Hvis en sygeplejerske, lærer, en pædagog eller socialrådgiver vil have en kandidatgrad, skal de betale op mod 30.000 kroner for suppleringskurser, hvor de ofte ikke har ret til SU. Det hindrer en masse folk i at videreuddanne sig og forringer dermed den sociale mobilitet, mener studerende, fagforeningsfolk og ekspert.
“Konsekvensen af deltagerbetalingen er, at professionsbachelorer fortsat diskrimineres i forhold til universitetsbachelorer. Det gør det mindre attraktivt for unge at søge ind på mellemlange uddannelser,” siger Nils Wiese, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd.
Martin D. Munk, der er seniorforsker på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - forklarer, at en af de vigtigste veje til social mobilitet i uddannelsessystemet går gennem de mellemlange uddannelser.
“Du går ikke fra ufaglært til akademiker, så overgangen fra professionsbachelor til universitetsuddannet er vigtig, og brugerbetaling skaber barrierer - især for lav- og mellemindkomstgrupper. Hvis egenbetalingen er for høj, så vil der være folk, der ikke går i gang, fordi de ikke har penge til det.”
Videnskabsminister Helge Sander (V) havde dog på et samråd i sidste uge ingen planer om at slække på brugerbetalingen, selv om det er et erklæret mål for regeringen at bryde den sociale arv og få flere højtuddannede.
Blindgyder
For landets professionshøjskoler, der uddanner sygeplejersker, lærere, pædagoger og mange andre, er brugerbetalingen til universiteterne imidlertid et stort problem, forklarer Laust Joen Jakobsen, der er rektor for University College Copenhagen og formand for professionshøjskolernes rektorer.
“Professionsuddannelser må ikke blive blindgyder i uddannelsessystemet. Det betyder rigtig meget for de unges valg af uddannelse, at de kan se en bred vifte af muligheder, hvis de en dag vil noget andet. Hvis uddannelserne til lærer, sygeplejerske og pædagog skal blive mere attraktive, må de unge kunne se flere muligheder, derfor burde politikerne også være villige til at droppe kravet om betaling eller i det mindste gøre suppleringen SU-berettiget,” siger Laust Joen Jakobsen.
At universiteterne skal værne om den faglige kvalitet, er forståeligt nok set fra professionshøjskolernes synsvinkel.
Laust Joen Jakobsen har dog svært ved at forstå, hvorfor der er suppleringskurser til næsten alle kandidatuddannelser - også dem, der retter sig direkte mod f.eks. sygeplejersker, jordmødre, lærere og pædagoger.
Et af formålene med at lægge seminarier, sociale højskoler og sygeplejeskoler sammen i professionshøjskoler i 2001 var ellers at gøre uddannelserne mere teoretiske og forskningsbaserede, så det kunne blive muligt for professionsbachelorerne at videreuddanne sig på universitetet. Men sådan er det langt fra gået, mener Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd:
“Det er absurd, at der er krav om supplerende kurser for professionsbachelorer til næsten alle uddannelser på universiteterne. Vores bachelorer i sygepleje er fuldt ud kvalificerede til at fortsætte på en række sundhedsfaglige kandidatuddannelser. Hele tanken med professionsbachelorerne var at gøre det nemmere at videreuddanne sig, men det virker som om, universiteterne prøver at hegne deres uddannelser ind på en uhensigtsmæssig måde, som skaber en barriere for, at en masse mennesker kan få sig en uddannelse,” siger Dorte Steenberg.
Ikke gode nok
Universiteterne mener derimod ikke, de kan gå på kompromis med det faglige niveau på deres kandidatuddannelser.
På den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der henvender sig specielt mod sygeplejersker, jordemødre o.l., har de et halvt års suppleringskursus med deltagerbetaling.
Mikael Rørth, der er studieleder på uddannelsen ved Københavns Universitet, forklarer, at de allerede har skåret betalingskurset ned fra et år til et halvt års fuldtidsstudier.
“Hvis vi skal uddanne kandidater på et højt fagligt niveau, så er det nødvendigt med supplering. Professionsbachelorerne tror, at de er kommet op på et højt nok niveau til at starte på en kandidatuddannelse, men det er de ikke endnu. Undervisningen er ikke tilstrækkelig forskningsbaseret, de har meget praktik, og så er det jo også relativt nemt at komme ind på mange professionsbachelorstudier,” mener Mikael Rørth.
- Hvordan ved I, at professionsbachelorerne ikke får forskningsbaseret undervisning?
“Vi kan jo se, hvem der underviser. Jeg synes, de mellemlange skal være rigtig glade for, at vi udbyder de her uddannelser,” siger Mikael Rørth og henviser til, at det netop er uddannelser som den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der skal uddanne de kommende forskere og undervisere til professionsuddannelserne.
At suppleringskurset koster 15.000 kroner, er Mikael Rørth godt klar over kan være en hindring for nogle studerende:
“For os ville det være helt fint, hvis det var gratis, men vi vil ikke være med til at devaluere kandidatbegrebet.”
Universiteterne har ifølge loven pligt til at opkræve betaling for deltidsuddannelser som suppleringskurser.
Samfundsøkonomi
Det er helt op til universiteterne at vurdere, hvilke kvalifikationer de studerende skal have, derfor mener Dorte Steenberg i mindste, at politikerne burde fjerne brugerbetalingen eller gøre kurserne SU-berettiget.
“Vores samfund er dybt, dybt afhængig af, at vi får flere kvalificerede folk i sundhedsvæsenet og alle andre steder i det offentlige. Ved at gøre det så svært at tage en kandidatgrad, kan vi jo se, at flere vælger at videreuddanne sig i helt andre retninger - væk fra sundhedsvæsenet. Derfor er det også rent samfundsøkonomisk en dårlig løsning at sætte de her barrierer op for folk, der ønsker at uddanne sig,” siger Dorte Steenberg.
Videnskabsminister Helge Sander (V) mener, det er frivilligt at tage suppleringskurser, derfor ser han ingen grund til at ændre loven:
“Da vi indførte reglen om brugerbetaling på deltidsuddannelse, var det, fordi vi var enige om, at kurserne ikke måtte være studietidsforlængende eller betyde en merudgift for staten.”
Videnskabsministeren har sammen med undervisningsminister Bertel Haarder (V) nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på adgangen til universiteterne og udbuddet af kandidatuddannelser for professionsbachelorer. Bertel Haarder vil tage spørgsmålet om SU på suppleringskurserne op i forligskredsen.
Kommentarer
Hvad er diskemination? - Det lyder i hvert fald som noget der kan få enhver nybagt student til at overveje en videregående uddannelse to gange. Bortset fra det er det måske ikke så tosset at der ligger en barriere i form af brugerbetaling mellem f.eks. sygeplejeuddannelsen og overbygningen til jordmoder eller sundhedsplejerske. Ellers ender det med at alle vil være høvdinge og så vidt man hører er det jo netop manglen på indianere der er problemet i sundhedsvæsnert. Eller hvad?
Det koster, det koster, det koster.
Det er jo hele ideen bag uddannelser generelt; at den bliver privatiseret, så der kan tjenes endnu flere penge på forbrugerne.
Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort gratis. Så vil det ikke være muligt at binde de unge til arbejdsmarkedet, da de jo ikke længere skal betale deres studiegæld! Og vi kan jo ikke få dem til at arbejde ellers, vel?
Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort tilgængeligt for alle. Så ville flere jo bare tage sig en uddannelse. Vi har brug for de ufaglærte til at presse timelønninger i bund!
Tænk nu hvis hele uddannelsessystemet blev gjort arbejdslivrelevant, kortere og modulært, så det f.eks. var nemmere og lettere at bygge ovenpå sin eksisterende erhvervserfaring og eksisterende uddannelse. Så vil danskerne blot efteruddanne sig til sygeplejersker og udfylde den nuværende mangel!
Tænk nu hvis hele arbejdsstyrken kunne efteruddanne sig løbende og udfylde erhvervslivets dynamiske behov for arbejdskraft, så ville Danmark jo virkelig kunne konkurrere med globaliseringen.
Men er vi virkelig interesseret i det?
Vil vi ikke hellere flytte vores virksomheder til fjernøsten, så vi kan tjene større penge med deres lave arbejdsmarkedsvilkår, mens vi samtidig holder danskerne i gældsspiralen.
Nej? Du er vist ikke en investor!