Fotograf får stjernerne ned på jorden

I ti år har rockfotografen Søren Solkær Starbird forsøgt at trænge ind under huden på ikonerne i en branche spækket med klicheer. I næste uge gør han status med åbningen af udstillingen 'Closer' i Øksnehallen

"Yes We Can" står der med blokbogstaver på en børnetegning på døren til rockfotografen Søren Solkær Starbirds studie på Islands Brygge i København. Starbirds børn, som han har med sin amerikanske hustru, er tydeligvis Obama-fans.

Selv om det meste af verden er Starbirds arbejdsplads, når navne som Bjørk, Beck og U2 skal foreviges på hans fotografier, fungerer studiet på Islands Brygge stadigvæk som en base.

På det store gulv ligger print af siderne til Starbirds nye fotobog Closer, der bærer samme navn som den 2.500 kvadratmeter store udstilling, der den 3. april åbner i Øksnehallen.

"Det er helt vildt stort. Så stort at jeg ikke ved om jeg når i mål," griner Starbird tørt. "Jeg printer jo alle billederne selv."

Søren Solkær Starbird har med sin rolige sønderjyske facon de sidste ti år forsøgt at trænge ind bag rockmusikernes trænede facader for med hyppig brug af kunstneriske virkemidler at vise nye sider af dem.

Udover fotografier af rockmusikere byder udstillingen i Øksnehallen også på liveoptrædender fra blandt andre vennen Sune Wagners genforenede Psyched Up Janis og Peter Doherty. En kombination af billeder og musik, der er meget central for musikfanen Starbird.

"Det var meget vigtigt, at udstillingen ikke blev World Press Photo-agtig. Det er også derfor, der er koncerter og en biograf."

Ned hvor det hører til

Når Søren Solkær Starbird foreviger rockmusikere i sine billeder, handler det i høj grad om at få dem til at slappe af foran kameraet. Det kræver ofte en god portion tålmodighed fra fotografens side.

"Der er nogen, der har et image eller en skal, som de helst ikke vil udenfor. Men jeg føler tit, jeg kan omgå det ved bare ikke at gøre noget. Ikke at stille an til stor fotosession. Tage det lidt ned, hvor det hører til," fortæller Søren Solkær Starbird.

Der er dog også tilfælde, hvor det ikke lykkes at komme ind bag facaden, fortæller han og viser et billede af en meget poleret Maria Carey med storbybaggrund på sin Mac.

"Hun er så meget sit image, at det er utrolig svært at tale om, hvad der er kernen."

Starbird er uddannet fra det prestigefulde tjekkiske fotoakademi FAMU i Prag. Nogle år forinden var han på en halvandet år lang backpackingtur til Asien begyndt at fotografere mennesker.

"Jeg skulle bare meget langt væk fra Sønderjylland. Og der fandt jeg så ud af, at jeg elskede den måde at møde folk på. Den der billet man gik rundt med i hånden til et møde."

Selv beskriver han optagelsen på FAMU som lidt af et lykketræf.

"Der var ret hårde optagelseskrav, og jeg blev optaget lidt ved et tilfælde. Egentlig ikke så meget baseret på mine billeder, men mere baseret på en god portion gåpåmod, tror jeg."

Men da han først var kommet ind, begyndte en skoling ud i fotografi og den tjekkiske fototradition, som dannede grundlaget for måden, han tager billeder på i dag.

"Det ændrede alt, fordi jeg var helt uskolet. Før brugte jeg hverken lys eller stativ. Jeg var vant til at gå rundt med et kamera og tage billeder af det, der var. Det, jeg kunne se, var, at man også selv kunne skabe elementerne, der indgår i et fotografi. Man kunne selv arrangere ting. Man kunne selv manipulere med det og lave lys. Selv at skabe situationer og stemninger, har jeg taget med mig dernede fra."

Et stille øjeblik

Søren Solkær Starbird virker en anelse beklemt, når man spørger til hans fascination af rockmusikere og dermed placerer ham i kategorien af rockfotografer.

"Jeg har fotograferet mange forskellige kunstnere, men nu er jeg lidt kommet i rubrikken rockfotograf."

Han indrømmer, at det er et klichefyldt landskab, han bevæger sig i.

"Rammerne for billederne er ofte meget klichefyldte, fordi det er backstagerum, taxaer, barer og hustage. I mange af dem er der mange elementer fra rockmytologien. Så det er noget, jeg forholder mig til og leger med."

For Søren Solkær Starbird handler det hele tiden om at vise andre sider af musikerne, selv om de er skolede i selvpromovering og kontrollen med, hvordan man tager sig ud på billeder.

"Jeg har en ambition om at finde nogle øjeblikke, hvor jeg føler, jeg når igennem til folk. Hvor man finder et mere stille øjeblik med nogen. Typisk vil der ikke være rockstjerneattitude eller solbriller i mine billeder. Det er ikke den del af det, jeg interesserer mig for. Dybest set er jeg mest interesseret i at lave portrætter."

"Men det er ikke kun en bevidst leg med rockmytologi. Der kan også være noget, der relaterer til en film, jeg har set, til noget pop art eller tjekkisk iscenesat fotografi. Der er ofte nogle referencer til landskabsmalerier. Jeg er meget interesseret i store dramatiske himler."

Legen med klicheerne og myterne resulterer i flere gennemgående spor i Starbirds fotografier. Der er både de mere dunkle portrætter, hvor han forsøger at finde et blødere punkt hos musikeren end det, der normalt præsenteres for offentligheden. Og så er der de mere eksplicit iscenesatte fotos. For eksempel af bandet The White Stripes.

"White Stripes har i så høj grad et foruddefineret univers, hvor man er nødt til at lege med på deres leg, fordi ellers er der ingen leg," siger Starbird om samarbejdet med den amerikanske gruppe.

Thomas Helmig

Efternavnet Starbird klinger af amerikansk støvet motorvejs rock'n'roll og kunne virke som et forsøg på at komme endnu tættere på stjernerne på billederne. Men navnet har fotografen nu bare fået, da han giftede sig med sin amerikanske kone. Og ambitioner om at blive rockstjerne har han aldrig haft nogen af.

"Det var bare et sted, hvor mit foto kunne mødes med et spændende emne. Jeg kunne få lov til at lave nogle portrætter i interessante miljøer og skabe nogle spændende atmosfærer."

Af og til forbavses Søren Solkær Starbird over afstanden mellem det offentlige image og personen.

"Jeg kan godt lide det her," siger han og peger på et billede på sin Mac.

Det er Thomas Helmig, i dystre blå farver, der kigger sig i spejlet. På billedet ligner sangeren mere James Dean end en århusiansk popdreng.

"Fordi han laver pop og startede med at gøre det i en ung alder, er det et ungdommeligt image, der hænger ved. Med charmen, et glimt i øjet og glade farver," forklarer Starbird.

"Derfor var det egentlig superfedt at møde ham. Han var vildt cool og interessant at snakke med. En mand, der læser mange bøger."

Et pejlemærke

Med udstillingen i Øksnehallen gør Søren Solkær Starbird status over de sidste ti års mange billeder af nogle af verdens mest kendte og anerkendte rockmusikere. Omkring 300 billeder i forskellige størrelser fylder hallen.

"Jeg har valgt 1.200 billeder ud fra mit arkiv, som jeg så har arbejdet med og barberet ned til et par hundrede billeder. Formålet har været at lave et pejlemærke og spørge "hvor er jeg henne lige nu, og hvad er det egentlig, jeg bedst kan lide ved de sidste tre år. Om det, jeg bruger min energi på, er det rigtige."

- Og er det så det?

"Nej, ikke det jeg bruger det meste af min tid på," griner Starbird. "Jeg tror mere konklusionen må være, at de billeder, som jeg synes er de interessante, måske i virkeligheden ikke er dem, der bliver brugt."

Udstillingen ’Closer’ kan ses i Øksnehallen fra 3. til 21. april

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Søren Solkær Starbird er født i 1969

1993 Bachelor i Nordisk litteratur, Aarhus Universitet

1995 Bachelor i Fotografi fra FAMU, Prag

Har udgivet rockfotobøgerne Beat City (2005) og Closer (2009)

Udstillingen ’Closer’ i Øksnehallen den 3. til 21. april

starbirdcloser.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu