“Må jeg spørge dig om noget. Hvordan skal man gøre, hvis man vil skrive en opgave korrekt? Skal alle ordene være ens egne?” Gymnasieeleven Simon er forvirret. I hele hans skoletid har han kopieret tekster på nettet ind i sine opgaver, opgraderet sine engelske stile med interessante udtryk fra den elektroniske ordbog, og lånt sine opgaver til venner og klassekammerater, så de kunne aflevere hans stil i deres navn. Nu sidder journalisten fra Information og bruger ord som ‘at snyde’ og ‘plagiering’ om det, som for ham er en dagligdagspraksis.
Hans klassekammerat Maria er heller ikke sikker på, om hun snyder eller ej, når hun låner et par afsnit fra sin venindes stil.
“Det er vel at snyde, hvis man skriver direkte af? Men min veninde har lige afleveret en stil, som hun havde sat sammen af tre andres opgaver, og hun fik altså 12!”
Plagieringen breder sig i det danske uddannelsessystem, for generationen som i deres fritid deler musik, film og festbilleder over internettet lader det ikke blive ved det. De deler også tekster og skriftlige opgaver.
“Det er nærmest en gang om ugen, at vi mistænker nogle af eleverne for at have skrevet deres opgaver af, og hvor det i gamle dage kun drejede sig om matematikopgaver og oversættelse i sprogfagene, så er det nu også i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Ofte får jeg opgaver, hvor jeg kan se, at det kun er indledningen og konklusionen, som er elevens egen. Resten er citatmosaik,” siger Dorte Granild, som er dansklærer på Århus Stats gymnasium. Hun er holdt op med at bruge gamle eksamensopgaver, når hun giver dansk stil for. Sandsynligheden for, at eleverne giver hende en gammel opgave med et nyt navn på, er alt for stor.
Udviklingen vækker bekymring i Undervisningsministeriet.
“Vi har et meget stærkt fokus på det, for man skal jo kunne stole på, at den kongelige danske studentereksamen afspejler elevens reelle niveau,” siger Søren Vagner, som er uddannelseskonsulent i Undervisningsministeriet.
Og problemet stopper ikke, når de studerende får studenterhuen på og melder sig ind på de videregående uddannelser.
“Jeg vil tro, at dette er et stort og stigende problem på alle de danske universiteter, og det er bestemt ikke et pseudoproblem, for dels devaluerer det værdien af de studerende suddannelse, dels underminerer det jo hele den akademiske praksis,” siger Jens Oddershede, som er rektor på Syddansk universitet og formand for universiteternes rektorkollegie.
Som at stjæle en vindrue
Hvor mange, der egentlig skriver af, er det svært at sige noget om. En amerikansk undersøgelse viser, at over 75 procent af de amerikanske collegestuderende har plagieret i deres skriftlige opgaver, og herhjemme har studieportalen, hvor gymnasieelever kan downloade skriftlige opgaver 166.000 brugere.
På de videregående uddannelser i Danmark er plagieringsfænomenet også i klar vækst, bekræfter Syddansk Universitet, RUC, Københavns Universitet og Århus Handelshøjskole, men det er stadig kun promiller, som bliver opdaget. På Århus Handelshøjskole har uddannelseschefen Torben Dahl i de sidste tre år haft i alt 51 alvorlige sager om eksamenssnyd, hvor af langt de fleste handlede om ulovlig plagiering. De fleste af disse studerende har fået annulleret deres eksamen, omkring halvdelen er derudover blevet bortvist fra studiet i et halvt år.
“Jeg tænker da ofte, er det her kun toppen af isbjerget? Og hvor stort er isbjerget så? Efter at vi er blevet mere opmærksomme på problemet, finder vi flere og flere. Sidste år fandt vi 19. For to år siden fandt vi fire i alt,” siger Torben Dahl.
Spørger man de studerende selv, er plagieringspraksissen udbredt. Gymnasieeleverne Simon og Maria mener, at stort alle deres klassekammerater havde kopieret bidder af andres tekster, da de sidste gang afleverede dansk stil. Og selvom den politstuderende Mikael Milhøj, som læser på Københavns universitet, understreger, at de studerende på økonomi-studiet skriver langt mindre af end gymnasieeleverne, anslår han alligevel, at mellem 25-30 procent af de økonomistuderende på hans årgang har skrevet dele af deres skriftlige afleveringer af, og at mellem 5-10 procent også har skrevet dele af deres 48-, 24- og 7- timers eksamensopgave af. Selvom han ikke selv skriver andres opgaver af, sender han villigt opgaver videre til sine venner og bekendte.
“Det er jo ret enkelt at sende en fil videre, og selvom man måske godt ved, at det er forkert, så tænker man ikke så meget over det. Det svarer vel til at stjæle en vindrue, når man går forbi en grønthandler,” siger han.
En generationskløft
Karin Levinsen er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i universitetspædagogik og IT. Hun mener, underviserne slet ikke forstår omfanget af de unges plagieringspraksis.
“Det er meget svært at kontrollere plagiering, især på en universitetsuddannelse med store hold, hvor man ikke kender den enkeltes faglige niveau. Samtidig er underviserne på universitetet jo sjældent blandt frontløberne på IT området. Det gør det endnu sværere, for underviserne kan ikke forestille sig, hvad der er af muligheder, og hvordan de unge ser på fænomentet.”
Og Torben Dahl må også erkende, at det ofte beror på tilfældigheder, når de finder en studerende, som har plagieret.
“Engang fandt vi en, fordi censor syntes, at han havde læst opgaven før. Det viste sig, at den studerende havde kopieret en opgave fra en studerende på Ålborg Universitet.”
Også de dygtige
Og det er ikke kun de fagligt svage, som skriver af fra hinanden. Også de dygtige elever låner fra hinanden. Da Maria og Simons skolekammerat Klaus skrev sin store studieforberedende opgave, hvor karakteren kommer på studentereksamensbeviset lånte han et afsnit fra en af sine venner, som skrev om det samme emne, forkortede det og smed det ind i opgaven. Han fik 12 og har ikke dårlig samvittighed, for som han forklarer:
“De dygtige er jo netop også dygtige, fordi de er gode til at finde informationer og klippe mellem andres tekster. Hvis jeg skulle have et princip om, at jeg aldrig lånte de andre tekster, så ville det jo nærmest være konkurrenceforvridende.”
Også på universitetet har de studerende stigende problemer med at finde ud af, hvor grænsen går. Peter, som læser statskundskab, blev til sin forbløffelse bedt om at skrive sin bacheloropgave om, fordi han i et presset øjeblik havde sat et kapitel fra en gammel opgave ind i sit bachelorprojekt.
“Det er jo et grænsetilfælde ikke? Jeg skulle selvfølgelig have sat mig selv på som kilde og så omformuleret det. Det sagde min underviser i hvert fald bagefter. Jeg havde ikke selv tænkt over det,” siger Peter, som ofte kopierer citater fra andres tekster og opgaver ind i sine egne. Så længe han sørger for at omformulere teksterne, betegner han det ikke som snyd.
Et stort pædagogisk arbejde
Per Christian Andersen, som er studiechef på Syddansk Universitet, mener, at der ligger et stort pædagogisk arbejde i at gøre de studerende opmærksom på reglerne for god citatskik. Ved en del af plagieringssagerne møder han nemlig studerende, som ikke helt forstår, hvorfor de har gjort noget galt og slet ikke forstår, hvor galt det egentlig er.
“Jeg har hørt en studerende sige ‘Jamen jeg kunne jo ikke formulere det bedre selv’, da jeg tog ham i plagiering. Og så står man jo der og må sige ‘Jamen, så skal du jo sætte det i citationstegn, så er der ingen problemer’,” siger Per Christian Andersen
Karin Levinsen er ikke forundret over diskrepansen mellem de studerende og undervisernes akademiske moralbegeber.
“De unge kommer fra en kultur, hvor de er vant til at klippe klistre med ting, som de har fundet på nettet. De unge føler jo heller ikke at de stjæler, når de downloader musik,” siger Karin Levinsen, som mener at universiterne vil møde problemet igen og igen i de næste 10 år, hvor de unge, som er født ind i en verden med internet og fildeling, sætter sig på forelæsningsrækkerne.
“De unge er stadig for gamle til, at computerne var rigtigt indført i undervisningen, da de gik i folkeskolen. Det vil sige, at IT og computere først og fremmest har været en fritidskultur. Hele den uformelle uddannelse, som de har fået, trækker de nu med ind i uddannelsessystemet.”
Netop kulturkløften mellem underviserne og de studerendes moralbegreber har den amerikanske antropolog Susan Blum undersøgt, da hun drog på feltarbejde i den amerikanske collegekultur. Hun påpeger, at de studerende svømmer i tekster.
“Jeg tror, at denne generation er den mest skrivende nogle sinde. De sender sms’er, de skriver wikipidia, de blogger, men de har lært at se skrift som noget, som altid er en kladde, og som derfor altid kan ændres, forbedres og ændres af andre. Tanken om at føle ejerskab for en tekst er meget fremmed for dem,” siger Susan Blum, som mener at dagens ungdomskultur er en ultrasocial samarbejdskultur.
“De er på Facebook til forelæsningerne, de sidder sammen, når de skriver opgaver, og de definerer arbejdet som en kollektiv proces. Netop derfor er det heller ikke pinligt at spørge, om man må låne en andens opgave og bruge den i sin egen opgave. Til gengæld vil det blive betragtet som mærkeligt, hvis man nægter at låne sit skriftlige arbejde ud,” siger Susan Blum, som har bemærket, at de unge er ligeglade med om de kopierer citater fra andre ind i deres opgaver, men til gengæld kan være stolte af en særlig interessant playlist på deres i-pod.
Ingen kontrol
“Denne her generation er ikke særligt optaget af at være originale. De er optaget af at være kreative. Forskellen ligger i, at originalitet betyder, at man starter med ingenting og så skaber et værk, hvor kreativitet er et spørgsmål om at kombinere andres og egne ting på en ny måde. Med tiden vil denne generation måske ændre hele vores forestilling om intellektuelt ejerskab og dermed også normerne for god akademisk praksis,” siger Susan Blum.
Men endnu er det ikke denne generation, som leder uddannelsesinstitutionerne. Det gør tværtimod en generation, som stadig ser med skepsis på fænomener som Facebook, Wikipidia og Google Books, og hvis hele akademiske karriere har været afhængige af deres evne til at få videnskabeligt arbejde citeret af de rigtige mennesker de rigtige steder. En generation som naturligt nok er forfærdede over den nye generations sløsede omgang med tekster og citater.
“Den eneste måde at komme fænomenet til livs er at kraftig kontrol og stærke straffe. Jeg ville for eksempel ønske, at man kunne nægte en studerende optagelse på alle danske universiteter, hvis han var blevet taget i at plagiere. Som det er nu, kan man bare skrive sig ind i Århus, hvis man blev taget for at snyde hos os,” siger Jens Oddershede fra Syddansk Universitet. Her har man bedt alle studerende om at aflevere deres opgaver elektronisk, så man kan køre opgaven gennem programmet Safeassigment, hvis censor har mistanke om snyd. Så langt er de hverken gået på RUC, Københavns Universitet eller Århus Universitet. Karin Levinsen fra Danmark Pædagogiske Universitet mener, at man bliver nødt til at undervise i det, som hun kalder den digitale dannelse.
“Jeg taler meget med mine studerende om ophavsrettigheder, hvornår en kilde skal refereres, og hvad der er god akademisk citatskik. Det anser jeg for nødvendigt, netop fordi der er en stor gråzone mellem at plagiere, citere og så for eksempel kopiere for at øve sig. Men for at underviserne kan gøre det, kræver det jo en bevidsthed om problemet, som jeg ikke er sikker på findes på universitet nu”
Gymnasieeleverne Peter, Maria og Lars, som får studenterhuen på til juni, regner da også med, at de vil skrive mindre af, når de starter på universitetet, men som Maria siger:
“Det er mest, fordi jeg tror, at konsekvenserne ved at snyde vil være større på universitetet. Det er ikke fordi jeg synes, at det er vildt forkert at skrive af. Når alt kommer til alt, gælder det vel om klare sig bedst muligt på den nemmest mulige måde.”
Gymnasieleverne Maria, Simon og Lars og den statskundskabsstuderende Peter har ønsket at være anonyme
På alle danske universiteter kan plagiering betyde bortvisning enten fra eksamen eller i grove tilfælde fra universitet, men der er stor forskel på universiteternes praksis på området
På Aalborg og Syddansk Universitet skal alle opgaver afleveres elektronisk, og bliver kørt igennem søgemaskinen Safeassignment i tilfælde af mistanke om plagiering
RUC overvejer at følge samme praksis, men gør det ikke i øjeblikket
På både København og Århus Universitet er det op til undervisere og censorer at opdage studerende, som plagierer
Kommentarer
Problemets, som jeg ser det, er bestemt ikke gymnasie-eleverne; problemet er, at gymnasiets skriftlige opgaver ikke er blevet ændret i 20 eller 30 år. Den engelske stil eller danske stil ser stadig ud sådan som den gjorde, da jeg gik i gymnasiet for 2 mere end 25 år siden….
Når jeg som lærer f.eks. giver en skriftlig opgave, forsøger jeg så vidt muligt, at give eleverne en opgave knyttet til det mundtlige emne, vi har læst.
I folkeskolen og på gymnasiet har de her unge mennesker jo netop lært, at det at skrive er en kreativ proces, der involverer andre mennesker; de har lært at skrive udkast, rette udkast - inden den endelige aflevering.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan man kan blive bedt om at skrive et bachelor-projekt om, fordi man bruger et kapitel man selv har skrevet i opgaven? hvis den ellers passer ind i emnet?
Det er vigtigt at gøre sig klart, at når man skriver og refererer andres tekster, så skal man loyalt angive sin kilde præcis som det er vigtigt at gøre dette, når man citerer andres tekster.
Jeg kan f.eks. ikke se noget galt i at man opgraderer sine engelsk-opgaver med udtryk fra den elektroniske ordbog? Det er vel det, den er til for? Det viser vel bare, at man har tænkt over de ord, man vil skrive - og så finder interessante ord i ordbogen f.eks. probably i stedet for maybe. Det kræver selvfølgelig at man ved, hvordan man bruger en ordbog og ikke bare vælger det første, det første ord…
Da jeg gik i gymnasiet for mange år siden læste min storesøster og mine forældre da også mine stile/opgaver og kom med gode råd til forbedringer; da jeg gik på det der dengang hed AUC, nu Aalborg Uni, læste vi da alle hinandens bidrag til opgaven, og kom med gode råd til forbedringer om, hvordan opgaven (eller afsnittet/kapitlet) kunne forbedres.
De unge studerende har bare taget dette til det next step så at sige; det undrer mig, at ingen har fortalt dem i folkeskolen eller i gymnasiet, hvordan de skulle citere eller refere korrekt.
Jeg ved ikke hvorfor nogen skulle være optaget af at være originale; originale ifht. hvad? Pablo Picasso, ja selv ham, fandt åbenbart inspiration i de gamle mestre da han malede - i hvert fald hvis man skal tro en artikel fra Politiken i denne her uge.
Er sandheden mon ikke den, at originalitet også hviler på nogle forudsætninger, en kontekst, som kan være kreativ, som tilføjer noget nyt til værket.
Indenfor malerkunsten (for at tage den som eksempel ) kan man vel god argumentere for at impressionismen og kubismen var sidste gang, der skete noget dybt originalt indenfor denne kunstart.
Og indenfor forskningen? hvornår er der sket noget originalt sidst indenfor dette? Var det i 1859 da Darwin (omsider) udgav sin Arternes Oprindelse?
Eller er det mon indenfor hjerneforskningen eller genetik-forskningen, der er sket noget originalt de sidste 10 år - eller har denne forskning bare sat ord på det vi måske allerede godt vidste - ud fra vores hverdagserfaringer ?
Bare for lige at være helt klar og tydelig:
Plagiering er helt klart forkert og bør straffes hårdt.
Til gengæld bør lærerne altså lære deres elever, hvordan de refererer og citerer…
Kan ikke helt forstå hvor du, Karsten, står. Jeg mener at man allerede fra problemet opstår, lad det være folkeskolen eller gymnasiet, skal slå hårdt ned på det. For hvis ikke de lærer det tidligt, lærer de det måske først når fælden klapper, og det gør den. Jeg er selv ekstern professor ved Københavns Universitet, og opdager vi snyd, så er konsekvenserne alvorlige, og skulle det ske senere, ved eksempelvis forskningsplagiering, kan det have konsekvenser såsom tiltale for uredelig forskning som kan ødelægge en hel forskerkarriere. Snyd/plagiering hører ingen steder hjemme og skal straffes.
Tøger Torkel
Kan se fra din sidste kommentar hvor du står. Godt vi er enige, og undskyldt jeg ikke så den sidste kommentar.
Vh Tøger Torkel
Jeg er lidt splittet, fordi jeg på den ene side egentlig synes at udviskningen af det intellektuelle ejerskab og det at definere arbejdet som en kollektiv proces, som den amerikanske antropolog Susan Blum skriver om, er en spændende udvikling. Samtidig får jeg små røde knopper over den intellektuelle dovenskab og sløsede tilgang til livet som ‘Maria’ lægger for dagen, når hun siger at hun vil snyde mindre på universitetet, ‘“mest, fordi jeg tror, at konsekvenserne ved at snyde vil være større på universitetet. Det er ikke fordi jeg synes, at det er vildt forkert at skrive af. Når alt kommer til alt, gælder det vel om klare sig bedst muligt på den nemmest mulige måde.”
Man kan selvfølgelig punke de unge i uddannelsessystemet til at makke ret. Og det bliver da også gjort - min datter fik sidste år lagt et halvt år til sin uddannelse, fordi en medstuderende havde brugt stjålet materiale i sin del af et gruppearbejde - RUC valgte at holde hele gruppen ansvarlig for dette, hvilket måske var lige skrapt nok efter min mening. Men budskabet røg da ind på lystavlen hos dem alle.
Men måske vil det på længere sigt være mere frugtbart at ændre eksamensopgaverne fra det meget teoretiserende, som der er tradition for, til noget mere praktisk og håndgribeligt. Der er jo ofte en verden til forskel mellem den akademiske virkelighed og så den virkelighed, som får hjulene til at spinne. Inden for murene kan man klare sig med ordskvalder, og ord er lette at stjæle - især i vores tid! I den pulserende virkelighed skal man forholde sig anderledes konkret til tingene. Kunne man forestille sig en akademisk verden, som reformerede sig derhen at den brugte erhverslivet som samarbejdspartner på den måde, at en del af uddannelsen foregik som føl i en virksomhed, og at man i stedet for eksamensprojekter skulle levere virkelige arbejdsprojekter, som så blev bedømt af professorene? På den måde var muligheden for snyd da væsentligt minimeret.
Eller er det for meget nytænkning at forlange af en så bedaget institution som de akademiske?
#Michael Gudnæs
Du har helt ret.
@ Michael Gudnæs.
Omkring samarbejde med virksomheder:
For det første sker det allerede på mange af de studier hvor dette vil være relevant. Der er desuden mange der tager praktik og udarbejder projekter i forbindelse med deres praktiksted.
For det andet er der uddannelser, især indenfor Humaniora, hvor dette ikke vil være relevant. I det speciale jeg sidder og arbejder på lige nu vil det f.eks. ikke kun være nær umuligt, det vil også være uhensigtsmæssigt og stridende mod den distance som indholdet kræver.
For det tredje mener jeg ikke at uddannelser skal være en marionet for erhvervslivet. Hvis folk på uni ønsker at erhvervsvinkle deres studie er det selvfølgelig ok, og det mener jeg der er rige muligheder for i dag. Jeg er blot ikke enig i at det vil være et gode for universiteter at blive (endnu mere) bundet til især store virksomheders interesser. Det vil om noget føre til en mere styret forskning, som man desværre allerede ser idag. Den akademiske tradition bør være fri af udefrakommende interesser, medmindre dette er specifikt valgt af den studerende/forsker (og i den forbindelse at der er åbenhed omkring det).
Jeg finder det dybt bekymrende at læse at studerende åbenbart har så lidt respekt for andres blod, sved og tårer at mange mener at de frit kan negle uden kildeangivelse, samt direkte stupidt at man vælger at gøre sig selv den bjørnetjeneste ikke at øve sig i at skrive selv og levere et ærligt stykke arbejde. Vi låner sgu alle sammen, ja, så angiv at du låner!
Jeg har aldrig i min studietid på 3 universiteter oplevet hverken forespørgsler eller folk der ikke gad at lave deres arbejde selv. Heldigvis. Og jeg ville til hver en tid låne mine ting til en ven jeg vidste ville bruge det med respekt, og til hver en tid afvise en jeg havde mistanke om ville plagiere. Hvis det er asocialt, so be it. Jeg synes det er asocialt at plagiere.
Jeg kan ikke forstå, at det kan lade sig gøre at gå tre år i gymnasiet uden at lære at citere korrekt, både i direkte og indirekte cital, og angive sine kilder og sin litteraturliste korrekt.
Det plejer at være en helt selvfølgelig del af ethvert bare lidt videnskabeligt skriveri.
Måske burde ophavsret også være en del af pensum?
Så længe de studerende i deres fremtidige virke ikke afkræves en selvstændig tanke (hvor mange af dem der snyder bliver i grunden det?), kan jeg ikke se at kopiering af andres tekster er noget større problem, med mindre vi taler om forskning. I øvrigt må man formode, nu hvor gruppeeksaminer er afskaffet, at kandidaterne i det mindste én eller to gange om året bliver afkrævet en udredning af de opgaver de afleverer og enhver der har gået til eksamen ved jo at det er mindst lige så svært at gøre rede for andres guldkorn, som det er at gøre rede for sine egne.
Jeg går på HF og jeg kan kun fortælle ud fra egne erfarninger. Jeg tror folk på gymnasiet i højere grad end på HF bruger websider som studieportalen og studienet for, at forbedre ens opgave, fordi de får årskarktere. Jeg tror generalt at folk på HF har mere frihed og dermed sagt også mere ansvar for sig selv. Frihed på den måde at man er ikke bange for at fejle, fordi det går ikke ud over en given karakter man skal stræbe efter. Dermed ikke sagt at folk på HF ikke kopiere, men der er i grunden ingen ide i at snyde på¨HF pga. ingen årskaraktere.
Problemet er at universitetsundervisningen er blevet en forlængelse af gymnasiet.
Hvis undervisningen bestod af problemorienteret projektarbejde, var der ikke noget at skrive af fra.
På gymnasiet eller universitetet, Stig Larsen? Jeg tror godt, vi vil have os frabedt, at universitetet skal andet end proppe viden i hovedet på de studerende, lære dem metoder til at håndtere denne viden og selv at skaffe sig mere af den. Som før universitets’reformen’.
Jeg er helt enig med Sokkelund.
Og jeg synes, at artiklens sidste citats sidste sætning siger foruroligende meget om tilstanden nu og om fremtidens videnskab.
Tom W. Petersen, mon ikke vi alle kan være enige om det?!
Men, men, men: man kan nogle gange blive chokeret over, hvordan påstande i et værk har fået lov til ukritisk at fortsætte som uanfægtelige sandheder, indtil typisk en specialestuderende går tingene efter og afslører påstandens hulhed.
Kan fortælle at det på Gribskov Gymnasium er direkte udsmidningsgrund at blive taget i at plagiere andres opgaver, hvilket jeg da også kender folk som faktisk er blevet. Det er ganske effektivt til at holde folk fra det, tror absolut ikke at der er mere end måske 5% af min klasse som kunne finde på at låne større eller mindre dele af andres arbejde.
Sådan skal det også være Hr. Riisager-Pedersen. Hvis ikke landets gymnasier fordrer originalitet så gentager dette sig blot på universiteterne.