer, men altså…
Hvad står der i den her artikel? Skal der gerne være flere kvinder med til klimaforhandlingerne? Gerne for min skyld. Jeg tvivler på, at det vil betyde det helt store om der er 15 eller 25% kvinder(eller 50 for den sags skyld), når vi snakker om ændringer i kvotesystemer, udledninger af CO2 og meget andet sjov, men hvis Jespersen tror, det gør en forskel, så lad hende dog. Om ikke andet, så kan hubby Pittelkow jo nu bringe en artikel der dokumentere, at fruen endnu ikke helt har glemt sine søstre.
Det forekommer mig, at artiklen blot opremser nogle områder, vi allesammen ved er kønsmæssigt skævt fordelt. Nu forurener transportsektoren meget - og det skal vi have gjort noget ved - men sagen havde jo været nøjagtig den samme bare med omvendt fortegn, hvis det var eksempelvis plejesektoren, der var storsynder i det her. Det er en anden måde at sige, at der er mande- og kvinde-erhverv - og sikke en nyhed det er!
Jeg er fuldt ud med på, at lidt kvindelig fornuft kunne være et gode i forhandlingerne, men det får vi ikke, ved at hive et par afrikanske kvinder ind og fortælle om deres landbrug - den slags novelty acts betyder næppe ret meget ved siden af kolonner med kvotepriser og vandstandsmålinger; beklager.
I øvrigt kan man undre sig over, at Jespersen skriver under på, at “Man må stille krav til regeringer, organisationer og virksomheder, således at både kvinder og mænd aktivt tager del i arbejdet, når landene udvikler strategier med henblik på at møde klimaudfordringerne.” - Når man betænker, at ministeren tidligere har forsvoret al form for indblanding i bl.a. bestyrelses-sammensætninger i forhold til kønnene. Det klinger hult.
Jeg er paf over manglen på situations- og proportionsfornemmelse hos forfatterne af artiklen:
Forestiller de sig virkelig, at den gigantiske klimaudfordring bliver lettere ved således at sovse den ind i den stort set udsigtsløse kamp kønnene imellem?
PS: Bare lige for en sikkerheds skyld: Jeg har intet imod, at flere kvinder eventuelt deltog i klimaforskning, på klimakonferencer, etc.
Her kommer det nok ikke som en overraskelse, at jeg er fuldstændig enig i det proportionsforvrængende, og lodret uenig i det udsigtsløse. Jeg har håb endnu m.h.t. sidstnævnte.
Jeg er heller ikke særlig paf over artiklen, som Information bringer. Hvad kan man forvente sig andet fra hhv. forfatterne og Information, som (måske) synes at der skal lidt provokation til ind imellem? Frygten er nærmest om de forskellige indlæg ikke bare er en provokation, men en redaktionel linie, der skal følges.
Jeg må nok også erklære mig forhåbningsfuld hvad angår sammenarbejde, tror nu der skal indrømmes mange ideologiske fejltagelser før det virker sandsynligt
Fantastisk at så mange formår at bringe ligestilling ind i alle emner.
Af sjove eksempler kan nævnes :
Fraværs indflydelse på ens løn
Skattereformen
og nu altså at færre kvinder end mænd kan
svømme !!!
Hvad med at bruge resurserne på at løse problemerne i stedet !!
Der er nok af dem.
@Jens Sørensen: “Hvad med at bruge resurserne på at løse problemerne i stedet !!
Der er nok af dem.” Netop.
@Inger Sundsvald: Da jeg skrev “udsigtsløse kamp kønnene imellem” tænkte jeg velsagtens på indholdet af følgende artikel for godt et år siden:
http://www.information.dk/156116.
John Fredsted
Ja, hvis man lader sig undertrykke af den slags sortsyn, så kan jeg godt se, at der ikke er meget at grine af - ”tomgangen, aggressiviteten og stilstanden” kan også anes her på netavisen.
Men nej for pokker da, jeg nægter at soppe rundt i en ”uløselig sump” af fordomme, jeg har helt andre erfaringer.
Jeg er glad for at jeg ikke læste artiklen dengang. Jeg kan i hvert fald ikke huske den. Jeg gætter på at første sætning har afholdt mig fra videre læsning, for ikke at få humøret helt i bund.
Jeg skal ikke nægte, ”at kvinder sjældent ønsker sig en partner, som er mindre intelligent eller har lavere status end hende selv” – og hvad så? En mand ønsker vel heller ikke en kvinde, som er dum som et bræt - tror jeg da. En vis beundring for hinandens fortrin og spidskompetencer er vel i orden? Jeg tror meget på den supplerende kraft.
@Inger Sundsvald: “En vis beundring for hinandens fortrin og spidskompetencer er vel i orden?”
Så absolut, for det udgør da en stor del af den gensidige tiltrækning - modsat den gennemført uromantiske unisex-model, der ind imellem forekommer mig at være målet for kønskampens bestræbelser.
Jeg har intet ønske om [påstår dermed ikke, at du har, for det kan jeg selvsagt ikke udtale mig om] at starte en debat om kønsroller - og slet ikke i forhold til klimatruslen, for med undtagelse af det som Jakob Rasmussen er inde på i sit indlæg ovenfor (http://www.information.dk/185105#comment-116361), så har jeg - som tidligere nævnt - meget svært ved at se det proportionsmæssigt rimelige [og her fornemmer jeg, at du er enig] i noget sådant.