Der skal sættes hårdere ind mod børn under 15 år, som begår kriminalitet. Sådan lyder budskabet fra Venstre og Dansk Folkeparti. De to partier har i løbet af ugen været på banen med forslag om at fjerne eller sænke den kriminelle lavalder, og senest er det blevet foreslået, at der skal indføres et nyt straffesystem for unge under 18 år. Alt imens er flere eksperter på området uforstående over for den debat, som politikerne har sat i gang.
“Politikerne bruger et skræmmeargument, som handler om, at de kriminelle unge skubber de yngre børn under 15 år ud i kriminalitet, fordi de ikke kan blive straffet. Men det er en medieskabt myte, som bliver næret af visse politikere, som åbenbart tror på, det er sandt,” siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.
Han mener, problemet med de kriminelle unge langtfra er så stort, som politikerne gør det til.
“Vi kan bare se på tallene, at der ikke har været stigende kriminalitet blandt unge under 15 år. Problemet eksisterer simpelthen ikke. Og derfor er det påfaldende, at politikerne bliver ved med at gentage det, som om det bliver til virkelighed, hvis bare de bliver ved med at gentage det nok gange,” siger John Hatting.
Pas på tallene
I Justitsministeriets Forskningscenter har forskningschef Britta Kyvsgaard den samme opfattelse.
“Politisk er det fremhævet, at der er sket en stigning i børns kriminalitet, men det er der intet belæg for, og intet tyder på, at volden florerer blandt de unge,” lyder det fra forskningschefen.
Hun er godt klar over, at der er sket en stigning i tilfældene med grov vold blandt de unge.
“Spørgsmålet er bare, hvad man kalder hård vold. Det er primært simpel vold, som de unge begår. Simpel vold er det, som giver 20-30 dages fængsel, og det er de tilfælde, hvor der ikke er anvendt våben, og hvor der ikke er sket alvorlige skader på offeret. Ser man derimod på den alvorligere vold, er der omkring 20-30 tilfælde om året. Derfor skal man passe på med, hvordan man bruger tallene. Det kan let blive overdramatiseret,” siger hun.
Den nuværende debat er ifølge forskningschefen med til at give et forvrænget billede af problemets omfang.
“I det øjeblik man taler om, at kriminaliteten blandt børn og unge er vokset, giver man et forkert billede, som ikke stemmer overens med de statistikker og øvrige undersøgelser, som er lavet. Generelt set er der ikke sket en stigning, snarere tværtimod. Der er sket en stigning i den alvorligere vold, men vi er stadig nede i de små tal. Der er tale om 15 tilfælde i 2000, som børn er registreret for. Det er steget til 27 tilfælde i 2007. Det er vigtigt at have de dimensioner med, så man ikke tror, det drejer sig om tusindvis af tilfælde,” siger forskningschefen.
Nem vej til forsiden
John Hatting forstår godt, hvorfor problemet med de voldelige unge bliver slået stort op af politikerne.
“Kriminalsager har en nem vej i pressen, ikke mindst i de her bandetider, hvor man nemt kommer til at se spøgelser. Så for politikerne handler det om at være ‘tough on crime’ og sende signaler om, at problemet bliver løst med det samme. Virkeligheden er bare, at vi ikke får løst problemerne med hårdere straffe eller særlige domstole for unge,” lyder det fra formanden.
Ifølge sekretariatschef hos Det Kriminalpræventive Råd, Karina Nickelsen, er der et aspekt, som politikerne helt har udeladt i debatten.
“Midt i den her debat har vi hævet grænsen for, hvornår vi synes, det er forsvarligt, at børn kan købe alkohol i forretninger. Grænsen er blevet hævet til 16 år, fordi vi mener, at unge i den alder har den rette modenhed. Det er alt i mens politikerne nu siger, at de unge godt kan stå til ansvar over for samfundet i en strafferetslig sammenhæng, når de er under end 15 år. Der er en selvmodsigelse i, hvordan vi betragter børns handlinger, for i alle mulige andre sammenhæng betragter man først unge som voksne, når de er 18”.
Kommentarer
“Vi kan bare se på tallene, at der ikke har været stigende kriminalitet blandt unge under 15 år. Problemet eksisterer simpelthen ikke. Og derfor er det påfaldende, at politikerne bliver ved med at gentage det, som om det bliver til virkelighed, hvis bare de bliver ved med at gentage det nok gange,” siger John Hatting
Ja, det er jo en sandhed, som Goebbels kendte til, vist nærmest bare en omskrivning af hans citat, så vidt jeg ved.
Det er uhyggeligt at se og høre på, at politikerne bøjer virkeligheden for at gennemføre lovgivning, der i højere og højere grad sætter retssikkerheden ud af kraft. Og spørg lige dig selv en gang: er det ikke en falliterklæring, at staten vil til at straffe BØRN? De fleste kan vel blive enige om, at man er barn i hvert fald indtil konfirmationsalderen (alder korresponderer ikke nødvendigvis med modenhed)? Alligevel skal vi altså nu have serveret en manipuleret dagsorden, så vi kan få gennemtrumfet flere stramninger…
Måtte borgerne dog bare vågne op og forstå, at vi ikke har behov for at blive tryggere - når vi ikke er truede til at begynde med! Og hvis vi dog bare forstod, at i stedet for at lovgive, stramme og straffe, så burde vi forlange, at vores uddannelsessystem fungerede, og at vores arbejdsmarked blev rummeligt og åbent - først da kan vi gøre noget ved kriminaliteten, sammenhængskraften og integrationen.
Der er jo ikke tale om at smide børn i fængsel!!
Hvis der ikke er tale om at kaste børn i fængsel er der jo ingen grund til at ændre aldersgrænsen - så virker det vi gør i dag godt nok - og så er der ikke brug for ændring af straffelovens § 15.
Det er dog beskæmmende, at denne regering, der påstår at have lov og orden som højt prioriterede områder alligevel har ført en politik, der har fået helt unges grove vold til at vokse med mere end 50% tilfælde! :-)
@Thomas Ole Brask Jørgensen:
Nu skrev jeg også “straffe børn”, ikke smide i fængsel. Sagen i den sammenhæng er så bare, at i mange tilfælde, pga. kapacitetsmangel, så havner de unge under 18 rent faktisk sammen med “de voksne” - og det er vist ikke en god idé.
Den overordnede pointe synes at være, at man har brug for at styrke det indre fjendebillede i Danmark ved at styrke fordomme og frygt mellem generationerne (og etniske danskere/indvandrere), primært for at holde på vælgerne. Derfor bliver ungdomskriminalitet blæst op til noget overmåde farligt - for så kan vi bare love at spærre dem inde, så føler hr og fru Danmark sig trygge og passet på af den venlige stat.
Men hvis ikke politikerne og mediernes overdrivelse af dette spørgsmål har til hensigt at skabe frygt, så ved jeg ikke, hvad har. Og så må man jo spørge sig selv, hvem denne frygt gavner?
Peter Brix -
Ikke nok med at det er en dårlig ide at unge kriminelle opbevares sammen med voksne afsonere - det er i direkte strid med FN’s børnekonvention, og er et stigende problem, fordi regeringen ikke bygger ny lukkede institutioner - det kunne tænkes at dommerne omsider siger fra og løslader de unge, i stedet for at varetægtsfængsle dem i fængsler og arresthuse - det er trods alt dommerne der er samfundet kontrolforanstaltning, der skal sikre at alt går rigtigt til.
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Siden hvornår har “virkelighedden” haft nogen indflydelse på liberalistiske og national-socialistiske politikere ?
Det er jo temmelig genialt det her, når denne lov vedtages ( og det bliver den, Pia har sikkert en eller anden pensionists svagelige hund der lige skal på finansloven, så skal hendes stormtropper nok stemme for ) kan man så, med henvisning til statistikkerne sige “Det Virker” og dermed bevise sin handlekraft .
Derudover vil man kunne sige at det IKKE virker,
fordi denne nye lov af ganske naturlige årsager
ikke vil blive brugt, man kan så køre en nye angst-kampagne og atter bevise sin handle-kraft ved at stramme loven og “sende et signal” til alle de der ungdoms-forbryderspirer som ikke eksisterer i nævneværdigt tal, det er derfor vi altid hører om “procenter” ..
Fy for Helvede siger jeg bare ..
Da Løkke Rasmussen luftede tanken om at sænke den kriminelle lavalder, blev der pludseligt røre blandt eksperter og kriminologer. Og vi ser den sædvanlige remse - Volden stiger ikke - Straf hjælper ikke, osv.
Her eksemplificeret i Informations artikel, “Politikere overdriver ungdomskriminaliteten”, Først ved John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, som udtaler Citat:
Britta Kyvsgaard, Forskningschef i Justitsministeriets Forskningscenter, går skridtet videre og siger:
Så kommer naturligvis den sædvanlige remse, om at det ikke hjælper at straffe unge og putte dem i fængsel, på trods af at man burde have fundet ud af, at recidiv procenten er mindre for unge som kommer i fængsel, end for dem som har modtaget ungdomssanktionen.
Men lad os kigge lidt på den såkaldte ikke stigende kriminalitet blandt unge. Jeg opererer her kun med tal for de 15-20 årige, da det repræsenterer dem som er endt med strafferetslige afgørelser, altså har begået en forbrydelse der var hård nok. Hvad sanktioner mod og registreringen er af mindreårige, ved jeg ikke.
Men det er tydeligt, at man kan slippe afsted med grove forbrydelser som unge, uden at risikere mere end at blive kørt hjem til en kvarter og forældre igen, hvor grove forbrydelser som gaderøveri, alvorligere vold burde resultere i at som minimum bliver den unge fjernet fra sin familie og det uheldige miljø - Jeg mener ikke 12 årige skal i fængsel, men der skal være sanktioner!
Men kriminalitet begået af unge 15-20 årige i følge statistikken: STRAF4: Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn, i statistikbanken, den er steget!
15 årige:
Simpel vold:
27 tilfælde i 1990 og 315 tilfælde i 2006, det er, hvad man kalder over 1000 procents stigning.
Voldtægt: Mellem 1990 og 1999 var der 8 tilfælde. Mellem 2000 og 2006 alene var der 25!
Alvorligere vold: Hvis man ser bort fra en spinkel 15 årig overhovedet tør, kan, vil slippe afsted med at udføre den, så var der nul tilfælde i 1990, nul tilfælde i 1991,tre tilfælde i 1992, derefter er det gået op ad til 30 tilfælde i 2003, 23 tilfælde i 2004, 15 tilfælde i 2005, 31 tilfælde i 2006!
In fact, de eneste forbrydelser jeg kan se der er gået nedad er visse former for indbrud og mangler ved køretøjer, noget som måske skyldes at politiet ikke har tid til den slags pjat længere?
16 årige:
Simpel vold: Var i 1990 84 tilfælde og 2006 440 tilfælde, altså over 500 procent mere.
Voldtægt:
Voldtægt: I peridioden 1990-1992 var der 52 voldtægter. I perioden 2000-2006 var det tal allerede overgået med 58, på tre år mindre end første periode.
Alvorligere vold: 9 tilfælde i 1990 og 62 tilfælde i 2006.
17 årige:
Simpel vold: Var der i 1990 i alt 153 tilfælde af og i 2006 431 tilfælde.
Voldtægter: Mellem 1990 og 1999 var der 46 tilfælde og i perioden 2000-2006, altså på 3 år mindre, var der 53 tilfælde.
Alvorligere vold: 22 tilfælde i 1990 og 77 tilfælde i 2006, 350 procents stigning.
18 årige:
Simpel vold: i 1990 var der 201 tilfælde, i 2006 var der 476 tilfælde.
Voldtægt: I perioden 1990 til 1999 var der 56 tilfælde. I perioden 2000 til i 2006 52 tilfælde, altså stadig en stigning!
Alvorligere vold: 25 tilfælde i 1990 og 108 tilfælde i 2006, altså en stigning på 400 procent.
19 årige:
Simpel vold var i 1990 lig med 208 tilfælde, mens i 2006 var den lig med 477 tilfælde, over en fordobling.
Voldtægt: I perioden 1990 til 1999 var der 53 tilfælde, i perioden 2000-2006, stadigvæk tre år mindre var der 75, altså en tendens til fordobling!
Alvorligere vold: 28 tilfælde i 1990 og 90 tilfælde i 2006, tredobling!
20 årige:
Simpel vold: 238 tilfælde i 1990 og 357 tilfælde i 2006, for en gangs skyld ikke mangedoblet, men det er måske fordi her mærker man sanktionerne i form af fængsel? For 15 årige var stigningen jo som sagt over 1000 procent!
Voldtægt: 60 tilfælde mellem 1990 og 2006 og 91 tilfælde mellem 2000 og 2006, altså en fordobling hvis trenden fortsætter til udgangen af 2009!
Alvorligere vold: 30 tilfælde i 1990 og 73 tilfælde i 2006, altså over en fordobling!
Unge under 15 år, hører endnu ikke under straffeloven, altså tæller de ikke som strafferetslige afgørelser, som ovenstående. Men jeg har svært ved at forestille mig, at den trend du ser hos 15-16 årige, er mindre hos 12-13-14 årige.
Jeg kan til gengæld godt se, at den mangedobling vi generelt ser i tilfældet med de 15-20 årige, kan skyldes, man ikke greb ind, da de var 10-12-14 år gamle.
Kriminologerne siger over hele linjen, der bliver mindre eller ingen stigning i vold. Det er løgn og latin, undskyld udtrykket, men det er det, og det kan der læses meget mere om her, og skyldes politiseren og tendensiøtet, nærmere end fakta. Kriminologerne er ikke deres penge værd, men gør alt hvad de kan for at skygge for problemet.
Jeg mener heller ikke børn, skal i fængsel! Men de skal sandelig heller ikke køres hjem til deres miljø og forældre igen, de skal tvangsfjernes, hellere tidligere end sent!
Thomas Bolding Hansen -
Nærlæsning af statistik kræver omtanke - den du har fremlagt - er der tale om domfældte eller alene sigtede?
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Thomas Bolding Hansen -
Jeg beklager - efter at have set nærmere på dine tal, “statistik lyver jo ikke” - må jeg sige at der er nogle fejlkonklusioner - interessant nok stiger antallet af voldstilfælde ganske voldsom fra 1990 til 1991 - af det kan jeg udlede følgende, som forklarer den tilsyneladende voldsomme stigning -
lovgivningen omkring overtrædelse af straffelovens simple vold blev ændret i maj 1989 således at overtrædelser der før havde været unddraget offentlig påtale, nu blev offentlig påtalte.
Dvs. hvis man før fik et enkelt knytnæve slag, eller en lussing uden skade, måtte man selv rejse tiltale mod gerningsmanden - politiet gjorde det ikke.
I denne overgangsperiode blev efterforskning og forfølgelse af voldssager, overført fra kriminalpolitiet til ordenspolitiet, ligesom indberetningssystemet blev ændret - hvilket tydelige afspejler sig i statistikken - 27 voldsager i 1990 stiger til over 900 i 1991 - men tallene er altså fejlbehæftede - så dine konklusioner om tusind procents stigning står ikke til troende - hvad er det du vil være - journalist der graver dybt i tingene - eller spindoktor?
Historisk bevidsthed - tak!
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Niels Mosbak - “venlig hilsen” afleder ikke et karaktermord.
Prøv at lytte efter her: Du bruger tiden på at finde ud af, at jeg er journaliststuderende, du bruger tiden på at skrive bortorklaringen, samt karaktermordet.
Men du bruger ikke de få minutter, det ville tage at åbne den statistik, som jeg henviser til på Danmarks Statistik med navns nævnelse for at se, om jeg har ret.
Hvordan skal jeg tolke det anderledes, end at du slet ikke opererer med den mulighed, at jeg kunne have ret.
Nu er det så velsignet, at hjernescannings- forskningen for længe siden har påvist, hvad vi andre godt viste fra almindelig observation. At når autoriteter kommer med svaret til en, så lukkes aktiviteten ned i den del af hjernen, som selvstændigt vurderer, om det nu kan være rigtigt.
Du overvejer ikke, at jeg kan have ret!
Du påstår endda, citat:
- “efter at have set nærmere på dine tal, “statistik lyver jo ikke” - må jeg sige at der er nogle fejlkonklusioner ”.
Hvis du virkelig havde kigget på mine tal, som du kan finde ganske let, ved at skrive “straf4” i søgefeltet på Danmarks statistik, gør det endelig! Så havde du fundet ud, at tallene stiger jævnt og støt år for år:
Simpel vold 27 24 37 37 63 90 57 75 86 101 175 182 138 210 261 282 315
Når jeg ikke gider at copy og paste det hele, er det fordi, det blive noget rod som ovenstående, hvor jeg skal ind og skrive årtal selv. Men 27 er 1990, 24! er 1991 og så fremdeles til sidste tal som som er 315!
Så jo, femtenåriges simple vold er steget over 1000 procent, støt og jævnt, og år for år.
På under fem minutter kunne du have fundet ud af det selv, hvis muligheden for at jeg kunne have ret, ellers havde strejfet dig.
Mvh.
Thomas Bolding Hansen
(For hvem sandheden er kærere, end autoriteter)
Se Thomas, nu har jeg rent faktisk været inde på Danmarks statistik og konstatere, at man der efter 1990 - dvs. 1991 og fremefter opererer med en gruppe der hedder de 15-19 årige hvor antallet af domme i 2006 ligger på godt 2000 og i 1991 på lige knap 1000 personer inden for voldkapitlet. Der er altså tale lidt over en fordobling på ca. 20 år.
Det skal naturligvis kædes sammen med den øgede opmærksomhed omkring vold- og den deraf forøgede anmeldelsesaktivitet - man finder sig i mindre, før man går til politiet.
Du har samtidig været så elskværdig at linke til din blog, og du kan vel ikke beklage dig over et ekstra
hit. ;-)
Det er iøvrigt interessant at den største eskalering er sket under en højreorienteret regering med strengere straffe som mantra- hvad kan man lære af det?
Iøvrigt er jeg ikke en autoritet, men bare en erfaren efterforsker.
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Niels, du kunne så også havde set på statistikkens tal og set, der ikke er den store forskel på dømte i 1990 og 1991, stigningen kommer løbende de følgende år.
Nu har jeg renset tallene for frifindelser, Advarsler, tiltalefrafald betinget af ungdomkontrakt, tiltale opgivet.
Så nu taler vi altså kun om dømte.
Ligeledes har jeg sprunget 1990 over og tager udgangspunkt i perioden 1991-2006, med 15-19 årige.
Altså en 15 årig periode.
For de 15 årige og simpel vold er antallet nu 16 dømte i 1991, og 232 dømte i 2006. en stigning på nu 1450 procent.
For 15-19 åriges overvejende tilfælde af 527 vs 1461 falder procentstigningen til 277 procent, altså nærmere en tredobling, end fordobling!
Skadestuerne har samme melding omend ikke en fordobling, så dog en stigning. Flere voldstilfælde søger behandling, og en største del af stigningen, skyldes unge tilfælde (fordoblet), specielt unge piger.
Balvig undgår konsekvent Skadestuernes samlede redegørelse, som har været lovpligtig i omkring et årti, og holder fast i en undersøgelse i Odense og Århus, af ældre dato, som støtter hans hypotese, modsat den samlede redegørelse.
Hvis du er så ivrig efter at undersøge cherrypicking, så hvorfor ikke i dette tilfælde?
Når kriminologerne siger at volden falder, eller er den samme, og stigningen skyldes øget anmeldelse, er det kun en hypotese. En hypotese som er svær at afkræfte, men heller ikke står til troende, da en undersøgelse af anmeldelsestilbøjelighed, har en usikkerhedsmargen der går op til 2 procent, plus at Balvig ikke vil ligge de reelle tal på bordet, men opererer med afrundede størrelser på 2 eller 3 procent, som kan betyde alt mellem 1,51 og 3,49 procent.
Når man kigger på antallet af voldsdomme, er der en gradvis stigning generelt. Det gælder også simpel vold, hvor færre dog i dømmes ubetinget og flere betinget.
Men stigningen i grov vold, og vold mod offentlige myndigheder er stigende.
Totalt er antallet af domme for forskellige former for vold over fordoblet, se igen straf4 tabellen i Statistikbanken.
Noget som burde sende hypotesen om øget anmeldelsesgrad til revurdering, eller i det mindste til ærlighed om, at det kan være en del af forklaringen, men ikke nødvendigvis er eneste forklaring.
Så ikke alene skal det sandsynliggøres, at anmeldelsesgraden er steget, men også at domstolene er blevet dobbelt så tilbøjelige til at dømme.
Lad mig give dig et konkret tilfælde:
For nylig blev et White Pride medlem dømt 8 måneder, for at hoppe på et offers hoved. Offeret fik kraniebrud og røg i koma.
Tror du det er sidste gang, dette White Pride medlem har begået vold? Og synes du den straf er for hård?
50 procent af dem som begår, begår vold igen, nogle samler endda voldsdomme som perler på en kæde, og bliver først dømt hårdt den dag de bruger våben, eller slår ihjel.
Hvis du stikker en person i låret med en kniv, får du en højere dom, end hvis du hopper på mandens hoved. Hvad er mest livsfarligt?
Jeg vil indrømme, jeg er subjektiv. Det har sin historie. Jeg er selv blevet overfaldet tre gange, kun den første gang led jeg fysisk skade, røg på skadestuen og lavede anmeldelse, hvilket ikke resulterede i en skid, på trods af at dem som overfaldt mig, var grønjakker og lette at finde.
Jeg fik hjernerystelse, flækket kindben, men der skete ikke det store psykisk - jeg var jo blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og jeg skulle jo bare gå uden om de der grønne jakker.
I de senere overfald havde jeg trænet kampsport i mange år, så selv om jeg valgte at ikke slå igen, så kunne jeg dog undgå at blive ramt.
Men det tredje overfald gav en psykisk skade, som et flækket kindben, hjernerystelse, brækket næse, knivstik i låret er småting i forhold til.
Ser du i det tredje tilfælde, var jeg ikke på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Men gik i et fredeligt villakvarter, hvor et pludseligt voldeligt og brutalt overfald uden grund (Det var det, manden var stor og slog hårdt, han var hvid og angiveligt på stoffer, hvis jeg ikke var kampsportstrænet, var jeg sendt til tælling)
Der forventer man ikke at blive angribet, og det forhold, at ikke være sikker nogen steder. I mit tilfælde gav det alvorlige psykiske eftermén, som pinte mig i over ti år efter. Jeg havde foretrukket et knivstik i låret, under “selv valgt at gå det forkerte sted hen betingelser”!
Hvor er de psykiske skadestuer? Hvilken chance har man for at få dømt en mand, når der ikke sker fysisk skade? Når man kan hoppe på et hoved, sende folk i koma, og lave kraniebrud og slippe med 8 måneder.
Hvis parti skal vi tage? Forbryderens eller ofrets?
Og da 50 procent af voldelige personer, begår vold igen, så taler vi også om fremtidige ofre.
Lad mig fortælle dig noget mere. Jeg er ikke vokset op i noget Café Latté miljø.
Jeg ved, at unge spekulerer i at være under den kriminelle lavgrænse.
Jeg kender betydningen af at blive fjernet fra sit miljø og omgangskreds og få en konsekvens at mærke.
Jeg har set kalkuleret vold, hvor man søger en at give tæsk, og går efter den svageste og mest bange person, på stribe.
Når en var ved at miste besindelsen ubegrundet, farer venner som regel til og holder fast i vedkommende. Det sker naturligvis ikke, når man har en gruppe, som er enige om at overfalde.
Jeg har “æren” af, at havde gået på nok en af de første skoler i Danmark (tror jeg), hvor eleverne sparkede til lærerne. I øvrigt ganske uden den store indvandrerandel og brug af stoffer.
Når 20 procent af sygeplejerskerne oplever vold mod sig i løbet af et år. Når lærere og offentlige ansatte oplever en doblingrate gange mange i vold.
Når antallet af dømte for vold over fordobles?
Burde vi så overveje andre forklaringsmodeller, end blot stigning i anmeldelse?
Der findes mange årsager til denne stigning, voldsfilm osv. er måske en del af det? Stoffer er afgjort en del af det. Det samme er indvandringen fra en kultur hvor vold er mere udbredt og mere hyppig inden for hjemmets fire vægge. Der er sikkert flere og givet lidt tid, kunne jeg finde på mange flere.
Hvordan vi så løser det? jeg er ikke sikker på, vi kan løse det, da det er så mange rødder, der skal graves op. Forbyde voldsfilm og erstatte dem med Morten Korch film? Holde de unge i stram snor og stof-teste dem? Strengere straffe? Tvangsbehandling af voldsmænd?
Jeg hælder mest til den sidste løsning, forstået sådan at et førstegangs tilfælde kan der ses mildt på, men ikke efterfølgende tilfælde af vold.
For voldsmændendes skyld, og de ofre som kan være heldige at slippe i fremtiden, bør man dog underkaste voldsmænd, konfrontation med ofrene og behandling af deres psyke.
Og jeg belønner også gerne forbrydere, med en økonomisk bonus, hvis de kan holde sig fra kriminalitet i en årrække, det er trods alt billigere end at de ryger i fængsel igen, hvilket en stor del gør, alle har gavn af det.
Men hvis vi holder fast i en udelukkende strenge eller ikke strenge straffe diskurs, og vedbliver med at bortforklare problemet, så kommer vi aldrig til en lappeløsning.
I USA har man gode erfaringer, med at give unge kriminelle mentorer i form af tidligere straffede, eller folk med lange straffe som stadig sidder, som kan afidyllisere kriminalitet og det at ryge i fængsel.
De virker mere autoritative, og så har vi det med autoriteter igen, over for de unge, end pædagoger og politi.
Der skal en holistisk løsning til, det er jeg ikke uenig i.
Men hvis du kigger på ungdomsanktionen vs de unge som er røget i fængsel, så har de unge som er røget i fængsel en lavere tilbagefaldsprocent.
Så nej, strengere straffe gør ikke arbejdet alene, det er jeg enig i, men mildere straffe gør det slet ikke! Det findes der reelt intet solidt belæg for.
Når kriminologer peger på at dem som har lange straffe, har en højere tilbagefaldsprocent, end dem med milde, så glemmer de at overveje, om der ikke kunne være tale om, at dem med lange straffe har lange straffe, netop fordi de er mere forhærdede forbrydere i det første tilfælde.
Undskyld den lange remse, men det er for at spare en henvisning til mine endnu længere poster på min blog, og fremlægge det essentielle.
Mvh.
Thomas Bolding Hansen
Kære Thomas
Vi deler erfaringer, og også holdning i en stor del af dine synspunkter.
Min erfaring tilsiger, at alkoholindtagelse er den allerstørste, udløsende faktor i forbindelse med voldssager og du har ret derhen, at siden slutningen af 1980’erne begyndte især amfetamin også at gøre sin indflydelse på området gældende.
White Pride voldstilfældet må man nærmest betragte som politisk vold, eller vold som led i en form for bandeaktivitet - og nej - jeg mener heller ikke at straffen umiddelbart står mål med grovheden, men vi kender desværre ikke alle aspekterne i sagen, idet domstolene har en forpligtelse til også at inddrage gerningsmandens personlige forhold i sagens pådømmelse, og vi kender jo kun den endelige dom, og ikke rettens overvejelser.
Du kan være sikker på, at anklagemyndigheden har gjort et stort stykke arbejde for, at få straffen op i “et passende niveau” d.v.s. man bruger lignende fortilfælde, for at nivellere påstanden fra anklagemyndigheden om straffens størrelse, altså det der ligger forud som “retspraksis” fra andre tilsvarende sager.
Det er sjældent, at domstolene når det øvre loft i pådømmelserne, ud fra den betragtning, at der skal være luft til den dag man møder det endnu grovere tilfælde.
Men det er allerede som du beskriver - domstolene ser mildere på førstegangstilfælde, hvorefter skruen bliver strammet ved gentagen, ligeartet kriminalitet.
Voldssager bliver i øvrigt fremmet, således at politiet har en måned til at færdigefterforske sagen, og den del fungerer rimeligt i de fleste politikredse, men der er andre “propper” i systemet, bl.a. domstolenes resourcer, berammelsestider, og afsoningsanstalternes pladsmuligheder, idet man tilstræber afsoning hurtigst muligt, der er altså tale om en lang “fødekæde” af offentlige institutioner, der skal arbejde sammen, og ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led.
Man har derudover krav på, at ens samlede kriminelle forhold, hvis man har flere - hvad mange jo har, bliver pådømt samtidig - i modsat fald vil man fra anklagemyndigheden vurdere, hvorvidt de
“resterende” forhold i sagskomplekset ville have betydet en væsentlig strafforhøjelse - i modsat fald bliver sagerne henlagt med tiltalefrafald.
Interessant er det jo, at ungdomssanktionerne - der tilsyneladende kun anvendes i ca. 100 tilfælde om året - betyder en større recidivprocent - det statistiske grundlag er meget lille, og kunne tyde på at der simpelthen ikke anvendes nok resourcer inden for dette område - og jeg tror at det bagvedliggende problem er, at midlerne ikke bliver tilført i tilstrækkelig mængde - jeg mener, at det er kommunerne der skal financiere tiltaget - og da socialområdet i kommunerne er under pres - ja så kan man forestille sig at man foretager sig “det nødvendige” men ikke det optimale - fordi aben næste gang lander hos kriminalforsorgen.
Man kunne måske også tænke på den måde, at de unge der har afsonet en fængselsdom har taget ved lære under deres afsoning, således at de reducerer risikoen for at blive afsløret - altså de er blevet dygtigere til kriminalitet.
Personligt synes jeg at USA er et rigtigt dårligt forbillede kriminalitetsmæssigt, idet det er et af de lande i verden, der procentvis har flest fængslede i forhold til befolkningens størrelse, og amerikanerne ligner og tænker på en måde, der ligger langt fra de europæiske samfund.
Lige med hensyn til vold mod offentlig ansatte har det naturligvis også en betydning, at fagforeningerne går aktivt ind i disse sager, og forlanger, at der i hvert eneste tilfælde bliver foretaget anmeldelse af arbejdsmiljømæssige hensyn.
I min optik er det således, at kriminalitet er en “social” begivenhed, der vender den tungeste ende nedad - armoden, ikke kun den økonomiske, men også den menneskelige, med fraværende forældre, der hellere vil se X-factor mv., end beskæftige sig med deres børn og deres gøren og laden, er en væsentlig årsag.
Jeg mener, at når et samfund kommer dertil, at forældre skal til at narko-teste deres egne børn, så er der noget fundamentalt galt med de forældre, de har simpelthen ikke talt med deres børn på en fornuftig måde - hvorved de ikke har fået deres børns tillid, og som følge deraf aner de ikke en dyt om, hvad deres børn foretager sig.
Mit forslag - smid jeres TV ad hel… til og tal med jeres børn - i mit hjem har de voksne ikke brugt TV de sidste 14 år - sjovt nok har børnene haft deres eget TV - men det er jo ikke sjovt at sidde alene og glo på en pseudovirkelighed, når man har nogle rigtige voksne man kan tale med.
Mvh.
Niels Mosbak
Jeg mener også det største problem er i bund og grund manglende opdragelse, børn lærer hvad der forældre lærer dem, og manglende engagement i børn, manglende aktion i forhold til det “private rum” hvor børn eller deres moder udsættes for vold, samt stoffer.
Jeg ved ikke med alkohol, jo en fuld mand kan selvfølgelig godt ramme en anden fuld mand, en uforedt og naturligvis banke konen og gør det ofte. Men rygeheroin, amfetamin, og blandingsmisbrug er nok de største syndere, i alt som ryger over i den grovere afdeling.
Jeg synes dog ikke i praksis, at vold straffes særligt hårdt, heller ikke i gentagne tilfælde, omend jeg er bekendt med strafferammens ordlyd, spørgsmålet er, om man ikke bør sætte højere minimumsstraffe, nærmere end højere max?
Jeg kan komme i tanke om en ung Århusianer, der i en alder af lidt oppe i tyverne, havde havde ti voldsager bag sig og stadig var fri til at banke en ung mand ihjel på banegården.
Jeg kender lidt til denne herre, ikke gennem personligt bekendtskab, han havde for vane at stille sig op på strøget finde en tilfældig at sparke i hovedet.
En anden sag hvor en med 16 tilfælde af vold og alvorligere vold bag sig, endelig fik den dom han burde have haft for længe siden, forvaring på ubestemt tid, da han begik kombinationer af flere forhold inklusiv forsøg på manddrab. Man kunne i princippet havde stoppet ham længe før, med psykisk behandling og en tidlig udgang betinget af en sådan behandlings succes.
Nu er de 50 procent af tidligere dømte, som begår vold igen, jo ikke nødvendigvis tikkende bomber i samme stil som ovenstående. Men jeg synes ikke, det burde have været så svært at regne ud, at de her var det og skærpet straffen løbende undervejs.
Der er da korrekt, at vi kun taler om 416 unge i tilfældet af Ungdomssanktionen, men recidiv procenten fra fængsler i samme aldersgruppe, taler også kun om årligt mellem 300-400 tilfælde.
Men korrekt, en del af forklaringen kan være, at man har lært sig mere profitabel kriminalitet, med mindre chance for at blive fanget.
Men hvad er værd at bemærke, at ordningen projekt High Five, hvor de unge får uddannelse i stedet for straf, har betydet at 70 procent af 330 personer bliver i stillingen efter projektet.
Ikke at de nødvendigvis holder sig helt kriminalitet, men de bliver ikke opdaget heller.
Jeg tror dog ikke flere penge, justeringer af ungdomsanktionen vil betyde den store forskel. Omend en god, stabil mentor gennem hele forløbet kan gøre en forskel.
Det at give uddannelse, altså andre perspektiver fremad, at få vedkommende tilknyttet et andet miljø, den tror jeg så til gengæld på.