Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) anklager oppositionen for at tale mod bedre vidende, når den igen og igen kritiserer regeringen for at have svigtet i integrationsindsatsen.
“Oppositionen har en interesse i at sige, at integrationen går skidt, selv om alle tal viser, at det går lige præcis modsat. Det er dybt usagligt, at man bliver ved med at generalisere på den måde, for det passer simpelthen ikke,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Væksten i indvandrernes beskæftigelse i Danmark er blandt de højeste i Europa. I dag er 57 procent af nydanskere i arbejde og udgør med næsten 135.000 mennesker en god del af det danske arbejdsmarked.
Men dét er en succeshistorie, som hverken oppositionen eller Dansk Folkeparti kan vinde på politisk. Derfor nedtoner de den, siger ind-vandringsforsker Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til bogen Den danske stamme om indvandring i Danmark.
“Alle er sådan set interesseret i at sige, at det ikke går så godt, selv om det gør det,” siger han til Information i dag.
Ingen grund til jubel
Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) ‘køber ikke’, at oppositionen bevidst nedtoner integrationssucceserne. Han erklærer sig ‘evigt glad’ for, at så mange har fundet job - og endda også hurtigere, end regeringen havde regnet med.
“Men det er ikke rimeligt at beskylde os for ikke at juble med - for der er en lang række andre områder, hvor der ikke er noget at juble af,” siger han og henviser bl.a. til ghettoproblemer, nydanskeres manglende kundskaber, bandekriminalitet og en række andre problemer.
Hvor Birthe Rønn Hornbech er enig i kritikken af oppositionspartierne, kan hun ikke genkende billedet af støttepartiet, siger hun.
Også Martin Henriksen fra DF afviser:
“Vi har i lang tid sagt, at de indvandrere, der er passive, skal være aktive og yde no-get for samfundet. At det er lykkedes så godt, er vi glade for. Men grunden er nok blandt andet, at vi i Dansk Folkeparti er blevet ved med at pege på de problemer, der er. Det vil vi blive ved med,” siger han.







Kommentarer
Ville alt andet end vækst i andelen af indvandre i arbejde ikke være en fiasko, når danskerne er blandt de lande med den højeste erhvervsfrekvens i befolkningen samt i en periode med højkonjunktur.
Derudover vil jeg ikke kalde forarmelsen af de familier, der ikke har været i stand til at få en mulighed på arbejdsmarkedet for en succes.
Der er jo også tale om, at en udvikling uvilkårligt fører til bedre og bedre integration, sådan er det altid gået for sig, og der er ingen grund til, at det ikke også skal ske her. Det handler ikke om den førte politik, nogle gange sker det nærmest på trods af den førte politik, folkestemningen osv. osv. - sådan gik det med jøderne i USA i første halvdel af det 20. århundrede, sådan gik det i Danmark over de 200 år, vi var om at acceptere en anden tro i landet. Bare mærkeligt, at man skal tage det hele forfra hver gang.
Og hvordan har BRH så lod og andel i den succes?
Alle vil tjene penge, de fleste vil gerne arbejde. Det gælder kristne, taoister, maoister, mormoner, katolikker, jøder, hedninge og muslimer. “Arbejde” er ikke specielt omgærdet med religiøse tabuer. Vi kan derfor godt antage “arbejde” som succeskriterie for integration.
Men af de nævnte grupper med forskellig grad af religiøs kultur har muslimer et regulært forbud mod integration, ægte integration, integration i egentlig forstand - i intims-sfæren: “religionsracisme”. Muslimer må ikke stifte familie med personer fra deres nationale værtskultur, skal isolere sig som gruppe. Således terroriserer den religions-kultur fra Mellemøsten nu (med kæmpe fødselsoverskud) verden med simpel religionsracisme og skaffer sig udbredelse i vestlige lande, men især i fattige og urolige dele af verden. Sandt, men sørgeligt. Religion og overtro er tilbagegang.
Ægte integration er umulig, forpurres af religiøs intolerance, religionsracisme, hvorimod værtsnationerne tvinges til at bliver “multi-kulturelle” og skabe rum for en islamisk “minoritet”s kultur.
Selvom kulturen efter vestlig målestok er fra oldtiden, mandschauvinistisk og intolerant - så har “venstreorienterede” fået en “minoritet” at kæmpe for. Vender desværre det blinde øje til, der er tale om en af de mest “reaktionære” kulturformer på denne klode.