Mange vil påstå, at samfundet aldrig har været mere åbent og frit, end det er nu. Vi kan som aldrig før til- og fravælge ting, alt efter hvor vores præferencer ligger, samtidig med at vi kan sige nøjagtig, hvad vi vil. Alt er tilladt i en verden, hvor ‘det etablerede’ efterhånden er blevet så elastisk et begreb, at man kan så tvivl om dets reelle eksistens. Alligevel hævder filosoffen Finn Janning i sin nye bog, Modstand, at vi i dag er så gennemregulerede og normunderlagte, at det er nødvendigt at tænke radikalt anderledes, hvis ikke vi vil opsluges af et mageligt, men i bund og grund kvælende konsensussamfund, hvor ingen sætter spørgsmålstegn ved de givne normer og traditioner.
“Modstand er et begreb, man normalt forbinder med oprør og ballade, men det er ikke den forståelse af ordet, jeg er optaget af. Tværtimod tænker jeg på modstand som knyttet til en eksistentiel livsform, hvor den bliver synonym med frihed. Det er modstanden mod hæmmende normer og traditioner, jeg skriver om,” siger Janning, som med inspiration fra den franske filosof Gilles Deleuze ser frihed som en konstant skabelsesproces, der netop består af den vedvarende modstandstænkning. En modstandstænkning, som konstant er under pres fra stigende normregulativer.
Økonomi
Her adskiller Janning sig umiddelbart markant fra en række samfundsvidenskabelige tænkere, der netop hævder, at frigørelsen for længst har fundet sted, og at det snarere er forvaltningen af friheden som skaber problemer. For den frihed, mange tror sig i besiddelse af, er i virkeligheden en illusion.
“Det er stadig nogle fastlagte og allerede eksisterende strukturer i samfundet, alle opererer med, og som de derefter reproducerer. Den gængse forståelse af frihed, er, at vi har en masse forskellige valgmuligheder. Problemet er, at de valgmuligheder allerede er definerede. De valg, vi har, optræder stadig inden for stringente rammer, som i sidste ende er dikteret af økonomiske forhold. Vi tror, at vi er blevet meget mere frie, men friheden er vokset i takt med en indre selvregulering, som trods større valgmuligheder er mere markant end nogensinde før. Frihed handler ikke om valg, men om muligheden for at tænke uden om de gængse valg.”
Under nuværende regering har netop den enkeltes frihed været i fokus. Man har fået fritvalgsordninger, og statsministerens har gentagne gange dundret mod eksperttyranniets enevælde, som i årtier har styret den danske offentlighed. Valget år 2001 var det endelige opgør med akademisk fnidder-fnadder og velmenende dogmer. Men hvad vi i stedet fik, påpeger Janning, var en pseudo-liberalisering, hvor det frie valg er indkorporeret i en fast tilrettelagt profitorientering.
“Frihed og ansvarlighed forstås kun som økonomiske værdier. Frihed er økonomisk frihed, og ansvar er noget, som udelukkede ses i forhold til økonomi. Tag et eksempel som det at få børn. Hvis et par ønsker sig et barn, bliver de ofte mødt med spørgsmål som ‘Er det nu også forsvarligt, når I ikke har en sikker økonomi?’ osv. Vi kan ikke tænke begreber som ansvar og kærlighed, uden også at tænke dem ind i økonomiske sammenhænge. Forklaringer forklares inden for det allerede eksisterende, som det er vanvittigt svært at bryde ud af. Vi er så normstyrede, at vi ikke gennemskuer, at de valg, vi foretager, hviler på falske løfter om valgfrihed.”
- Men mange normer og traditioner eksisterer vel også, fordi de opretholder en social orden, som er den mest ønskelige? Alle kan ikke blive tilfredse, og derfor er der nogle praktiske regler, som tilgodeser bedst tænkeligt udfald?
“Jeg ønsker ikke et regelløst samfund, hvor enhver handling kan forsvares med henvisning til den enkeltes egoistiske frihed. Men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi skal acceptere at leve i et samfund, hvor alt i sidste ende er baseret på økonomiske forhold. Vi indgår efterhånden kun i professionelle relationer, der postulerer at tage hånd om den enkeltes behov. Tag begrebet ‘coaching’, som er så udbredt på danske arbejdspladser. Coaching har intet med potentialeudvidelse at gøre. Det handler om at maksimere virksomhedens omsætning under normer forklædt som kreativ udfoldelse.”
Provinsielle normer
Manglen på åbenhed og fantasi er ifølge Janning udtalt i Danmark, hvor det er svært at finde modstand mod velkendte handlinger.
“Hvert femte år laver danskerne en eller anden støttesang for Afrika. Men det ændrer jo ikke noget. Det er komplet fantasiløst og et eksempel på, at der ikke tænkes udover den evige og ligegyldige gentagelse, der aldrig rykker os ud af en tilbagelænet magelighed. Men den magelighed gør os ikke lykkeligere eller bedre som mennesker. Det, jeg vil med min bog, er at opfordre til modstand over for ligegyldig accept af vores omgivelser.”
- Er det ikke arrogant? At komme udefra og forklare folk, at de i virkeligheden ikke er lykkelige, og at de burde forvalte deres liv helt anderledes, fordi deres frihed ifølge dig er en illusion?
“Jeg kommer ikke og fortæller folk, hvad der er det rigtige og det forkerte. For mig er frihed en proces, en eksistentiel måde at leve på. Man skal yde modstand mod det, at alle opererer med samme værdisæt. Jeg er godt klar over, at min bog ikke vil blive læst af folk, som ligger nederst i det sociale hierarki - dem som faktisk har sværest ved at yde modstand. Det er endnu et eksempel på, hvor fastlåst samfundet er, men man må blive ved at gøre forsøg på forandringer.”
Det er modstanden mod økonomiske pejlemærker og blodfattige provinsnormer, Janning er optaget af. At man nu om dage ikke kan definere en konkret fjende, gør blot kampen mere vigtig. Essensen af modstanden er at sætte spørgsmålstegn, hver gang man konfronteres med en hindring, som bygger på traditionelle mønstre og levevilkår.
Finn Janning
176 s.
175 kr.
Forlaget Klim.
ISBN 9788779557062
Finn Janning er født 1974
Ph.d. Har studeret filosofi, litteratur og økonomi på Copenhagen Business School og Duke University i USA
Kommentarer
Er den der modstand for modstandens egen skyld ikke ret problematisk?Kan den ikke få “modstandsfolkene” til at godtage næsten hvad som helst i “modstandens” navn? Der er jo næsten ikke grænser for hvem der f.eks. ytrer sig mod “den herskende orden” internationalt - især dem der styrer en lokal herskende orden (en masse afrikanske asiatiske m.v. ledere). Den der idé om altomfattende modstand finder jeg meget lidt meningsfuld eller frugtbar! Nogle typer “modstand” er jeg modstander af, og vil måske endda ende med at bekæmpe.
Det er vel den evige modstand mod status quo som der her reklameres for.
Dog vil jeg sige, at man skal leve sit liv efter sin egne regler hvis det er det man har lyst til.
Men hvad gør man hvis er tilfreds med sit liv? Skal man så også gøre modstand mod det?
Det er ikke en gang nødvendigt at komme med samfundsvidenskabelige betvivlinger af om valgfriheden er reel eller en illusion.
–––
De mere “hårde” videnskaber HAR forlængst påpeget at DE aldrig har iagtaget nogen virkelig fri vilje virke nogetsteds!
Udfra en ganske enkel slutning af det kan man sige at en politik ( og en deraf følgende evt. tilfredshed ) som direkte/indirekte underforstår viljens frihed - i bedste fald blot bygger på en illusion - i værste fald bygger på: Bedrag.
Gået på klingen burde enhver “hård” videnskabsmand m/k - trivielt kunne indse og erklære: At Liberalismen har ingen klæder på.
–
Selvfølgelig kan de de påstande betvivles
[ ved godt at de påstande ikke er STRENGT videnskabeligt helt sandsynliggjorte. Det er lidt også bare for lige at sætte en debat i gang om det , og påpege den tilgang til artiklens spørgsmål: Lever vi virkeligt i den mindst ringe af alle mulige virkeligheder ? ]
-
for det er rystende at se hvor selvfølgeligt folk
flest - ukritisk godtager forstillingen om fri vilje ( som andet end en illusion ) og/eller tror at der er noget i menneskene som kan være over/udenfor materien.
Tak fordig vi stadig har et medie det tør at formidle info som dette, ikke at det er en sandhed det skal ud, blot et skrig fra et forvidret men kæmpende menneske, selv en del af “systemet”, overbetalt og indsmurt i tryghed som de fleste af os, men at vi kan læse noget som ikke er helt ligegyltig vidrereformidling fra stører mediepotaler under fuld kontrol af storkapital er en værdig i sigselv.
systemet var vores folkehjem men vi har tabt gejsten og lader vores skabning blive et monster. det er vel snart et halvt århundrer sinden en klog mand(socialdemokrat) sagde at vi har sejret af helvede til. tænk at velstand skulle blive vores nye slavedom(privatgæld) og folkehjemmet(politikontrol/indskrængning af vores frihed/overvågning, et retsamfund og et smukt et i forfaldsom) vores selv valgte slave pisker.
Vil vi have krig og hjemløse eller er vi blot mentalt fraværende.
gratis sporvong og mad,medicin, husly til alle.
fred ud fra en melankolsk og fuld ung mand, ikke så vred mere, tak alderdom,
vores rekord i druk er hvad hjælper pt. de flinke venner i mit hejm og en god kvinde er alt der holder en vis lykke i live. Er for rig, for fuld af ligelyldig undelholdning og meget andet forbrug,måtte give slip, vågne op.
9-11 er en fals flag operation, som da nazisterne satte ild til det tyske parlament, Vång nu op. vi bliver taget ved næsen.
Vi kan vende det, igen gå efter at skabe en veden for os alle, nu globalt, og ikke kun for os “rige”. tro mig de virkelig rige er ikke mere lykkelige, jeg passer deres børn og ved de er mere fuckt end de fleste. Vi har købt en løgn. Vi er bare mennesker og har brug for kærlighed , omsog osv. og det er gratis. igen mad, medicin transport og huslyg kommet efter men burde også være gratis og tl alle. Alt denne rigdom uden kærlighed. Frihed uden fortåelse.
er det det i vil have jeres børn skal vokse op i?
En del af en løsning, kan muligvis være at indføre bortsensurering af “tankegods” der under dække af påstået videnskabelighed - sandsynligvis blot er påskud for liberalistiske verdensanskuelser.
Især burde R. Darwkins: The selfish gene - aldrig
være sluppet igennem censuren.
—
Rockgruppen TV2: “Jeg så i avisen at historien er slut, alle tanker er tænkt, også dem der var forbudt, Den vestlige verden har sejret sig ihjel, på ideen om at alle skal klare sig selv.”
Tilføjelse:
R. Darwkins: ” the Selfish gene” er såmænd nok kun begyndelsen - for mht. hvad af sådan slags videnskab, der fremover får lov at slippe igennem censuren - til påskud for liberalistiske verdensanskuelser - blir’ det nok blot værre og værre.
Tilføjelse 2:
Det er forresten påfaldende: At det ofte trivielt antages at markedsmekanismen på hhv.: Kød-markedet, gen-markedet og mem-markedet er den samme.
Det er nok på høje tide med et opgør med det gamle treenighedstankegods :-)
Er de også forvirret om hvad Fortællingen ( historien ) går ud på - så smugkig blot i facitlisten som TV2 jo offentliggjorde: For der er ingen virkelige anderledesheder ( alternativer ) til D(D)R.
Jacob - hvordan var det lige at franskmændene slap af med en udbyttende adel - Revolution
Hvordan var det at Amerikanerne fik selvstændighed - væbnet kamp?
Men er det sådanne kampe der skrives om - næh det er noget du indlæser i teksten.
prøv at læse indlægget en gang mere og se at det handler om noget helt andet.
Da jeg var lille var der ikke meget mere end ti forskellige slags lakrids man kunne spendere ugens lommepenge på, til gengæld smagte de virkeligt forskelligt og havde også forskellig konsistens. Man kunne sige at en valgfrihed på ti ikke er ret stor, sammenlignet med dagens hundreder af forskellige lakridser - vis ikke det var fordi dagens lakridser alle kommer fra den samme fabrik og smager stort set ens (Malaco). Så måske har vi fået større valgfrihed, men den er kommet med en pris. Alverdens storbyer begynder jo også at ligne hinanden, i takt med at vi får råd (frihed) til at besøge dem. Hvis den udvikling fortsætter, ender det med at man ligeså godt kan blive hjemme og spise hjemmelavet lakrids. Det er selvfølgelig også et valg.
Ingen vil vel påstå, at økonomi ikke betyder noget. Der er også gode historiske grunde til, at opbygningen af velfærdssamfundet har taget udgangspunkt i økonomi og materielle behov.
Men idag er det efter min mening sådan, at mange problemer i det danske samfund ikke kan løses, så længe man REDUCERER alting til økonomi. Når medierne afslører et problem, så er den nuværende regerings svar næsten altid, at “det er der afsat en pose penge til” (underforstået at så er problemet løst).
De steder, hvor man klart nok ikke kan reducere til økonomiske kategorier, bliver “løsningerne” til gengæld ultra-primitive, f.eks. “mere straf, mere straf …” når det drejer sig om kriminalitet.
Forståelsen af de sociale, menneskelige og eksistentielle forhold der ikke kan reduceres til økonomi er alt for ringe - og er desværre blevet endnu ringere i VOK’s periode. Altså de sidste 7-8 år, hvor behovet for det stik modsatte er blevet særlig tydeligt.
Mogens Michelsen:
Det er rigtigt, at det er for ringe, når alting bliver reduceret til økonomi.
Jeg vil dog sige, at det er en klar konsekvens af velfærdsstaten. Vi har valgt at outsource velgørenhed og medmenneskelighed til staten og dermed er vi blevet ansvarsløse.
Det er ikke en løsning at bruge pisk, som VKO har gjort. Løsningen er at minimere staten og lægge ansvaret hen hos alle igen. Velfærdsstaten er ødelæggende, idet vi altid kan sige: det er statens ansvar.
Det er derfor jeg tror at liberalisme er vejen frem, fremfor socialisme som er påtvunget fællesskab.
Og liberalisme har ikke noget at gøre med griskhed eller egoisme som det altid bliver fremstillet. Liberalisme er frihed.
@Christoffer Sørensen
“Og liberalisme har ikke noget at gøre med griskhed eller egoisme”
––
Nej da! Hvordan i alverden kan nogen da ha’ fået den (fejl)opfattelse ?
@Kim Gram
du skriver
“Især burde R. Darwkins: The selfish gene - aldrig
være sluppet igennem censuren.”
Har du OVERHOVEDET læst andet og mere end titlen af den bog?
Det kan jeg simpelthen ikke tro.
‘30th Anniversary Edition’ fra 2006 har iøvrigt et par ekstra kommentarer fra Dawkins om titlen (som ifølge ham lige så godt kunne have været
“the Cooperative Gene”).
Hvis du mener Dawkins tager fejl, er det da bare at komme op med videnskabelige argumenter og modeller, med større forklaringskraft. Det mener du åbenbart er nemt, så bare klø på.
Venlig hilsen
Claus
@Christoffer Sørensen
“Jeg vil dog sige, at det er en klar konsekvens af velfærdsstaten. Vi har valgt at outsource velgørenhed og medmenneskelighed til staten og dermed er vi blevet ansvarsløse.
Det er ikke en løsning at bruge pisk, som VKO har gjort. Løsningen er at minimere staten og lægge ansvaret hen hos alle igen. Velfærdsstaten er ødelæggende, idet vi altid kan sige: det er statens ansvar.
Og liberalisme har ikke noget at gøre med griskhed eller egoisme som det altid bliver fremstillet.
Det er derfor jeg tror at liberalisme er vejen frem, fremfor socialisme som er påtvunget fællesskab.”
Okay, så du tror at velgørenhed og medmenneskelighed stod i fuldt flor før velfærdsstaten blev udviklet og så kom velfærdsstaten og ødelagde det hele. Hvorfor tror du, at velfærdsstaten i det hele taget blev udviklet. En af grundene var vel nok, at velgørenhed og medmenneskelighed var temmelig begrænset før velfærdsstaten opstod. Liberalisme er nok ikke nogen garant for at folk tager noget større ansvar. Der er skrevet en hel bog om det, “Whose Keeper” af en fyr der hedder Alan Wolfe. Han sammenligner den svenske velfærdsmodel med den mere liberalistiske amerikanske model og så vidt jeg husker, bliver det nogenlunde 1-1, dog med overvægt til den svenske model, hvad angår personligt ansvar og solidaritet. Der er også en klassiker som Emile Durkheim, der skelner mellem mekanisk og organisk solidaritet, som man kan bruge til at diskutere de her spørgsmål. Teoretisk set kan man selvfølgelig altid sige, at liberalisme ikke nødvendigvis handler om egoisime og grådighed, men spørgsmålet er om de økonomiske rammer, som liberalismen sætter op, ikke fremmer egosime og grådighed versus velgørenhed og medmenneskelighed. Folk har måske på grund af den benhårde konkurrence, bare ikke så meget rum til, at udfolde den her velgørenhed og medmenneskelighed i et liberalistisk samfund, . Det er vel også noget af det Finn Janning prøver at sige, at de økonomiske vilkår til syvende og sidst bliver meget bestemmende for, hvad der opfattes som kreativitet og frigørelse. Frihed i det her samfund er efterhånden blevet synonymt med forbrugerisme, hvor det personlige ansvar mest af alt handler om, i hvor høj grad du opfylder din del af en forretningsaftale. Ligesådan med kreativitet som bliver bedømt på i hvor høj grad, det umiddelbart bidrager til nogle gode tal på bundlinien.
@ Christoffer Sørensen
Det siges ofte, at Fogh har overtaget socialdemokratiske værdier med hensyn til velfærd. Men det man skal lægge mærke til er, at det netop kun er den velfærd, der består i overførsel af penge til dem der af forskellige grunde ikke er i arbejde. For dem der er i arbejde (lønmodtagere og selvstændige) hersker til gengæld benhård konkurrence på det frie marked. Det er denne specielle kombination af pseudo-velfærd og ultra-liberalisme der er Foghs projekt.
Derfor er liberalisme aldeles ikke løsningen, men mere af hvad jeg vil kalde “inkluderende fællesskab”. Men det er noget der ikke umiddelbart kan vælges, fordi det ikke er en i forvejen defineret valgmulighed - for nu at knytte tilbage til det jeg opfatter som pointen i artiklen.
Det virkelige valg vi danskere står overfor er ikke defineret allerede, men må opfindes af os selv.
Alligevel hævder filosoffen Finn Janning i sin nye bog, Modstand, at vi i dag er så gennemregulerede og normunderlagte, at det er nødvendigt at tænke radikalt anderledes, hvis ikke vi vil opsluges af et mageligt, men i bund og grund kvælende konsensussamfund, hvor ingen sætter spørgsmålstegn ved de givne normer og traditioner.
“Det er stadig nogle fastlagte og allerede eksisterende strukturer i samfundet, alle opererer med, og som de derefter reproducerer. Den gængse forståelse af frihed, er, at vi har en masse forskellige valgmuligheder. Problemet er, at de valgmuligheder allerede er definerede. De valg, vi har, optræder stadig inden for stringente rammer, som i sidste ende er dikteret af økonomiske forhold. Vi tror, at vi er blevet meget mere frie, men friheden er vokset i takt med en indre selvregulering, som trods større valgmuligheder er mere markant end nogensinde før. Frihed handler ikke om valg, men om muligheden for at tænke uden om de gængse valg.”
Og den mulighed er der. Enhver kan gøre hvad han eller hun ønsker. At folk ikke tør satse på det de elsker er altså ikke noget vi kan lave et pædagogisk program om. Vi har frihed, hvis vi vil den.
Forøvrigt mener jeg, at selve tanken, at man lader staten finansiere en bog om at vi ikke har frihed nok i verdens frieste land er interessant.
Efter sin egen målestok må Finn Janning da være en slave af sine ambitioner om at passe ind in Universitetsverdenen. Han er jo selv konform.
Der er ikke noget land i verden, hvor man er mere fri (og sikker) end i Danmark. Du kan gøre lige hvad du vil. Men lad være med at skrive et tudemanifest, hvis du i virkeligheden er ked af, at du ikke vil noget.