WIEN - USA’s præsident Nixon erklærede ‘War on Drugs’ (krig mod narkotika, red.). Nancy Reagan ønskede ‘A Drug Free World’ (en stoffri verden, red.). Og FN gjorde det samme, da de i 1998 lancerede en 10-årig strategi med det mål at “udrydde eller betydeligt reducere” antallet af ulovlige stoffer i verden. Mens mødet stod på i New York, prydede Reagans gamle slogan om en narkofri verden lygtepælene rundt i millionbyens gader.
Der skulle ikke herske nogen tvivl: Inden 2008 skulle produktionen af cannabis, kokain og opium være nede på et minimum. Og det skulle ske ved forbud, hårde straffe og ødelæggelse af narkobøndernes marker.
Men det var ikke andet end en urealistisk strategi, mener Sanho Tree fra den amerikanske tænketank Institute for Policy Studies (IPS):
“En verden fri for stoffer er ikke andet end en fantasi, der bygger på moral frem for at hjælpe dem, der har brug for det. Situationen er kun blevet forværret siden 1998,” siger han.
Lige nu befinder repræsentanter for FN’s 130 medlemslande sig i Wien for at evaluere de seneste 10 års indsats og for at udforme strategien for de næste 10 års narkobekæmpelse.
300 bekymrede ngo’ere
Ikke overraskende er FN’s ansvarlige for narkobekæmpelse mindre kritiske over for den hidtidige indsats end de omkring 300 NGO’ere og eksperter, der er mødt op for at udtrykke deres bekymring om verdensborgernes helbred og menneskerettigheder.
Ved åbningsceremonien onsdag sagde Antonio Maria Costa, generaldirektør for FN’s kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) således:
“Hvis vi ser på de fysiske dimensioner af problemet, kan vi fastslå, at der er sket mærkbare humanitære fremskridt.”
Men selv generaldirektøren understregede, at det store billede var mere komplekst end som så. Og her tager han ikke helt fejl. Tørre tal afslører i hvert fald, at målet om en betydelig reduktion af ulovlige stoffer langt fra er nået. 200 millioner mennesker, eller hvad der svarer til fem procent af verdens befolkning, tager ulovlige stoffer. Det profiterer alverdens narkobaroner af. Værdien af den internationale narkohandel anslås at beløbe sig på omkring 320 milliarder dollar om året - det dobbelte af EU’s årlige budget.
Ifølge Harvard-økonomen Jeffrey Miron koster narkobekæmpelsen den amerikanske stat 44 milliarder dollar om året. For det er en kostbar affære at arrestere omkring 1,5 millioner mennesker om året på grund af ulovlige stoffer som det er tilfældet i USA.
Mens produktionen af kokain og opium vurderes at ligge på samme niveau, som for 10 år siden, har hampplanten ikke haft problemer med at blomstre. Således er produktionen af cannabis steget med 10 procent fra 1995 til 2005, og det vurderes, at der produceres 40.000 tons cannabis om året til de 160 millioner mennesker, der bruger cannabis.
Ude af kontrol
Ved åbningsceremonien præsenterede UNODC sine resultater med en film:
“Vigtige skridt er blevet taget de sidste 10 år for at tilintetgøre eller reducere verdens ulovlige stoffer betydeligt,” lød det med dyb amerikansk accent ud af højttalerne, som var det en Hollywood-film, mens der blev vist billeder af brændende opiums- og kokamarker.
Men selv om adskillige marker er blevet brændt ned eller hakket i stykker, som filmen også demonstrerede, er narkoproblemet blevet større i mange lande.
“Mens mængden af ulovlige stoffer er ligeså høj i Colombia som før, er der sket en voldsom stigning i Afghanistan og Mexico. Globalt har vores krig mod narko ikke gjort andet end at flytte produktionen fra en region til en anden, imens stoffer på gaden bliver renere, billigere og lettere at få fat i,” siger Sanho Tree fra Institute for Policy Studies.
Tallene synes at bekræfte den konklusion: I Mexico var der sidste år 6.268 narkorelaterede dødsfald, og siden december 2006 er mere end 800 politimænd og soldater blevet dræbt. Og Mexicos indbyggere og politikere har svært ved at få øje på disse fremskridt, som videoen omtaler: “Den organiserede kriminalitet er ude af kontrol,” sagde Mexicos præsident Felipe Calderón allerede i 2006. Siden da er omkring 10.000 blevet dræbt i narkokrigen i Mexico.
Syndebukke
Sanho Tree mener ikke, at nedbrænding af bøndernes marker er den rigtige måde at løse problemet på.
“Når over en milliard mennesker lever for under en dollar om dagen, kan man ikke bebrejde dem at tjene penge ved for eksempel at dyrke opium. FN’s politik er med til at angribe de svageste og har kostet lidelser og utallige liv. Den gør mennesker til syndebukke,” siger han og understreger, at denne politik skaber grobund for et sort marked:
“Når man laver forbud, fraskriver man sig retten til regulering. Så kommer handlen til at foregå på det sorte marked og bliver til organiseret kriminalitet i stedet. Det er blevet en casinoøkonomi, hvor en lille investering på narkomarkedet kan føre til enorme gevinster,” siger Sanho Tree og pointerer, at regulering bør være et legalt alternativ.
FN blæste i 1998 til global kamp mod narkoproduktion og -handel. I dag – 10 år senere – synes FN’s strategi for narkobekæmpelse at være slået fejl.
Information rapporterer i de kommende dage fra FN’s konference om narkobekæmpelse i Wien og fra nogle af de lande, hvor narkokartellerne udgør en trussel mod sikkerhed og stabilitet.
Morales tyggede koka på konference
Bolivias præsident, Evo Morales, havde kokablade med på talerstolen på FN-konferencen i Wien. Foran de delegerede begyndte han at tygge bladene i protest over, at dyrkning af koka er forbudt.
»Det her er et kokablad. Det er ikke kokain, men en vigtig del af en kultur,« sagde Morales i sin tale på konferencen, hvor han omtalte forbuddet mod kokadyrkning som en »historisk fejltagelse«
Evo Morales har en fortid som kokabonde, og han mener, kokablade bør tillades til medicinsk brug.
»Kokablade har ingen skadelige virkninger i sin naturlige form. Det forårsager ingen mentale forstyrrelser, det gør ikke folk gale, som nogle vil have os til at tro, og det ikke skaber afhængighed.«
Efter at have tygget færdig, understregede Evo Morales, at han bakker 100 procent op om bekæmpelsen af narkotikahandel, herunder kokain. inf
Kommentarer
“Når man laver forbud, fraskriver man sig retten til regulering. Så kommer handlen til at foregå på det sorte marked og bliver til organiseret kriminalitet i stedet. Det er blevet en casinoøkonomi, hvor en lille investering på narkomarkedet kan føre til enorme gevinster”
Og den lære burde den danske regering tage ad notam, så bandekrigen kan blive stoppet, inden flere uskyldige bliver dræbt.
Frigiv cannabis efter hollandsk model - og ryk milliardfortjenesten ud af bandernes hænder
Der produceres altså væsentlig mere end 40 tons cannabis om året. Det tal er noget sludder.
Jeg studsede også over det tal - 40 ton til 160 mill. mennesker giver 1/4 g/person pr. år.
40 000 ton / år giver 0.7 gram / bruger / dag, det tal giver noget mere mening. Der må være nogen der har lavet en kommafejl.
Jeg synes de skulle vise sig som et godt eksempel i FN og være de første til at lægge chillumen på hylden.
Ja den er helt galt med informationerne i denne artiklen… i Marokko i 2006 blev der produceret 53400 tons tjald..http://www.unodc.org/pdf/WDR_2006/wdr2006_chap3_cannabis.pdf
eller det der svarer til mere end 100 år produktion skulle man tage tallene i denne artikel seriøs
The war on drugs er et vanvittigt moralsk korstog og har alle dage været det. Tanken er da fin, men så længe man netop ikke sørger for, at bønderne har et reelt alternativ, kan man vel ikke fortænke dem i deres selvopretholdelsesdrift. At kontrollere handlen på legaliserede markeder er for mig at se den eneste løsning - så lad os håbe, at flere i FN begynder at forstå det.