Opslag til denne artikel

Emneord:bandekrig
Organisationer:Politiet
Steder:Nørrebro

Den tredive-årige handelsskolelærer med indvandrerbaggrund blev ramt af en maskingeværsalve i blågårdsgade, da han stod på gaden med sin far og sit lille barn i klapvogn. Der gik 23 minutter fra alarmcentralen havde fået beskeden før ambulancen kom. I mellemtiden havde mindst 50 betjente sikret området, mens frustrerede beboere råbte racister og rockerpansere efter politiet.

Plafplafplafplaf! ”Hvad hvis det var skud, fuck, og nu har vi lige haft fred i over en måned,” når jeg at tænke, før jeg når hen til vinduet, idet lyden af en bil i høj fart rejser sig til 2. sal, og jeg ser ned på en mand, der falder sammen i solen på blågårdsgade. Han er ramt i benet og maven. En kvinde skriger, folk kommer løbende, stimler sammen.

112 – den bliver ved at ringe og der er intet svar. Kl. er 12.34. Et minut senere: ”Send ambulance og politi til hjørnet af Blågårdsgade og Baggesensgade, der er en mand, der er blevet skudt!” siger jeg, giver mine oplysninger og bliver stillet videre til politiet, der lover at sende folk. Kl. 12.38 ankommer den første politibil. Der er mange mennesker stimlet sammen nu. En kvinde løber på bare tæer ud af opgangen overfor, hun skriger, løber mod manden i solen på Blågårdsgade, kaster sig mod ham, skriger endnu højere, bliver taget om ryggen og løftet væk, mens et par beboere kæmper videre med at stoppe blodet.

”Hvor fanden er ambulancen?!?” bliver der råbt ud af vinduer og fra mængden på gaden. To motorcykelbetjente ankommer kl. 12.41, og et minut senere endnu en politibil. Kl. 12.43 begynder politiet at spærre af med rød og hvidt bånd, og et minut senere ankommer det første salatfad.

Hvor er ambulancen?

Den nærmeste politibetjent skræver hen imod os og beder os holde afstand. ”Det er ti minutter siden vi ringede efter ambulancen, hvor er den henne!?! han ligger og bløder på gaden!”

Betjenten svarer, at politiet er nødt til at ”sikre området” før ambulancen kan komme. Sikre! For hvad?!? Det var et drive-by-shoot – dem, der skød, er langt væk nu. Det eneste, der skal sikres, er at manden, der er blevet skudt, ikke dør.

”Det er jeres ansvar, hvis han dør.” Betjenten smiler og siger, vi skal gå tilbage. Og at vi kan klage til ambulancetjenesten. En kvindelig beboer siger:

”Så lad os dog selv køre ham på hospitalet. Det var sådan folk blev reddet 18. maj. Vi lagde selv folk op på døre og brædder, og kørte dem på hospitalet. Lad os komme til, så vi kan køre ham på hospitalet.” Betjenten bliver stående, stikker tommelfingrene i bæltet.

En beboer, der er mørk i huden, går tættere på, mens han filmer med sin mobiltelefon. Der er ikke afspærret på denne del af gaden, alligevel tager betjenten ham hårdt i armen og skubber ham hen mod der, hvor vi står. ”Er I rockere?” spørger beboeren, mens han filmer betjentene. ”Er I rockere?”

I sparker til beviserne

En ung pige med cafeforklæde løber gennem mængden med en forbindingskasse til de tre, der sidder omkring manden, der er blevet skudt ned i solen på blågårdsgade. Nu er her tre salatfade, mindst halvtreds betjente, der er travlt beskæftiget med at skubbe til beboerne, sætte tape op, gå rundt mellem hinanden.

Klokken er 12.53, og stadig ingen ambulance.

”I går og sparker til bevismaterialet…” siger en beboer til en af betjentene, der kigger ned på patronhylsteret ved sin fod. Nu begynder de at lægge kasketter hen over patronerne, der ligger spredt over de første tyve meter fra blågårdsgade ned ad baggesensgade mod søerne.

Mor i bare tæer

Fem minutter senere kommer der en ambulance trillende uden udrykning. Det er nu 23 minutter siden, jeg havde alarmcentralen i røret. Og tyve minutter siden den første politibil ankom.

”Han lever stadig,” udbryder en beboer lettet, da vi kan se manden løfte hovedet fra båren. Han er ramt i maven og i benet, viser det sig. Hans kone kommer med i ambulancen. Moren til den sårede mand græder og råber, da hun kommer gående ned ad Baggesensgade. Politiet fører hende hårdhændet væk fra afspærringen og sætter hende på en trappesten. Døtrene står i opgangen på den anden side af gaden og råber ”racister” til betjentene. En maler, der var på arbejde lige ved siden af gerningsstedet, og uden held ræsede efter den motorcykel, hvor skuddene kom fra, tager moren til den sårede under armen. Hendes datter smider et par sko ned til hendes bare tæer fra vinduet, og maleren fører hende over til sin bil for at køre hende efter ambulancen til hospitalet. Der ligger ti kasketter på Baggesensgade, og politiet går i gang med at genne folk væk fra trappestenene ind i opgangene, enkelte bliver afhørt.

To timer senere har teknikerne erstattet de ti politikasketter med ti små gule skilte. På Blågårdsgade ligger stumper af forbinding spredt ud over fliserne.

Politiet efterlyser en rød Yamaha-motorcykel med to passagerer, heraf en lyshåret passager, hvorfra skuddene blev affyret.