Var det Jan Weimann eller nu afdøde Niels Jørgensen, der med et oversavet jagtgevær skød og dæbte politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade tidligt om morgenen den 3. november 1988?
Det er et af mange spørgsmål i sagen om Blekingegadebanden, der stadig savner svar. I starten mente forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen ikke, at netop det spørgsmål var særligt interessant. Det var jo ikke noget, han kunne komme frem til svaret på. Men efter at have turet landet rundt og holdt foredrag om sine bøger, har han været nødt til at revidere sin opfattelse:
“Jeg kan mærke, at netop spørgsmålet om drabsmandens identitet optager mange. Det virker simpelthen oprørende på borgerne, at man kan skyde en betjent, uden at nogen bliver dømt for drabet, mens en lille kreds af personer dækker over hinanden og ikke tager ansvar,” siger Peter Øvig Knudsen, der mener, at det skæbnesvangre skud “nærmest er blevet et samfundsanliggende.”
- Så nu synes du også, at det er vigtigt?
“De pårørende har i hvert fald ikke mulighed for at komme til ro om sagen, så længe der dækkes over drabsmanden. Men jeg kan mærke ude i foredragssalene, at mange mennesker anskuer det som et anslag mod den demokratiske samfundsorden, og derfor er det vigtigt for dem” tilføjer han.
Ingen forsoning
- Tror du på, at Bo Weymann ikke ved, om det var hans storebror Jan, der skød?
“Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at Bo ikke ved det, selv om det kan være svært at forstå, at han ikke skulle have spurgt sin bror. Men når han ikke spørger, er han selvfølgelig også fri for eventuelt at vide, at hans storebror er drabsmanden,” siger Peter Øvig Knudsen og peger på, at ansvaret for, at sandheden kommer for en dag, “nu hviler tungt på Jan Weimanns skuldre, da Niels Jørgensen er død.”
Drabsmandens identitet er ifølge Peter Øvig Knudsen ikke det eneste, offentligheden stadig mangler oplysning om fra bandens side:
“Tre af bandens medlemmer har i en lang artikel for nylig forklaret indgående om deres motiver bag de kriminelle handlinger. Men de mangler stadig at forholde sig til konsekvenserne af deres forbrydelser, lige fra den lille pige, der blev bundet og tapet fast til en radiator i en kælder over forskellige bank- og postfunktionærer, der er blevet overmandet til den sikkerhedsvagt i Daells Varehus, som blev slået, så han fik kraniebrud. Alle disse personer bærer den dag i dag psykiske eller fysiske mén efter at have været i nærkontakt med banden.”
Så længe bandens medlemmer ikke hver især tager ansvar for deres handlinger, kan der ikke blive tale om nogen forsoning, mener Peter Øvig Knudsen med henvisning til erfaringerne fra bl.a. den sydafrikanske Sandhedskommission.
Og så er der PET-sporet
På myndighedssiden er der ligeledes en række spørgsmål, som offentligheden mangler at få noget at vide om:
“Det vigtigste er selvfølgelig et svar på, hvordan PET kunne vide så meget om banden undervejs uden at gribe ind, feks. ved at give kriminalpolitiet et fyldigt referat af deres viden.”
Det er især den såkaldte Lobeliavej-episode i juni 1986, Peter Øvig Knudsen tænker på: “Niels Jørgensen bliver anholdt efter et mislykket biltyveri på Lobeliavej, hvor han har særdeles professionelt tyveværktøj, radioudstyr og falsk identitetskort. Her bliver PET klar over, at banden råder over en illegal organisation med falske identiteter og dæklejligheder. Samtidig bliver PET via telefonaflytning også klar over, at banden stadig har tæt kontakt til PFLP’s operative ledelse. Men PET meddeler ikke til kriminalpolitiet, at man overvåger en kriminel bande med forbindelser til en international terrororganisation. Heller ikke da kriminalpolitiet efter røveriet mod Daells Varehus direkte spørger, om PET har nogen i kikkerten.”
- Hvorfor gør PET ikke det?
“Jeg har diskuteret det med chefpolitiinspektør Per Larsen, som dengang var operativ chef i PET. Hans standardforklaring er, at man godt nok havde nogle brikker, men at man ikke havde samlet dem.”
- Tror du på den forklaring?
“Den ene mulighed er, at den manglende kommunikation er et eksempel på katastrofal inkompetance i PET. Det burde i sig selv kunne kalde på undersøgelse og selvransagelse, hvis hans svar er rigtigt. Den anden mulighed er, at PET har haft sine grunde til ikke at fortælle, hvad de vidste.”
- Og hvad skulle det så være?
“Én grund kunne være, at der var en kraftig rivalisering mellem PET og det almindelige politi. En anden grund kunne være hensynet til andre landes efterretningstjenester, dvs. det israelske Mossad.”
… og Mossad-sporet
Dermed har Peter Øvig Knudsen taget fat på endnu et af de ubesvarede spørgsmål på myndighedssiden.
“Hvor meget har Mossad haft at gøre med overvågningen af banden fra slutningen af 1970’erne?”
- Hvad tror du?
“Man har længe vidst, at der var en ‘tolk’ fra Mossad ansat i PET’s hovedkvarter. Men nu ved vi, at samarbejdet også har haft en mere vidtgående karakter end bare translatøropgaver. Således var det Mossad, der installerede rumaflytning i en af bandens dæklejligheder, nemlig den i Arresøgade.”
“Offentligheden må have krav på at få at vide, hvor tæt det samarbejde har været. Hvor stor indflydelse har Mossad haft på PET’s beslutning om at overvåge og overvåge, men ikke at gribe ind eller kommunikere viden eller mistanker videre til det almindelige politi? I hvert fald har Mossad ikke haft interesse i, at Blekingegadebanden kom bag lås og slå, fordi man gennem overvågningen havde en slags hul igennem til PFLP-chefen Marwan El-Fahoum.”
- Tror du, at PET-Kommissionen vil løfte sløret for den slags?
“Samarbejde med andre landes efterretningstjenester er noget af det mest følsomme i den branche. Men offentligheden har efter min opfattelse krav på et svar.”
En tidligere chef i PET har efter udgivelsen af bøgerne fortalt Peter Øvig Knudsen, at samarbejdet mellem PET og Mossads europæiske hovedkvarter i Paris netop om Blekingegadebanden var ganske tæt.
“Det gør det vigtigt at få oplyst, hvor meget PET har lænet sig op af Mossads alt andet end uvildige rådgivning i den her sag.”
Straks efter Købmagergaderøveriet i november 1988 iværksatte PET en overvågning og aflytning af bandens medlemmer. En af dem, der blev overvåget, var Peter Døllner, selv om han havde forladt banden mere end tre år tidligere.
- Det tyder ikke på, at PET havde en særlig omfattende viden?
“Det kan jeg ikke forklare. Det er vel svært at konstatere, om en person er holdt op med at være aktiv. Hvordan skulle man kunne det? Overvågningen førte jo, så vidt vi ved, aldrig til, at PET kom på sporet af konstateret kriminalitet.”
… og det justitsministerielle spor
Endnu et ubesvaret spørgsmål er, hvorfor Justitsministeriet ikke fulgte Lyngby Politis ønske om hjælp til efterforskningen af Lyngby-røveriet i marts 1983.
“Resultatet af røveriet var rekordstort, og kort efter dukkede to palæstinensere op i Paris med seks millioner danske kroner. Men Justitsministeriet ønskede ikke at hjælpe Lyngby Politi med at rejse krav over for franskmændene om at få udleveret de to palæstinensere eller pengene. Hvorfor traf Justitsministeriet beslutningen om ikke at følge Lyngby Politis ønsker? Hvem i ministeriet traf beslutningen? Var eventuelt andre ministre i Schlüter-regeringen orienteret om beslutningen, og havde de i givet fald godkendt den?”
- Hvad tror du?
“Min teori er, at ministeriet traf den beslutning for at undgå, at to højtrangerende PFLP-terrorister kom til at sidde i fængslet i Danmark og på den måde måske udgøre et nyt selvstændigt mål for befrielsesaktioner eller terrorhandlinger. Men det er kun min gisning. Igen synes jeg, at befolkningen og offentligheden må have mulighed for at diskutere, om det i givet fald var en klog og rimelig beslutning.”
- Kunne drabet i Købmagergade være undgået, hvis Lyngby-røveriet var blevet opklaret?
“Der er mange hvis’er på spil her. Lyngby Politi mener selv, at de havde haft bedre muligheder for at opklare røveriet, hvis de havde fået udleveret pengene og de to palæstinensere. Bo Weymann har sagt, at hvis bare ét af bandemedlemmerne havde været indkaldt til afhøring, så havde det været nok til, at banden som sådan havde stoppet deres røverier. Hvis og hvis … så var Jesper Egtved Hansen ikke blevet skudt. Nu kom bandemedlemmerne ikke til afhøring, og derfor fortsatte banden i lang tid i troen på, at politiet dels var dumme, dels ikke anede spor om dem.”
Kommentarer
Det er et mærkværdigt samfund vi lever i.
Interessen for hvem der dræbte den unge betjent for 20 år siden interesserer åbenbart mange. Og det virker som om man næsten ikke må sige andet.
Der er næsten ‘de fakto’ censur over for at sige andet. Hvis man siger andet så sympatiserer man nok med Blekingegadebanden og deres metoder, er tesen..
Men vi har da vist nok ytringsfrihed. Som bekendt.
For lidt siden læste jeg om et tyveri begået af en enægget tvilling. Han kunne ikke anklages da man ikke ved om det er ‘ham’ eller hans enæggede tvilling der begik tyveriet.
For nylig var der et bestialsk mord i Vejle hvor en mand drøbte sin tidligere samlever med en kølle, så blodet flød. Hans straf blev ikke anket fordi anklagemyndigheden afsendte anken til den forkerte adresse.
Der er adskillige uopklarede mord på sagesløse personer. Mord som man må mene er begået af folk som er i stand til at begå mord igen. Men som ikke er opklaret.
I modsætning til Blekingegadebanden. Vi ved hvem, der havde ansvaret, og sandsynligheden for gentagelser er mindre end at blive ramt af en mursten i hovedet.
I det hele taget synes det bevist at dødsfaldet var et uheld, - et uheld der dog kan siges at være lidt mindre uheld end et ‘uagtsomt manddrab’ på basis af en trafikforseelse. Trods alt havde banden jo et oversavet jagtgevær med, men samtidig er det jo definitivt bevist at skuddet var et advarselsskud, hvoraf jo uheldigvist et enkelt hagl ud af 12 ramte betjenten, og, - som et uheld igen, ramte ham i øjet, hvilket han , - som et uheld igen, døde af.
Og skuddet blev affyret i panik da jo politiet havde skudt ind i varevognen og ramt ryglænet i chaufførsiden (hvor Carsten Nielsen sad).
At derfor skuddet blev affyret som et panikagigt advarselsskud (og altså ikke med forsæt) er udenfor enhver tvivl.
Altså: Vi kender alle omstændigheder, vi kender personerne og ved at de ikke er at betragte som andet end politiske fanatikere. De er ikke afstumpede psykopater (i ordets kliniske betydning), de er intelligente, vidende og frem for alt ekstremt offentligt bevågne. Vi ved hvad de laver og hvem de er.
I modsætning til afstumpede psykopater (igen i klinisk betydning). Interessen for at opklare andre uopklarede mord, begået af formodede psykopater, som derfor kan begå mord igen er tilsyneladende ligegyldig.
Men interessen for at vide hvem af to i Blekingegadebanden, den ene er jo nu død, der trykkede på aftrækkeren for 20 år siden, i et dødsfald, der var et tragisk uheld, er tilsyneladende ubegrænset.
Mærkværdigt, synes jeg. Også menneskeligt. Jesper Egtved vil fortsat være død. Og han døde ikke forgæves. Sagen blev opklaret, og har lært alle noget.
Er det et hævnmotiv der ligger bag? Eller forklar mig hvad det er?
Hver dag bliver der dræbt et menneske i trafikken. Hvis man i bymæssig bebyggelse kører 60 km/t (altså mere end 50 km/t) og er løber et barn ud foran bilen og bliver dræbt, - hvor skyldig er man så. Og hvorfor er et drab om dagen i trafikken ligegyldigt? Herregud, der dør så mange, ikke?
Og jeg (som måske den eneste i Danmark) har ikke noget behov for at vide hvem der trykkede på aftrækkeren.
Men jeg ville da gerne gå med til at man kunne dømmes kollektivt for ‘uagtsomt manddrab’. Selv om det er problematisk, rent juridisk. For det betyde jo at man let risikerer at blive dømt bare fordi man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Det er jura som jeg mener må kunne bruges i forbindelse med rockere eller lignende sager. sager der burde have langt højere bevågenhed end dette 20 år gamle dødsfald.
De øvrige ting i artiklen er langt mere interessante end dette dødsfald.
Danmark lider et krimitraume. Nemlig at den endelige morder skal findes, - lige som i en krimi.
At der er idømt og udstået straffe for grundlæggende forbrydelser, - at de skyldige formentlig er 100% ‘kureret’ for at lave gentagelser, og vi derfor er sikre på der ikke sker flere dødsfald, er tilsyneladende ligegyldigt.
Jeg forstår det ikke..
Og når der så er så mange andre meget mere spændende ting at bruge tid på.
Hvordan er det lige du ser det “uigenkaldeligt bevist” at det dræbende skud kun var et varselsskud?? Er det de impliceredes vidneudsagn? (og i så fald er det jo ikke et bevis men et partsindlæg…)
Fakta er at Jesper blev dræbt af et skud fra en af bandemedlemmernes våben. Hvis man vil skyde varselssskud, så skyder man i en retning hvor man er sikker på at ingen bliver ramt, typisk op i luften. Dette skete ikke her, for så havde skuddet ikke fået fatale følger. Igen fakta (eller bevis om du vil). Det kan godt være at banden reagerede i panik og følte sig truet på livet, men at man i panik eller frygt besvarer ilden ved at skyde igen, gør ikke skuddet til et varselsskud. Derfor er det stadig mord, og at du kalder det et uheld er apologetisk og må være direkte fornræmende over for de pårørende!
Og så er det i øvrigt lige meget om du ellers sympatiserer med deres synspunkter og motivation eller ej!
Mvh,
Anders F. Theut
Mit indlæg udtrykker generel undren over at dette dødsfalds manglende ‘opklaring’ kan fremkalde så megen pressehysteri. Men det var, - som jeg skrev, en forudsigelig reaktion at skulle blive beskyldt for partsindlæg. Omend lidt primitivt ikke?
Jeg prøver at sammenholde dette dødsfalds omstændigheder med andre uopklarede dødsfald.
Påstanden har været at det støder nogens retsfølelse., at dette dødsfald kke er endeligt opklaret.
Jeg påstår så at dødsfaldet er endeligt opklaret Det var blekingegadebanden der dræbte Jespe Egtved Hansen under røveriet af Købmagergades postkontor. Surprise. Vi ved hvem personerne er og sandsynlighden for gentagelse er ikke til stede osv osv.
Det bestialske mord i Vejle hvor en ankesag ikke kan gennemføres på grund af sløseri fra anklagemyndigheden osv. Retsfølelse??
Enæggede tvillinger, der ikke kan dømmes osv.. Retsfølelse??
Nævn selv en række uopklarede mord fra historien, hvor det jeg kalder kliniske psykopater går fri. Blekingegadegruppen er ikke kliniske psykopater, tværtimod, - de er politiske fanatikere.
Hvad krænker retsfølelsen mest, hvorfor får dette 20 år gamle dødsfald så meget omtale.
Hvorfor er det så vigtigt?
Jeg antyder at det handler om noget andet end retsfølelse.
Det er en slags krimitraume. Vi er så tæt på at vide hvem det er, at det interesserer os, - som ved læsning af en krimi, at få endeligt at vide om det var butleren eller tjeneren.
Retsfølelse, - glem det.
Og øvrigt, - ved at pumpe penge i den sæbeopera der nu udspller sig, mener jeg vi alle moralsk støtter den sag, som Blekingegadebanden gjorde. Uden de forbrydelser som banden gjorde ville der ikke være nogen film.
Tænk sig om banden kunne have finansieret oprørs eller terrorbevægelser med de millioner som alle andre nu scorer på deres historier.
Lovligt! Det må være hårdt og bittert at være Lauesen eller Weimann lige nu. Ikke at de skal ynkes. Men tænk sig alle de snyltere(!!) der scorer millioner på de gerninger som de har et menneskes liv på samvittigheden for.
Måske støtter vi deres politiske teorier ved vores snylterstatsopførsel lige p.t.?
Der er snævertsynet dobbeltmoral i denne historie. Hvad enten det handler om såkaldt retsfølelse eller såkaldt ansvar.
(PS: Fakta omkring selve skuddet kan du læse om både i Øvigs bog og i Lausesen/Jan Weimann/N. Jørgensens kommentarer i Social Kritik, ud over et interview med Carsten Nielsen på www.dr.dk.
Og jeg fremhæver at de øvrige ubesvarede spørgsmål i artiklen er langt mere interesante end om det var Jan Weimann eller afdøde Niels Jørgensen (eller en anden selvfølgelig), der trykkede på aftrækkeren. Ulyksaligvist uden at rette det oversavede jagtgevær op i luften. Kampen på liv og død var indtruffet med det skud der ramte chaufførsædet, hvor Carsten Nielsen jo sad. Det er det jeg mener med panikagtigt. Det korte af det lange er at blekingegadebanden notorisk, bevisligt ikke skød for at dræbe. Det siger dommen over dem, ud fra fakta heromkring)
Noget andet er, at den indlysende grund til at de tilbageværende bandemedlemmer ikke vil afsløre, hvem der affyrede det fatale skud. Vedkommende kan risikere at blive dømt for det. I modsætning til langt de fleste forbrydelser, forældes mordsager ikke.
@Ole E. Mikkelsen
“Jeg prøver at sammenholde dette dødsfalds omstændigheder med andre uopklarede dødsfald.
Påstanden har været at det støder nogens retsfølelse., at dette dødsfald kke er endeligt opklaret.”
Du kan jo ikke sammenligne det med andre uopklarede mord. Når andre mord forbliver uopklarede, så er det jo som regel, fordi man ikke har nogen anelse om hvem morderen evt er . Her ved man jo godt, at det har været en af de fire der var med til røveriet.
“Nævn selv en række uopklarede mord fra historien, hvor det jeg kalder kliniske psykopater går fri. Blekingegadegruppen er ikke kliniske psykopater, tværtimod, - de er politiske fanatikere.”
Der er jo faktisk noget lidt psykopatagtigt over det, når man dræber nogen og så bagefter ikke vedkender sig skylden, men prøver at tørre det af på, at det foregik i en større sags tjeneste.
@Søren Rehhoff
”Du kan jo ikke sammenligne det med andre uopklarede mord. Når andre mord forbliver uopklarede, så er det jo som regel, fordi man ikke har nogen anelse om hvem morderen evt er . ”
Jo, det kan jeg lige præcist sammenligne. Og det er lige præcist det jeg ønsker at gøre. For efter min mening er det da langt værre at have en psykopat gående frit omkring med risiko for flere drab, end at vi i blekingegadebandens tilfælde jo ganske præcist ved at det var dem der skød. Det konkrete navn er da fuldkommen ligegyldigt, når i øvrigt man har sikkerhed for at ‘det ikke sker igen’ og at dødsfaldet i øvrigt er opklaret. Vi ved at der ikke strejfer en syg psykopat eller lystmorder rundt. Eller en farlig kriminel.
”Der er jo faktisk noget lidt psykopatagtigt over det, når man dræber nogen og så bagefter ikke vedkender sig skylden, men prøver at tørre det af på, at det foregik i en større sags tjeneste.”
Her bruger du ordet psykopat i en helt anden betydning end jeg. En betydning jeg ikke er enig i.
Og blekingegadebanden forsøger i øvrigt ikke at tørre dødsfaldet af i en større sags tjeneste iht Lauesen/Jan Weimann/Niels Jørgensens indlæg i Social Kritik. De vedkender sig dødsfaldet fuldt ud (det har de gjort siden de blev ‘opdaget’). Men de ønsker ikke at røbe konkret hvem. Oprindeligt (angiveligt) fordi de ikke havde tillid tl et retfærdig rettergang i den medieopærksomhed der var.
Når jeg ser på den dobbeltmoralske interesse der er for den konkrete person, så er jeg tilbøjelig til at give dem ret.
Med dobbeltmoral mener jeg den manglende interesse der er for andre uopklarede dødsfald eller voldshandlinger.
Desværre.
Ud over den amindelige forældelse af en sag. Det er altså 20 år siden og det forekommer mig uforståeligt.
Og interessen for dødsfaldet gør at det blokerer for at der er så mange andre meget mere spændende emner i blekingegadebandens gerninger. Slut
Ole E. Mikkelsen,
stor ros og mange tak for sublime og gennemreflekterede kommentarer.
@Heinrich R. Jørgensen
Mange tak :-)