En kontroversiel fertilitetslæge hævder nu at have klonet 14 menneskefostre og opsat 11 af disse i livmødrene på fire kvinder, som havde erklæret sig villige til at føde klonede spædbørn.
Kloningen blev optaget på film af en uafhængig dokumentarist, som over for The Independent bekræfter, at kloningen vitterligt fandt sted, og at det var de pågældende kvinders oprigtige ønske at blive gravide med de første klonede fostre, som specifikt er skabt i et menneskeligt forplantningsøjemed.
Panayiotis Zavos har dermed brudt det ultimative tabu om at overføre klonede fostre til menneskelige livmødre - en operation, som er ulovlig i Storbritannien og mange andre lande. Zavos gennemførte den i et hemmeligt forskningslaboratorium, formentlig i Mellemøsten, hvor der ikke eksisterer noget kloningsforbud. Zavos, der er amerikansk statsborger af græsk oprindelse, har også fertilitetsklinikker i Kentucky, USA, og på sin fødeø, Cypern. Hans patienter - tre gifte kvinder og en enkelt single - kommer angiveligt fra Storbritannien, USA og et unavngivent land i Mellemøsten.
Klonet baby om et år
Ingen af fosteropsætningerne førte til nogen levedygtig graviditet, men Zavos udtaler selv, at der blot var tale om “første kapitel” i hans fortsatte og målrettede forsøg på at producere et spædbarn, der er klonet fra dets ‘forælders’ hudceller.
“Der er slet ikke nogen tvivl, og jeg bliver måske ikke den første, for hvem det lykkes, men klonede børn vil blive en realitet. Det er helt utænkeligt, at dette kan afværges,” siger Zavos til The Independent.
“Hvis vi forstærker vores bestræbelser, kan vi have en klonet baby om et år eller to, men jeg ved ikke, om vi har mulighed for at sætte så mange kræfter ind på projektet. Vi er ikke ligefrem under pres for at levere en klonet baby til denne verden. Derimod er vi under pres for at levere en klonet baby, som samtidig er en sund baby,” siger han.
Dr. Zavos’ påstande vil utvivlsomt blive fordømt af mainstream-fertilitetsforskere, som dem, der i 2004 forsøgte at give ham mundkurv på ved at overtale britiske medier til ikke at give ham taletid til at underbygge sine påstande. Skønt han siden da har holdt en noget lavere profil, har snesevis af par henvendt sig hos Zavos i håbet om, at han kan hjælpe dem til at overvinde deres barnløshed ved at bruge den samme klonteknik, som blev anvendt til at skabe fåret Dolly i 1996.
“Jeg får forespørgsler hver dag. Til dato har vi fået over 100 henvendelser, og alle er de seriøse. Kriteriet er, at ansøgerne skal betragte menneskelig reproduktiv kloning som eneste tilbageværende mulighed, der er til rådighed, efter at have forsøgt sig med alle andre,” siger Dr. Zavos.
“Vi er ikke interesseret i at klone denne verdens Michael Jordan’er og Michael Jackson’er. De rige og berømte deltager ikke i dette her.”
Kun minimale defekter
Der skulle 277 forsøg til for at skabe Dolly, men siden da er procedurerne ved kloning af dyr blev forfinet og effektiviseret, om end langt de fleste eksperter på området stadig er af den opfattelse, at fremgangsmåden er for farlig at benytte sig af som behandling mod menneskelig ufrugtbarhed. Dr. Zavos afviser dog denne frygt, idet han hævder, at mange af de problemer, der er forbundet med dyrekloning, såsom medfødte defekter og afkom i overstørrelse, efterhånden er blevet nedbragt til et minimum.
“Når vi i fremtiden bliver opsatte på at gennemføre dette korrekt, vil det også blive langt lettere,” siger han. “Hvis vi finder ud af, at en bestemt teknik ikke fungerer, er det ikke min hensigt, at vi skal træde hen over døde spædbørn for at få succes. Den ambition har jeg slet ikke. Min ambition er at hjælpe mennesker.”
Dr. Zavos afslører også, at han bl.a. producerede klonede fostre af tre døde mennesker, deriblandt en tiårig pige ved navn Cady, som døde ved en bilulykke. Det gjorde han, efter at sørgende slægtninge indtrængende havde anmodet, om han ikke kunne klone deres kære afdøde.
Dr. Zavos sammensmeltede celler taget fra disse kroppe ikke med menneskelige æg, men med æg taget fra køer, der havde fået fjernet deres eget genetiske materiale. Dette gjorde han for at skabe en ‘hybridmodel’ af dyr og menneske, som kunne gøre det muligt at studere klonprocessen i detaljer. Dr. Zavos understreger, at han aldrig har haft til hensigt at overføre nogle af disse hybridfostre til kvinders livmødre, selv om Cadys mor angiveligt skal have sagt, at hun gerne ville medvirke til dette, hvis det gav håb for, at en klon af hendes døde pige kunne komme til live.
“Jeg vil ikke overføre sådanne fostre, og vi foretog os aldrig noget i den retning,” siger doktor Zavos.
“Hybridmodellen var det, der reddede os. Det blev en model, vi kunne lære af. Først udvikler man en model og dernæst går man videre til den egentlige målsætning. Vi ønskede ikke at eksperimentere på menneskefostre, og derfor udviklede vi hybridmodellen.”
Klar til nye forsøg
Dr. Zavos samarbejder med Karl Illmensee, som har mangeårige erfaringer med kloningseksperimenter, der går helt tilbage til 1980’ernes pionerstudier. Zavos og Illmensee er i færd med at rekruttere 10 yngre par, der har brug for fertilitetsbehandling, for at gå videre til næste kapitel i bestræbelserne på at fremavle klonede babyer.
“Jeg tror, at vi havde indstillet os på, at vi ikke ville se en vellykket graviditet denne gang,” siger Dr. Zavos.
“Jeg vil mene, at omstændighederne ikke var så ideelle, som vi ville have foretrukket. Vi har behandlet disse fire par, så godt vi kunne under de begrænsninger, vi aktuelt er underlagt.”
“Vi tror også, at vi ved, hvorfor ingen af disse overførsler fungerede. Med bedre forsøgspersoner - og der er hundredvis, som tilbyder - og et udvalg på 10 par, tror jeg, at vi vil have bedre chancer for at gennemføre en vellykket graviditet.”
Alle fire kloningsforsøg - det første blev foretaget tilbage i 2003 - er blevet optaget på film af Peter Williams, en anset dokumentarist, for tv-kanalen Discovery Channel.
Williams fortæller, at han var til stede i laboratoriet, da kloningen blev gennemført af Dr. Illmensee.
“Der er ikke blevet gjort forsøg på at skjule noget,” siger han.
“Det ville vi have opdaget.”
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Sådan håber forskerne at skabe verdens første klonbaby:
1) Æg udtaget fra en kvindes æggestokke dyrkes i et laboratorium. Forskerne fjerner kernen af hvert æg som forberedelse til kloning.
2) Hudceller tages fra mandens overarm og injiceres forsigtigt i den tomme ægcelle.
3) Et elektrisk stød sendes gennem ægcellen, hvilket tvinger hudcellens membraner til at smelte sammen. Ægcellen ’omprogrammerer’ cellekernen, så den glemmer, at den var en i en specialiseret hudcelle og begynder at fungere, som om den var kernen i et befrugtet æg.
4) Ægget udvikler sig ved dele sig i først to celler, dernæst fire, så otte og så fremdeles.
5) Befrugtede æg på mellem fire og 32 cellestadiet transplanteres til rugemor i håbet om, at det vil udvikle sig til en sund baby.
Kommentarer
Jeg kan svagt huske avisforsiderne og debatten fra dengang dr.Bernard i Sydafrika lavede den første hjertetransplantation - nogen mente, at det var aldeles uetisk og burde forbydes. Idag er det “standard-procedure” at transplantere organer , og ingen normalt tænkende mennesker har etiske problemer i den anledning.
Sådan bliver det nok også med kloning af mennesker, genetisk design af ( bl a sygdomsfrie)mennesker o s v - først er der protester og så ser man realiteterne og fordelene , og så bliver det efterhånden en standard-procedure og uden etiske problemer.
Jeg synes jeg har hørt noget om at klonede dyr ikke lever så længe. Det diskuteres om det kan skyldes at den kropscelle, som der tages i brug allerede har delt sig et antal gange.
Der er også større risiko for mutationer i celler taget fra en aldrende krop.
Jeg synes det er unfair overfor det barn, der bliver resultatet af kloningsprocessen, fordi det bliver ringere stillet uden at det kan retfærdiggøres af fordele for barnet.
Lige netop det med livslængden ledte jeg også efter i artiklen - det var faktisk grunden til at jeg læste den.
Hvad angår mutationer i aldrende celler, så findes de vel også i normale aldrende kønsceller? - Var der ikke en forsker tidligere på året, der hævdede, at sæddonorer var for unge, og dermed reducerede den genetiske variation pga. færre mutationer, til skade for menneskets evolutionære udvikling? Tænk så på hvor muterede 70-årige fædres genmateriale må være - og de er da ikke kendt for at få ‘dårligere’ børn ;-)
Jeg har absolut ingen etiske problemer med menneskekloning som sådan, men det ville være rart med en bedre afdækning af hvor langt forskningen var kommet, om man havde fundet løsninger på de risici, der tidligere har været associeret med kloning - ja i det hele taget hvor tæt kvaliteten af klonede celler var kommet på kvaliteten af almindeligt kunstigt befrugtede celler.
Livslængde-problemet ligger i de såkaldte telomere. Telomere er små stykker DNa på enderne af kromosomerne. De virker dels beskyttende, dels som kopikontrol. Hved hver DNA-duplikation i forløbet af en celle-deling bliver de lidt kortere. Når de bliver for korte stopper de en yderligere celledeling.
Det påståes at da man klonede et 6-årige får, da klonede man også dettes 6-årige telomere. Det lam, Dolly, der blev født havde dermed celler der ifølge deres DNA var lige så gamle som det oprindelige får og ikke nyfødte.
I kan selv tænke jer hvad det kan udløse af komplikationer.
@Thomas Holm: Jeg er uddannet molekylærbiolog, så det vidste jeg godt, men der kan selvfølgelig være andre, der havde brug for at få det opfrisket :-)
Derudover er der jo også mere generelt nogle problemer med at DNA’et/cellekernen er modificeret i en differentieret celle som fx en hudcelle.
Det svarer bare ikke rigtigt på hvor langt Dr. Zavo er kommet med at imødegå den slags problemer. Det kunne være fedt med en opfølgende og mere dybdegående artikel!
@Rita,
M.Sc.Eng. i biotechnologi her, så godt at snakke med en fra faget. ;)
Jeg ville nok også have betænkeligheder ved at bruge en ikke-human, her fra en ko, celle som vehikel. Han påstår vist nok at have fjernet koens egen DNA, men det betyder nok kun at han har fjernet cellekernen. Om han så også har fjernet alle mitokondrier (som har deres egen mDNA) eller andre cellulære organer med DNA samt cellens protein-organisation, som jo ikke er human og som kan have en indflydelse.
Genetik er ikke alt, epi-genetik, proteom og metabolomspiller også en rolle.