Taler du med jysk, tyrkisk eller engelsk accent, bliver du automatisk opfattet som dummere end de fleste, viser studier af vores underbevidste holdning til sprog. Men hvornår opstår den opfattelse? Det satte danskstuderende Liva Hyttel-Sørensen sig for at besvare i sin guldmedaljeopgave fra Københavns Universitet, hvor hun har undersøgt børn fra 0. til 6. klasses underbevidste holdninger til sproglig udtale - herunder især børns opfattelse af det, hun kalder senmoderne urban ungdomsstil. Ungdomsstilen er måske bedst kendt fra Yallahrup Færgeby, hvor de etniske dukker fik gjort udtryk som “ornli’ syg gangster” landskendte.
Liva Hyttel-Sørensen har ladet børnene lytte til en optagelse af nogle forskellige stemmer, der diskuterer, hvordan de skal finde vej et bestemt sted hen, og konklusionen er klar: Selv de mindste børn vurderer standard-udtalen af dansk, altså københavnsk, højere end alle mulige andre måder at tale dansk på.
“Det kom som en stor overraskelse for mig, at den underbevidste sprogholdning allerede er grundlagti 0. klasse. Når eleverne kommer i 6. klasse, er de mere enige, men der er også stor enighed blandt de allermindste elever,” siger Liva Hyttel-Sørensen.
De hidtidige undersøgelser af sprogholdninger er lavet blandt voksne og ældre elever i folkeskolen, men Liva Hyttel-Sørensens undersøgelser viser, at børns holdninger til sproglig udtale allerede er på plads i 0. klasse. Folk, der taler andre variationer af dansk end københavnsk, bliver klart vurderet som dummere af børnene. Til Liva Hyttel-Sørensens store undren er der dog også en klar forskel i vurderingen af, hvordan de forskellige køn opfattes.
“Drenges udtale bliver nedvurderet, og det er helt uafhængigt af, om de taler dialekt eller ej. Jo ældre børnene er, jo mere negative bliver alle over for drengene. Det er meget tankevækkende. Det kan jo godt bekræfte billedet af en skole, der fremmer nogle værdier, som gør, at drengene bare på grund af deres køn falder udenfor, for drengene vurderer også sig selv dårligere,” siger Liva Hyttel-Sørensen.
Mere sproglig variation
Undersøgelserne af ubevidste sprogholdninger viser efter Hyttel-Sørensens mening, at den måde, vi taler på, har stor betydning for, hvordan andre mennesker opfatter os.
“Vi er utrolig hurtige til at skabe sådanne stereotyper, men det viser sig, at de er meget svære at ændre igen,” siger Liva Hyttel-Sørensen.
At rigssproget er det, der ligger højst på ranglisten, går igen i mange andre lande, men der er der også tradition for, at folk taler standardsproget på arbejde og deres egen dialekt, når de kommer hjem.
“I Danmark er dialekten også forbundet med familie, venner og fritid, men det gør mærkeligt nok ikke, at vi opvurderer dialekten på det sociale område, derfor er den danske opfattelse af udtale langt mere konservativ,” mener Liva Hyttel-Sørensen.
Hun mener, det er på tide at fokusere på større sproglig mangfoldighed, fordi de forskellige dialekter og accenter faktisk er med til gøre et sprog større og bredere.
“Bare se på engelsk. Her lærer vi, at der er amerikansk-engelsk eller irsk-engelsk, og vi får et billede af, hvor stort og bredt et sprog det er, men på dansk lærer vi, at der kun er én måde at tale korrekt på,” siger Liva Hyttel-Sørensen.
En stor ressource
Det har alvorlige konsekvenser med så firkantet et forhold til sprog - især for børnenes videre færden i uddannelsessystemet. Lærernes underbevidste opfattelse af, hvilke børn der er stærke og svage, har nemlig også stor indflydelse på, hvordan børnene klarer sig.
“Bare kig på, hvem der har problemer med at få en uddannelse: Det er drengene og specielt drenge med indvandrerbaggrund. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at folkeskolen gør mere opmærksom på, at sproglig mangfoldighed og tosprogethed er en stor ressource frem for et problem. For al viden viser jo, at jo flere sprog du kan, jo nemmere er det faktisk at lære et nyt,” siger Liva Hyttel-Sørensen.
Sproglig bevidsthed kommer også andre steder fra end folkeskolen, men det er i folkeskolen, der kan sættes ind med et mere bredt perspektiv på dansk som talesprog.
“Der findes kun et eneste materiale til danskundervisning, der handler om sproglig variation, og det er rettet mod sønderjyske børn. Men det burde efter min mening være et af målene for danskundervisningen, da det beriger vores sprog og også kan være med til at bløde op for den sproglige nedvurdering, som finder sted i dag,” mener Liva Hyttel-Sørensen.
L
Kommentarer
Interessant problemstilling, men i artiklen leder jeg forgæves efter en helt afgørende oplysning: HVILKE BØRN er det, der vurderer, at personer, der taler en anden version af dansk end københavnsk, er dummere? Er det blot københavnske børn, som er blevet bedt om at vurdere andres udtale, eller er det børn i alle dele af landet, der vurderer ikke-københavnsk udtale som mindreværdig?
Årh - hvaaaa….d? snakker de om mand!