“Tilser inds(atte) kl. 14.45. Står grædende og hulkende bag døren. Fortæller, han er bange for, at de skal komme og slå ham også i nat, når det bliver mørkt. Midt i gråden fortæller inds. noget om Syrien og vist der er blevet slået i 3 mdr.”
Sådan lyder det første notat i MH’s sygejournal fra Vestre Fængsel, som Information har fået aktindsigt i. Notatet er dateret den 15. august 2007 kl. 14.49. 19 minutter senere noterer sygeplejersken i journalen, at MH har fået ordineret beroligende medicin, men at han fortsat er “meget angst og grædende. Er så bange for at de skal komme ind ad vinduet og slå ham og hvad skal han gøre, når det bliver mørkt. Virker helt paranoid i sin angste tilstand”.
Klokken 16.23 bliver MH tilset af en læge, der skriver:
“Fortæller, at han er blevet udsat for tortur, daglige slag med kæppe på ryggen, ben og under fødderne. Desuden pint med koldt og varmt vand. Fik ekstra slag, hvis han spiste maden, hvorfor han spiste meget sparsomt (…) Er nu overbevist om at vi i dansk fængsel vil gentage ovenstående, og at vi kommer i aften og slår ham. Kan ikke korrigeres i denne opfattelse.”
Derefter noterer lægen følgende “objektivt psykisk” i journalen om MH: “Voldsom angst, svedende, hurtigt talende. (…) Fremstår ikke psykotisk, hans angst er indfølelig”. Dernæst skriver lægen om sin patient, at han er i “akut angsttilstand. Pt. fremstår med paranoide forestillinger, hvilket man dog godt forstår (…) Det er vigtigt han får sovet. Pt. skal tilbydes beroligende”.
Om aftenen er MH stadig meget skræmt, for som sygeplejersken noterer i journalen kl. 22.47:
“Inds. er panisk angst. Kan fra sit vindue se politiet komme med indsatte. Vi kan ikke flytte til anden celle, der er ingen tomme. Er svedende og ude og kaste op. Beroliges ved lang rolig samtale og gentagne forsikringer om, politiet ikke kommer på afd. og at vi ikke vil gøre ham noget.”
‘Grund til at antage …’
I morgen eftermiddag skal justitsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd med Folketingets Retsudvalg, der bl.a. vil have ministeren til at redegøre for, om PET har samarbejdet med det syriske politi om fængsling og afhøring af MH.
Selv mener MH, at det er efter ønske fra PET, at han sad fængslet og blev brutalt afhørt af det syriske politi fra maj til august 2007. MH beskriver, hvordan han under torturen i det syriske fængsel blev fremvist billeder fra Danmark - både fra sin egen fortid i København og af andre irakere med turkmensk baggrund bosat i Danmark. Billederne kan ifølge MH kun være kommet i det syriske politis besiddelse via PET. MH fortæller desuden, at han gentagne gange fik at vide af de syriske betjente, at de tilbageholdt ham, fordi PET ønskede det.
Til samrådet i morgen skal justitsministeren svare på, hvorvidt “Danmark eller danske myndighedspersoner kan gøres strafferetsligt ansvarlige, hvis PET har givet de syriske myndigheder informationer, der har ført til tilbageholdelse af en person, som siden er blevet mishandlet.”
Som Information tidligere har beskrevet, havde MH ingen udeståender med dansk politi, før han i maj 2007 rejste til Syrien på forretningsrejse. Allerede i lufthavnen i Damaskus blev han arresteret af det hemmelige syriske politi og ført til et fængsel, hvor han regelmæssigt blev udsat for tortur. Mens han sad fængslet i Damaskus, blev han frataget sin danske opholdstilladelse og administrativt udvist af Danmark uden anden forklaring, end at han ifølge PET var til fare for statens sikkerhed.
Over for Information har PET tidligere skriftligt afvist, at tjenesten “videregiver oplysninger til udenlandske myndigheder, hvis der er grund til at antage, at oplysningerne skal danne grundlag for anvendelse af tortur eller anden nedværdigende umenneskelig behandling eller straf.”
‘Post traumatisk tilstand’
De følgende dage lykkes det lidt efter lidt personalet på sygeafdelingen i Vestre Fængsel at få beroliget MH, selv om han stadig ikke spiser sin mad og fortsat er meget skræmt:
“Er fundet liggende bag døren i forsøg på at gemme sig og har i det hele taget udvist tegn på angst,” som en sygeplejerske noterer den 16. august kl. 21.24.
Dagen efter bliver MH tilset af en speciallæge i psykiatri, der bl.a. noterer, at patienten er “angstpræget og forskræmt, og han har de forløbne døgn ikke indtaget føde og fortsat virket garderet og mistroisk. Har gemt sig bag skabet og har siddet sammenbøjet bag døren”.
Speciallægen mener, at MH’s historie forekommer “troværdig”, “selv om man må undre sig over, at pt. trods langvarig faste alligevel ser velnæret ud og at der ingen tegn på tortur er at se på truncus (kroppen).” Selv forklarer MH, at han tabte sig 25 kilo under opholdet i Syrien, og at han efter torturen regelmæssigt blev tilset af en læge, som smurte ham med salver og behandlede ham for at mindske ar og mærker.
I starten af september er MH’s angstanfald taget af, men han døjer med mareridt om natten. Det fortsætter måned efter måned, og sygeplejerskerne noterer omhyggeligt i journalen den ene morgen efter den anden, at MH lider af “spændingshovedpine” som følge af søvnløshed og mareridt. MH fortæller, at hans mareridt er “underlige drømme om blod”, som en sygeplejerske noterer i journalen den 17. september kl. 22.32.
Afdelingens læge skriver kortfattet i journalen den 26. september: “De natlige mareridt er udtryk for en post traumatisk tilstand.”
‘Adfærd/chikane’
Som tiden går, kommer det syriske fængsel på afstand. Alligevel bliver MH ikke mindre urolig, ikke mindst fordi han som administrativt udvist føler sig presset af politiet til at forlade Danmark. Men hvor skal han - og hvor kan han - rejse hen?
Den eneste, som MH må få besøg af, er hans danskfødte kone. Hun er gravid og skal nedkomme i november, og det ugentlige besøg på en times varighed overvåges nøje af personale fra PET. Desuden er MH underlagt besøgs- og brevkontrol, dvs. alle breve skal først kontrolleres af PET, hvorfor de ofte er op til en måned undervejs. Hans usikre situation afspejles adskillige steder i personalets notater i sygejournalen:
“Inds. er temmelig trist over situationen og bitter på systemet og PET. Har afgjort med sig selv at han vil rejse ud af DK lige så snart hans kone har født. Føler sig meget urimeligt behandlet og sammenligner disse tilstande med dem, han oplevede i Syrien!” som en sygeplejerske skriver den 4. oktober kl. 13.27.
Fire dage senere noterer en anden sygeplejerske i journalen: “Indsatte er meget afklaret omkring at ville tilbage til Irak grundet den behandling, han får af Politiet her.”
Endnu fem dage efter: “Har det uændret med PET’s attitude overfor ham og oplyser at han ikke ved hvad han bliver sigtet for og at han iflg. PET frit kan forlade landet om han ønsker dette, dog kun til Irak.”
Situationen varer ved, for som der står lige efter nytår 2008: “Frustreret og uforstående overfor Politiets adfærd/chikane i forhold til brevudveksling med sin kone (det tager 1 mdr.) samt beskeder som at ingen land vil have ham mm.”
Den 17. marts henvender MH sig selv til en sygeplejerske, fordi han har smerter i højre overarm: Han “fortæller lidt efter lidt at han har været til afhøring hos PET igen dd og det viser sig, at det er der, generne er opstået efter hårdhændet beh. der!!!”, som en sygeplejerske skriver i journalen den 17. marts.
‘Psykisk tortur’
Sygeplejersken fortsætter med at notere: “Der ses lidt rødme på ydersiden af armen (…) Indsatte ser utrolig medtaget ud, bleg med mørke rande under øjnene og det ser ud som om indsatte er ved at få eksem i ansigtet især kinderne er let rødblussende og der ses lette hævelser.”
Sygeplejersken giver sig tid til at skrive et længere notat i journalen: “Indsatte er ved at krakelere psykisk over den håbløse situation han er i. Han bliver også kaldt alt muligt grimt ved afhøringerne som han i øvrigt aldrig bliver varslet om forinden. Jeg taler tit med indsatte og jeg har indtryk af at han er udsat for, hvad minder mig mest om psykisk tortur. For første gang kan indsatte ikke holde tårerne tilbage og skynder sig at koncentrere sig om sit job som gangmand for at skjule smerten.”
Dagen efter opsøger sygeafdelingens læge uopfordret MH efter at have læst journalen: “Angiver at have været til afhøring med 2 betjente fra PET i går. Har overfor spl beklaget sig over smerter i hø. skulder. Fortæller han blev slået med en knytnæve på hø. skulder og nu har ondt. Vil dog ikke gøre noget ud af dette, ønsker ikke at kontakte advokat”, skriver lægen og tilføjer som “objektivt”: “Ingen hævelse af hø. skulder. Angiver let ømhed (…) der er fri bevægelighed af skulderen i alle planer.”
Som konklusion noterer lægen: “Opfordres til at kontakte sin advokat. Ønsker ikke dette. Har angiveligt sagt ja til at blive udvist af DK og vil bare gerne afsted snarest muligt.”
Sidste notat fra en sygeplejerske er dateret den 1. april kl. 22.12 og er meget kortfattet: “Inds. har været i flygtningenævnet hele dagen og er løsladt!!!! Selvfølgelig glad.”
‘En fugl i et bur’
Afdelingslæge Anders Munk fra Vestre hospital, som sygeafdelingen officielt hedder, husker tydeligt MH:
“I situationen var han meget bange for, at vagterne i fængslet ville begå overgreb mod ham. Mit notat den pågældende dag viser tydeligt, at han var angst. Han så skidt ud, han havde det dårligt, og det passer fint med, hvis det er rigtigt, hvad han fortæller, han har været ude for.”
Men som Anders Munk også tilføjer: “Bagefter har det nok undret mig lidt, at jeg ikke kunne se tegn på tortur, f.eks. på hans hud. Han så ikke fysisk pint og plaget ud, han var tværtimod forholdsvis velnæret. Men jeg tvivlede ikke på ham, første gang jeg så ham. Vores speciallæge i psykiatri, en ældre og meget erfaren person, skriver i sin første vurdering, at MH’s beretning forekommer troværdig. Han har altså lige som jeg selv følt historien troværdig, selv om der ikke var mærker efter tortur.”
Overlæge Jens Modvig fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, som også har haft lejlighed til at se MH’s journal, forklarer, at fraværet af blå mærker mv. fra tortur ikke er bevis for, at torturen ikke har fundet sted.
MH oplyser til Information, at han ikke var nøgen, da han blev slået i det syriske fængsel.
“Og jeg blev også tilset af en læge, som smurte creme på. Det var en meget fed creme, som gjorde, at huden ikke flækkede eller skallede, og at blå mærker hurtigt forsvandt.”
Information har også forelagt PET uddrag af sygejournalen og bedt om en kommentar dels til påstanden om et knytnæveslag, dels til påstanden om at PET kalder MH “alt muligt grimt ved afhøringerne”.
Begge påstande afvises i et skriftligt svar af PET-chefen Jakob Scharf:
“Den pågældende har ikke under sit ophold i Vestre Fængsel været afhørt af PET. Han har imidlertid flere gange haft besøg af blandt andre sin familie, men ikke den 17. marts 2008. Han havde besøg af sin ægtefælle og deres barn den 13. marts 2008 og den 19. marts 2008. Disse kontrollerede besøg blev overvåget af en medarbejder fra PET, som ikke førte samtaler med den pågældende.”
Mundtligt har PET desuden oplyst, at der ved besøget den 19. marts 207 deltog to PET-medarbejdere.
Da Information spørger MH, hvordan PET har behandlet ham, lyder hans svar:
“De har ikke torteret mig, men de råber højt. De presser mig, jeg er meget træt.”
Forevist sygeplejerskens notat fra den 17. marts forklarer han, at det var en PET-mand, der blev sur.
“Han kender mig som en sten, jeg gider ikke at høre, hvad han siger, og jeg vil ikke hjælpe ham. Han spørger mig igen, og jeg svarer stadig ikke. For mig betyder det ikke noget. Jeg er en fugl i et bur, det hjælper ikke at slå.”
2. maj 2007: MH arresteres i Damaskus lufthavn. Ifølge MH bliver han de næste godt tre måneder regelmæssigt udsat for tortur og bl.a. vist fotos, som kun kan stamme fra PET. Mens MH er fængslet, bliver han uden nærmere forklaring frataget sin danske opholdstilladelse og administrativt udvist, fordi PET anser ham for at være en trussel mod Danmarks sikkerhed.
15. august 2007: MH er løsladt og vælger at tage hjem til Danmark til sin gravide kone. MH anholdes i Københavns Lufthavn og sættes i Vestre Fængsel, hvor han straks overflyttes til Vestre Hospital i fængslet.
1. april 2008: MH løslades, da Flygtningenævnet beslutter, at han ikke kan udvises. MH kommer på tålt ophold i Center Sandholm, hvor han nu er pålagt daglig melde- og natlig opholdspligt. uda
Kommentarer
Tja PET. Måske her var en lejlighed til at fravige doktrinerne om tavshed uaset hvad? Eller genoverveje dem. Se nu at få gjort op med tavshedsadfærden. Den virker efterhånden stik modsat af hensigten. Og vi herude på den anden side af klassifikationsstystemerne er jo ikke direkte dumme. Der er efterhånden nogle misforståelser, som ikke alene optræder på vores side af ‘hemmelighedens’ beskyttende bastioner. Og så lær’ da snart at lukke munden op, såfremt man ikke vil fremstå som åbenlyst mål for mistænkeliggørelse. Hvorlænge skal vi allesammen bokse med det, PET?
Information tager nok engang MH’s sag op. Men det er en temlig ensidig affære. MH har hverken her, eller i tidligere artikler på nogen som helst måde ønsket at belyse sin sag, bortset fra at hævde at han ikke ‘har gjort noget’. Og PET deltager heller ikke.
Og hvem mener Information er mest troværdig om hvad der er sket d.17/3 MH eller PET ?.
Men artiklen er som sædvanlig præget af innuendo.
Niels Christensen
Jeg har heller ikke gjort noget, men har ikke desto mindre konstateret, at PET har oplyst ‘fremmede magter´ om min adfærd. På opfordring ovenikøbet!
Så som direkte svar på, hvorvidt PET har troværdigheden i behold under alle omstændigheder, må jeg desværre afslå. Måske den ensidige affære bunder i PET’s fortrinsstilling med hensyn til at mistænkeliggøre i samme regis, som din udokumenterede forestilling om, at vores tjenester er ufejlbarlige. Men FE har jo vist vilje til at erkende fejl! Så det kunne jo være, at PET også har lidt lig i lasten…
Den farlige terrorist var i besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition, hvilket straks har ført til administrativ udvisning af landet.
Senere er der kommet oplysninger frem, som siger at det var at det var hans barns vandpistol som lå ved siden af en køkkenvask.
PET nægter at udtale sig om sagen, men fastholder at den udviste var til fare for landets sikkerhed.
Læs også artiklen her i Information
“Lille Danmark- alt for lille til PET”
- hvor PET forklarer et skeptisk publikum, hvorfor der nødvendigvis skal gælde særregler for den hemmelige tjeneste.
http://www.information.dk/182026
Beccaria spørger i 1764 hvad er det for en stat der ikke giver en mand hvad han har ret til, ved at hemmeligholde sin anklage - for hvordan kan en mand forsvare dig mod en anklage han ikke ved hvad er?! Hvad separerer PET og Staten fra Stasi – absolut intet!
Anne Marie Buch,
hvor er man altså ukristelig i Danmark - det menneske, som gud har lagt foran dine fødder skal du ikke træde på, men derimod hjælpe !
Der sker det samme hver gang PET overträder deres bestemmelser.
1) PET overträder loven og det bliver kendt for offentligheden.
2) PET bliver undersögt bag lukkede döre af den sädvandlige komite.
3) Komitéen kommer frem til at sagen allerede har mediernes sögelys og den kan derfor ikke henlägges, hvorfor det er bedst at offentliggöre at PET har kvajet sig.
4) PET skriver, at de lover at forbedre sig, hvorefter sagen henlägges uden yderligere konsekvenser.
5) vent et par år og gå tilbage til trin 1.
Det kan ikke undre nogen. Den danske regering har i utallige årtier behandlet efterretningsväsnet efter samme protokol.
Og selvfölgelig lyver PET - det er Danmarks efterretningstjeneste!
Skulle de f.eks. have fortalt offentligheden at de telefonaflyttede venstreorienterede politikere uden lovhjemmel for nogle år tilbage inden eller mens de begår kriminalitet? (I husker vel sagen).
Selvfölgelig mener PET at MH var farlig for Danmark ellers vil de jo ikke udlevere oplysninger om hans rejse til et land som belejligt kan torturere ham!
For sagen handler jo om Daanmarks syn på danskernes retssikkerhed, menneskerettigheder og efterfölgende torturofre.
Husk det näste gang i skal rejse til et land der toturere - det kan väre din tur (og särligt hvis du er en venstreorienteret politiker).
Listen over PET’s fejltrin er lang og de er alle veldokumenteret i avisernes og tv-mediernes arkiver.
Det eneste som virkelig kan undre er, at PET kvajer sig så ofte som de gör.
Så vidt jeg ved er det kun de amerikanske og danske efterretningsväsner CIA og PET som dummer sig hele tiden.
I USA udrulles historierne om deres torturmetoder som den danske politiker Pia Kjärsgaard stöttede i rosende vendinger efter 2001. Der var ingen gränser for hvem som skulle til Guantanamo fangelejren.
Sikken en flok uduelige amatörer!
Både denne sag og andre , bl.a. tunesersagen, fortæller om, hvordan den danske retsstat er ved at smuldre og udvikle sig til en politistat, hvor ikke mindst det hemmelige politi er blevet tildelt en magt, som desværre kan misbruges, uden at nogen har mulighed for at kigge dem i kortene.
Sålænge magtmisbruget fra PET’s side kun går ud over muslimer, er der nok desværre ingen politisk eller folkelig vilje til at ændre på den manglende retssikkerhed, men hvem ved, hvornår vilkårligheden ikke ‘kun’ rammer muslimer, men også andre, som magthaverne ikke bryder sig om?
Kære Anne Marie Buch
På baggrund af dine udsagn kan jeg konkludere,
at du tilsyneladende er offer for den samme vrangforestilling om kristendom, som Søren Krarup har prædiket, hvis du overhovedet er et troende menneske.
Dernæst befinder du dig i den vildfarelse, at statens embedsmænd ikke kan tage fejl, eller at folk der ikke har noget at skjule ikke har noget at frygte fra PET, hvilket begge dele er sludder og vrøvl.
PET har inden for de sidste år fået tilført et betragteligt personale, der selvfølgelig skal bevise eksistensberettigelsen af det udvidede hemmelige politi.
Sagen omkring det såkaldte “drabsforsøg” på Kurt Westergård, der er noget af det mest aparte, der er foregået i retshistorien i nyere tid, taler også sit tydelige sprog - din tiltro til PET er nærmest rørende, men også noget naiv.
PET begår rent faktisk overgreb og intimiderer mennesker, selv om disse ikke overtræder eller har overtrådt nogen lovgivning.
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Er et menneske ikke uskyldigt indtil det modsatte er bevist?
Informatíon d. 28.02.09: “‘MH’ havde to formål med rejsen, fortæller han: Dels ville han købe varer til sin mobiltelefonbutik på Nørrebrogade i København, dels ville han blandt eksil-irakerne i Syrien lede efter oplysninger om sin bror, som var forsvundet i Irak.”
Hvor det sidste såmænd kunne lyde plausibelt nok, så finder jeg den første grund til rejsen temmelig mærkværdig - set ud fra en forretningssynspunkt.
Og hvorfor anføres der i dages artikel, at han (MH) i “maj 2007 rejste til Syrien på forretningsrejse”, mens søgningen efter broderen nu ikke nævnes med et ord.
Ikke at det på nogen måde kan forventes, at en person skal inkriminere sig selv. Men fraværet af forklaringer springer i øjnene.
Anne Marie Buch -
Jeg må rette din vildfarelse med hensyn til Grundloven - den gælder for alle dele af Danmarks Rige. Den taler ikke om statsborgerskab, men om et nøje geografisk specificeret territorium.
Lad mig så fortælle dig en sand historie om PET’s ageren i forhold til en dansk statsborger.
Denne borger, der ved selvsyn havde set følgerne af krig i det tidligere Jugoslavien, var dybt frustreret over, at Danmark medvirkede til bombningen af Serbien i forbindelse med Kosovo-krisen.
I den anledning tog den pågældende kontakt til sin lokale sognepræst, og de blev enige om dels at arrangere nogle “freds-gudstjenester”, dels at arrangere en fredelig demonstration med udgangspunkt fra Rådhuspladsen i København, og afslutte med en økumenisk freds-gudstjeneste i Københavns Domkirke.
Den pågældende borger, der var dekoreret med FN’s fredsmedalje for sin indsats i det tidligere Jugoslavien, var særdeles godt kendt med den danske lovgivning, og anmeldte demonstrationen til Københavns Politi, hvor man har et særligt kontor der tager sig af den slags.
Demonstrationens formål blev anmeldt og fra Københavns Politi havde man en indvending - idet man ikke tillod demonstration at gå ad Strøget i København.
Nuvel - fra dette kontor blev informationen videregivet til Politiets Efterretningstjeneste - der iøvrigt kontaktede den pågældendes arbejdsgiver pr. telefax og forespurgte om man vidste hvad den pågældende medarbejder foretog sig.
Se hvordan ved jeg nu alt dette - jo - det var mig der var borgeren der udnyttede min grundlovssikrede ret til at demonstrere - min arbejdsgiver var på det tidspunkt Politimesteren i Odder hvor jeg var tjenstgørende som politiassistent med tjeneste ved kriminalpolitiet, jeg har selv set faxen fra PET, og med min insider viden ved jeg, at jeg blev udsat for telefonaflytning, og hemmelig ransagning af min bolig og pc.
Har jeg forsøgt at forfølge sagen nærmere - næh, jeg ville få et standardsvar - under henvisning til Rigets sikkerhed, kan PET desværre ikke oplyse…
Så meget for borgernes grundlovssikrede rettigheder i PET regi.
Der var tale om ren intimidering, idet jeg ikke foretog mig, eller påtænkte at foretage mig noget ulovligt, og hvis man fra PET’s side havde tænkt sig at få nogle oplysninger - kunne man have fået oplysningerne fra “hestens egen mund”.
Se det var en virkelig historie fra Danmarkshistoriens Richs-album, som Dan Turell ville have sagt.
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
pensioneret politiassistent.
@Niels Mosbak
Tak for din historie.
Anne Marie Buch
Se lige på f.eks. min kommentar igen. Her er der tale om, at PET har givet oplysninger til andre udenlandske tjenester om min adfærd, uden at der overhovedet har været rejst sigtelser imod min person. Og på opfordring fra udenlandske tjenester! Det kalder man politisk overvågning. Og jeg ved ike rigtigt, om jeg skal føle mig smigret over at være en forhandlingsvare på det det marked? Men det er under ingen omstændigheder PET’s opgave at udlevere danske statsborgere på den måde.
Og så forstår jeg ikke rigtigt, hvad du mener med, at savner bevis for PET’s overtrædelser af eget kommisoruim? Hvor vil du få beviserne fra? PET? I mit tilfælde kan domstoleneheller ikke hjælpe. Der er ingen sager at henvise til.
FE er i offentligt regis parat til at indrømme fejltagelser. Men aldrig PET - indtil videre. Får det dig ikke til at spekulere? Eller er det grunden til din tyrkertro?…
Jeg har satd tavshedspligt fra den tid jeg var ansat på en skole for flygtninge og indvandrere, så derfor kan jeg desværre ikke dele nogen konkrete erfaringer med jer.
Men jeg kan komme med nogle generelle betragtninger om tortur: Vi har, i Danmark, et Center for Rehabilitering. Dette center tager sig af at hjælpe tortur-ofre. Ifølge Inge Genefke, lederen af dette center (gad vide om hun stadig er det) er bødlerne nu blevet så avancerede at de kan skjule mærkerne efter torturen; ofte bliver fangerne hængt op og slået under fødderne (efterlader ingen mærker) og andre steder på kroppen, hvor der ikke kommer mærker efter tortur eller hvor det er minimalt hvad der kommer af mærker.
Mht. at alt ikke er kommet frem endnu, ja så er det altså ikke ualmindeligt at fangen eller den torturede først fortæller en del af sandheden, dernæst mere og mere af den, jo mere tryg, han bliver.
Rent faktisk kan man godt få ting til mobiltelefoner i Damaskus i Syrien f.eks. tingeling og bling-bling - som er ting og sager man kan bruge til at udsmykke mobilerne med. Damaskus er nemlig ikke længere en støvet landsby, den er faktisk en moderne storby, hvor især unge kvinder og mænd har de nyeste mobiltelefoner - især dem, der kommer fra den øverste middelklasse.
Jae, en gang til. Jeg vil nemlig godt sige noget om emnet i lighed med Niels Mosbak. Jeg har faktiskn været sikkerhedsgodkendt - og PET har aliigevel valgt at udlevere oplysninger til fremmede magter. Rent ud sagt: har PET lus i databaserne?…
Anne Marie Buch
Måske er du ikke klar over det, men de forskellige landes efterretningstjenester (hemmelige politi) udveksler oplysninger med hinanden. Det er een af måderne, man samler efterretninger om bevægelser og enkeltpersoner på.
Senest har PET fået Folketingets accept til at ‘handle’ oplysninger med mellemøstlige og nordafrikanske torturlandes efterretningsvæsner. Den eneste begrænsning denne handel indebærer er, at oplysninger, der efter al sandsynlighed er fremkommet under tortur, ikke kan bruges i en dansk retssal.
(Måske er det derfor, at PET har besvær med at fremlægge beviser i sager mod administrativt udviste personer fra Mellemøsten).
Sandsynligheden for at PET har udleveret oplysninger til det syriske politi er nærliggende. På den måde sikrer de sig en vis good-will hvis de selv har brug for oplysninger fra det syriske efterretningsvæsen.
PETs holdning til Niels Mosbak viser jo med al ønskelig tydelighed, at PET bestemt ikke mener, det skal være tilladt at demonstrere for eller mod noget som helst - i Danmark.
Der er bare det lille problem, at i Danmark har vi et demokrati (og har haft det i 160 år i år); borgerne har ret til at demonstrere. Og hvorfor mon PET overvåger en bestemt som Niels Mosbak, som udelukkende laver fredelige demonstrationer, ovenikøbet freds-gudstjenester - ja, det er mig en gåde.
Hvordan PET kan mene, at Niels Mosbak har været til fare for statens sikkerhed, aner jeg ikke - jo, måske har de sikkert tænkt ‘aha, en serbisk agent eller noget i den stil’ - for det er jo sikkert de eneste, der kan finde på at lave freds-gudstjenester, når serberne bliver bombet. Men her er det, at PET ikke tænker ‘outside the box’ og ikke vil indse, at også selv ganske almindelige danskere, som Niels Mosbak kan finde på den slags ting.
Og desuden har han en grundlovs-sikret ret til at gøre det; arrangere demonstrationer og gå med i dem. Uden at PET har ret til at aflytte hans telefon, hans PC eller ransage hans bolig hemmeligt.
MH’s sag er også interessant derved, at PET (måske) har udleveret materiale om ham til Syrien,fordi Syrien måske har udleveret materiale til PET om MH og sagt at han,MH, var farlig for Syriens nationale sikkerhed. Og PET er sådan nogle blå-øjede danskere, der tror på alt, hvad andre starer fortæller dem. De aner garanteret intet om, at MH er turkmener, at manden tilhører et undertrykt mindretal i Syrien - og at hvis han eller andre turkmenere i Syrien kæmper fredeligt for deres rettigheder, ja så vil de af den syriske regering bliver betragtet som fjender af staten eller værre endnu som terrorister. (og terrorist bliver man først, når man går efter at angribe civile mennesker voldeligt :( - ikke godt :( )
Det er klart, at MH sikkert troede, at han fredeligt kunne fortsætte kampen for turkmenernes rettigheder i Danmark, da DK jo er et demokrati.
Men mande er jo nu udrejst af Danmark til Irak - og det var vel hele formålet med dette: at få ham ud af landet. PET er nemlig hverken dumme eller politisk tonedøve; de ved godt, at så længe de kan få muslimerne presset ud, så længe vil de blive ved med at få skulderklap - af den nuværende regering.
Pointen er skam ej at Niels Mosbak fik lov til at lave sine gudstjenester. Pointen er PET i det hele taget OVERVÅGEDE Niels Mosbak - fordi han ville lave en demonstration og en gudstjeneste. Og det må PET ganske enkelt ikke (så vidt jeg ved). PET har overvåget en dansk statsborger, fordi denne ville lave en lovlig og fredelig demonstration.
Hvis det er kotyme nu at alle mennesker som laver demonstrationer eller henvender sig til politiet om at få lov til at lave demonstationer i det her land, bliver registreret (overvåget) af PET, er det faktisk ganske betænkeligt - især fordi vi har en grundlovs-sikret ret til at frit at kunne forsamles under fredelige former. PET er åbenbart ude på at skræmme folk fra at demonstrere…
Anne Marie Buch
“så PET gjorde hvad de er ansat til: De overvåger. Og så skete der jo heller ikke mere, vel? Din historie kan altså ikke forarge mig.”
Til den udtalelse kan jeg bare konstatere, at Stasi også bare overvågede borgerne i DDR - det var vel også helt i orden?
Anne Marie Buch
“Fik han ikke lov til at lave sine gudstjenester? Blev hans grundlovssikrede ret krænket? Det syntes jeg ikke.”
Grundlovens § 72 - Boligen er ukrænkelig - det synes jeg da nok er blevet krænket af den hemmelige tjeneste - i samme paragraf - brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden - det er jo det samme -
Kan jeg få oplysninger fra PET - næh - er det lovligt at registrere borgerne for lovlig politisk virksomhed -
næh - har jeg foretaget mig noget ulovligt eller tilkendegivet at det var det jeg ville - næh.
Har det skubbet min politiske holdning - dvs. været kontraproduktivt, det som PET foretog sig - ja - i allerhøjeste grad!
Kunne man forestille sig at mennesker der bliver udsat for tortur som MH - ændrer deres politiske holdning, altså bliver “radikaliserede” - det anser jeg for overvejende sandsynligt.
Og så lige den sidste - bare for at bringe din historiske bevidsthed i orden - det her var under Statsminister Nyrup Rasmussen - altså før tårnene i New York blev ramt af fly. Hvordan tror du det er i dag?
Anne Marie Buch
Ja - du kender historien fra mig - fordi PET er en lukket institution, der ikke begår fejl og ikke udtaler sig.
Se, hvis nu jeg havde været sigtet for en straffelovs-
overtrædelse, hvor jeg var blevet aflyttet, så havde politiet pligt til - inden 6 mdr. efter aflytningens ophør, at orientere mig om at aflytning havde fundet sted og på hvilket grundlag.
Nu har jeg ikke foretaget mig noget ulovligt, men er alligevel blevet aflyttet - og det forventelige svar fra PET er - af hensyn til Rigets sikkerhed osv. kan vi desværre ikke oplyse hvad vi har om dig i vore arkiver - synes du helt ærligt at det er i orden - kan du slet ikke se det betænkelige ved, at borgerne ikke har mulighed for at vide hvad myndighederne har registreret om dem?
Er min retssikkerhed ikke krænket - jeg kan i hvert fald fortælle dig, at min retsfølelse er krænket -
kan det få nogen betydning for mig senere - ja, du kan jo prøve at spørge de danske kommunister, der endte i Horserødlejren og senere i tyske tugthuse og KZ-lejre, hvilken betydning det havde for dem, at politiet havde registreret deres lovlige politiske virksomhed i Danmark, og at de samme embedsmænd, glad og gerne, til overmål udleverede dem til den tyske besættelsesmagt!
Den blinde tro på en lukket institutions ufejlbarlighed og gode forsät virker ganske umoderne og naiv her i Norden.
I sammenlignelige tilfälde har vi jo for längst accepteret det absurde i sådanne ideer.
Hvem tror f.eks. at det katolske overhoved paven er ufejlbarlig, blot fordi den lukkede institution Vatikanstaten siger det?
Sikken besynderlig ide.
Niels Mosbak:
“…de danske kommunister, der endte i Horserødlejren og senere i tyske tugthuse og KZ-lejre, hvilken betydning det havde for dem, at politiet havde registreret deres lovlige politiske virksomhed i Danmark, og at de samme embedsmænd, glad og gerne, til overmål udleverede dem til den tyske besættelsesmagt!”
Og i dag er det meget værre. Mængden af informationer der er om hver borger, og muligheden for at samkøre dette, er enorm.
Alene det der bliver registreret om hvert telefonopkald, ville være en katastrofe for den enkelte borger, hvis disse data faldt i forkerte hænder. Og det sker nok også en dag.
Hver gang borgerne bliver spurgt om deres holdning til overvågning, så svarre de fleste at de er for mere overvågning.
Hans Schou
Jeg tror faktisk danskerne lider under en manglende historisk bevidsthed, som en af de væsentligste årsager til den indolente holdning de har til overvågning.
Der er en mærkelig form for konsensuskultur om at der kan ikke ske noget i Danmark, og de bliver jo bekræftet af politikerne i, at det bare er for det gode at alle disse foranstaltninger bliver indført.
Jeg er bekymret for om ikke de hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder til sidst er så udhulede, at nationen bliver nødt til at genopleve historien endnu en gang.
First they came for the Jews
And I did not speak out -
Because I was not a Jew.
Then they came for the communists
And I did not speak out -
Because I was not a communist.
Then they came for the trade unionists
And I did not speak out -
Because I was not a trade unionist.
Then they came for me -
And there was no one left
To speak out for me.
1938 by Pastor Niemuller
Anne Marie Buch
Lad mig lige rette dig: jeg “påstår” ikke noget; jeg informerer om, hvad der faktisk pågår. Det er en afgørende forskel. Oplysningerne om PET’s adfærd burde være godtgjort omkring det forhold at bekymringerne over Tjenestens adfærd er reelle, og at Informations debat er en offentlig debat og med visse kvalitetskrav. Men du er bestemt ikke ene om forundring over, hvorfor Tjenesten ivrigt defilerer oplysninger hos fremmede magter. Men såfremt du ikke magter at tage oplysninger til dig på feltet, tilgiver du vel også, at jeg ikke henvender mig yderligere til dig…
Jeg kan imidlertid tilføje, at også jeg har haft besøg i hjemmet af PET, i første omgang uden min viden. Besøget er senere fremgået udenom PET. Hvad værre er, at PET ikke optrådte alene ved den lejlighed, men i følgeskab af udenlandsk repræsentation.
Men hvad i allerhøjeste grad komplicerer PET’s adfærd er det forhold, at anden tilsvarende myndigheds sikkerhedsgodkendelser, f.eks Forsvarets, undergraves af Tjenestens praksis. Og dens forestilling om, at forholdet skulle kunne holdes i mørket.
Det er ganske alvorligt, at PET ukritisk udfordrer den anden myndighed, der herhjemme forestår sikkerhedsgodkendelserne. Hvad skal vi som danskere så forstå ved behovet for sikkerhedsgodkendelse, hvis PET har sin egen autonome forestilling herom? At den ikke har noget på sig?
Og hvad skal de samme myndigheder stille op med internationalt samarbejde på den baggrund? Hvad skal samarbejdspartnerne mene om beskaffenheden af danske myndigheders udspil, når PET kan fortolke frit efter sin selektive interesse i udenlandske tjenesters bevågenhed? Jeg har under alle omstændigheder sympati for, at f.eks Forsvaret kunne tænkes at undre sig over, hvad PET sådan går og foretager sig indimellem…
Men man kan i ligeså alvorlig grad stille spørgsmål til, hvor grænserne for PET går, hvis der overhovedet er nogen efterhånden i Tjenestens selvforståelse med hensyn til den udbredte tendens i retning af selv-beføjelse…
Og ser da frem til, at debatten ikke fortager sig, sålænge PET overfortolker eget kommisorium i ly af klassifikationsbestemmelserne…
For øvrigt er der jo en åbenlys reference ind i feltet i det forhold, at DK for øjeblikket ikke er det eneste europæiske land, der diskuterer særdomstole, sådan som PET for tiden ser frem til. Altså at Tjenesten foretrækker særregler, f.eks i modsætning til FE, som kan udvide adgangen til at fraskrive sig parlamentarisk, offentlig, generel domstolmæssig samt anden (journalistisk, forskningsmæssig m.v.) kontrol. En debat som tager udgangspunkt i Interpol’s øjeblikkelige særstilling, som efterlader ringere kontrolmæssig stringens end selv i USA, hvis man skal give en ramme for alvoren i international sammenhæng.
Det kan med andre ord godt virke som om PET for tiden tager forskud på en tilpasning i EU-regis. Og alene derfor er der grund til at rejse spørgsmålene bredt i dansk sammenhæng. Tillige i den forbindelse kan man forestille sig, at Forsvaret har en omtanke at gøre gældende i sammenhængen…
Med venlig hilsen
‘Og fordi vi i Danmark ikke må diskriminere, så er vi nødt til at indføre de samme regler for alle, hvor dumt det end er’
Anne Marie mener åbenbart at der er ‘dumt’ at vi her i landet ikke har indført apartheit - hendes demokratiopfattelse er mildest talt besynderlig
Når hun taler om ’ mennesker fra totalitære kulturbagrunde’ kan man oveveje hvad hendes egen kulturbaggrund er - den rummer tilsvarende totalitære elementer som dem hun sige hun ønsker at beskytte os i mod.
Beklager, der skulle i sidste kommentar naturligvis have stået Europol og ikke Interpol.
Og så bliver jeg desværre nødt til på opfordring at kalde en spade for en spade, Anne Marie Buch. Det kræver ikke en dommerkendelse for PET at udveksle informationer med andre tjenester. Det har du desværre ikke opfattet korrekt. Det kræver heller ikke en dommerkendelse for PET at indgå i en udveklsling af oplysninger på opfordring af udenlandske tjenester. At der i forbindelse med ransagninger og lignende herhjemme evt. skal udstedes en dommerkendelse, ændrer ikke ved det forhold at kendelsen i sig selv kan kritiseres eller indgå i vurderingen ved en anden retsinstans.
Og så kan jeg konstatere, at du heller ikke har overblik over klassifikationsbestemmelserne og deres forhold til retslig indsigt eller anden kontrol. Jeg kan anbefale dig at sætte dig ind i den sammenhæng, før du beklikker kommentarer i debatten…
Og så bliver du nok også nødt til at forklare i forhold til denne debatstreng, hvad der menes med “totalitære kulturbaggrunde”? På trods et ståsted i kulturteoretisk sammenhæng, har jeg aldrig før hørt om sådan en størrelse??
Problematikken omkring sikkerhedsgodkendelser og PET’s udveksling med udenlandske tjenester har for øvrigt det særlige præg, at PET kan foretrække at diskutere med udenlandske tjenester, fremfor at forhøre sig hos anden dansk myndighed for så vidt angår sikkerhedsgodkendte danske statsborgere. Og at det ikke kræver særlig megen omtanke at finde problemer i den sammenhæng…
venlig hilsen
Anne Marie Buch
For at understrege det alvorlige i din opfattelse vil jeg påpege følgende - det at du stiller spørgsmålstegn ved både min og Hugo Barlach hæderlighed virker jo intimiderende - så har PET ikke opnået andet, har de jo sikret sig opbakning fra den uvidende del af befolkningen, der kritikløst går ind for overvågning - der skete jo ikke noget - eller de har nok selv været ude om det.
Og sjovt nok er jeg stadig ustraffet, og gjorde alene brug af min grundlovssikrede ret - men min hæderlighed bliver alligevel beklikket.
Det er jo en Kafkask proces.
Anne Marie Buch har simpelthen ikke proportionerne i orden i sit syn på verden. Mennesker skal hjælpe mennesker, når de kan, såvidt muligt de kan - især når man er så uretmæssigt forkælede, som danskerne er. Vi er om nogen et folk, de stegte duer flyver ind i munden på.
Nemlig Niels - og tak for kommentaren…
Jeg tror imidlertid ikke, at det nytter at bringe yderligere fakta for dagen i den forbindelse. Du har i hvert tilfælde min respekt for åbent at dele ud af erfaringen på feltet. Og det gælder også for langt hovedparten at bidragene til strengen. Jeg ser derfor stadig frem til, at emnet ikke drukner i fordomme om dette eller hint, men holder sit niveau. Det er der fortsat et stærkt behov for at vedblive med at generere.
MEH
Takker for rosen
mvh.
Niels Mosbak
Helt enig med Martin E. Haastrup. Det Niels Mosbak gør er utroligt modigt, og er helt sikkert ikke gratis. Det vidner om en udsædvanlig høj grad af personlig integritet.
Nu er det jo præcis PET’s standardsvar, der er årsag til kritikken, Anne Marie Buch. Dem kan vi selv indhente. Og kvaliteten heraf i forhold omstændighederne har ikke været tilfredsstillende. Er det forbigået din opmærksomhed?
By all means…
Bagefter kan du jo så overveje at tage hul på:
Klassifikationsbestemmelserne, sikkerhedsgodkendelserne, arkiverne, operationaltetsfordringen, forestillingen om suverænitetsfordringen, forskningsfriheden m. tilh. lovgivn. og så videre.
Men tro du blot, hvad du vil i sammenhængen…
Og hvis du så tillader mig at give dig et godt råd Anne Marie Buch: så tror jeg, at dit syn på totalitarisme ikke er compatibelt med PET’s syn på sammenhængen. Det gælder osse’ mig. Det er lang tid siden, at jeg har hørt fordomme udtrykt så ligefremt. Held og lykke med det…
Jeg har ikke hævdet, at PET skulle være en trussel, så den står for egen regning. Jeg har angivet et lille udvalg af emner og sammenhænge, der deler en interesse for de reelle kontrolforhold, der mangler i forbindelse med PET. Bl.a. dele af forskningen f.eks. Men såfremt du også mener, Anne Marie Buch, at forskningen slulle være udtryk for ‘fordomme’, ja så også held og lykke med det…