Vores børn og børnebørn vil aldrig tilgive os, hvis vi – midt i den ophedede debat om finans- og økonomikrise – forsømmer at sikre en vidt-rækkende international aftale om, hvordan vi bedst kan begrænse den globale opvarmning.
På et tidspunkt hvor verdens ledere mødes med jævne mellemrum for at planlægge, hvordan man bedst kan reformere de internationale finansmarkeder og institutioner, er de nødt til gribe at disse lejligheder til også at sikre, at opsvinget, når det kommer, bliver grønt.
Det er altid bekymrende at se, at når frygten for lavkonjunktur bider sig fast, lukker individer og regeringer sig inde og dropper alle gode tanker om at redde kloden. Som The Economist bemærkede tilbage i 1991, da den sidste recession begyndte at bide: »Farvel grønne tanker, vi ses i næste opsving«.
Men 18 år senere har Den Grønne Revolution et stærkere grundlag og er bedre i stand til at modstå den internationale økonomiske storm, der ruller hen over verden.
Verdensmarkedet for miljøprodukter og miljøservice vokser, i takt med at mange lande og internationale institutioner lægger planer for en klimavenlig økonomi.
I 2008 vedtog Storbritannien en Climate Change Act, Kina og Indien har lanceret deres klimaplaner, Mexico har lovet at halvere sin C02-udledning inden 2050, Europa har besluttet at begrænse sin udledning med 20 procent inden 2020, og FN har fremlagt sit Green Economy Initiative. For et par uger siden, og inden for de første 100 dage af sin levetid, tog den amerikanske regering en beslutning om at fremskynde introduktionen af renere biler.
USA, som er ansvarlig for 24 procent af den globale udledning, ønsker at begrænse sin udledning, så den kommer ned på 80 procent af niveauet i 1990 inden 2050.
Amerikanerne ønsker også at investere 150 milliarder dollar over de næste 10 år i klimavenlige energikilder, som vil skabe fem millioner jobs.
Eneste vækstscenario
Nogle kommentatorer ser den nuværende lavkonjunktur som en oplagt mulighed for at bremse klimaforandringer. Det nævnes ofte, at lavkonjunkturer skaber betingelser for innovation og forandringer.
På et tidspunkt hvor regeringer rundt omkring i verden har valgt at sætte gang i nye investeringer som en vej ud af recessionen og forny deres forpligtigelse til at håndtere klimaforandringer, ser investeringer i ny ren teknologi, ofte omtalt som Den Sjette Industrielle Revolution, ud til at være et oplagt valg.
Lord Stern of Brenford, som har stået i spidsen for den britiske regerings klimarapport, udtalte for nyligt at »klimavenlig vækst er det eneste vækstscenario for fremtiden«.
World Resources Institute, en grøn tænketank, har udregnet, at for hver én million dollar, som USA nu investerer i grøn teknologi, vil der kunne skabes 30.100 jobs, hvilket vil spare den amerikanske økonomi for 450 millioner dollar årligt i mange år frem.
Finansiel regulering, gennemsigtighed og reformer, samt vores mål om at placere os på vejen til økonomisk stabilitet og vækst, vil alt sammen være vigtige mål ved London G20 topmødet i april. Men ideen om at udvikle klimavenlige økonomier skal ikke ses som en modsætning til denne dagsorden.
Global handling
At gøre vores økonomier grønne er ikke blot en god målsætning. Det er en kritisk faktor for at kunne sikre konkurrenceevnen. Et klimavenligt marked er et enormt marked med mange muligheder, hvor de lande og teknologier, der først flytter sig, vil høste belønningerne.
Enhver nation ønsker at vokse og udvikle sig, og i stigende grad er mennesker begyndt at anerkende, at dette bør gøres på en klimavenlig måde, da vi ellers risikerer at hæmme langsigtet vækst.
Nogle vil nok hævde, at det nuværende pres betyder, at vi skal fokusere ensidigt på økonomiske interesser, og at vi må vælge økonomisk stabilitet fremfor miljømæssig stabilitet.
Vi har brug for begge dele. Klimaforandringer respekterer hverken geografiske, nationale eller toldgrænser. De er et globalt problem og kræver koordineret global handling. På samme måde som med international handel og finansielle reformer er protektionisme ikke svaret.
Der er meget at diskutere, både ved mødet i London og det efterfølgende G8-møde i Italien. Mødet i London må nødvendigvis fokusere på et effektivt svar på den globale økonomiske krise.
Men vi må ikke glemme vores langsigtede interesser, og vi håber, at vi kan blive enige om initiativer, der understøtter en international genopretning med lav klimabelastning.
Og vi må gøre dette til virkelighed i vores egen baghave. Som formanden for Storbritanniens Miljøstyrelse, Lord Smith, sagde for nylig:
»En grøn new deal bør være en central del af de økonomiske redningspakker, som sættes i værk for at takle kreditkrisen«.
Nick Archer er Storbritanniens ambassadør i Danmark
Kommentarer
Jeg har en kommentar til denne artikel, som kan ses her i de sidste afsnit:
http://www.information.dk/185896#comment-118780
Jeg hæfter mig specielt ved følgende passager [hvor kursiveringerne er mine]:
“Det er en kritisk faktor for at kunne sikre konkurrenceevnen.”
“Et klimavenligt marked er et enormt marked med mange muligheder, hvor de lande og teknologier, der først flytter sig, vil høste belønningerne.”
“Enhver nation ønsker at vokse og udvikle sig, og i stigende grad er mennesker begyndt at anerkende, at dette bør gøres på en klimavenlig måde, da vi ellers risikerer at hæmme langsigtet vækst.”
Forfatteren har, som så mange andre synes det, ikke forstået lektien. Han vrøvler løs om nøjagtigt det samme, som man gjorde før finanskrisen: Konkurrence og vækst. Det kommer altså bare ikke til at redde os, for vi lever stadig i en materielt begrænset verden, grøn eller ej.
I kapitel 1 af “Frihed i nuet” skriver den indiske filosof Krishnamurti:
“Jeg tror der er forskel på mennesket og enkeltmennesket. Enkeltmennesket er et stedfæstet væsen, som lever i et bestemt land, tilhører en bestemt kultur, en bestemt religion. Mennesket er ikke et stedfæstet væsen. Mennesket er overalt. Dersom enkeltmennesket blot handler i et særligt hjørne af livets vidtstrakte område, så er dets handling uden nogen som helst forbindelse med helheden. […] Enkeltmennesket er det lille begrænsede, triste, skuffede væsen som er tilfreds med sine små guder og sine små traditioner, hvorimod alles vé og vel, summen af verdens nød, elendighed og forvirring ligger mennesket på sinde.”
Det forekommer mig, at artiklens forfatter forsøger at agere menneske, for eksempel med passagen “… alle gode tanker om at redde kloden”, men han henfalder alligevel til at agere enkeltmenneske, for eksempel med passagerne “Det er en kritisk faktor for at kunne sikre konkurrenceevnen” og “… de lande og teknologier, der først flytter sig, vil høste belønningerne”, som fremhævet i mit forrige indlæg.
Men han er i ‘godt’ selskab: Stort set alle toneangivende (enkelt)mennesker på denne planet formår tilsyneladende ikke at skele, hvis de overhovedet er opmærksomme på problemet. I stedet fortsætter den biologiske banalitet, i form af aggressiv konkurrence, med at stikke en kæp i hjulet på alle tiltag på at hæve sig op imod en sand global tankegang. Og denne konkurrence er fatal: Der går en lige linie herfra - mange bække små, gør en stor å - og så til volden og krigene mellem os (enkelt)mennesker.
Ligeledes i kapitel 1 af “Frihed i nuet” skriver Krishnamurti:
“Læg engang mærke til, hvad der virkelig sker inden i Dem selv og udenfor Dem selv i den konkurrencekultur, hvori De lever, med dens begær efter magt, anseelse, prestige, berømmelse, succes og alt det andet - læg mærke til Deres bedrifter, som De er så stolt af, hele dette område, som De kalder at leve og hvor der i ethvert menneskeligt forhold er konflikt, som avler had, fjendskab, brutalitet og krige i det uendelige.”
“skele” skulle naturligvis have lydt “skelne”.
En begavet diskussiondeltager på The Oil Drum skrev:
The last thing the planet and life on it needs - human and otherwise - is an economic recovery.
Herfra kan diskussion om, hvad vi reelt behøver for at skabe ordenlige vilkår for planetens befolkning - nu og i fremtiden - begynde.
Se denne helt ekstraordinært interessante såkaldte ‘campfire’-diskussion, selvom det nok er lidt meget at læse de 267 indlæg.
http://campfire.theoildrum.com/node/5221 hilsen
“Enhver nation ønsker at vokse og udvikle sig” - igen et eksempel på nationalisme = super-egoisme. Evolutionen arbejder, hvilket på sigt måske vil betyde nationernes afvikling.
Økonomisk vækst, uanset farve er reelt lig med krise. Økonomer forventede indtil fornyelig, en årlig vækstrate i verdensøkonomien på 3 % i dette århundrede – og regeringer og politikere vil fortsat gøre alt for at sikre denne vækst.
FN forudsatte i 2005, at Jordens befolkning vil vokse med ca. 50 %, for så at stabilisere sig ved ca. 10 milliarder i 2200, der er dog ca. en 88 % chance for at befolkningstilvæksten allerede i dette århundrede vil fade ud, og stabilisere sig.
Hvis den økonomiske vækst forløber som forudsat vil verdensøkonomien fordobles hvert 23. år – og, tilvæksten fra i dag til århundredets slutning, vil være på 1600 %. Dvs. vi kan forvente en vækst i verdens samlede forbrug på 1600 %!
John, interessant vinkling med Krishnamurti.
@Erik Rolfsen Nissen: Tak for linket til den interessante artikel om ideologisk immunitet.
Virkelig et emne, der fortjener overvejelse. Artiklen inspirerede mig til at sende nedenstående mail til en gammel ven:
Kære XXX,
Jeg har ofte undret mig over, at netop du ikke ser, hvad der forekommer mig at være så åbenlyst i klimadebatten.
Dog ved jeg rent intellektuelt, men ikke emotionelt, at jeg selv kan tage fejl.
Ved lejlighed vil det måske interessere dig, at læse denne lille artikel om “ideologisk immunitet”..
http://campfire.theoildrum.com/node/5221
Immuniseringen sker måske på forskellige tidspunkter i forskellige menneskers liv. Selvom jeg gerne vil tro, at jeg er i stand til at forholde mig med åbent sind til min omverden, og at jeg på den baggrund rationelt har konkluderet, at vi mennesker skaber store problemer for os selv, kan jeg ikke udelukke, at jeg blot er blevet ideologisk immuniseret, da vi i sin tid i skolen lærte om befolkningseksplosionen og dens potentielle konsekvenser.
Ganske interessant, men også skræmmende, at erkende, hvor lidt jeg ved om min egen virkelighedsopfattelse.
… og dog stoler jeg oftest på den…. altså når jeg ikke lige husker, at det kan man jo ikke.
kh /jb
@Ralph Sylvestersen: “John, interessant vinkling med Krishnamurti”: Tak.
Jeg kan også anbefale dette foredrag:
http://anz.theoildrum.com/node/5223
som bliver endnu bedre, hvis man lige downloader de dias, der hører til og afspiller dem sideløbende med foredraget.