Klaus Illum, M.Sc.ph.d og har analysefirmaet ECO Consult

Københavns kommune har fremlagt en vision for kommunens klimaindsats frem til 2025: “Visionen er, at København i 2025 ikke længere bidrager til verdens samlede CO2-udledning. Vi vil være CO2-neutrale,” står der i det indledende afsnit.

Forhåbningen er, at København i bedste fald opnår at formindske CO2-udslippet fra byens skorstene og udstødningsrøbyr fra 2,5 mio. tons i 2005 til 1,1 mio. tons i 2025 (ekskl. udslippet ved afbrænding af biomasse). Er byen så blevet ‘CO2-neutral’? Jo, siger man, for kommunen vil formindske verdens samlede CO2-udslip med de resterende 1,1 mio. tons ved at opstille vindmøller og plante træer uden for kommunegrænsen.

Tænk nu, hvis alle landets kommuner blev ‘CO2-neutrale’ på den københavnske måde. Så ville det samlede CO2-udslip fra landets skorstene og udstødningsrør i 2025 blive ca. 20 mio. tons (ca. 40 pct. af det nuværende). Da vindmøller ikke opsuger CO2, skulle landets kommuner således sørge for en vedvarende tilvækst af træer - ud over de, der hvert år ender som flis i kraftvarmeværkerne - så disse 20 mio. tons fortsat bliver opsuget fra atmosfæren. Det lader sig ikke gøre, sålænge træerne ikke vokser ind i himlen. Og hvis CO2-neutralitets-regnestykket blev internationalt anerkendt, skulle der hvert år plantes nye skove til at opsuge CO2 fra alverdens andre ‘CO2-neutrale’ byer.

‘CO2-neutralitet’, sådan som defineret af Københavns kommune med hjælp fra Rambøll, er således et tvivlsomt begreb - snyd på vægten. Især da den eneste nogenlunde håndfaste københavnske CO2-reduktion opnås ved skift fra kul til biomasse på Amagerværket og opførelse af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk. Derved bliver der mindre biomasse til overs til andre kommuner.

fyukryui

Transport og el-forsyning overskrider kommunegrænserne, og fjernvarmeforsyningen hænger sammen med el-forsyningen. Derfor er ombygningen af energisystemet ikke en opgave, der kan løses af de enkelte kommuner hver for sig.

Men forhåbentlig kan kommunernes engagement presse Folketinget til at iværksætte en landsdækkende planlægning af de omfattende, indbyrdes koordinerede investeringsprogrammer, der skal gennemføres for at afvikle forbruget af fossile brændsler. Og sørge for, at kommunerne tildeles de økonomiske midler, der skal til, for at de hver især kan løse deres dele af den fælles opgave.

Decentralisering og kommunal planlægning er nødvendig inden for rammerne af en landsdækkende planlægning til det fælles bedste. Men københavnerne skal ikke bilde sig ind, at de får mere grøn strøm end andre ved at skrive ‘København’ på en flok havvindmøller og på træer i de danske skove.