CO2-udledningen fra Københavns Kommune skal reduceres med 2,5 mio. ton, hvis København skal i mål som en fuldstændig CO2-neutral hovedstad. Men i kommunens nye klimaplan, som Information præsenterede lørdag, står der, at CO2-udledningen i København i bedste fald kan blive reduceret med lidt over 1,5 mio. ton. Tilbage er altså én mio. ton CO2, som stadig bliver udledt, men som kommunens plan ikke redegør før udover at nævne supplerende køb af CO2-kvoter som hjælp.
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam erkender, at det bliver svært at undgå al CO2-udledning.
“Det er en illusion at forestille sig, at et liv i en moderne storby i sig selv kan være fuldstændigt CO2-neutralt. Der vil være en række mindre ting, som fortsat vil føre en CO2-udledning med sig. Men i mine øjne er det en lille del,” lød det fra miljøborgmesteren, kort efter at Københavns Kommunes syv borgmestre havde præsenteret den nye klimaplan i går. Ifølge Klaus Bondam er kommunens klimaplan især vigtig, fordi den sender et signal til resten af verden.
“Vi vil gerne være med til at motivere alle verdens bysamfund til at bevæge sig i retning af mere CO2-neutral energi og nye tiltag, som kan være med til at begrænse CO2-udledningen,” sagde miljøborgmesteren, som understregede, at planen også skal lægge et pres på den danske regering. For det kræver beslutninger i regeringen eller Folketinget, hvis der skal mere vindmøllestrøm og færre biler på vejene. Derfor er teknik- og miljøborgmesteren også klar over, at kommunens mål om at blive klimaneutral er en udfordring.
“I forhold til år 2025 bliver målet svært at nå. Men som kommune er vi en del af noget større, og hvis vi f.eks. har en overproduktion i forhold til vindmøller, kan vi sørge for, at den strøm går til lande, der har et større forbrug. I den sammenhæng synes jeg godt, at man kan kalde planen for neutral”.
Selskaber bestemmer
Vindmøllestrømmen udgør i dag 13 procent af københavnernes elforbrug, og står det til kommunen, skal det tal være langt højere i 2025. Spørgsmålet er bare, hvad kommunen kan gøre for at få mere vindmøllestrøm - for i sidste ende er det energiselskaberne, der betaler og bygger møllerne.
“Vi har selvfølgelig en dialog i gang med DONG og Vattenfall, og vi har blandt andet noteret os, at Vattenfall har et ønske om at blive en CO2-neutral leverandør. Hvis vi kommer på markedet - ikke kun som kommune, men som et helt energinet - er vi jo en interessant kunde for energiselskaberne,” sagde Klaus Bondam.
Kommunen er ifølge Bondam i gang med at undersøge, om det lovgivningsmæssigt er muligt at købe andele i større vindmølleparker. For uden lovgivning i ryggen er det begrænset, hvad kommunen kan gøre.
“Vi kan gå i dialog med københavnerne og sige, at det er en god idé at have grøn strøm derhjemme. For jo flere københavnere, der efterspørger den grønne strøm, des mere attraktivt bliver det at producere for energiselskaberne,” sagde han.
Et stort skridt
Miljøborgmesteren er ikke i tvivl om, at planen er et skridt i en klimarigtig retning.
“Med den her plan tager kommunen nogle store skridt for at få ændret den måde, vi energiforsyner vores by på. Vi tog et kæmpe skridt, da vi omlagde til fjernvarme for 25 år siden. Nu tager vi et kæmpe skridt for at gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke til at omlægge til vedvarende energi”.
Om det nye skridt er stort nok, vil kommunen løbende holde øje med. Det er nemlig en del af planen, at der hvert år skal gøres status på CO2-udslippets størrelse. Ifølge Klaus Bondam er københavnerne allerede godt på vej mod et mindre udslip.
“I forvejen ligger vi ekstremt lavt i forhold til CO2-udledning. Hver københavner udleder 3,1 tons om året, mens hver dansker udleder 4,8 tons. Til sammenligning udleder en amerikaner fem gange så meget. Så vi er allerede meget langt”.
Miljøborgmesteren understreger dog, at den enkelte københavners indsats kun giver et begrænset bidrag.
“Det er godt, hvis københavnerne bruger deres cykler og skruer lidt ned for varmen, men den store forskel ligger i den vedvarende energi. Det er dér, det store ryk skal ske”.
Københavns nye klimaplan
København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Sådan lyder målet for Københavns Kommunes klimaplan, som blev offentliggjort i går. Ifølge planen er det først og fremmest Københavns energiforsyning, der skal laves om på. En langt større del af københavnernes strøm skal komme fra vedvarende energi – især fra vindmøller. Derudover vil kommunen arbejde for:
• flere el- og brintbiler på
vejene
• omfattende renoveringer af kommunens bygninger
• klimakrav til nybyggeri
• uddannelse af en ny klimageneration
EU-hjælp til klimaplanen
Danske energibyer og kommuner kan få støtte til energi- og klimaprojekter via EU. EU-programmet ’Intelligent Energi – Europa’ (IEE) tilbyder i 2009 omkring 89 mio. euro, eller 665 mio.kr., til at støtte europæiske projekter, der fremmer energieffektivitet, vedvarende energi og transport.
Den Europæiske Investeringsbank står også parat med finansiering til bæredygtige projekter i byer, der binder sig til at gennemføre EU’s mål om at reducere energiforbruget med 20 pct. i 2020, anvende 20 pct. vedvarende energi og mindske udledningen af drivhusgasser med mindst 20 pct.







Kommentarer
Kom, lav det nu rigtig fedt forhelvede! :)
Invester massivt i udbyggelsen af et rigtig fedt og effektivt højhstigheds cykelbanenet på kryds og tværs af stor københavn. Et netværk med de fedeste viadukter, broer, div. rekreations ruter og hurtigbaner, osv. Således at man kan anvende cyklen både til og fra arbejde i op til 12 km. fra centrum, uden rødt lys, tværgående forhindringer, glasskår, metal plader og huller i vejbanen, eller som sport og fritids aktivitet.
Kom nu igang hængerøve!
Atter en gang ser vi forskellen mellem mindre, enkle samfund (som for eksempel Maldiverne, http://www.information.dk/185490) og store, komplekse samfund (som for eksempel København).
Som Steen Ole Rasmussen er inde på i hans kommentar http://www.information.dk/185401#comment-116821, så hæmmer det komplekse samfunds mange modsatrettede særinteresser langt de fleste forandringstiltag.
Ja, det virker godt nok som et noget luftigt forslag, og man kunne frygte at den lange tidshorisont bliver en undskyldning for ikke at gøre nok her og nu. På den anden sider er det jo heller ikke nemt at blive ved med at komme op med nye “løsninger” på miljøtrusler, som beror på en livsstil de fleste ikke vil give afkald på. Mon ikke det kommer til at gå som det gik de kulforurende storbyer i industrialismens barndom: en dag fremstår de rene og pæne fordi, dels fordi man har fundet andre energikilder, hvis affaldsprodukter ikke er så iøjenfaldende og fordi man har eksporteret de mest forurenende virksomheder til deciderede industriområder. I så fald gælder det bare om at finde ud af hvortil vi skal eksportere bilismen?