'Wonky' giver ny søgang i computeren

Søsyge synthesizere, boblende basgange, radbrækkede beats. En ny genre dyrker destabiliseringen og søsygen med frigørende og vitale resultater til følge. Tag godt imod den nye genre 'wonky'

I Gyldendals Røde Ordbog fra 1979 står der om det engelske ord wonky: "vakkelvorn, skrøbelig, upålidelig; (om person) mat i sokkerne, sløj, slatten".

Inden for tegnefilm er det wonky, når bygninger for eksempel er placeret i forvredne, skæve former uden relation til hinanden. Altså bl.a. i sært ekspressionistiske bylandskaber, der synes at være ved at falde sammen i et kaos omkring hovedpersonerne.

"like the very fabric of the music is about to fall apart at the seams".Og hos internetbutikken Boomkat beskriver man et af kendetegnene ved den frembrusende musikgenre wonky således:

Nogle gange skal musik rives fra hinanden og blive samlet på nye måder for at give mening. Og det er, hvad wonky gør med al ønskelig tydelighed helt eksplicit i arbejdet med de gurglende, skælvende, bævende, sitrende, bølgende og altid ustabile synthesizer-linier, som er blevet wonkys adelsmærke. Som dog også tæller boblende og sugende baslinier og brudte dubstep- og hiphoprytmer. Det kan lyde som maskiner med punkterede kredsløb. Som dubstep udsat for virus og farvekridt. Det kan lyde som volapyk, man kan danse til. Eller som zigzag-løb gennem syntetiske hosteanfald. Der kan være noget både tegneserieagtigt og klovnet over wonky, men også noget smukt tænkt og stærkt kreativt. Der kan være både fare for søsyge og mulighed for den særligt opstemte fornemmelse, der opstår, når man ser lys gennem nye sprækker i musikhistorien. Blandt de mest interessante udøvere, der mere eller mindre modvilligt er kommet ind under paraplybetegnelsen wonky, finder man britiske Rustie, Joker, Lukid, Rusko og Zomby, amerikanske Flying Lotus. Og herhjemme dyrker duoen Nabo også noget, der kan kaldes wonky.

Aquacrunk er et tidligt navn for wonky. Det opstod i Glasgow, Skotland, med den fænomenale Rustie som profet og klubben The Numbers som mekka. Rustie udmærker sig ved at udsætte inspirationer fra hiphop-producere som J Dilla, Prefuse 73 og Madlib for stærk søgang og yderligere opklipning. Men sydpå i England har andre producere - især fra dubstep - også bevæget sig ud i den kulørte wonky.

Afsæt i skweee?

Viden og dermed også musik spreder sig som aldrig før. Verden er ikke længere en række lokale musikscener, men en række forbundne netværkspunkter med global gennemstrømning. Musik forstøver sig i en fin regn over hele verden og går i dialog med opkoblede musikere med mere eller mindre opløste tilknytninger til nær virkelighed og lokal musiktradition. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at genren wonky allerede nu har fundet mange forskellige udtryk på begge sider af Atlanten; den amerikanske variant synes mere præget af jazz og broken beats, mens den britiske variant henter farve fra især dub, dubstep, grime og crunk.

Nogle hævder at wonky er opstået samtidig flere steder i verden, og andre har analyseret sig frem til at den svensk-finsk fødte(!) elektroniske genre skweee har dannet afsæt for mange dubstep-produceres rejse ud i wonky. Hvilket har ført dem ud i et territorium, hvor dubsteps avancerede programmeringer og rytmiske raffinementer og skweees humoristiske og enkelt melodiske funk med primitive klange begge florerer.

Den anerkendte og skarpsindige britiske musikjournalist Simon Reynolds (det var ham, der fandt på genrebetegnelsen post-rock) har også påpeget et link mellem wonky og stoffet ketamin, som bruges til at bedøve heste med. Men som også har vist sig at have visse hallucinerede kvaliteter. Med reference til produceren Zomby og hans track 'K' påpeger Reynolds, at wonky er gadeslang for ketamin og zombies er gadeslang for ketamin-heads.

Det har fået Zomby til at fare i flint over disse sammenligninger, som han meget rigtigt påpeger er udtryk for musikjournalistikkens laveste fællesnævner: musik + stoffer. Og så hader han i øvrigt genrebetegnelsen: "None of us make 'wonk' ... the notion is similar in descriptive terms to calling heavy metal 'loud' or jungle 'fast'. () It's fairly unimaginative and ignorant by this point," udtaler han på www.thequietus.com.

Brugbare betegnelser

Simon Reynolds - der aldrig har leflet for bare en middelmådig fællesnævner - har alligevel en interessant pointe:

"I'm not suggesting that wonky producers make their tracks under the influence, or are even consciously targeting the K-head contingent. But sometimes a music will find its drug regardless of its creators' intentions. Look at Detroit techno: the famously sober and straight-edge Derrick May had no idea that Strings of Life would sound so sublimely right on ecstasy," skriver han i The Guardian i denne måned.

Men Zomby har også gode pointer. Herunder at musikjournalistikken elsker nye genrebetegnelser, og at de er altid unuancerede og urimelige over for kreative sjæle. Tænk bare på, hvad betegnelser som rock og hiphop er kommet til at dække over, efter at de i sin tid betegnede nye gryende bevægelser.

Det ændrer bare ikke ved, at genre-betegnelser er brugbare i forhold til at forklare nye strømninger i tiden, og at der er opstået en lad-os-kalde-det en paraplybetegnelse, som wonky demonstrerer, om ikke andet at en bemærkelsesværdig mængde producere har fundet det frugtbart at bevæges sig væk fra dubsteps dyrkelse af et urbant mørke og en særlig rytmisk undergravende strategi. Måske som udtryk for et behov for at destabilisere dagsordenen og genfinde humoren og en ny irrationalitet.

Wonky kan også høres som et opgør med stram orden, selv om musikkens umiddelbart uregerlige kvaliteter givetvis er født af gennemkontrolleret programmering. Og wonky kan ikke mindst høres som et opgør med de perfekte beat-strukturer og smukt formede klange, som ethvert musikprogram - gratis eller ej - kan levere. Et forsøg på igen at udmanøvrere den tunge dyne af software-producenter, der bliver stadig mere potente i deres evne til at absorbere nye kendetegn, strategier og elementer. F.eks. kan man nu finde trance-synth-klange i musikprogrammet Logic, efter at amerikanske hiphop- og r&b-producere for nogle år siden introducerede dette fremmedelement i deres tracks.

At udmanøvrere klicheer og software, mainstream og industri, er en stræben efter frihed og kreativitet. Og de kvaliteter har wonky pt. Men formentlig er det bare et spørgsmål om tid, før man vil kunne finde wonky synthesizer-plugins i Logic, GarageBand og ProTools. Eller nemme værktøjer i programmerne til at skabe forudsigeligt uforudsigelige synth-linier med.

Snart vil wonky blive afsæt for et væld af eftersnakkere og medløbere, som alle andre genrer er blevet det. Men indtil da er energien i wonky umiskendelig og frigørende. Hvis ellers man har søsygetabletterne inden for rækkevidde.

Der findes strålende introduktioner til wonky på de to mp3-antologier '14 Tracks In Search of Wonky' og '14 Tracks In Search of Wonky: Part Two' - www.boomkat.com

Lukid og Nabo spiller på 2nd Society Festival den 3.-4. april i Musikcafeen i Magstræde, Kbh. www.2ndsociety.com

Zomby og repræsentanter for genren skweee fra selskabet Flogsta Danshall spiller den 12. april på Culture Box, Kbh. www.culture-box.dk

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Relaterede artikler

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Berg

Atter en sobert vidende og inspirerende artikel fra Ralf Christensen. Super.

Som lad-nysgerrig storforbruger af netformidlet electronicamusik har jeg godt noteret mig flere af de nævnte træk og navne, men genrebetegnelsen wonky og dens oprindelse er ny for mig.

Med hensyn til det at indkredse og etikettere kunstneriske tendenser er det da forståeligt, hvis kreativt søgende musikere vægrer sig ved at blive forbundet med en bestemt livsstil eller indfanget af en fastfrysende genre. Fra min personlige forbrugervinkel fungerer genremærkater dog mest som et praktisk redskab, der gør, at jeg nogenlunde effektivt kan orientere mig i oceanet af forskellig musik.

anbefalede denne kommentar