Københavnere går til kamp mod byens klimaproblemer

De er ikke i tvivl om klimaforandringernes konsekvenser. Det er derfor, de er her.

40 københavnere er mødt op i festsalen på Københavns Rådhus for at diskutere Københavns Kommunes nye klimaplan. Det er den plan, der skal gøre København til en CO2-neutral hovedstad i 2025. Men det er også den plan, som miljøborgmester Klaus Bondam selv har kaldt utopisk, og som eksperter har kaldt alt fra topambitiøs til urealistisk og folkeforførende. I onsdags fik københavnerne selv lov til at debattere planen.

“En stor del af klimaplanen handler om, at kommunen skal gå forrest. Derfor kunne det være interessant at komme med nogle løsninger, som virker for den enkelte, private borger,” siger Lasse Jensen, som studerer byplanlægning på Roskilde Universitet.

Han er en af de klimaengagerede københavnere, som er mødt op for at diskutere planen.

“Jeg vil gerne prøve at finde nogle økonomisk rentable løsninger, så flere folk får lyst til at gøre noget for klimaet,” siger han.

En bil giver frihed

Nye løsninger er netop det, kommunen gerne vil have med hjem fra københavnerne i dag. Derfor bliver der sat et spil i gang, som går ud på, at deltagerne skal skrive de barrierer ned, som klimaplanen kan støde ind i. Ved et af bordene er Mette Justesen i gang med at skrive en klimaambition ned, som handler om, at færre københavnere skal køre i bil. Resten af bordet funderer over, hvorfor det er svært at få sænket antallet af biler på vejene.

“Tidligere forsøg viser, at hvis man gør den offentlig trafik billigere, så er det dem, der normalt går eller tager cyklen, som begynder at køre med bussen. Dem, der normalt kører bil, bliver bare ved med at køre bil,” siger Mette Justesen.

Julie Møller, som sidder ved samme bord, er helt med på problematikken.

“Det er en kæmpe frihed at have en bil, og den frihed er de færreste villige til at opgive,” siger hun.

Lasse Jensen og Mette Justesen nikker. En af de største barrierer for at få bilerne ud af byen, er alle dem, der har en bil, fastslår Lasse Jensen.

“Måske kunne en løsning være, at man begyndte at betale bilejerne for at tage offentlig transport.,” siger han og bliver hurtigt afbrudt af Mette Justesen.

“Det er jo ikke realistisk”.

Til gengæld har hun et andet bud på en løsning.

“Man kunne bygge en togbane langs motorvejen, så dem, der sidder i kø, når de skal frem og tilbage på arbejde, kan se, hvor nemt de faktisk kunne komme på job”.

De to andre ser skeptiske ud. Mette Justesen insisterer.

“Altså, hvis det ikke er incitament, hvad er så?”

Tremandsgruppen rykker videre til næste bord. For nu gælder det om at se, hvad de andre grupper har lavet og komme med flere løsningsforslag. Én gruppe har foreslået, at der skal el-scootere på vejene, en anden, at der skal stilles gratis cykler til rådighed til kommunalt ansatte. En tredje gruppe vil have flere kampagner for delebiler og grønne tage. Næsten alle grupper har påpeget, hvor vigtigt det er, at kommunen går foran og viser klimavejen. I den næste halve times tid bliver der snakket om cykelstativer, kørselsafgifter og gratis buskort, som skal få bilerne ud af byen.

Frist 15. maj

Udover færre biler på vejene, er det kommunens ambition, at københavnerne skal kunne hente deres strøm fra vindmøller i stedet for at få strømmen leveret fra kulkraftværker. Klimaplanen lægger også op til, at skoler, institutioner og idrætsfaciliteter skal klimarenoveres, og at alt nybyggeri skal være i laveste energiklasse.

Anne Vang fra Borgerrepræsentationen runder debatmødet af og fortæller, at det er kommunens plan, at der skal bygges mindst to små parker om året. To timer efter miljøborgmesterens peptalk slutter debatmødet på rådhuset. På bordene flyder det med kaffekopper og grønne klimaidéer. Og mens københavnerne bevæger sig ud i trafikken på H.C. Andersens Boulevard, slukkes lyset langsomt i de hundredvis af sparepærer, som er skruet fast i festsalens lysekroner.