Hvis rød blok kommer i regering efter næste valg, vil fradraget på sundhedsforsikringer højst sandsynlig være en saga blot. Regeringen møder nemlig massiv kritik, efter den som en del af den nye skattereform har valgt at frede dette fradrag.
Det skaber A- og B-hold i sundhedsvæsnet, når folk uden forsikring skal være med til at finansiere private sundhedsforsikringer for den oftest bedre stillede del af befolkningen, lyder det fra en samlet opposition.
Ifølge sundhedsordfører for SF, Jonas Dahl kan det tolkes som »et målrettet forsøg på at nedbryde princippet om fri og lige adgang i det danske sundhedsvæsen«.
»Regeringen lader hundreder af millioner gå statskassen forbi til fordel for en ordning, der får uligheden til at brede sig i sundhedsvæsnet. Det er helt uacceptabelt, at man lader pensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet medfinansiere den rigeste tredjedels private sundhedstilbud,« siger han.
Samme udmelding kommer fra Socialdemokraternes medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Flemming Møller Mortensen:
»Sundhedsforsikringer er med til at skabe ulighed. Det er ikke rimeligt, at folk, der ikke har en forsikring, via skatten er med til at betale til dem, som har en sundhedsforsikring. Vi kan naturligvis ikke forbyde folk at have en privat sundhedsforsikring, men vi kan sørge for, at det ikke kan trækkes fra i skat,« siger han og tilføjer:
»Det er et sygdomssignal, at op mod en million danskere i dag har en privat sundhedsforsikring. De er jo et resultat af, at befolkningen i høj grad har mistet tilliden til, at det offentlige sundhedsvæsen kan yde den kvalitet i sundhed, som befolkningen med rette forventer, at vi bør have, fordi vi betaler en høj skat.«
Slingrekurs fra DF
Mens der altså ingen slinger i valsen er i oppositionens modstand over for fradraget på sundhedsforsikringer, kommer der anderledes uklare meldinger fra Dansk Folkeparti. I november sidste år erkendte partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, at sundhedsforsikringer skaber A- og B-hold – uden dog af den grund ville fjerne fradraget:
»Den nuværende ordning skaber ulighed. For der er selvfølgelig et større gab mellem folk på arbejdsmarkedet og dem udenfor,« sagde Liselott Blixt og understregede, at sundhedsforsikringer også skal være økonomisk attraktive for folkepensionister og andre uden job.
– Er det fortsat jeres mål, at sundhedsforsikringer skal være attraktive for personer uden for arbejdsmarkedet?
»Ja. Vi burde alle sammen have en forsikring.«
– Hvordan vil I sikre det?
»Vi har ikke initiativer i øjeblikket. Der sker så mange ting, som vi lige må vente på som Skattekommission, finanskrise og Forebyggelseskommission.«
– Men Skattekommissionen har jo for længst afsluttet sit arbejde og foreslog jo netop at fjerne fradraget, hvilket I underkendte i jeres skatteforlig med regeringen?
»Jo. Men folk uden for arbejdsmarkedet kan også tegne en sundhedsforsikring selv, ligesom man kan forsikre materielle goder.«
– Men næsten alle forsikringer i dag er jo arbejdsgiverbetalte, fordi de kan trække dem fra i skat?
»Jo, men så har vi været med til at sikre, at ikke kun direktøren, men også rengøringsdamen får gavn af forsikringen på en arbejdsplads. Det har skabt mere lighed.«
– Kritikken af fradraget går blandt andet på, at alle dem uden forsikringer skal betale for andres forsikringer via skattefradraget?
»Jo, men sådan er det med alle mulige fradrag. Alle er jo også med at betale for, at dem i fagforening kan trække kontingentet fra.«
pke@information.dk
kata@information.dk쇓
Kommentarer
ENDELIG! Sundhedsforsikringerne er en tikkende bombe under det offentlige sundhedsvæsen, hvad adskillige artikler i denne avis, tydeligt har berettet om. En samlet opposition er vejen frem!
DFs slingrekurs udstiller i høj grad deres leflen og gøren sig til overfor regeringen; “Vi burde alle sammen have en forsikring”? - kunne vi så ikke ligeså godt bare have et fungerende offentligt sundhedsvæsen, du kvikke?
Hvor mange flere historier om pensionister, der ikke bliver opereret, fordi de bliver smidt bagest i køen, skal vi høre, før selv DFs vælgere fatter, at det bare ikke fungerer? Og når vi taler lighed/ulighed, hvem kan så få øje på retfærdigheden i, at de der har i forvejen, også skal have betalt deres forsikringer (af os andre)?
Personligt har jeg ingen sundhedsforsikring. Og takket være en stadig relativt velfungerende fysik, ville jeg også takke nej til en sådan på stedet, dersom nogen tilbød mig en.
Lad os bevare pengene, lægerne, sygeplejeskerne og mulighederne for os alle - i det offentlige system. Og fjern så det bureaukrati, der sørger for at effektiviteten i det offentlige er så lav - det er der, der skal sættes ind.
Det er en fuldstændig absurd form for argumentation, at de “svage” er med til at betale for private sundhedsforsikringer.
For det første er private sundhedsforsikringer ofte en del af ansattes pensionsordning, ligesom alle pensionsordninger indeholder en invalidedækning, og på den måde er det pensionsopsparerne der selv betaler for sundhedsforsikringen, idet de så får tilsvarende mindre i privat pension, når en del af pensionsopsparingen går til en sundhedsforsikring.
I de tilfælde, hvor sundhedsforsikringen er en del af en lønpakke for alle i virksomheden, så kan man også være sikker på, at det er lønmodtagerne selv, der betaler i form af lavere lønstigning. Hvis en arbejdsgiver skal indbetale 1% af medarbejdernes løn til en sundhedsforsikring, så kan man være sikker på, at lønstigningstakten for pågældende lønmodtagere også vil være 1% lavere end ellers. Og lønudgifterne er fradragsberettigede.
Det er således helt forkert, at der er andre end lønmodtagerne selv, der betaler for deres sundhedsudgifter.
Alle burde derfor være glade for private sundhedsforsikringer. Der er tale om, at store grupper af lønmodtagere ud over at betale deres sundhedsskat selv betaler for deres hospitalsbehandlinger og dermed ikke belaster det offentlige sygehusvæsen. Det kommer også de til gode, der ikke har sundhedsforsikringer, idet det frigør ledig kapacitet.
Forbudet mod private sundhedsforsikringer tjener alene til at bevare den offentlige sektors monopol på hospitalsbehandling, og det er ikke til nogens fordel.
her må jeg give liberalisten Torben Mark Pedersen ret i at staten selvfølgelig ikke skal monopol på udføre services i sundhedssektoren. Hvis folk ønsker at betale for en privat sundhedsforsikring er det da fint, det er vel med rette deres eget valg, og ikke noget staten skal blande sig i.
men.. deres fradrag må selvfølgelig ikke overstige den beskatning det ville koste dem at være offentligt forsikrede, for så er der jo tale om at fattige skatteydere betaler for de riges sundhedsforsikringer, og det kan der selvfølgelig ikke være nogen ræson i.
@Peter Brix: Jeg studsede også over udmeldingen fra Liselott Blixt (DF) om, at “Vi burde alle sammen have en forsikring.”
For så kunne vi jo akkurat lige så godt afskaffe forsikringen og vende tilbage til tiden før disse usolidariske ordninger holdt deres indtog i sygehussektoren.
Godt at høre, at du afstår fra en sundhedsforsikring. Jeg har heller ikke nogen. Det slår mig dog ind imellem, at jeg formodentlig (også i denne sammenhæng) er håbløs naiv. Men af princip ønsker jeg ikke at begynde at agere på en måde, der får den gensidige mistillid landets borgere imellem til yderligere at eskalere.
Det er bagstræberisk at være imod private sundhedsforsikringer præcis som det er bagstræberisk at være imod private arbejdsmarkedspensioner.
S, SF og R skulle hellere arbejde for at udbrede de private sundhedsforsikringer, så også alle offentligt ansatte bliver dækket.
Hvis en sundhedsforsikring er god for privatansatte rengøringsdamer, læger og direktører, hvorfor skulle den så ikke også være god for offentligt ansatte pædagoger, læger og SOSU-assistenter?
Hvorfor denne ideologisk betingede modstand mod, at nogen er selvhjulpne? Det giver da bedre mulighed fra det offentliges side til at hjælpe de, er vitterlig ikke kan hjælpe sig selv.