Frit lejde til prostituerede, systematiske fyringer af gravide kvinder og manglen på kvinder i Det Økonomiske Råd - tre ligestillingsrelaterede dagordener, som SF for nylig og forgæves har forsøgt at få Karen Jespersen (V) til at forholde sig til. Men i alt for mange tilfælde er ministeren alt for tavs, lyder det fra oppositionen, der retter en hård kritik mod Karen Jespersen:
“Hun er den svageste ligestillingsminister, Danmark har haft. Hun er ikke til at få i tale, og hun forsømmer sit arbejde. Det er temmelig uacceptabelt i længden,” siger SF’s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge.
Hun overvejer sammen med ordførerne fra den øvrige del af oppositionen at skrive til Folketingets præsidium for at få oprettet et ligestillingsudvalg, så der skabes et fast rum for politikområdet.
“I øjeblikket har vi et område med en ministeriel afdeling for ligestilling, men vi har ingen minister,” siger Vigsø Bagge.
Hun hæfter sig desuden ved, at Karen Jespersen i løbet af det sidste år og fire måneder, hvor hun har været minister, kun har fremsat et enkelt lovforslag på området.
“Det er simpelthen ikke godt nok,” siger SF’eren, som dog må notere sig, at det ene forslag er mere end de nul, som Jespersens to forgængere brillerede med.
Tilbage til 60’erne
Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher, retter samme kritik mod Karen Jespersen, som ellers var kvinden, der fik Rademacher til at melde sig ind i Socialdemokraterne.
“Der er ingen proaktivitet på ligestillingsområdet overhovedet. Karen Jespersen skulle være både social og ligestillingsfrontkæmper, men hun er ikke god til noget af det. Jeg er meget skuffet,” siger hun.
S-ordføreren peger blandt andet på, at Danmark fortsat ikke lever op til EU’s krav om en uafhængig institution, der kan overvåge ligestillingen.
“Vi har en fuldstændig usynlig og absolut visionsløs minister,” siger Rademacher og tilføjer:
“Karen Jespersen er god til at tale om ligestilling, når det handler om muslimske kvinder, men der er altså også mange danske kvinder, som gerne vil repræsenteres af hende.”
Kønsforsker og professor ved Stockholms Universitet Drude Dahlerup er heller ikke imponeret over ministeren.
“Karen Jespersen går i høj grad tilbage til et kønsrolleperspektiv fra 60’erne, som handler om holdningsbearbejdelse. De strukturelle ændringer, som handler om at gøre noget, er der ikke mange af,” siger hun og sammenligner med Sverige og Norge, der har love mod køb af sex og krav om, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder skal besættes af kvinder.
Ifølge Drude Dahlerup er Karen Jespersen ikke nødvendigvis den ringeste ligestillingsminister.
“Der er generelt ingen grund til at være imponeret over danske ligestillingsministre. Men da Venstre kommer til magten i 2001, sker der et direkte tilbageskridt - og Karen Jespersen, som burde have mere gods i bagagen end sine forgængere, skuffer,” siger Dahlerup.
Ministeren blegner
Professoren klandrer Karen Jespersen for eksempelvis at overlade diskussionen om ligeløn til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).
“Hun bør have en pligt til at skubbe på, og det er skuffende, at hun ikke træder i karakter over for de andre ministre i ligestillingsspørgsmål,” siger Dahlerup.
Ligestillingsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er heller ikke imponeret over hverken ministeren eller regeringens ligestillingspolitik.
“Det er ikke noget, man prioriterer overhovedet. Ud af Karen Jespersens samlede ressort og budget er ligestillingsområdet en blindtarm, og det er nok med velberåd hu. Hverken regeringen eller Karen Jespersen mener tilsyneladende, at det er mere interessant end som så,” siger hun.
Sammen med en række andre ligestillingsinteresserede - herunder partiformænd fra både S, R og DF - var Karen Sjørup til stede ved det 8. marts-arrangement, som ligestillingsministeren ville bruge til at plædere for flere kvinder i kommunalpolitik.
“Det kunne hun lige mande sig op til. Men det var tydeligt, at hendes engagement blegnede i forhold til de øvrige inviterede politikere. Jeg tror, hun mener, at ligestillingspolitik skal være et integrationstiltag. Det handler om de muslimske kvinder med tørklæde, der skal frem i lyset og lære dansk. Derudover har hun ikke et ligestillingsengagement, og det må være frustrerende for de folk i hendes ligestillingsafdeling, at de ikke får bedre opbakning fra deres chef,” siger Karen Sjørup.
Hun så gerne, at Karen Jespersen tog sit hverv som chef for ligestillingsområdet alvorligt og sikrede, at ligestillingsloven blev håndhævet. Det gælder både i forhold til lønninger, en kønsmæssig balance i det offentlige og en sikring af, at ligestillingen tænkes ind, hver gang en ny lov vedtages.
“For det sker ikke i dag,” siger Karen Sjørup.
Karen Jespersen har ikke ønsket at kommentere kritikken, men ministeriet oplyser, at samrådet om fyringer af gravide kvinder vil blive gennemført med ministerens deltagelse senere på måneden.







Kommentarer
Mener Karen Sjørup ligestillingsloven skal håndhæves med flere mænd i en kønsmæssig balance i det offentlige, hvor mænd som bekendt er i mindretal, eller er omtalte tiltag (kvoter?) kun nødvendigt når det drejer sig om kvinder?
…og mener hun med en sikring af, at ligestillingen skal tænkes ind, hver gang en ny lov vedtages, at hun vil indføre kvoter ved ansættelse.
Hvad er Karen Sjørups definition af ligeløn. Er det for lige arbejde eller for alt arbejde? Hvis hun mener for alt arbejde, kan hun godt glemme det igen ;-)
Uden at ville forsvare Karen Jespersen, er jeg enig med Drude Dahlerup; at Karen Jespersen ikke nødvendigvis den ringeste ligestillingsminister, idet at hun i det mindste har fremlagt et ligestillingsforslag til lovbehandling, eftersom hendes to forgængere ingen har.
Sammen med en række andre ligestillingsinteresserede - herunder partiformænd fra både S, R og DF - var Karen Sjørup til stede ved det 8. marts-arrangement, som ligestillingsministeren ville bruge til at plædere for flere kvinder i kommunalpolitik.
Den er jeg helt med på, så prøv at få kvinderme til at vise den nødvendige interesse, Det er lykkedes i nogle kommuner, men i andre slås mænd for at få kvinderne til at stille op.
Frit lejde til prostituerede, er det nu smart? Jammen så kan man jo se en mulighed for kriminelle bagmænd, at handle kvinder som prostituerede, for at skaffe dem en hurtig opholdstilledelse. Det er skal nok blive en profitabel forretning. Det er da sympatisk, men hvorfor tænker i jer ikke om ;-)
Systematiske fyringer af gravide kvinder er bare helt uacceptabelt, ligesom diskrimination af studerende af anden etnisk herkomst end dansk, også blandt mænd, er det noget Karen Jespersen bør medtage?
Kvinder i Det Økonomiske Råd Ja hvorfor er der næsten ingen kvinder der gider være vismand (kvinde)?
Vi vil da gerne have kvinder med, hvis de vil lade sig kvalificere
Genfærdsminister Karen Jespersen er ikke blot en usædvanlig ringe ligestillingsminster, hun er ganske enkelt en helt usædvanlig ringe minister - og i høj grad pensionsmoden.
KJ dyrker den samme forsimplede populistiske sadisme som CJF (beskæftigelsesminister). Men trangen til deportationer, indespærringer og straffeforanstaltninger er endnu mere gruopvækkende. Og hvornår har man hørt CJF kaste sig over indvandrerne per se?
V og K har systematisk modarbejdet ligestilling lige så længe jeg kan huske. Dybest set er Fogh og Co modstander af at staten skal blande sig i ligestillingsspørgsmålet. Man er erklærede modstandere af kønskvotering og etniskkvotering, og man er ikke varme på ideen om at skulle rette ind efter ligelønskommisionens arbejde.
Desværre for Fogh har hans bagstræberiske tanker på området ikke længere gang på jord. Ligestilling er derfor generelt et akavet, træls og bøvlet emne for regeringen. Ved at udnævne KJ som ligestillingsminister har Fogh forsøgt at fjere focus fra ligestilling generelt og flytte focus over på “undertrykkelsen” af indvandrerkvinder.
Jespersen har sådan set leveret varen, for der sker intet på området i øvrigt, og focus ligger som planlagt på indvandrerkvinderne.
Øv for ligestilling i Danmark, men flot gået af taktikeren Fogh!
Jeg synes heller ikke KJ har gjordt det særligt godt.
Mænd er stadig samlet set langt fra ligestilling.
Jens Sørensen her har du fat i noget .Regeringen vil ikke øremærke barselsorloven til mænd, som den er blevet i det fleste andre nordiske lande. Regeringens begrundelse er at det skal være frivilligt, hvordan familien deler orloven.
Resultatet viser at det er kvinden der tager næsten hele barselsorloven og dermed får mindre pension og karrierer mulighed samt barnet og faren mister deres chance for at være tæt sammen..
Dorte
Jeg er helt enig.
3 mdr. til både manden og kvinden med fuld løn.
Herefter kan de forældre, der IKKE ønsker at gøre karriere vælge yderligere 6 mdr. på en lavere sats.
Mht. til pension og karriere skal det vel bemærkes at kvinder er ca. 4 år mindre på arbejdsmarkedet end mænd. Dette på trods af at de bliver 4-5 år ældre end mænd. Hertil kommer at en del kvinder SELV ( ofte mod mandens vilje) vælger at gå på deltid. Så hvis 6 mdr. barsel er et problem ( man er jo ikke tvunget til 12 mdr. ) er ovenstående vel et endnu større problem. Men det er gud ske loiv kvinderne 100 % selv bestemmer. ( lige pånær det med den længere levetid)
Enten er KJ er en usædvanligt god ulighedsminister eller også er hun lige så ringe som resten af regeringen.
Nanna G.
Jeg kan gå helt ind for ”kvoter” for mænd til kvindefagene. Vanskeligheden består i at få mænd til at påtage sig arbejde i et lavtlønsområde med temmelig ubehagelige og ubekvemme arbejdsområder.
Når det er sagt, så kan jeg ikke se nogen grund til at rose en ligestillingsminister med muslimer på hjernen, og uden andre tiltag på programmet end straf af forskellig art, og nedskæring af familiernes økonomiske råderum hvis de ikke makker ret.
Et enkelt udmærket tiltag fra en regering på snart 8 år er ikke godt nok.
Nanna
Jeg kan kun gentage at jeg er på Nakken af Karen Jespersen i mere end en forbindelse. Eftersom jeg er imod kunstige kvoteordninger, der kun kan nedpriotere kvalifikationspolitikken, hvilket kan forudses vil skabe dårligere udført arbejde og forringet konkurrence evne, finder jeg Karen Jespersens virke som velfærdsminister kritisabelt, idet et stadigt stigende antal mennesker lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Tallet er steget med 70.000 siden 2003 og udgør nu ca. 1/4 million mennesker.
Når Karen Jespersen således spørges, henviser hun til danmarkshistoriens måske mest effektive men samtidig også mest associale minister Claus Hjort Frederiksen V, hvorefter man kan spørge, om det er fordi hun ikke vil være illoyal over for sin egen partifælle, eller om det bare er fordi hun ikke vil vedkende sig problemet.
Claus Hjort Frederiksen skulle for tiden opholde sig i England, men vi allerede hvad han vil sige ;-) Det sædvanlige mantra; Det skal kunne betale sig at arbejde.
Nanna hvis du ikke kan se at der er noget at kritisere Karen Jespersen for, og i det hele taget den nuværende regering, så prøv engang at læse tråden igen. Og jeg er ovenikøbet ikke engang enig med lektor Karen Sjørup, og SF’s Pernille Vigsø Bagge m.f., før jeg ved hvad der ligger bag deres motiver med artiklen.
Men jeg er enig med Karen Jespersen, hvis, eller når hun nu er imod kvoter.
Nanna G.
Nå, pyh ha. Det var lige før jeg var rystet over:
”den mest forstandige og vidende ligestillingsminister til dato”?
Jeg ville sige: Den mest populistiske og ’uvidende’ (villet) til dato.
Der er jo masser af ting hun kunne have gjort en indsats for. F.eks.:
Åbne lønstatistikker i alle virksomheder, som kunne afsløre uligelønnen.
Højnelse af lønniveauet i kvindefagene, så de lavest lønnede ikke skal spises af med 41 kr./md. Som Dennis Kristensen påviser i dag i Politiken. Artiklen er ikke frigivet, men her er en anden om samme emne.
http://politiken.dk/politik/article642869.ece
Desværre tror jeg efterhånden ikke så meget på holdningsændringer mere. Men det ville da også være en mulighed at spørge parterne hvad de mener kunne hjælpe og tiltrække m.v. Bare dette lille tiltag ligger det desværre også lidt tungt med fra ’ligestillingsministerens’ side. Og i øvrigt ved vi jo godt, at der skal penge og prestige på bordet hos mændene.
Hvor er i øvrigt linket til “Oppositionen efterlyser en minister for ligestilling” af Mette Klingsey?
Nå der var jeg vist lidt tungnem ;-)
Nanna
Ja, den slags ønskedrømme kunne jeg også godt tænke mig blev opfyldt. Det er rigtig interessante områder du nævner, især hvad de unges uddannelse angår.
Der ville nok være rigtig gode muligheder for at undersøge hvad der er reelt og hvad der er myter, hvis der var nogenlunde lige mange M/K’er på de forskellige poster hvor man bestemmer hvad der skal forskes i.
Hvem har ikke hørt om en mand som går helt i hundene ved en skilsmisse? Eller om en kvinde som mister det sociale fællesskab med de fælles venner?
Hvis man har eksakt viden på de forskellige områder, ville det netop være nemmere at handle. Men den eneste mulighed vi har er, stort set, at sætte et kryds ved et parti, som vi ’tror’ vil agere i en nogenlunde fornuftig retning.
Uha! Nu kommer min ’medfødte’ pessimisme vist frem ;-).
Nanna
Det gør har jeg set i nogle af dine blogs, man kan ikke være enig med nogen i alt ;-)
Nanna
Helt enig ;-)
Skal det forståes som; led, ledere, ledest ;-)
Lige mange af begge køn i alle stillinger er en illusion
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor det sker, bare fundere lidt over tanken om en kvindelig astfaltarbejder, måske en kvindelig ølchauffør, eller bare som brandmand.
Jeg tror Charlotte Steen gjorde klogt i at ikke lade sig overtale, på trods af hendes lærers råd.
Faktisk er der beretninger fra USA om kvindelige brandmænd, hvor mændene tissede i kvindernes støvler. Herhjemme så jeg en udsendelse i tv om en asfaltarbejder, som byttede job med sin pædagogkone i en uge. Gæt hvem der syntes at det var da det nemmeste job i verden.
og dertil kommer så altså at kulturen ikke rigtig tager nok hensyn til kvinder i mange tilfælde.
Under forudsætning af at der er penge i det vil kulturen måske tage hensyn til kvinderne. Derimod tager den heller ikke hensyn til mænd hvis der ikke er økonomiske eller sociale beslutninger.
Ofte er arbejdsmarkedforholdene og beslutningsprocesserne baseret på ideologi og forhandlinger atbejdsmarkedets parter imellem, hvilket også gælder for lønforhandlinger, der er en forudsætning for mange mænds valg af job og uddannelse. Alene af den årsag har jeg svært ved se meningen med kvoter, idet kvalifikationer og kompetancer er afgørende for konkurenceevnen.
Man ser også at i de traditionelle kvindefag, at forholdende på eksempelvis hospitalerne, ikke mindst de psykriatiske, under stærk kritik. Det kan nævnes at EU’s torturkommition, nyligt har kritiseret danmark for at være det land i europa der ofttest bruger bæltefikseringer, stadigvæk selvom det er såkaldt kvindefag.
Nå, men:
Det var sådan set ikke spor uventet, at børnehavepædagogerne tog pænt imod asfaltmanden og viste ham tilrette på alle måder, roste ham, og udmærket forstod at han ved ugens slutning syntes, at det var det hårdeste job han nogensinde havde haft. Det blev ikke rigtig til noget med pauser i løbet af dagen.
Derimod stillede asfaltarbejderne sig op og grinede af pædagogkonen over den store skovl de havde givet hende til at begynde med, som var lidt svær at håndtere, indtil hun fandt ud af at der kan være lidt på en stor skovl, og at der faktisk også fandtes nogle mindre. Efter en uge var hun helt med, også med at køre de store asfalttromler, og nød alle pauserne i fred og ro i løbet af dagen, og såmænd også den gode ’værkstedshumor’.
Jeg har tit undret mig over, at så mange mænd er så dårlige kammerater.
Ja jeg kan godt gætte på hvem det var. Efter en uge har hun vel heller ikke pådraget sig de lungesygdomme asfaltarbejdet medfører.
Hvis man tisser i kvindernes støvler og bagefter siger de lugter, er man godt nok et dumt s… ;-) Mon det er normen.
Og der burde følge gratis høreværn med til pædagojobbet ;-)
Jeg har ikke talt om normer, kun om eksempler på de besværligheder kvinder kan blive udsat for, hvis de vover sig ind på mændenes domæne. Man skal godt nok være sej hvis man kan tåle mosten.
Men hvordan er det så at være ene hane i en hønsegård
Det mest ærgerlige er, hvis der bliver dynget argumenter op som ’forsvar’, som f.eks. lungesygdomme, at det nok ikke er normen, eller at det er meget få (f.eks. handlede kvinder til prostitution) eller nedladende bemærkninger om hønsegård. Prøv dog at forestil jer at det var jer selv, som igennem årtusinder var blevet ringeagtet.
Tror du det er en dans på roser at være ene mand blandt kvinder Inger, i såfald skulle du tænke lidt over din egen nedladenhed ;-)
Lungesygdomme er en erhvervssygdom blandt asfaltarbejdere, hvad er det du ikke forstår.
Ringeagtet, hvorfor tror du jeg ringeagter dig, måske synes jeg bare ikke du altid tænker dig om.
Jeg er i den grad imod kvindehandel, Læs mit første indlæg her i denne tråd.
Du behøver ikke at føle dig personligt truffet for alt.
Jeg orker ikke mere i dag.
Inger Sundsvald: Prøv dog at forestil jer at det var jer selv, som igennem årtusinder var blevet ringeagtet.
Jeg havde aldrig gættet, at du var så gammel.
Skulle vi ikke omdøbe titlen ligestillingsminister til offerrolleminister?
Mon ikke I skulle bevæge jer ind på typiske kvinde-arbejdspladser som skoler mm. Så vil I erfare, at kvinder sagtens kan være lige så frække og skarpe i munden som mænd kan….
Og hvis man tilfældigvis er en mand som ikke har børn eller er gift, bliver man altså rimeligt hurtigt kørt ud på et sidespor, da man jo ikke kan snakke med om børnenes sygedage eller om hvad børnene nu har gået og lavet…
Og hvis man er en omsorgsfuld og hjælpsom mand som jeg, så skal man passe på, at man ikke spørger for meget ind til, hvordan kvindernes dag har været eller hvordan deres weekend har været eller ferie har været, da de så (måske?) kan opfatte det helt forkert.
Og som jeg sagde i tråden med Joan Ørting, så vil jeg gerne nå dertil, at jeg kan være mig, som den omsorgsfulde og lyttende person jeg (også) er, og også på arbejde, uden at kvinder tror jeg vil i seng med dem, og at en kvinde kan være grænse-sættende og handlekraftig uden, at hun af den grund skal kaldes for ‘mandig’, ‘lesbisk’ eller at folk tror, hun er en skrap dame.
Det interessante er jo, at kvinder ofte selv kalder sig selv for ‘høns’ eller noget i den stil….
Hvis den kvindelige asfaltarbejder kun kunne bruge en lille skovl er hun jo dumpet til eksamen.
Men da mænd typiske påtager sig beskyttelsesrollen “overlevede” hun.
Omvendt med den typisk påtagede offer-rolle som kvinder typisk påråber sig.
Ekstreminister er også en mulighed.
Nanna
Når jeg forsøger at illustrere med et par af de grovere tilfælde, så er det også for at provokere lidt, men i høj grad for at vække til eftertanke, for måske kan det medføre, at en og anden kommer til at tænke at der MÅSKE er lidt om det.
Den erkendelse skal man nok ikke sætte næsen op efter, for mændene går straks i forsvars- og angrebsposition. Hån spot og latterliggørelse er hvad det kan blive til, samt villet misforståelse, som følges op af direkte grovheder.
(Jeg kan oplyse, at betonarbejderne også normalt brugte mindre skovle end den de præsenterede for kvinden).
Dine eksempler viser også tydeligt hvordan det forholder sig, men det skulle forbavse mig meget, hvis disse åbenlyse sandheder gør noget indtryk.
Den rå tone breder sig, og platte tv-udsendelser medvirker til at legalisere denne opførsel, endda i så høj grad, at unge såvel som ældre i udlandet bliver betragtet som de rene barbarer, som ikke ved hvordan man opfører sig almindeligt høfligt.
Desværre er der noget der tyder på at også de unge kvinder tager dette til sig. Måske i en misforstået opfattelse af, at for at blive hørt, bliver de nødt til at opføre sig som mændene.
Nanna
Tænk hvis bare lidt af det vi skriver gjorde en smule indtryk ;-)
Men jeg synes da det er godt hvis nogle skulle have behov for at lette sit hjerte.
At kvinder kalder sig selv for chicks, høns, sild, at nogle kalder sig selv for perker, nigger m. m. og andre omtaler sin bedre halvdel, vidner bare om en vis humor og selvhøjtidige distance. At lægge noget videre i det kan i lige så mange tilfælde benævnes som neurotisk.
Støvlesvineriet har ikke noget med mænds normale opførsel over for kvinder at gøre, men er et enkeltstående dårlig vittighed, og at Inger bruger det i denne forbindelse er helt uden relevans.
I det hele taget kan jeg ikke se at kvinder og mænd har noget at lade hinanden høre for.
Forsvar og angreb i ét:
”I det hele taget kan jeg ikke se at kvinder og mænd har noget at lade hinanden høre for”.
Det er i stil med børn der siger: Du er selv (lige så) dum. Og så ’neurotisk’!
Men hvis du synes at ”støvlesvineriet” er en utidig vits og helt uden relevant, så kan jeg fortælle dig, at der forekommer mange ’morsomheder’ af chikane hver dag.
Men du kunne måske så tage stilling til nogle af alle de andre herskerteknikker Nanna ridser op, som måske forekommer dig mere harmløse og ’stuerene’?