Forbrugerne er bekymrede for fremtiden, reducerer deres forbrug og sparer mere op. Så falder efterspørgslen, og arbejdsløsheden vokser. På grund af udsigten til dårlige afsætningsmuligheder, reducerer virksomhederne deres investeringer. Med øget opsparing og faldende investeringer opstår der et opsparingsoverskud, der er et spejlbillede af den utilstrækkelige efterspørgsel.
De rige vil nu opspare en stor del af deres enorme skattelettelser og genoprette noget af det formuetab, som faldende huspriser og aktiekurser har påført dem. Derfor bidrager skattelettelserne til at øge den i forvejen alt for store opsparing og forværrer derfor krisen.
Det er i stedet brug for at aktivere overopsparingen i øget forbrug. Vækstpakker med offentlige investeringer er et udmærket bidrag til at få gang i økonomien. Når alternativet er arbejdsløshedsunderstøttelse koster det ikke ret meget at beskæftige folk i offentligt regi.
Øg privatforbruget
Men offentlige investeringer kan ikke stå alene. Alle de vækstpakker, der er fremlagt, sigter da også kun på at tage toppen af arbejdsløsheden. For de penge, der bruges i vækstpakkerne, ender for størstedelens vedkommende som løn eller anden indkomst. Og så er vi tilbage til udgangspunktet: At for stor del af indkomsten opspares i stedet for at indgå som forbrug og dermed som efterspørgsel. Det er derfor nødvendigt med tiltag, der også øger det private forbrug og reducerer den unødvendigt store private opsparing.
Man bør derfor øge beskatningen af de rigeste, der har den højeste opsparingskvote, og nedsæt skatten for dem, der har lave indkomster, men en høj forbrugskvote. Når de rige betaler mere i skat, reducerer de deres opsparing. Når lavtlønnede betaler mindre i skat, farer de ikke hen og køber obligationer - men øger deres forbrug. Når man tager fra de rige og dermed fra deres opsparing og giver til dem, der forbruger alt det, de får, øges det samlede forbrug, og dermed øges beskæftigelsen.
Samtidig bør man fjerne al statsstøtte til opsparing som f.eks. fradragsret for privat pensionsopsparing. Til gengæld bør man differentiere momsen, så et øget forbrug også retter sig mod indenlandsk produktion, og så forbruget fremmer sundhed og miljøhensyn.
Vi kan bevæge os mod fuld beskæftigelse og en mere ligelig fordeling af forbrugsmulighederne kombineret med en begyndende ændring af forbrugsmønstret i en mere bæredygtig retning.
Kommentarer
endnu et forsvar for at fortsætte det menngsløse resurseforbrug.
I de gode tider dulmede vi den dårlige samvitighed med vidtløftige planer om reduktion i resurseforbruget.
Endelig ser det ud til at det lykkedes at få forbruget bragt en anelse ned, takket være finanskrisen.
Absolut ingen i Danmark lider nogen nød i den nuværende situation, tværtimod bidrager krisen til at strække vores resurser lidt længere.
Problemet med arbejdsløshed løses ikke ved at producere mere skrammel, i stedet bør adgangen til arbejdsfri perioder for forældre øges. Også adgangen til frihed til uddannelse kunne øges.
Faktum er at vi i dag bruger flere resurser på at beskæftige alle, end samlede produktion skaber.
de sidste 10 % af BNP koster mere end de samme 10% at skaffe. Derfor mangler vi arbejdskraft indenfor de brancher der skal tage sig af omsorgen i vores velstandssamfund.
Situationen på arbejdsmarkedet er lig den situation landbrugest stod i da EU-tilskudene var så høje at man opdyrkede marginaljorder selv om udbyttet ikke kunne dække omkostningerne, kun fordi samfundet betalte fortsatte det. Resultatet i form af ødelæggelse af naturen kender vi alle.
Vi begår nu den samme fejl over for mennesker, med børnene og de svage som taberne.
Vi skal tilbage til en situation hvor vi arbejder for at kunne leve og ikke som i dag hvor mange lever for at arbejde.
Uanset hvad lever vi i den vestlige verden over evne - vi er simpelthen for mange mennesker på kloden til at det er FYSISK MULIGT at blive ved med det vanvittige materialisme-helvede vi har set siden 50’erne. Der er kun en begrænset mængde ressourcer på planeten. Hvis ikke vi lægger *hele vores civilisations væremåde* om, kommer vi til at mærke en ordentlig lussing inden for de næste 100 år.
“De rige vil nu opspare en stor del af deres enorme skattelettelser og genoprette noget af det formuetab, som faldende huspriser og aktiekurser har påført dem. Derfor bidrager skattelettelserne til at øge den i forvejen alt for store opsparing og forværrer derfor krisen.”
Var det mon ikke også formålet?? - og til skade for landet som helhed; ansvarlig økonomisk politik min bare.
Er i øvrigt enig med Ibesens indlæg.
Jeg er enig i, at omfordeling er en god ide.
Jeg er enig i, at visse grupper i samfundet måske nok kan øge deres forbrug. dette princip gælder også globalt.
Jeg er uenig i, at det samlede forbrug kan stige. Dette gælder også globalt. Væksten skal standses.
Princippet skal være:
Farvel til den økonomiske vækst. De kloge økonomer må bruge resten af deres ikke allerede ved døden afgørede hjernekapacitet til at finde ud af, hvorledes vi skal gøre det. Og det er bedst, at det sker under civiliserede, demokratiske former (men det kan jo ikke garanteres). Økonomerne får allerede nu løn for at gøre sig nyttige - og her er virkelig muligheden for både at gøre sig meget nyttige og få sig et ordentligt eftermæle. Ideer er der nok af.
Jeg forstår ikke rigtigt dette at diferentiere momsen,og hvorledes du vil at den skal få indflydelse på sundhed og miljø.Venligst forklar evt.med eksempel!
Vi kunne da godt sige at vi ikke skal fritage pensionsopsparing med fradrag i skatten,men så skal vi da heller ikke af med 40% når pensionen skal
udbt. men så giver det måske mere udregning når så folk dør inden udbet. af pension og efterladte skal arve. For sådan er det da så vidt jeg ved med pensionsopsparing nu!
Sålænge vi har en gældsbaseret økonomi, vil der skulle være en forceret vækst.
Når en producent skal sætte en pris for en vare skal han naturligvis sætte den sådan, at den inkluderer eventuelle renteafgifter.
Når køberen skal betale for varen, vil køberen have færre penge til overs, fordi han skal betale sin gæld indirekte gennem leje, eje mm.
Det betyder øgede priser og incitament for køberen til at gå efter billige varer.
De billige varer holder ikke længe, hvorfor man bliver nødt til at købe igen, igen og igen.
De billige varer kan kun fremstilles gennem masseproduktion hvorfor det nuværende finanssystem fordrer store, multinationale virksomheder.
Det er i hvertfald en af teorierne til denne destruktive cirkel.
Jeg kan anbefale at læse “Grip of Death” af Michael Rowbotham. Han beskriver det eminent.