På åbningsdagen for sit landsmøde i Århus foreslår SF nu at oprette en egentlig statsejet bank.
“En statslig bank ville kunne give de private banker konkurrence. Vi har så få toneangivende banker, at det nærmer sig monopoltilstande. Det er ikke klogt. Jeg kan godt forstå almindelige borgeres frustration, når de hver måned hører, at Nationalbanken har nedsat renten - men ikke kan mærke det på deres egne lån,” siger SF’s gruppeformand Ole Sohn.
Han understreger, at en statslig bank skal drives professionelt og skal forrente statens investeringer. Men den ville ikke have profithungrende aktionærer at tage hensyn til.
“Og så vil en ‘samfundsbank’ skulle tænke på langsigtede samfundsinteresser. Den vil ikke have behov for at kaste sig ind i nogle subprimelån i USA for at tjene hurtigere penge,” siger han.
I det hele taget foreslår SF en langt strammere kurs over for finanssektoren. Den har med Ole Sohns ord handlet “hamrende uansvarligt” med vilde investeringseventyr, der har været til skade for hele samfundet.
“Dét kan vi gøre på to måder. Dels via lovgivning og dels via statens nye status som aktionær i en række private banker. Vi må have nogle retningslinjer at forvalte statens kapital ud fra,” siger Sohn.
Profit i anden række
Han efterlyser en ny økonomisk ansvarlighed, der også tager hensyn til “borgerne, miljøet og kommende generationer”.
“Det må så ske lidt på bekostning af aktionærernes profitter,” siger Ole Sohn.
Forslaget vil blive præsenteret i SF-formand Villy Søvndals åbningstale på landsmødet. Det kommer dagen efter, at partiet i går foreslog, at private virksomheder skal tvinges til at lade deres ansatte forvalte en del af firmaets overskud.
Med de forslag viser SF nu sit sande, røde ansigt, mener Venstres politiske ordfører, Peter Christensen. Ifølge ham har SF’s ageren på Christiansborg indtil nu mest handlet om retorik og ikke om indhold.
“Derfor er det godt, hvis debatten kan begynde at koncentrere sig mere om indholdet af SF’s politik. Man vil nationalisere banker og lave tvungen overskudsdeling. Det har vælgerne et berettiget krav på at få frem i lyset.” siger Peter Christensen.
Hos SF’s tætte alliancepartner, Socialdemokraterne, vil politisk ordfører Henrik Sass Larsen ikke afvise tanken om en statsbank.
“SF har ret i, at der skal ske et eller andet, og vi vil positivt overveje alle …
@Fortsættes:Fortsættes side 6
… muligheder. Vi er dog først og fremmest interesseret i, at det er den sunde del af erhvervslivet, der har de store problemer med at finde kapital,” siger han.
Og helt enig er Socialdemokraterne, når det kommer til, at staten skal stille modkrav for de milliardinvesteringer, de danske banker har fået med de to bankpakker.
Enhedslisten jubler
“Hvis vi åbner op for, at staten kommer til at eje væsentlig store portioner aktier i danske banker, ville det være absurd, hvis staten fralagde sig muligheden for at øve indflydelse,” siger Henrik Sass Larsen.
Yderst på venstrefløjen glæder man sig over de nye toner fra SF.
“Det er præcis det, vi har sagt hver eneste gang, vi har stemt imod bankpakkerne: Vi skal have banker med øget statslig indflydelse og meget gerne en statsbank. Jeg er glad for det, hvis SF er enige med os i det” siger Enhedslistens Frank Aaen - men tilføjer:
“Det er så bare underligt, at SF har stemt for disse milliardpakker uden at stille de betingelser, som man kommer med nu.”
100 mia. til bankerne
SF kæmpede sig i januar ind til regeringens forhandlingsbord og var med i forliget om ‘bankpakke II’, der tilførte krisepressede banker 100 milliarder kr.
Men under disse forhandlinger sagde Ole Sohn intet om de forslag, som bliver lanceret i dag, siger Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der er formand for Folketingets Finansudvalg.
“Der er kommet så stor forskel mellem det fokusgruppeorienterede, taktiske spil, som Socialistisk Folkeparti fører på Christiansborg - og så det, man siger, når man skal tækkes sit bagland,” siger han - og betegner lige som Peter Christensen forslagene som “det sande billede af Søvndals parti.”
“Dets sande politik er et levn fra 70’erne, hvor venstrefløjen havde meget vidtløftige idéer til, hvordan man skal revolutionere samfundet. Det er et meget uærligt spil over for vælgerne - men ekstremt underholdende at følge,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Radikal skepsis
Hos de radikale har finansordfører Morten Helveg Petersen gentagne gange udtrykt skepsis over for SF’s økonomiske ansvarlighed.
I denne omgang nøjes han med at påpege, at forslagene har “nogle praktiske og principielle vanskeligheder”.
“Men det er fint og konstruktivt, at SF byder ind. Så har vi noget at diskutere,” siger han.
Kommentarer
Jacob Haugaard, skuespiller og entertainer, blev for nogle år siden interviewet i tv, hvor man blandt andet spurgte om hans syn på landets politiske venstrefløj med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der var SR-regeringens parlamentariske grundlag fra januar 1993 til november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som landets statsminister.
SF og Enhedslisten har som bekendt altid bygget deres politiske ideologi på Josef Stalins kommunistiske Sovjetunionen, hvor man havde centralistisk et-parti styre, planøkonomi, nul privat ejendomsret, ingen personlige frihedsrettigheder, ej heller en fri presse, og med Gulag-lejre for alle partiets fjender.
Haugaard var selv det 90. mandat for SR-regeringens anden periode fra september 1994 til marts 1998, valgt som løsgænger med over 22.000 stemmer i Malling-kredsen i Jylland, og han overraskede i hvert fald mig, da han kom med dette synspunkt om venstrefløjen i tv, som er nogenlunde korrekt citeret:
- Tja, det er jo nogle sjove mennesker, som vi har på landets venstrefløj. I hele deres politiske liv har SF og Enhedslisten altid haft det erklærede mål, at få nedlagt demokratiet og kapitalismen herhjemme. Herunder den private ejendomsret, så ingen ejer noget som helst, ligesom i det tidligere Sovjetunionen og DDR samt østlandene.
Videre sagde Jacob Haugaard i tv-interviewet:
- Men undervejs i deres kamp mod kapitalismen har SF og Enhedslistens vælgere selv nydt rigtigt godt af demokratiet og den frie markedsøkonomi på bekostning af det private erhvervsliv, for alle kommunister vil i dag eje både hus, have, ligusterhæk, sommerhus, friværdi og egne biler på linje med alle kapitalisterne.
Jacob Haugaard må siges at have ret.
I dag eksisterer der ikke længere kommunistiske jernbanearbejdere som Laurids “Røde” Jensen fra den fremragende tv-serie “Matador” af Lise Nørgaard, der ønskede at leve som proletar hele livet uden at eje noget, manden, som kritiserede sin kone Agnes, da han efter befrielsen i maj 1945 kom hjem fra Sverige, fordi hun gennem nogle år havde skabt en blomstrende selvstændig virksomhed gennem hårdt arbejde.
Den solidariske arbejdertype, der vil kæmpe for lige sociale og økonomiske vilkår for alle mennesker i et samfund, hvor staten ejer alt, eksisterer ikke 50 år efter Aksel Larsen samt andre brød ud af Danmarks Kommunistiske Parti for at stifte dèt Socialistisk Folkeparti, som vi kender i dag.
Anno 2009 vil alle folkesocialister og kommunister aflønnes på linje med underdirektører, direktører, koncernchefer og virksomhedsejere i det private erhvervsliv, selvom de arbejder inden for det offentlige, og aldrig nogensinde selv har investeret nogen som helst risikovillig kapital i deres arbejdsplads - eller stået til personligt regnskab for deres fejlagtige økonomiske beslutninger.
Alle er i dag blevet kapitalsocialister.
Nu går SF fuldt ud ind for det samme EU, som de har været imod siden Danmarks indtrædelse i 1973. Efter kommunismens (socialismens) totale sammenbrud i Sovjetunionen og DDR i 1991, er SF pludselig tilhængere af den frie markedsøkonomi med arbejdsgiverne i det private erhvervsliv og deres lønmodtagere, som året rundt er “lokomotivet”, der tjener bruttonationalproduktet hjem til Danmark.
Det er noget af en kovending på bare få år.
Under alle omstændigheder bør enhver vælger - uanset politisk observans - lige huske på, at SF og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag for SR-regeringen, selv var med til at give bankerne økonomisk “frihjul” med kundernes penge, da man blandt andet i 1993 tillod, at pengeinstitutterne nu kunne tjene penge gennem opkrævning af ubegrænsede gebyrer fra kunderne.
Indtil da var bankernes grundlæggende indtjeningsgrundlag rentemarginalen. Altså forskellen mellem indlån og udlån. Men fra 1993 åbnede man op for en gigantisk pengemaskine, en ”sluse”, der siden har skabt milliarder af kroner i overskud til bankernes aktionærer. Men hvor det nu viser sig, at drivkraften har været grådighed, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse på bekostning af landets millioner af ordinære lønmodtagere.
Takket være den hæmningsløse globalisering.
Socialistisk Folkeparti prøver i dag med folk som Villy Søvndal og gruppeformand Ole Sohn, der var den sidste formand hos Danmarks Kommunistiske Parti, at bilde hele befolkningen ind, at de er meget bedre til at forvalte samfundets velfærd gennem opkrævne skatter end de kapitalistiske arbejdsgivere og lønmodtagere, som med deres planlægning i de private virksomheder, året rundt er katalysatoren for indtjeningen af landets bruttonationalprodukt.
Men der kan næppe være nogen tvivl om, at hvis SF fastholder deres politiske vision med statsbanker og tvungen overskudsdeling for arbejdsgiverne, der i forvejen betaler overenskomstmæssig løn, ferie og pension etc. til lønmodtagerne, ja, så flygter de sidste betydningsfulde store og mellemstore virksomheder som Mærsk, Danfoss, Lego, Coloplast og de andre C20-virksomheder ud af landet, for det vil de ganske enkelt ikke acceptere.
Og hvad skal vi danskere så leve af?
@ Ole Brockdorff
Det er tydeligt at se, at dit ærinde er det samme som Peter Christensens, nemlig at advare og minde om, at SF er socialistisk. Det er jo en glimrende idé at forsøge at begrænse SF’s succes, ved at skabe usikkerhed om partiets politiske linje.
Det er den strategi der på engelsk kaldes “to FUDge”. FUD står for Fear, Uncertainty and Doubt.
Hvis angsten for SF skal rodfæste sig effektivt, vil jeg der påpeger, at du ved en fejl, har glemt at omtale SF som “Socialistisk Folkeparti” er par gange. Det er sjusket. Og det underminere den overordnede målsætning om at skabe angst for hvad SF måtte finde på.
Hvis man mener noget andet end venstrefløjen (og Heinrich), så spinner man og forsøger at skabe angst. Båsen står altid klar, med den komfortable fordel, at man så ikke en gang behøver at forholde sig til hvad der skrives.
Jeg må give Ole Brockdorff fuldstændig ret, Kystbanesocialismen har sejret ad helvede til i Danmark.
Man iscenesætter så et lille plastic-oprør i ny og næ, og garnerer det med lækre plusord som “solidaritet” og “tolerance”, men lige så snart det reelt kommer til at koste de velpolstrede pampere et par mursten af friværdien eller et Bilka-besøg mindre om ugen, så bisser de over til den borgerlige fløj og går i flyverskjul.
Mon ikke en hurtig vurdering af fordelingen af velfærdsydelser i DK ville vise, at det er lige præcis dette segment af paradesocialister der får de allerstørste skiver af kagen, på bekostning af de samfundslag de udgiver sig for at være champions for?
Den yderste venstrefløj er en helt anden sludder (bogstaveligt talt) de har lukket sig inde i en impulstæt boble af klichéer og vrangforestillinger, og slås indbyrdes i en sådan selvdestruktiv grad at de aldrig kommer til at udgøre et plausibelt alternativ til nogetsomhelst.
Ole Brockdorff skriver
‘SF…har som bekendt altid bygget deres politiske ideologi på Josef Stalins kommunistiske Sovjetunionen, …..’
Du er et glimrende eksempel på Brockdorff - at skolerne ikke længere er leveringsdygtige i historieundervisningens verlsignelser.
Mage til vås skal man lede længe efter….
Hvor får man sådan noget idioti fra Brockdorff - ku’ du ikke lige give os andre en kilde?
Henning Ristinge har fuldstændig ret i, at landets folkeskoler og privatskoler ikke længere er leveringsdygtige i historieundervisningens velsignelser, for hvis det havde været tilfældet gennem de sidste 30 år, så ville mange anno 2009 nok forholde sig helt anderledes til Socialistisk Folkeparti som en mulig potentiel regeringspartner, når man tænker på deres grundlæggende politiske ideologi.
Men jeg har nu fulgt ganske udmærket med i dansk indenrigspolitik gennem de sidste 40 år, og blandt min historielæsning er professor Bent Jensens fremragende bog “Stalinismens fascination” fra 1984 med redigeret udgave fra 2002, der klart dokumenterer Socialistisk Folkepartis begejstring for kommunismen i det tidligere Sovjetunionen.
Bogen kan lånes på biblioteket.
Det er ikke længere nok at betale 75-90% til staten.
Det skal være 100%, fordi staten er jo så forfærdelig god til at varetage vores interesser.
Er Danmark ikke socialistisk nok? Allerede flygter dem, der kan. Forhåbentlig flygter flere, så pyramidespillet Velfærdsstaten ophører.
Det er jo nogle fremragende idéer.
- En statsbank, med samfundsinteresser for øje,
- Samfundssinds hos virksomhederene,
- Samt medarbejderindflydelse på overskudsfordelingen i private virksomheder.
Efter den skandaløse “boligpriserne kan kun gå op og alle bliver rige i friværdi” mentalitet, der har hersket i bank og finansverdenen, er jeg åben for alternativer. Det er svært at se hvordan en statsbank kan gøre et dårligere stykke arbejde end fx. Danske Bank eller Wall Street (minus Wells Fargo).
Men det er sikkert at upragmatiske individer vil starte et håbløst ideologisk slagsmål.
Så længe man fra begyndelse sætter nogle skrappe regler for omfanget af en sådan statsbank, hvorefter den aldrig kan blive stor nok til at sætte de private bankers frie konkurrence ud af kraft, vil et sådan projekt ikke kunne jævnføres med socialisme. Det kunne faktisk blive helt sjovt, på en nærmest videnskabelig måde, at opleve konkurrencen mellem på den ene side de grådige private banker med deres strømlinede gebyrhelvede og “Statsbanken”, som kun investerer i sunde overskudsgivende aktiviteter, mens den stort set ikke opererer med gebyrer og hvor en rentesænkning er en rentesænkning. Det må være en drømmeopgave at være reklamebureau for sådan en bank. “Statsbanken - den du ka´ stole på.”
Tidligere fandtes en statsejet bank - GiroBank, siden BG Bank.
Hmmm…..øget statslig indflydelse på pengeverdenen……..det er set før, med ligeså ringe resultat. Statslig drevet bank? Drives professionelt? Ja forhåbentlig, men hvordan er det nu når den klinger med underskud? Så dækker staten bare dette. Det er ulige konkurrence vilkår, hvorefter de private bukker under.
Jo, der er vist pænt gamle betonkommunisitiske holdninger.
Fri os fra det, for det har spillet fallit een gang for ikke så lang tid siden……
Villy: Du må kunne finde på noget bedre!
SF har sammen med resten af det politiske system været med til at pumpe 100 milliarder kr. ud i det system, som er markedsfundamentalismens trosgenstand.
De største hjælpepakker, ca. 45 000 000 000 000 kr., der er set i verdenshistorien, er rejst inden for ca. et halvt år i statsregi og pumpet som gaver og lån ud i det finansielle system, dvs. ud i et system, der over de sidste 30 år i høj grad er blevet synonymt med løsningen på alle problemer for et politiske system, der på den måde har forskertset en del af sin autonomi og fraskrevet sig sit ansvar for selv at definere og løse problemerne. www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf
Markedet har overtaget rollen som den instans eller den mekanisme, der skulle løse det moderne samfunds problemer. Markedets funktion og lovmæssigheder fremstår i det politiske systems udkast til forståelse af det sociale som forudsætningen for løsningen af alle sociale problemer. På den måde har staten fået rollen som det, der stod i vejen for udviklingen, eller som noget der ikke kunne blive lille nok, uanset hvordan staten så i øvrigt var defineret.
Staten er stort set blevet reduceret til tvang, formynderi, bureaukrati og en forhindring for udviklingen i det politiske systems fortolkning af det sociale, uanset om man kalde sig socialdemokrat elle SF´er. Alternativet mangler til den snævert liberale form for nødvendighed, konkurrence og socialdarwinisme det politiske system over en kant har lært at lovprise som garent for frihed, lighed, udvikling og vækst.
Nu - hvor markedet ikke kan klare sig selv, fordi det afslører sig at værdistigningerne på huse, aktier, obligationer (kreditlån i overvurderede private huse og virksomheder), pyramideselskaber, investeringsselskaber uden aktiver og rene kriminelle foretagender sammen med hele finansverdenens tro på evige værdistigninger har vist sig som ubegrundede, tomme, faktuelle udtryk for inflation– nu i denne situation kaster det politiske system så hele sin autonomi og alle sine midler ind i forsøget på at redde genstanden for sin tro. I stedet for at begynde at tvivle på sin religion, så ofrer man hele butikken, dvs. hele statens budget og mere til i et forsøg på at redde det, som skulle have været løsningen på alle samfundets problemer, men som ikke en gang kan redde sig selv.
Ingen ved reelt hvor stor krisen er. Man taler til stadighed om, at et sted mellem en tredjedel eller to tredjedele af finanssektorens aktiver mangler at blive afskrevet, fordi de direktioner, der har ført sektoren ind i elendigheden, sidder ved roret endnu, og derfor har magt til at forhindre at elendigheden kommer frem i lyset. Det politiske system fodrer altså disse tabende vindere, disse ledere og holder dem fast i den magt, der forhindrer en virkelig opklaring af, hvor meget tomhed der ligger bag de sidste mange års ”vækst”!.
Finanssektorens ledere og det politiske system har da også klart en fælles interesse i at skubbe det hele foran sig, og udsætte det tidspunkt hvor de sammen skal tage ansvaret for det hele. De står jo sammen om det ensidige sats og i troen på markedet.
Jeg forstår for det første ikke, hvorfor SF var så dum at hoppe med på at hjælpe de tabende vindere. Det var et klart tilbageskridt, et knæfald for konsensus og et slemt patetisk forsøg på at gøre sig salonfæhig.
At begynde at tale om en statsbank som alternativ til markedets elendigheder forekommer derfor næsten for patetisk set i lyset af de tidligere handlinger. Det kan kun være et røgsignal, skabt for at forme en ubegrundet tro i SF’s bagland på, at man stadig er i stand til at kritisere den kapitalisme, man som udgangspunkt var imod.
Søvndal har ingen bukser på, og er på den måde lige så moderne som resten af det politiske system og medierne.
Evnen til at reflektere og kritisere det moderne samfunds mange former for overtro mangler www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-54.pdf .
Evnen til at definere den økonomiske rationalitet som en delrationalitet blandt andre, og kritisere den som sådan mangler.
At forfølgelsen af primært økonomiske succeskriterier i den grad virker kontraproduktivt i forhold til andre end de snævert økonomiske kriterier for succes, ja det er bare tabu i det moderne samfund, hvor økonomien er blevet en slags religionserstatning www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf .
Det faktum at de selvskabte problemer vælter ned over det moderne samfund som følge af menneskehedens succes med at overleve alt andet og hinanden i liberal økonomisk forstand, ja det evner man ikke at debattere, fordi det virker meget lidt salgsfremmende for de medier, der evt. skulle tematisere elendigheden. Forsøget på at overleve på markedets betingelser spærrer dermed for samfundets forsøg på at genetablere den tabte myndighed. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-37.pdf
Det er jo slet ikke ambitiøst nok. Der skal da statssupermarkeder til med de rette økologiske og socialistiske varer, så vi kan være sunde og glade.
Med venlig hilsen
Lennart
@Henning Ristinge: Enig.
En oprettelse af en decideret statsbank kan virke en kende overdrevet, men man kan da ikke komme udenom, at når staten går ind og redder bankerne og bliver medaktionærer, så skal de da have medbestemmelse på lige fod med andre investorer.
Desuden bliver vi nødt til at få tøjret den hæmningsløse kapitalisme, der er skyld i den globale økonomiske krise, der er kommet. Dermed ikke sagt, at staten skal have større indflydelse i almindelige mennesker og virksomheders liv og økonomiske prioriteringer, men derimod er det vigtigt, at man holder et skarpt øje med den finansielle sektor, som er en yderst vigtig del af samfundet og som skal være velfungerende konstant - i gode såvel som i dårlige tider. En privat bank, der skal skabe overskud til aktionærerne og konkurrere på høje indlånsrenter vil automatisk tage mere risikovillige investeringer og det e rjo netop det, der er gået galt på det sidste (samt en dum optimisme om konstant vækst i “luftkapitalen”).
Jeg er ikke enig i at en normal statsbank ville være vejen frem. Da den ikke må være så risikovillig som de private banker, vil den i gode tider være ukonkurrencedygtig. Dog ville det da være smart med en bank, der kan forvalte statens investeringer som en anden bank ville have gjort det.
Hej Ole Brockdorff !
Jeg tror faktisk, at du har ret i, at de firmaer du nævner ikke vil kunne udholde tanken om,at der var en Statsejet Bank. Især ikke hvis den blev en succes.Hvem ville mon iøvrigt være kunder i en sådan bank?Nå, det bliver ikke til noget alligevel, som du også antyder! På den anden side, det ville fandme være dyrt, at flytte disse virksomheder til udlandet med den finansielle krise vi har nu,ik ?
Iøvrigt har Bent jensen ikke været den eneste historiker,som har skrevet om SF.Bent-manden har jo nærmest ført et felttog mod alt til venstre for midten siden tidernes morgen. Og, der er altså løbet meget vand i åen siden etableringen af SF.De forsøger vel også i SF, at tilpasse sig, følge med tiden og leve på/med de præmisser som ligesom er givet i en eller anden udstrækning. De fører vel moderne politk og tiden er måske rigtigt valgt til, at langerer et sådant foreslag, om det så bliver til noget eller ej, mest ej ! Der er tilsyneladende mange som farer i blækhuset lige nu og nu har jeg så også været der.
Hvad med en historiker som professor Kurt Jakobsen, for, at give Bent jensen lidt modspil ? Iøvrigt har det nok mest været Jørgen Gaul Andersen som har fået publiceret undervisningsmateriale i din gymnasietid eller tager jeg helt fejl ?
Ole Brockdorff
Bør så læse nævnte bog mere grundigt, den handler ikke om nyere politiske partiers fascinationer, men om individers og i det kontekst visse partiers fascination.
Noget helt andet er så at forfatteren er en elendig historiker der ikke åbent fortæller sine læsere at han selv i en periode lå under for nævnte fascination. Og i det hele taget opfører sig som en postmoderne ‘historiker’ som har forkastet enhver ide om indlevelse og upartiskhed i videnskabeligt arbejde.
Jo Brockdorff - du har i høj grad bruig for en tur på skolebænken
SF dog.
Manglen på originalitet er åbenbart yderst begrænset på jeres landsmøder. Kan huske at jeg selv foreslog det samme for 7-8 år siden på et SFU landsmøde. I dag kan jeg dog se at det ikke vil gavne noget som helst, udover at være et ideologisk levn fra kommunismen. En statsbank vil aldrig kunne fungere på lige fod med en privat bank, desuden findes der fornuftige private i Danmark, såsom Merkurbank.
SF har ikke fattet hvordan vi kan løse denne finanskrise. De har forstået at kapitalismen har slået fejl , også spiller de et rigtig socialistisk kort.
Det er dog både uambitiøst og stupidt.
Problemet lige nu, er at markedskræfterne aldrig kan skabe kredit. Lige nu er alle i en kreditkrise. Der er ingen penge at hente fra de private markedskræfter, og derfor bliver det staterne der skal skabe kredit. Af den grund er jo netop at jeg så mange gange har skrevet om nationalbanken og at vi skal bruge den som nationalbank. Når nu der ikke er nogle penge til industriprojekter, landbrugsinvesteringer, til at bygge store infrastrukturprojekter fordi der ingen kredit er i markedet, så kan staten gå ind, folketinget kan vedtage, at vi giver Nationalbanken bemyndigelse til at skabe kredit, et par hundrede milliarder, til den form for øremærkede investeringer i produktionen. Det er faktisk meget lige med det Amerikanske System, som jeg også før har skrevet om. Grundlæggeren for dette system var Alexander Hamilton, USA’s første finansminister, han grundlagde USA’s første nationalbank.
Man ska hele tiden udvikle sin økonomi, selvom det er en langvarig proces. Vi har i en årrække hørt alle sige at, det skal være det amerikanske forbrug, der skal være drivkraften i verdensøkonomien. Det kan ikke længere lade sig gøre. Derfor skal drivkraften være en udvikling af de fattige steder i verden, som virkelig har et utroligt behov for udvikling. De mangler bare kreditterne. Skaber vi et system, hvor de kreditter er til stede, så vil vi se en verdensøkonomi, der blomstrer som aldrig før.
Dermed kan man kun ryste på hovedet af disse hjælpepakker som er kommet på det seneste. For de er bare endnu et fattigt forsøg på at holde hånden under markedet og midlertidigt skabe en vis tillid. Problemet er bare, at der en masse derivater der svømmer rundt. Derivater er afledede finansinstrumenter, såsom optioner, futures og idag er det asset backed securities, credit swaps osv. Det forrykte ved dette er størrelsen på de spekulative instrumenter. De er i dag ti gange større i volumen end verdens samlede bruttonationaleprodukt. Det er grunden til, at banker, fra den ene dag til den anden, pludselig krakker. Hvis man forsøger redde det her bjerg af derivater, så er der simpelthen ikke penge nok i verden. Så vil staterne bare gå bankerot i forsøget på at gøre det. Derfor er man tvunget til at komme til en erkendelse af, at det her skærer vi simpelthen væk, derivater bliver sat i skammekrogen. Så kan vi forsøge at gå igennem det regnskab en gang, når vi får tid, men lad os nu først redde den fysiske økonomi i verden. Sørge for at bankerne fungerer, at vi har industri, vi har landbrug, vi har økonomisk udvikling.
Derivater er som tidligere nævnt, afledede finansinvesteringer. Det vil sige, at du ikke køber og sælger noget direkte, du spekulerer i om noget går op eller ned. Det kan man så have i første, anden, tredje, fjerde, femte afledning. Det kommer længere og længere væk fra substansen og beløbene bliver kun større hver gang. Det andet, er at alle de her derivater, de handles på kryds og tværs over hele kloden, og ingen ved, hvem der sidder med hvad. Det vil sige, at du kan have en meget pæn, velrenommeret bank, men hvis de ligger inde med nogle af de her derivater, du ikke ved, hvad er, så kan det være, de går ned i morgen og det gør, at man ikke kan have tillid til hinanden.
Det er den krise, vi har lige nu.
En økonomi drejer sig om, hvordan kan vi reproducere os selv i et samfund. Vi skal have industri, vi skal have landbrug, vi skal have infrastruktur, vi skal have skoler og hospitaler. Alle de her ting skal fungere, og for at det kan gøres bedst muligt, så har vi nogle penge til at cirkulere rundt til at formidle det. Det der så er sket over de sidste mange år, det er, at pengene er begyndt at få deres eget system. Penge skaber penge, og på et eller andet tidspunkt, når der bliver skabt nok penge på penge, så har man valget mellem enten at fjerne en masse af de her finansielle derivater og ting og sager, eller også skal en meget lille økonomi, pludselig betale nogle enorme beløb, og så kollapser økonomien.
Så er der sikkert nogle der vil sige at det er kapitalismens væsen, at hvis du er villig til at løbe en risiko med dine penge, så værsgo, det kan være du tjener, det kan være du taber.
Det er så netop problemet i dag, fordi så skal man jo sige: “Så må alle de her banker jo bare krakke.” Men gør de det, så har vi ikke længere nogen økonomi. Så fungerer intet i samfundet. Så derfor siger man at vi må redde bankerne. Det er også fair nok. Problemet er så bare, at hvis man vil redde alt, alle de her derivater, så bliver de hjælpepakker, man skal udbetale, så enorme, at pengene begynder at miste deres værdi. Det er det, vi ser i USA. Så er det en 700 mia. dollars stor hjælpepakke, men den virker ikke. Så skal man have en, der er dobbelt så stor, eller fem gange så stor. Når staten påtager sig alle de her fiktive beløb ude fra den finansielle verden, så kommer vi til et punkt, hvor selve tilliden til staten, og tilliden til dollaren, forsvinder. Disse hjælpepakker er ikke vejen frem. Vi skal lave en permanent løsning på den her krise vi står i nu. Så vi bliver simpelthen nødt til at sætte os sammen og lave et nyt finanssystem. Sætte det nuværende under konkursbehandling, ligesom når man har en betalingsstandsning, at man sørger for at tingene fortsætter, men går igennem, hvad der skal kasseres.
Jeg siger derivater – væk med det.
Hvad for nogle af lånene beholder vi, hvad for nogle kasserer vi. Det kommer selvfølgelig til at betyde noget for folk som har en masse værdipapirer, som er investeret i derivater, altså hvis det er nogle meget spekulative investeringer, så kan det være, at de over natten må se noget, de troede var mange penge værd gå op i røg. Det afgørende er, som jeg ser det, at den fysiske økonomi stadigvæk fungerer. Det er den, der skal sikre, at vi får mad på bordet. Det er den, der skal sikre, at vi har en fremtid.
Det drejer sig om, når man sætter sig sammen og laver et nyt Bretton Woods finanssystem, et nyt internationalt finanssystem, det er at en række ledende lande og hvis skal det virkelig skal fungere, så skal USA være med og skal det være internationalt den her gang, så Rusland, Kina og Indien skal sidde med ved bordet, og så mange andre. Så laver man nogle internationale spilleregler. Vi kan i Danmark ordne det danske boligmarked. Vi kan sørge for, at den danske realkredit fungerer. Men så snart vi skal ud og handle med resten af verden, så skal vi have et internationalt finanssystem, der virker. Inklusiv tillid bankerne imellem, inklusiv tillid staterne imellem. Hvorfor jeg nævner Kina, Indien og Rusland er jo netop fordi, Kina er dybt integreret med den amerikanske økonomi.
http://www.davidlhansen.blogspot.com/
Det SF vil på kort sigt nok fungere i Danmark, problemet er bare at det er hele verden er er i en finanskrise. Så hvis det SF vil, er at isolere os. Så er idéen god, det tror jeg dog ikke SF er intresserede i. De er vel også kun interesseret i vælgere og derfor ramme bredt. Den ene dag lyder de som DF, den anden som Enhedslisten.
Godt, jeg forlod dette cirkus i tide.
@David Laumann Hansen
Må man spørge hvor du gik hen?
Jeg tror David at du vil se at flere lande, måske enog også USA, vil skride til temporære nationaliseringer af banker i det kommende par år.
Jeg er , som gammel SFer - ikke afvisende men heller ikke hystrerisk imod, som du synes at være. det er jo ikke en stor statsbank Dohn her har i tankerne, eller begyndelsen til statskapitalisme. det der er tale om er at han/ de ser det som en mulighed at skabe en gråzone konkurrent til de eksisterende storbanker. I realiteten ville det øge konkurencen, ikke, som enkelte her mener, være begyndelsen til enden på samme.
men det man vel også har i tankerne er en mulighed for at sikre at der ydes lån til særlige, f.eks. miljøvenlige formål. Om det er den rigtige vekj at gå ved jeg ikke, jeg har mine tvivl, men den hysteriske reaktion jeg ser hos dig og enkelte andre, hvor tankerne nu ledes hen i retning af at SF ønsker at indføre statskapitalisme som i Sovjet - er netop det - totalt uproportioneret hysteri. At de borgerlige benytter det som de gør, skal man ikke fortænke dem io, det ville jeg også gøre hvis jeg var deres spindoktor - men der er ingen grund til hysteri
- og som sagt er der for tiden toprådgivere til flere regeringer i verden som anbafaler nationaliser8nger frem for at staten deler penge ud til kriseramte finansinstitutioner - der er stærke kræfter i USA og I UK som taler stærkt for en sådan kurs - ikke med hanblik på permanent nationalisering og statstyring - men med henblik på grå-zone og senere frisætning
Vi kan ikke bare overse det faktum at en totalt uansvarlig finanssektor har kastet os ud i global krise
Ideologi gør blind!
Er der nogen her på tråden, der kan se, hvor mange knuder hele det politiske system har slået på sig selv i sit forsøg på at redde “det fri marked”?
”De traditionelle markedsfundamentalister” (højrefløjen) erstatter markedet med staten i et forsøg på at redde markedet.
Dem der beskriver sig selv som kritikere af kapitalismen i traditionel forstand (venstrefløjen) medvirker til at redde et marked, i en situation hvor de kunne have erklæret det for dødt.
Er forskellen den samme?
Det politiske system er inkarneret i markedet med alt hvad der står til rådighed af statens midler; institutioner, midler.
De kommercielle medierne, den såkaldte fjerde magt, forlænger dette systems selvbeskrivelse, ude stand til at tænke en ærlig tanke, se en eneste busk for bar savanne, en eneste skov for bar træer, en eneste autonom demokratisk beslutning, et eneste reelt problem for lutter ideologiske briller, fordi alt reduceres til den samme infamt lille indavlede pøl af ideologisk mudder, hvor alt flyder sammen i behovet for at flygte ind i det velkendte mønster af gensidigt bekræftende men ligegyldige modsætninger af ideologisk art.
Generelt, så synes jeg man skal passe på med ikke at afvise en idé, blot fordi de er ens politiske modstandere, der fremfører den.
Jeg kan ikke lade være med at få et smil på læben, når der skrives tåbeligheder, der drager sammenligninger, der ingen hold i virkeligheden har. Tillykke til Johann Toft Kolberg og Ole Brockdorff, for at vundet sølvpapirhatten.
Det er undre mig, er at ingen modstander er en statsbank, stilller spørgsmål hvorfor et papirlapper, og tal på en skærm, er bedre, når det er private firmaer, der trykker den, eller skriver dem på skræmen???
I er alle tilfælde velkommen til at gældsætte jer resten livet, i min Michaelesiske bank. Jeg veksler gerne jeres boligdrømme, med et bunke papir til underskrift og stempel, samt og nogle store tal på jeres egen skærm. Det gør jeg lige så længe at jeg kan får ca. 50 % af jeres månedsløn, i de næste 30 år.
Og ja, renten er variable. Så måske bliver i nødtil at skride fra huset i utide, imens i skal stadig betale for det. Men det gemmer vi til at jeg har brugt alle jeres månedslønninger på sjov.
Lyder det ikke som et godt system?
Jeg kan se på den anden trår at Mette Klinsey mener at kende til ‘eksperter’ i hvad ‘rigtig socialisme’ er - og at disse har forvisset hende om at SF ikke hører til blandt dem
Det er jo godt at nogen kender den slags - dem jeg har set - er nu for det meste folk som brilliere med manglende læsning af klassiske socialistiske skrifter - og som forveksler samme med en masse sludder hentet fra Lenin’s revision og Sovjest-ledernes vridning og bøjning af samme
Uvidenhed synes generelt at plage folk i disse ¨år
Tak, i øvrigt, til Sten Ole og Michael - for deres ædruelige indlæg
Der er intet, der tyder på, at statsejede banker skulle være kommet bedre gennem finanskrisen end private banker - tværtimod.
I Tyskland findes en række banker, som er kontrolleret af delstater eller af forbundsrepublikken. Mange af dem er kommet i livstruende problemer og koster nu deres statslige ejere enorme milliardbeløb.
Det gælder f.eks. KfW, Landesbank Sachsen, HSH Nordbank (ejet af Hamburg og Schleswig- Holstein), Bayerische Landesbank, WestLB (Nordrhein-Westphalen) Alle disse banker er relativt hårdere ramt end ærkekapitalistiske privatbanker som f.eks. Deutsche Bank.
Der er flere årsager til, at statsbanker ofte løber større risici end private banker:
For det første vil ledelserne i de statsejede banker ofte være fristet til at løbe større risici, netop for de implicit er sikret af en statsgaranti.
For det andet vil politikerne også ofte indirekte presse disse banker til at tage mindst lige så store risici som private banker. Politikerne vil nemlig snart begynde at gå efter de højeste mulige resultater og udbytter - som de så kan bruge til at finansiere “gaver” til vælgerne med.
For det tredje vil politikere ofte presse statsejede banker til politisk opportune, vælgervenlige, men risikable, formål som f.eks. at støtte virksomheder, der ikke mere er konkurrencedygtige, men som har mange ansatte - eller til at støtte virksomheder, forretningsfolk og foreninger, der anses for venligtsindede.
For det fjerde vil poster i bestyrelser og ledelser i statsejede banker ofte blive besat af personer, der har de politiske forbindelser eller opfattelser i orden, men som ikke nødvendigvis er dygtige bankfolk.
Tak til David Laumann Hansen for at se på løsninger fremfor mudderkastning i debatten. Jeg håber blot, at markederne retter sig globalt såvel som nationalt; men nytænkning skal der sikkert til !
Vi får sikkert masser af god information om udviklingen af finans- og arbejdsmarkeds/ samfundskrisen i avisen fremover.