For bare få år siden var elite et fyord i dansk uddannelsessammenhæng. I dag taler politikere om eliteskoler, elitegymnasier og eliteforskere og så sent som i weekenden erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at de dygtigste i højere grad skal hjælpes til at udfolde deres potentiale. At der er ved at ske et regulært skift i opfattelsen af eliteuddannelser i Danmark er en af konklusionerne i Cecilie Dichov Lund og Freya Sloth Hansens speciale ‘Mellem elite og lighed’ fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet:
“Det har været en klassisk tanke i det danske skole-system, at man skal kunne mødes på lige grund og have samme muligheder. Især i folkeskolen har man med ‘enhedsskolen’ en forestilling om, at alle skal mødes i det samme klasseværelse og have den samme undervisning. Og det har smittet af på resten af uddannelsessystemet,” siger Freya Sloth Hansen.
Men for et par år siden begyndte der at blive rokket ved den forestilling:
“Der er kommet meget større åbenhed omkring det i dag end for bare få år siden. Det hænger bl.a. sammen med, at der de seneste årtier er begyndt at gå langt flere på gymnasierne. Det var en eliteuddannelse, så blev det en masseuddannelse, og nu ser man så tegn på, at man er begyndt at niveaudele igen,” Siger Cecilie Dichov Lund.
Globalisering
Den afgørende ændring kom imidlertid med regeringens og i sær Anders Fogh Rasmussens globaliseringsretorik:
“Regeringen har sat fokus på de udfordringer, som globaliseringen fører med sig og sagt, at vi må frem i skoene og gøre noget for at dyrke dem, der vil noget mere. I den proces er det blevet legitimt at sige, at vi har en elite. Og åbent diskutere, hvad vi kan gøre for at dyrke eliten,” siger Freya Sloth Hansen. Også individualiseringen spiller ind, mener hun:
“De hænger også sammen med individualiseringen og tendensen til, at både forældre og unge stiller krav til uddannelsessystemet. Man gider ikke bare sidde som en af 40 i et klasseværelse. Man vil ses som et individ, og man har krav på at blive udfordret.”
I forbindelse med specialet har Cecilie Dichov Lund og Freya Sloth Hansen interviewet ansatte og studerende fra Niels Brocks Elitegymnasium, som åbnede i 2006 - samt fagfolk og politikere - blandt andet undervisningsminister Bertel Haarder(V):
“I specialet nævner Bertel Haarder globalisering, individualisering og rettighedstænkning som grundene til, at det kan lade sig gøre at have eliteuddannelser i dag. Og han mener ikke, at det havde været muligt for bare 15-20 år siden,” siger Cecilie Dichov Lund.
På Niels Brocks Elitegymnasium arbejder de studerende også tæt sammen med erhvervslivet, hvilket også en ændring: “Det er en ny tendens, at det er acceptabelt, at uddannelserne også er til for erhvervslivet. Vi skal ikke kun uddanne os for at blive klogere. Vi skal også uddanne os, fordi vores kompetencer skal bruges til noget. Det er meget mere en hands on tilgang,” siger Freya Sloth Hansen.
“Det er samtidig også et opgør med forestillingen om, at gymnasiet kun skal være alment dannende,” siger Cecilie Dichov Lund.
Selv om ordet eliteuddannelse er ved at blive stuerent, er det dog stadig noget, der kan provokere - eksempelvis har Niels Brocks initiativ fået en kold modtagelse af mange i gymnasieverdenen:
“Kritikere af konceptet mener, at gymnasieskolen skal være et sted for alle, hvor man skal møde hinanden og opdrages i den demokratiske ånd, som er fundamentet for det danske samfund. Det er den klassiske opfattelse,” siger Cecilie Dichov Lund.
“Siden 70’erne har man også set uddannelsessystemet som et middel til at mindske ulighed. Man måtte for alt i verden ikke reproducere uligheden. På den måde er det her et brud,” siger Freya Slot Hansen.
Og måske er der også nogle, der gerne vil provokere lidt: “På Niels Brock har man gerne villet rykke ved hele uddannelsesverdenens opfattelse af elite og diskutere ungdomsuddannelserne på en ny måde. Den måde, som feltet har fungeret på de seneste år, har i deres optik været for gammeldags og for lidt nytænkende.”
For den traditionelle opfattelse af det danske uddannelsessystem findes stadig i Danmark, konkluderer Cecilie Dichov Lund og Freya Sloth Hansen i deres speciale.
“Flere af eleverne på Niels Brock fortalte, at de ofte fik kommentarer med på vejen, når de sagde, at de gik på elitegymnasium. Så de var holdt op med at skilte med det,” siger Freya Sloth Hansen.
“Her kommer det udanske også ind i det. I mange andre lande ville man måske være stolte over at gå på en eliteskole. Her nedtoner man det, fordi man ikke gider have kommentarer og starte diskussioner,” tilføjer hendes specialemakker.
Mere elite
Alt i alt regner de to dog med, at eliteuddannelserne er kommet for at blive.
“Der er allerede eliteuddannelser på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau. Og det er noget, man vil komme til at se meget mere til,” siger Cecilie Dichov Lund.
Måske kommer der ikke en eksplosion i antallet af eliteskoler - men på de almindelige skoler vil man begynde at fokusere mere på eliten:
“I folkeskolen er man ved at gå tilbage mod mere niveauopdeling, og det almene gymnasium vil nok også gøre mere for at dyrke eliten. Flere steder er man begyndt at hive folk ud til særlige timer - men lade dem blive i deres almindelige klasser, og det tror jeg, man vil se mere af. Det er så tanken, at de stærke skal vende tilbage til de svage og være med til at hæve niveauet. På den måde kan man holde fast i tanken om, at de stærke kan hjælpe de svage og trække dem med op,” siger Freya Sloth Hansen.
Kommentarer
Det interessante er at f.eks. Tyskland og stort set alle andre lande, der har opdelte skoler for elitens børn og pøblens børn, er ved at lave dette om - ikke mindst pga. elendige PISA-scorer.
Der ingen videnskabelig grund eller som nogen helst grund til at dyrke eliten - bare for at dyrke eliten.
Grunden til at f.eks. USA har mere elite end Danmark er to ting 1) de er flere mennesker end os og 2) elite-universiteterne som f.eks. Harvard og Yale smider betydeligt flere penge efter deres studerende, både forskningsmæssigt og uddannelses-mæssigt end Danmark gør.
Og hvis man gerne vil have at danske skole-elever bliver bedre til matematik, nytter det altså ikke noget, at man ikke sætter penge af til det. Den finske regering forstod dette og gav ca. 350 finske kr. for at de finske lærere skulle blive bedre til at undervise i matematik.
Der er kun en ting at sige om elite-uddannelser; de er højrefløjens undskyldning for at føre det danske skolesystem tilbage til 1950erne…
Hvad mener man med eliteskoler? Elite i hvad? Kan man også blive elite i moral, kunst, social adfærd og andre menneskelige egenskaber? Min erfaring efter 31 år som lærer er, at de såkaldte nørder har det ofte meget svært på det sociale område, men de tæller vist slet ikke i regnskabet.
I virkeligheden handler det bare om økonomi - fremtidens økonomi - angsten for at DK skulle blive overhalet indenom.
Når det er OK at dyrke alle mulige, og umulige, former for friskoler; kristne, muslimske, jødiske og hvad har vi samt et utal af idræts-, musik- og kunstneriske højskoler mm., hvorfor er det så ikke OK at dyrke eliten (børn med en højere intelligens end gennemsnittet - det har intet med borgerskab og proletariat at gøre - kender intelligens social klasse?). Det er endnu engang den middelmådige danske jantelov, der raser op i folk. >>Du skal ikke tro du er klogere end mig og derfor måske få succes på arbejdsmarkedet/forskningsverdenen. Jo jeg skal!<<
H.m. Hvis det skyldes globaliseringen’s krav -
må man da forvente at Marx for alvor begynder at gennemstrømme hele det danske uddanelsesessystem.
Vil Løkke Rasmussens forslag om opdeling i stærke og svage elever i folkeskolenikke ikke forstærke udvikling med et 2 delt samfund. Ligeledes vil det ikke skabe grobund for flere unge uden uddannelse og kendskab til andre miljøer end deres eget og dermed forstærke bandedannelser mv.. For de børn der kommer fra stærke familier vil heller ikke få kendskab til børn fra svage familier og måske i mindre grad end i dag forstå deres problemer.
Derudover vil de svage stærke børn pludselig blive taberne i klassen og de stærke svage børn vil ikke få nogen stærkere børn at spejle sig i. Med andre ord vil en opdeling af svage og stærke børn ikke skabe flere taber end den mindre opdelte folkeskole som findes i dag.
I ”Udsatte unge klumpes sammen” i dagens avis står der at andelen af dårlig stillede unge er steget i de almene boliger og faldet andre steder vil den opdeling af svage og stærke folkeskoleelever ikke forstærke et todelt samfund og er det det DF og Løkke Rasmussen ønsker?
Middelmådighedens diktatur vil jo helst holde alle nede i generel inkompetence, stærkt hjulpet på vej af lørdagsunderholdning, sport, freakshow, mobning, formiddagsaviser og jantelov.
De dygtige i Danmarks Store Moderstat er pariaer, der før eller siden enten degraderer sig til almindelige inkompetente savlende og indkrævende velfærdsbabyer, eller også forlader landet og får accept af og belønning for deres kompetencer.
Det er i øvrigt ligegyldigt, at eliten dyrkes under uddannelse i Danmark, når de dygtige medarbejdere alligevel bankes på plads i f.eks. det offentlige system, hvor inkompetence og dovenskab er en dyd.
Kender utallige eksempler fra det offentlige:
- “gode” sosuer der forfærdes over skandaløs behandling af f.eks. psykisk syge og inkompetence/arrogance blandt etablerede kollegaer, men som mobbes på plads hvis de vil gøre en forskel.
- dygtige kommunalmedarbejdere, der mobbes til at løbe langsommere.
- inkompetente ledere på alle niveauer, der begår million fejl, men bliver siddende trods inkompetencer. Kender specifikke eksempler på grov nepotisme og dyb inkompetence, som kommunaldirektører enten ikke ved af efter reformerne eller ikke tør gøre noget ved.
- hellere fyre den dygtige, der afslører den generelle inkompetence, end gøre noget ved den. Det har været mottoet i årtier.
- kræv-ind mentalitet blandt verdens bedst betalte såkaldte “lavindkomstjobs”: strejker, der holder syge og gamle som gidsler.
- en af verdens højeste skattetryk og mest lige indkomstfordelinger, der gør, at akademikere de facto tjener mindre i livsløn end de fleste andre fuldtidslønnede, hvis gymnaise uden læreløn, 5-6 års SU + studielån og fravær på arbejdsmarkedet tæller med.
- inkompetent læge-og tandlægebehandling, kommunikationssystemer, 20-år gammel forældet teknik pga manglende globalisering og fordi alle tjener det samme uanset kompetencer - derfor en af verdens højeste fejlbehandlinger / dødsfald pga fejl per capita.
Gennemsyrer alle aspekter af det socialistiske samfund.
Kort sagt:
Ingen grund til at bekymre sig om at dyrke eliten i folkeskolen - den elite der måtte findes, forlader selvfølgelig landet.
Hver gang en dansker død af fejlbehandling, kan vi med en vis ret takke braindrain / manglende vidensoverførsel. Men det forstår den almindelige dansker ikke.
Jeg kender tandlæger, der har arbejdet i andre lande og græmmes over den 20-år gamle mundkirurgi og amatøragtige eksperimenter, danskere udsættes for herhjemme.
Fejl på fejl. Inkompetence på inkompetence.
I skal huske, at kun bunden af 2. division er tilbage i dette land - man har simpelthen ikke råd til at leve og arbejde i Danmark, hvis man har uddannet sig med international træning og knowhow.
Man kan lige så godt dyrke eliten, for hvis man ikke gøre det gør den det bare selv. Æv bæv!
Når højrefløjen taler om at “dyrke eliten”, er det såmænd bare spin, der skal dække over et ønske om at skære ned på de svage elevers muligheder.
Jeg er bange for at højrefløjen oprigtigt tror at det ikke går ud over de svage at dyrke de stærke og at det tvært imod hjælper dem at have nogle stærke rollemodeller at spejle sig i. Men dermed ikke være sagt at de har ret, især ikke hvis de også fjerner spejlet.
Men hvad har de forestillet sig? Vil de så have flere spor i folkeskolen, så dem på det ene spor, kan komme i gymnasiet efter 8 år, og de andre efter 9 år, eller skal det kun være de på forhånd erklærede eliteelever der kommer videre i uddannelsessystemet?
Mon ikke Løkke skulle glemme sine tomme værdipolitiske signaler et stykke tid, f.eks. indtil han har sørget for at der er rettet op på den eksisterende lærermangel?
Marxisterne har været den herskende elite i årtier. Hvor vidunderligt, at de kloge nu kan komme frem.
Heldigvis udklækkes der vist ikke flere marxister. Så dette vanvid må efterhånden fade ud, helt af sig selv.
Og det skete ikke gennem en revolutionær proces.
Nu vil jeg komme med et lille input, da jeg selv går på eliten, og da jeg under kommentarerne i begge artikler ser misforståelser.*
Karen Aaen @ Jeg må sige at din kommentar med ”Eliten og Pøblen” finder mig en kende stødende, hvis altså du også mener at dette gælder for Danmark og ikke kun Tyskland og alle de andre lande. Så vidt jeg har forstået fra tidligere sammenhænge er pøblen et diskriminerende udtryk for underklassen – hvilken jeg må indrømme at jeg tilhører – selvom jeg også er en del af eliten.
Jeg kan blandt nogle af kommentarerne fornemme, at vi bliver stemplet som såkaldte ”nørder”, og i den anden artikel har jeg kunne læse en kommentar, der snakker om at virksomheder søger efter folk med personlighed og ikke faglig viden.
Det er jo ikke fordi at vi, ved at gå på elitegymnasiet, er en flok ”nørder”, som ikke laver andet end at læse lektier, være gode til matematik og som ingen kontakt har til den ”sociale verden”, dette ser jeg i allerhøjeste grad som forkert.
Da jeg gik i folkeskolen indrømmer jeg gerne at jeg altid blev stemplet som den ”nørdede” pige, der ikke lavede andet end lektier, fra morgen til aften.
Dog blev jeg alligevel hurtig træt af at blive stemplet som pigen med ”no life”, og det var også en af grundene til at jeg valgte elitegymnasiet. Jeg håbede på at komme blandt andre ”nørder”, som har den samme fælles interesse som mig, nemlig at lære.
Nogle folk dyrker fodbold på elite plan, mens jeg bare har valgt at dyrke skolen på et elite plan. Hvad er der dog galt med det? Folk der dyrker en bestemt sportsgren på eliteplan får altid fortalt hvor dygtige de er, men fortæller jeg andre, at jeg går på Elitegymnasiet, får jeg derimod at vide, at jeg er en ”Asocial nørd, der burde få sig et liv.” Lige meget om man udøver elite sport eller går på elitegymnasiet, bruger man jo stadigvæk ufattelig meget tid på at være ”elite”.
Jeg synes, at det er dejligt at være kommet ind på en skole, hvor jeg ikke bliver stemplet som en ”nørd”, men som en ganske almindelig teenager.
Jeg er en stor fan af at lære, og af at gå i skole. Jeg kan godt li’ at lave lektier og jeg kan godt li’ at gå i skole fra 8 morgen til 3 eftermiddag, da det får mig til at føle, at jeg får noget godt ud af dagen.
Selvom at jeg er en stor fan af at gå i skole, er det ikke ensbetydende med at mine sociale kompetencer er svækkede. TVÆRTIMOD. Da jeg gik i folkeskolen, havde jeg meget få venner og intet socialt netværk, hvilket har ændret sig DRASTISK. Nu har jeg lige pludselig et socialt netværk og jeg har fået venner.
Jeg nyder at bruge mine weekender, som enhver anden teenager, hvilket både involverer byture, druk og alt det andet, der nu hører med, når man er en teenager. Efter at jeg er startet på Eliten har jeg fået nogle virkelig gode veninder, som jeg elsker at bruge meget tid sammen med – og jeg er da i byen med dem hver weekend.
Jeg er som alle andre teenagere, min prioritet er bare lagt anderledes fra mandag morgen til fredag eftermiddag.
*Dette er udtryk for mine egne holdninger, og hvordan jeg opfatter det.
Jeg vil til at starte med sige, at jeg selv er en elev på Niels Brock Elitegymnasium. Jeg har før gået på et alment gymnasium, og motiveringen var ikke særlig høj. Vi havde alle sammen meget fravær og jeg følte, at jeg intet havde fået ud af timerne, når jeg tog hjem fra skole. Jeg var frustreret og jeg følte mig snydt, det var ikke det jeg havde forbundet med det at gå i gymnasiet.
Med denne kommentar mener jeg ikke, at det generelt er sådan på alle gymnasier, men det var det i mit tilfælde.
Jeg følte kort sagt, at jeg spildte min tid og det var ikke dette jeg ville have ud af gymnasiet. Desuden var jeg utilfreds med min studieretning. Jeg ville gerne have både matematik, fysik, engelsk og fransk på A-niveau, og jeg har aldrig hørt om noget gymnasium i min omegn, hvor dette var muligt. Men på Elitegymnasiet har man mulighed for, at få noget ekstra og man har mulighed for få disse fag på A-niveau, uden at skulle vælge andre fag fra eller få fagene ned på et lavere niveau.
Man bliver proppet med motivation fra den konkurrence der er på Elitegymnasiet. Nogle mener, at konkurrence er dårligt i blandt elever, og at det skaber et dårligt arbejdsmiljø, især for dem der er svagest i klassen. Og jeg vil til dels give dem ret i dette. Konkurrence er ikke god for alle, men det giver altså et kick, når man har arbejdet hårdt med en opgave eller afleveringen, og man så får 10 eller 12. Og dette er ikke kun for elite elever, det gælder alle.
Min overbevisning er, at alle skal behandles ens, og man kan kun behandle alle ens ved, at behandle folk forskelligt. Der er ingen mennesker der er ens, alle har forskellige svagheder og styrker. Derfor kan jeg slet ikke se, hvad der er galt i, at man har lavet et elite gymnasium. Hvorfor tager man altid udgangspunkt i dem der er svage i skolen, hvad med dem der er stærke? Er det ok, at de skal kede sig, føle sig ”for” kloge, føle sig som nørder eller føle sig udenfor bare fordi, at de gerne vil gøre det ekstra ud af skolen? Det synes jeg ikke. Jeg synes at der skal være plads til alle, og jeg føler, at jeg har truffet den bedste beslutning ved at skifte til Elitegymnasiet.
Jeg vil også godt understrege, at jeg aldrig har set mig selv som en ”nørd”. Jeg fester i weekenderne. Mange bliver overrasket over, at jeg går på Elitegymnasiet fordi jeg er lige så meget ude i byen, som alle andre teenagere, der ikke har valgt Elitegymnasiet. Ordet ”nørd” for mig er ikke et synonym med Elitegymnasiet. Ambitioner og udfordringer kunne være nogle til gengæld. Desuden finder jeg det stødende, at man skal finde sig i alt den kritik og de fordomme, der kommer hvis man siger, at man går på Elitegymnasiet. Jeg er stolt over, at jeg har valgt at tage min uddannelse seriøst og få det meste ud af den, og jeg er stolt over, at jeg kan sige, at jeg både er en såkaldt ”nørd” og en ”festabe” der langt fra mangler sociale kompetencer, men tværtimod godt kan kombinere studie med sjov og ballade.
Jeg tror, at vi er mange, der har det intuitivt svært med ordet ‘elite’. Det lyder lidt for meget som nogle supermennesker, der er for fine til at gå på almindelige skoler.
Hvis man dog ser lidt længere end bare mærkaten, må man anerkende det som problem, hvis de dygtige betragtes som nogen, der bare har det nemt og nok skal klare sig, og derfor ikke tages hånd om. De dygtige er børn ligesom deres jævnaldrende og har brug for at blive guidet videre og få stillet krav ligesom dem. En hjerne, der ikke udfordres, er en hjerne, der forfalder - og det er det sidste, de her børn har brug for - om nogen skal de da leve af deres hjerner resten af livet.
Det er i øvrigt påfaldende, så mange der mener, at de dygtige fungerer dårligt socialt. Kunne det tænkes, at mange dygtige faktisk svigtes socialt af folkeskolen, fordi man fejlagtigt betragter de dygtige som problemfrie børn, der ikke behøver en særlig indsats på nogen områder? Og at man tilmed forstærker dette problem ved selv at sætte de dygtige i bås som socialt hæmmede og antage, at det skal være sådan?
Konklusionen til sidst i artiklen giver for mig det optimale scenarie: At fremtiden kunne være at beholde de almindelige klasser, men hive ‘eliteeleverne’ ud i nogle af timerne, så de stadig kan være med til at hæve niveauet i de almindelige klasser, uden selv at blive svigtet. Det gør man jo også med de svage elever, uden at man længere rynker på næsen af det.
Generelt kunne det være godt med mere fleksible klassestrukturer i både folkeskole og gymnasium. Når man altid sidder i den samme klasse med de samme klassekammerater, så er det utroligt svært at bryde fastlagte mønstre. Hvis de svage kunne samles engang i mellem, kunne de opleve nogle sammenhænge, hvor de ikke var tynget af rollen som ‘den svage elev’ (det sker vel i specialundervisningen allerede?), pigerne kunne skabe roller uafhængigt af den klassiske kønsrollefordeling (og drengene ligeså), de stille børn få ro til at bryde stilheden, og ‘elite’-børnene få lov at være helt almindelige børn med andre dimensioner end at være klassens superkloge kedelige ‘lille voksne’.
Personligt tror jeg i øvrigt ikke, at konkurrencemomentet er sundt, men at det er opstået, fordi ‘eliteeleverne’ er vant til altid at være bedst og har lært at se dette som eneste succeskriterie. Desværre kan alle jo ikke være bedst, og det bliver nok hårdt for nogen at opleve, men forhåbentlig kan det også på længere sigt føre til lidt refleksion over om noget så skrøbeligt som altid at være bedst egentlig skal have lov at definere dem som mennesker. Jeg selv har i hvert fald lært, at de seje er dem, der bliver ved med at løbe selvom medaljeskamlerne for længst er besat ;-)
Jeg håber, vores samfund vil blive bedre til at tage hånd om de dygtige, men også passe på ikke at opbygge en kultur, hvor de alle skal være små voksne supermennesker!
Vær glad for øl, fisse og hornmusik og gå på et almindeligt gymnasium sammen med socialister og marxister.
Få ørerne tudende fyldt fra mennesker, der aldrig vil gøre en forskel om at det er forkert at være dygtig og være flittig.
Nu kritiseres elitegymnasiet, et helle for de dygtige.
Dem som burde skamme sig, er socialister som stjæler så meget i skat og holder de dygtige nede og får dem til at flygte fra taberfabrikken Danmark.
De samme der nu protesterer højlydt over elite-folkeskoleundervisning er gerne de samme der ikke har noget imod at der er børn der bliver presset ind i elite-idræt.
Jeg reagerer som jeg gør, ikke pga. ordet elite eller andre ting, men mere pga. af alt politikerne tror, at ved at styrke eliten kan vi her i Danmark klare os i et globaliseret samfund. Det er der INTET, der tyder på. Tværtimod er det alle de samfund (stater), der har enhedskoler som f.eks. Norge, Sverige og Finland, der klarer sig bedst i PISA. Dette kan ej bort-forklares - ej heller at stort set alle lande, bl.a. Tyskland, som en delt skole, er ved at lave dette system om.
Når jeg skrev det om eliten og pøblen skal det omfattes symbolsk, ikke bogstaveligt; jeg skrev pøblen, fordi jeg ikke ville skrive ‘almindelige mennesker’.
Jeg bryder mig ikke om børn der presses igennem et uddannelses-system; jeg bryder mig slet slet ikke om elever som pga. elitefodbold eller en eliteskole slet slet ikke har tid til det sociale liv.
(og det har man altså ikke, hvis man spiller fodbold på Brøndbys elitehold eller hvis man spiller tennis op topniveau). Og jeg vil altid protestere over at børn bliver presset ind i elite-idræt.
Jeg og min generation midt i 40erne er nok en af de sidste, der kan huske, hvordan den delte skole var, bl.a. fra mine store søskende. Og fra min egen skolegang i 1970erne. Og det var ikke specielt fedt for de elever, der dengang blev sat på grundkursus i f.eks. matematik; de lærte nemlig slet slet ikke det samme som os, der gik på udvidet kursus. Og grunden til at de måske ikke var så gode til matematik, var den, at de havde forskellige indlærings-problemer.
Desuden har de fleste folkeskoler i dag ofte to-lærer ordning i nogle fag, hvor en lærer arbejder sammen med en, to eller tre elever som har svært ved det. Og det er faktisk, for mig at se, vigtigere at de bliver bedre til at lære end end dem, der kan det hele i forvejen. Jeg er sikker på, at dem der kan det hele i forvejen nok skal klare sig. Grunden til at DK har klaret sig i konkurrencen så langt og så godt er jo netop fordi vi har løftet de (bogligt) svage op, så de kunne få en (bedre) uddannelse. Og at der er fundet gode resurser i de bogligt svage, så de har fungeret som reserve-arbejdskraft - forstået på den måde, at der hos de bogligt svage godt kan være talenter, som med en smule hjælp godt kan løftes op til at blive i stand til at gennemføre en gymnasie eller universitets-uddannelse.
Og de svage elever er kun svage i dag, fordi folkeskolen er så bogligt orienteret som den er.
Det har man forsøgt at gøre noget ved, bl.a. ved at indføre lærings-stile mm. i undervisningen.
Jeg ved, af erfaring, fra de gange jeg har været arbejdsløs, at det virksomhederne efterspørger i dag, er personer, der matcher deres medarbejder personligt; det man kalder kemi. Selvfølgelig skal man også kunne sine ting fagligt. Men hvis man f.eks. søger en cand.mag. i dansk og engelsk til en underviser-stilling ved man, at dem der søger kan deres ting fagligt - ellers ville de aldrig søge denne stilling. Når valget skal træffes i dag, handler det mere om kemi og om hvordan medarbejderen
(den nye) passer ind i virksomheden som helhed og om man mener, at den nye medarbejder vil kunne samarbejde godt eller konstruktivt med de andre medarbejdere i et team.
I den anden tråd/kommentar var det mig, der skrev det om at virksomheder søger folk som har personlighed mere end faglig viden. Jeg tror aldrig jeg har skrevet at virksomheder i dag ikke søger folk der (også) har en faglig viden. Men jeg ved fra et kursus, jeg gik ind på engang, da jeg var arbejdsløs, at en af de andre kursister sagde, at en af hans venner der stod og skulle bruge en medarbejder ville henvende sig til den næste sympatiske unge mand eller kvinde, han fandt i en videoforretning eller på en tank-station, netop fordi det faglige, det kan han lære dem; han kan ikke lære dem at være venlig, rar, social og rummelig, eller kreativ eller hvad man nu skal kunne af menneskelige egenskaber indenfor et fagligt felt.
Igen: Faglig viden er vigtig - for ellers ville man jo slet ikke søge den stilling som f.eks. revisor eller ingeniør eller underviser. I dag går man automatisk ud fra, at det faglige er i orden. Hvis man skal vælges til et nyt job, handler det mere om kemi mellem de folk, man skal arbejde sammen med eller hvordan virksomheden mener man passer ind i teamet, eller om virksomheden mener man passer til dens værdier - uanset om det er et privat eller offentligt firma, en skole eller et ingeniørfirma.
Jeg ved ikke hvor Karsten Aaen får sin information om PISA-undersøgelser fra, men i den seneste fra 2006 (de udgives hvert 3. år) figurerer Danmark ikke i top 15 nogen steder og Hr. Aaens yndlingseksempel, Tyskland, klarer sig samlet set bedre end Danmark.
Dog har Danmark klaret sig bedre og bedre i PISA-undersøgelserne fra da den første kom i 2000. Dette skal måske ses i lyset af en større individualisering, differentiering og fokus på også de stærke elever i den danske folkeskole de sidste 10 år (hvem sagde elevplaner?!). Alle skal vel føle sig velkommen og udfordret i en optimal enhedsskole.
Synes det var værd at nævne.